Nye volontører, strandinger, krydstogtgæster og souschef.

Kære familie og venner.

Nu skal I lige have en hilsen herfra os igen.

Vi har det godt. Efter 5 dage med tåge og regn, har vi nu igen klart vejr og masser af solskin. Solen står i dag op kl. 5.30 og går ned igen 21.45.

Hverdagen er i gang for mange, der ellers har været på ferie i DK eller været i hytte i baglandet. Mange har også været på jagt, for rensdyrjagten gik ind 1. august. Og så skal man afsted. Vi har set, hvordan folk kommer slæbende med skudt, blodigt rensdyr på nakken, efter en jagt i baglandet, hvortil de er kommet i jolle.

Fanger med dagens fangst. Den ene halvdel af rensdyret over skuldrene og den anden halvdel på ryggen.

Aftenstemning set fra altanen.

Håndværkerne er i gang igen i byen. Aktuelt er et handicapcenter under opførelse. Det forventes færdigt i løbet af efteråret.

Skolen startede d. 9. august. Det er en rigtig fin dag, hvor de små nye elever møder op i deres nationaldragter. Dagen er festlig på linje med en konfirmation. Der bliver ved skolestart inviteret til kaffemik. Vi nåede to. Den ene var en pige, som er datter af en ansat. Og den anden var Anton, som startede på skole 2. Antons forældre er kommet herop fra DK for et par måneder siden, fordi Antons mor er læge på sygehuset. En sød familie, som vi lærte at kende under Sommersjov, hvor Antons far trofast mødte op med 4 børn hver gang, der var sommersjov. I anledning af skolestarten havde Anton lånt en hvid anorak, som er nationalpåklædning for drenge.

Berda i nationaldragt. Hun er guide for krydstogtturisterne.

Vi har jo været i gang et par måneder nu efter vores dejlige ferie i DK. Det har været godt for os at se Sisimiut om sommeren og møde alle de gæster, der har besøgt os hen over sommeren. Lige pt. har vi krydstogtgæster hver dag. Krydstogtskibene lægger til ca. 7 minutters gang herfra. På vejen til den ældste bydel med museet, kan gæsterne ikke undgå at se Sømandshjemmet. Ellers bliver de også gjort opmærksomme på vores eksistens via skilte, vi har sat op, hvor vi annoncer med kaffe, kage og wi-fi. Vi giver gratis wi-fi og kaffe til besætningen, ligesom man gør i Sømandsmissionen i DK.

Vejrmæssigt har sommeren været meget god i Sisimiut. Vi har ikke haft hedebølge, men for grønlænderne har det været virkelig varmt. De lokale medarbejdere har pustet noget over varmen. Vi har bare syntes, det har været dejligt! Vi har nydt altanen, hvor vi har siddet og solet, når vi har haft et frikvarter.

De seneste dages skyer og dis er lettet igen. Sådan skal det være.

Området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq har ligesom andre steder i Grønland været plaget af fjeldbrande. Vi har ikke været direkte berørt af det, men vi har kunnet lugte røgen. Den første dag, branden hærgede, troede vi, at det var tågen, der var på vej ind til os. Men lugten af røg fortalte os, at det ikke var tåge. Lokale fra byen fortalte, at de var blevet kontaktet, fordi de har hytter i fjeldene. Det tørre vejr, vi længe har haft, blev i onsdags afløst af tåge og regn, så nu er brandene slukket af naturens kræfter.

I onsdags skulle to af vores volontører have været hjem efter godt et år her. Pga. tåge blev flyene aflyst, så Louise og Jens kunne ikke komme herfra. Heller ikke dagen efter.. Først fredag lykkedes det for flyene at lette. Simon har været på ferie i DK i tre uger og kommer tilbage i morgen med ny kasket. Han er nu vores souschef. Regin, som skulle være blevet til midten af januar har valgt at sige op til slutningen af september.

Volontørerne er blevet afløst af fire nye volontører, som alle er piger. Fire gæve, friske piger, som er fulde af overskud og gå-på-mod. Rebekka, Birgitte, Anne Sofie og Nathali. Vi glæder os så meget til at lære dem endnu bedre at kende. Vi har fået et meget fint indtryk af dem, der er så meget drev i dem. Vi havde besøg af dem i torsdags og havde en hyggelig aften med dem, hvor vi spiste pandekager med blåbæris.

Vores nye volontører og Regin til torsdagshygge i vores stue.

I mangler jo at få status på vores skabe. Her kommer føljetonen: Efter knap et år, er skabene færdige. Selv det allersidste: at skabene nu kan lukkes helt er fikset! Chanos folk gjorde det igen: Overraskede os ved pludselig at komme forbi en dag og file lidt af fodlisterne. Det er så fint!

Vi har også fået lagt netkabel ind til lejligheden, så vi kan bruge vores pc her. Vi glæder os til at få søkabel til Sisimiut sidst på året. Det skulle gerne betyde, at prisen falder, og at vi kan tilbyde gratis wi-fi til vores gæster.

Noget af det, vi læste om, inden vi tog herop, var, at man i Sisimiut ville i gang med at lave en indendørs svømmehal. Lige nu er man i gang med prøveboringer. Det bliver nok ikke i vores tid her, at svømmehallen bliver færdig, men det bliver spændende at følge med i. Vi læste sidste år om, at man hentede viden fra Norge, hvor man har erfaring med at sprænge klipper til tunneller. Nu er det danskere, der er heroppe for at undersøge forholdene.

Vi er sommetider forbi havnen for at kigge til båden. Find Aviaja.

Som noget nyt er arbejdsgiverforeningen i byen begyndt at afholde ”skurmøder” her på Sømandshjemmet. I hvert fald i denne sæson. Preben har været med til et par ”skurmøder”. Til det første møde var boligministeren, som er her fra byen, inviteret for bl.a. at fortælle om status på byggeri af boliger og noget om, hvad der ellers rører sig på det politiske plan.
Få dage senere var der igen skurmøde. Denne gang var det arbejdsgiverformanden fra Nuuk, som holdt et oplæg. Han var i forvejen her i byen, idet der blev holdt reception på Sprogcenteret, som nu skal være skole for arktisk ingeniørstuderende.  Det er da meget interessant at følge med i, hvad der rører sig, og man hører lidt historier og møder nogle nye mennesker.

Vi har det godt. Vi har meget at rive i. Vi har ikke glemt jer derhjemme. Vi tænker på jer.

Havnemiljø og Kællingehætten med ny sne på i baggrunden.

Mange kærlige hilsener og gode tanker til jer alle.

Tak for hilsener og gode tanker fra jer.

Jytte og Preben.

Siumutter, ”Nordspråk”, dødsfald i familien, besøg, ”Det blå hus”..

Kære venner.

Vi skrev i sidste blog, at juli havde været en stille måned. Vi vidste godt, at måneden ville ende travl. Og der var meget travlt…

Siumutpartiet holdt deres sommerlandsmøde her i Sisimiut. Der skulle bl.a. vælges formand. Vi har selvfølgelig tavshedspligt i forhold til, hvem der bor her på Sømandshjemmet. Blot vil vi sige: Her var fuldt hus. Der blev holdt daglige partimøder i hallen, og vi bragte aftensmad i termokasser tre aftener til hallen. Vi trådte hver aften ind ad en bagdør i hallen, og én aften var de i gang med at læse stemmer op. Det foregik offentligt. Ingen var i tvivl om, hvem der fik flest stemmer. Navnet blev nævnt langt de fleste gange. Når møderne i hallen var færdige, blev der holdt afterparty på Sømandshjemmet. Borde blev smækket sammen, og der blev sunget socialistiske sange, som når Socialdemokratiet i DK synger ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Vi fik solgt noget kaffe og kage!

Et kig fra udsigten (byens udkigspunkt), en dejlig sommeraften.

Siumutterne kom fra hele Grønland, så flere blev hængende i byen til lørdag og søndag, selvom formandsvalget blev afgjort torsdag. De havde meddelt, at der nok kom 6-7 stykker til frokost her om lørdagen. De kunne have ganget med 10, der kom 70!! Der er ikke meget, der kan slå kokken ud, men her var han dog ved at tabe mund og mæle. Heldigvis var der frokostbuffet, og ingen ved, hvad buffeten skal bestå af. Så da den primære buffet var ved at slippe op, måtte kokken i gang med at varme rester op fra ugens løb. Heldigvis var der både mørbrad og kalvemedaljoner, som blev tryllet om til dejlige frokostretter.

Da vores private gæster kom med flyet 12.35, måtte kokken melde alt udsolgt. Men ikke alt. Der var masser af smørrebrød!

I samme periode, som Siumutterne skulle bespises herfra Sømandshjemmet, havde Sisimiut besøg af ”Nordspråk”, som er en nordisk sammenslutning til fremme for nordiske sprog. Der var repræsentanter fra DK, Norge, Sverige, Finland og Island. Kursisterne boede på kollegier rundt i byen, og de holdt deres kurser på Teknisk Skole. Holdet, som bestod af 60-65 spiste morgenmad og aftensmad her. Vi fik omdannet konferencelokalet til spisestue. Arrangørerne havde ønsket en tre-retters gourmet-menu 5 aftener. Vi knoklede for at gøre alle glade. Der var meget mad, der skulle arrangeres og serveres. Heldigvis var Laura og Maria her stadigvæk. De blev de gennemgående serveringspiger hver aften og kokkens højre hånd. De gjorde det rigtig godt. Volontørerne passede primært vores cafeteria. Vi havde ekstra folk i køkkenet og cafeteriet i den periode, kursisterne var i byen.

Forretten en af aftenerne, til Nordspråks folkene er linet op.

Der var meget arbejde forbundet med arrangementet. Vi fragtede kaffe, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og mere kaffe til teknisk skole. Og vi skulle så retur senere og hente kasser og tomme kander og gøre rent efter kursisterne. Der skulle dækkes fine borde i konferencelokalet og hver aften ryddes op og vaskes gulve. Vi havde været forudseende og bestilt ekstra tallerkener og bestik gennem Arctic Import. Men vi havde ikke tænkt på, at der skulle dækkes med to sæt bestik til hver.. Så midt i en frokost, måtte vi til Pisattat og købe mere bestik. Vi havde heller ikke glas nok, så i cafeteriet supplerede vi med éngangskrus.

Der var megen opvask. Vores egne gæster tilbød at hjælpe til. Vi havde ellers lige ansat en opvasker. Men efter 6 dages ansættelse sagde hun op, da hun havde fået flere timer på Alderdomshjemmet. Det blev rekorden i korteste ansættelse.. Vi skyndte os at ansætte en ny, men allerede 3. aften meldte hun afbud, selvom vi sagde, at opvaskemængden pt. var udover det sædvanlige. Der er megen opvask efter 65 menneskers 3 retters menu udover vores sædvanlige mængder af opvask. Nu er de rejst! Det har glædeligvis medvirket til et flot økonomisk resultat i juli måned.

Efter 5 aftener med servering af 3 retters menu, slapper vi af med pandekager, blåbær is og friske jordbær og kirsebær fra Danmark, som Birthe og Arnt havde med.

Laura og Maria rejste hjem d. 31. juli. Vi er meget taknemlige for alt det sommersjov, de har lavet for byens børn. Det har været rigtig godt. Vi er også taknemlige for den hjælp, de ydede til Sømandshjemmet i øvrigt. Det var i perioder en travl tid, de var her, så de hjalp både til på værelser, i vaskehus, i cafeteriet og i opvask. TAK søde piger.

Den sidste dag med sommersjov, blev der spist æbleskiver, og de blev allesammen spist!

Flødebollemaskinen var en af aktiviteterne til sommersjov.

Simon rejste samme dag. Han holder ferie i DK og kommer tilbage som souschef d. 22. august. Det glæder vi os så meget til. Vi forventer, at det på alle måder bliver godt at få en souschef med fokus på diakoni og mission. Vi overtog ”Det blå hus”, som Simon skal bo i i tirsdags. Det er et fint hus med en skøn udsigt. Vi har købt nogle møbler til huset, så det ikke er helt tomt, når Simon kommer tilbage.

Så fik vi ENDELIG tid til at sejle en aftentur med Aviaja til Assaqutaq sammen med Birthe og Arnt. Vejret har været helt fantastisk i de sidste tre uger. Vi nyder alle de lyse timer og den varme, som solen velsigner os med. Her er grønt og smukt. Myg og gnotter har vi også haft, men de er vist ved at være væk nu. Vi har haft en rigtig hyggelig uge med min kollega fra Skejby og hendes mand. Det er dejligt at have gæster, og vi viser stolt vores sted, vores by og natur frem.

På aften fisketur. Arnt fangede en del torsk, ca. 8. De blev alle sat ud igen. Vi håbede  på, at en ørred ville bide på, men nej.

En aften, hvor vi gik en tur, blev vi stoppet af en haveejer og hans hustru. Manden hilste og spurgte, om vi havde forstand på planter. Birthe og Arnt er forholdsvis kloge på både planter og blomster. Så vi gik op til manden, og han viste stolt sine planter frem. Nogle af planterne havde han fået af sin far. Nogle havde han selv sat i jorden. Manden gik meget op i haven, og han havde lavet fine stensætninger. Vi roste hans værk, men vi måtte også fortælle ham, at noget var ukrudt, og at det nok ville være en god ide at fjerne det, så ukrudtet ikke ville sprede sig. Vi takkede for fremvisningen og vil følge hans have fremover.

På have vandring i Sisimiut. Hvem skulle have troet det.

Det er et sjældent syn, med så mange blomster og planter her i Sisimiut.

Her tager vi afsked med Birthe og Arnt. De tager med kystbåden nordpå.

I løbet af den sidste måned har vi mistet 3 familiemedlemmer. Jyttes onkel Martin døde i slutningen af juni, og Prebens farbror Nils og tante Inge Mie døde med få dages mellemrum i sidste uge. Vi tænker meget på vores kusiner og fætter, som har mistet jeres forældre. Vi ville gerne have deltaget i begravelserne. Vi tænker på jer.

I dag har vi også særligt haft tankerne i Aarhus, hvor lille Asta er blevet døbt. Det føles forkert ikke at være med. Vi er glade for, at vi var hjemme, da Asta blev født. Vi ville gerne have været med i kirken og til festen i dag. Dejligt lige at hilse på jer på videohilsen. Glæder os til at se jer alle igen.

Storesøster Tilde gider ikke al den ståhej.

Så får vi snart nye volontører. De kommer alle næste lørdag. Louise og Jens tager til DK d. 16, så der bliver lige tre dages overlap. Heldigvis har vi Regin, som er gammel i gårde. Han får nok at gøre med alle de piger.

Vi glæder os til samarbejdet med vores nye volontører. Vi håber, de bliver modtaget godt af vores stamgæster, af byen og af vores øvrige medarbejdere.

Hyggeaften hos Kristina og Jan og guttermænderne. Vi bliver forkælet med de lækreste anretninger.

Besøg af 2 krydstogtskibe på samme tid. I forgrunden ses en sejlbåd som er sejlet fra Europa til Grønland.

I må have det godt. Tak for varme hilsener og mails.

Vi tænker på jer.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.

Sommer i Sisimiut

Kære familie og venner.

Juli måned har været en stille måned her på Sømandshjemmet i Sisimiut. Det er selvfølgelig ikke så godt for økonomien, men det har været godt for os at mærke, at vi har haft meget bedre tid til at snakke med vores gæster i cafeteriet.

Birthe (Jyttes søster), Kurt og børnene plus Maria og Laura er med nede ved den hemmelige bænk

En dag kom Kim, hans kone og børn. De kiggede rundt i cafeteriet, som om de ledte efter én. Da vi spurgte, om vi kunne hjælpe dem, fortalte de, at de ledte efter Kims nu afdøde brors stamplads. De vidste, han var kommet meget på Sømandshjemmet. De fortalte, at han var død for 2,5 år siden, men at de ikke havde haft mulighed for at være tilstede under sygdomsforløbet eller deltage i begravelsen. Èn af vores ansatte, Karen, som var på arbejde den dag, kendte den afdøde.  Hun viste familien, hvor han havde haft sin stamplads. Karen kunne også fortælle sjove historier om den afdøde bror, og at hun havde besøgt ham, mens han var syg og lå på sygehuset. Karen havde været med til begravelsen. Det var af stor betydning for familien at være her. Kim fik glæde i øjnene over de fine historier, Karen kunne fortælle om Kims bror. Familien kom igen dagen efter til kaffe for at mindes Kims bror, som var kommet meget på Sømandshjemmet. Nu er de rejst tilbage til DK igen.

Maria og Laura er med ude på Teleøen.

Vi har også haft besøg af Anne, som var ung pige i huset her i Sisimiut i 1974. Hun kom her sammen med sin mand. Anne havde ikke siden haft kontakt med familien, som hun var i huset hos dengang. Nu havde hun stor lyst til at finde familien og vise Sisimiut for sin mand. Det lykkedes hende at finde husherren og dennes datter og børn. (Datteren og børnene var naturligvis til Sommersjov, så det var på Sømandshjemmet, de genfandt hinanden..) Men fruen fra huset er i DK, efter ægteparret blev skilt år tilbage. Det var af stor betydning for Anne at møde de mennesker, som hun ikke havde haft kontakt med i så mange år. Annes mand fyldte år, mens de var i Sisimiut. Og selvfølgelig kom de til Sømandshjemmet for at få kaffe og kage på fødselsdagen, og flaget blev sat på bordet.

Og så kom der en dag et sønderjysk ægtepar, som spurgte til ”Dagens ret”. Og da de så fik at vide, at det var Herregårdsskinke med ”katøfler” og bearnaisesovs, kiggede de en ekstra gang. De havde åbenbart ikke forventet at møde en sønderjyde her. De var fra Haderslev og havde relationer til ”Æ Luund”, hvor jeg dels har bragt ugeaviser til og dels kigget efter ungkreaturer i engen. Sådan er verden nogen gange lille. Vi havde vores egn til fælles. Vi kendte åen, husene og nogle af de folk, som boede i Strandelhjørn engang.

Så fik vi også en snak med Hans Grønkjærs enke. Hun har det gule hus på bakken som sin sommerresidens. Hun har besøg af sin datter lige nu. De har fra stuen kunnet følge med i Sommersjov og set, hvordan drengene drøner ned ad bakken i de selvbyggede sæbekassebiler. Og nu ville de ned på Sømandshjemmet og være en del af legen. Så de tog sig et spil kongespil og fik en kop kaffe og noget snak. Hans Grønkjær var jo bestyrer her engang.

Her om sommeren er der mange, der vandrer fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Friske unge mennesker, der vandrer med store, tunge rygsække. Turen er på 160 km. Nogle sover i hytter, andre i telte undervejs. Fælles for dem er, at de bor på vandrerhjemmet, når de endelig når frem til Sisimiut. Med undtagelse af én. En far til en vandrer ville overraske sønnen og hans to venner. Faderen bookede et værelse til gutterne på Sømandshjemmet til to nætter. Som faderen sagde: De unge skal have det lidt godt, når de endelig når målet. Det var sødt gjort. Det var der flere fædre, der skulle gøre.. Selvom mange af vandrerne ikke overnatter her, kommer de her og får noget godt mad. Man kan tydeligt kende dem. De har ikke et gram fedt for meget på kroppen, de går i sportstøj, og mændene er ikke blevet barberet længe.

Det er disse hverdagshistorier, som giver så meget mening for os at være en del af. Det er sjovt at møde og snakke med mennesker, som vi ikke kender, men som vi ønsker at gøre en lille forskel for. Forhåbentlig tænker de på os, hvis de en anden gang skal til Sisimiut, eller hvis de kender nogen, som skal hertil. Og forhåbentlig kommer der flere, som ønsker at bo her på vores sted.

Vi fik også for nylig en lille gæst. Han var 3 år. Ingen kendte ham. Han gik ret målrettet ind på Sømandshjemmet. Han kunne ikke forklare, hvor han boede. Han fik et glas saft og et æble. Han blev også tilbudt en ostemad, men han kunne ikke lide ost. Vi blev nødt til at kontakte politiet og de sociale myndigheder, og de kom prompte. Politimanden kravlede rundt på gulvet og legede med drengen ude i receptionen til morskab for vores øvrige gæster. Politimanden tog drengen med, og de fandt hans mor ikke langt herfra. Hun var taknemmelig og glad over at se sin søn. Han var stukket af hjemmefra.

Vi har i hele måneden afviklet ”Sommersjov for børn” tirsdag og torsdag med stor hjælp fra volontørerne og Laura og Maria. Der har de sidste uger været mellem tyve og 30 børn plus en masse voksne, som har nydt godt af en kop kaffe og fået nyt netværk. Ingen tvivl om, at Sommersjov er et tilløbsstykke. En dag hvor det regnede, var der flere bekymrede forældre, der ringede og spurgte, om Sommersjov var aflyst pga. vejret. Vi kunne berolige forældrene med, at vi blot rykkede inden døre. Her blev der malet på lærreder og arbejdet med krympeplast. Lille Anton ville nu hellere være udenfor, så det var dejligt, da solen igen skinnede torsdag, så drengene kunne lege med de sæbekassebiler, som de selv havde været med til at bygge ugen før.

Sæbebobler i lange baner.

Rundbold kan også få de voksne med ud på græsset.

Sæbekassebilerne kører om kap, og der er kø til ansigtsmaling.

Mange forældre har rost arrangementet. Børnene har hjemme spurgt, hvornår er det tirsdag, hvornår er det torsdag? Vi tror, vi har gjort en lille forskel i mange børns sommerferie. Udover krympeplast, ansigtsmaling, lærredsmalerier, sæbekassebiler, ristning af skumfiduser over bål, pandekagebagning over bål, er der blevet leget med frisbee og spillet rundbold på grønlandsk. Vi har frisbees med Sømandshjemmets logo, som børnene får lov at beholde til minde om Sommersjov.

Sidste fredag var vi til kaffemik hos Christine, som har været leder på Museet i 4 år. Hun stopper nu og rejser til DK, hvor hun skal være leder på Museet for religiøs kunst i Lemvig. Vi har kendt hende og hendes to piger i den tid, vi har været her. Så det er da lidt underligt, at hun rejser nu. Hun har købt mange sandwiches på Sømandshjemmet.

Afskedsreception med museumslederen Christine.

Vi har haft store problemer med RAL på det sidste. Skibene kommer ikke som planlagt, varerne kommer ikke til tiden. Det har givet os store frustrationer. Vi er så afhængige af at få vores varer. Alligevel er vi gået ned på havnen med kage til de folk, der lodser og laster. De arbejder hårdt, og vi tror ikke, de kan gøre for, at vi ikke får vores varer til tiden. Det er som regel søndag aften, de arbejder med de store containere. Vi kommer med en æske med kager, som vi stikker ind gennem hegnet til dem, og vi fortæller dem, at vi er fra Sømandshjemmet. Og de takker og er glade.

Sidste lørdag fik vi ny eltavle. Da vi kom for næsten et år siden, var det noget af det første, vi fik at vide: Der kan ikke skaffes reservedele til eltavlen, som er lige så gammel som huset. Dejligt, vi nu kan vinge tavlen af. Den er fabrikeret i Broager! Vi holdt lukket hele dagen. Vi havde ingen strøm og varme i 12 timer. Det var med stor spænding, da spændingen blev sat til etapevis kl. 21. Det hele virkede, undtagen telefonen til receptionen. Den kom først til at virke tirsdag. Alle medarbejdere, undtagen volontørerne og vi, holdt fri. Vi havde få gæster på hotellet, og der var enkelte ting, som skulle gøres.

En af vandsøerne, hvor byens drikkevand kommer fra.

Kystskibet Sarfaq Ittuk forlader Sisimiut lørdag aften, for at sejle videre op mod Aasiaat.

Det ser ud som om, at Kurt leder efter en sten.

Birthe og Gurli krydser den lille elv, for at komme rundt om Ulkebugten.

Vi har nydt at have besøg af familie og venner. Hannah og Christian har været her. Birthe, Kurt og børn har været på besøg. Og lige nu er Gurli her. Det er hyggeligt. Vi kan jo ikke holde ferie, men vi nyder at komme på ture, når vi har mulighed for det. Vores gæster er gode til at give en hånd med, når der er travlt. De får udvidet deres kompetenceområder i forhold til nu at kunne rulle tøj, hjælpe til på værelser, i opvask mm. Desværre har vi ikke været så meget ude at sejle, da der har været startproblemer. I går fik vi skiftet et stik, og båden blev sejlklar igen. I aftes var vi igen en tur omme ved den forladte bygd Assaqutaq. En rigtig fin tur. Båden skal hedde AVIAJA. Det er et smukt navn, og det betyder: Den første!

Jytte drømmer allerede om en større båd.

Vi har det godt. Som sagt en stille måned, hvor der har været tid til noget af det, vi ellers ikke når, men som vi også så gerne vil.

Vi nyder, når solen skinner her. Vi nyder at komme noget mere ud i naturen. Vi har gode mountainbikes, som vi benytter os af.

Jytte og søster Gurli på cykeltur ude på den anden side af hundebyen.

Vi håber, I alle har det godt i DK. Rigtig god ferie til jer alle.
Tak for hilsener og gode tanker.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.

En travl uge og en stille uge

Så er det igen tid til at sende en hilsen herfra os. Vi har det godt. Vi nyder, at sommeren også er kommet til Grønland, og at vi har besøg af venner fra Danmark.

Vi sluttede sidste blog med at fortælle, at vi har købt en båd. Nu er det også lykkedes at få båden i vandet! 

Så sker det. Båden søsættes! Den har ikke noget navn endnu.

Desværre er der ikke plads i lystbådehavnen. Pt. 2 års ventetid… I stedet har vi smidt båden i inderhavnen i torsdags med hjælp fra en vognmand.

Vi lægger til i Assaqutaq

Og torsdag aften var vi på vores første tur, som gik til den forladte by Assaqutaq. Det var en fin tur. Røde Kors holdt lejrskole i bygden, så helt forladt var den ikke.

Et meget fredfyldt og flot sted ude i den forladte bygd, Assaqutaq.

Christian tager et billede af hængebroen, som er bygget af arktisk ingeniør studerende.

Vi har besøg af Laura og Maria, som er her for at hjælpe med at afvikle sommersjov for Sisimiuts børn to dage i ugen. Vi startede med arrangementet i tirsdags. Laura og Maria legede med de børn, som var mødt frem. Vi har købt frisbees med Sømandshjemmets logo, som børnene må få én med hjem af og derved forhåbentlig sprede information om Sommersjov på Sømandshjemmet. De lavede også bål, så børnene kunne hygge sig med at riste skumfiduser over gløderne. Første dag var der 8 børn, og i torsdags var der ca. 24. Hvis antallet stiger med tre gange pr. gang, bliver vi mange i slutningen af sæsonen. I næste uge vil pigerne med hjælp fra volontørerne bygge sæbekassebiler med børnene.

Ansigtsmaling kan man også prøve til sommersjov.

I denne uge har vi også nydt at have besøg af Hannah og Christian fra Aarhus. De er taget på ture om dagen, mens vi har arbejdet, og om eftermiddagen og aftenen har vi nydt at kunne vise dem Sisimiut, og vi har hygget os i deres selskab. Hannah og Christian har været til stor hjælp i forbindelse med søsætningen af båden i havnen. Vi har grinet så meget sammen, vi er jo novicer..

Aftenkaffe på Teleøen sammen med Hannah og Christian.

Christian prøver at brække benet af en død ravn, men det sidder for godt fast.

Det har været en stille uge. Grønlænderne holder også ferie. Mange tager i hytter i fjeldet, og nogle tager til DK eller andre steder, hvor de har relationer. Vi har ikke haft så mange gæster på hotellet, og i cafeteriet kan vi også mærke, at det er ferietid. Så vi har kunnet holde os på normal arbejdstid!

I sidste uge havde vi travlt. Unison Strings Festival blev afviklet her i Sisimiut. Festivalen rummede ca. 40 børn, unge og voksne fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark. Som vi skrev sidst, skulle festivalen have været afviklet i Uummannaq, men pga. katastrofen i området tæt ved der, blev arrangementet flyttet hertil. Og alle festivaldeltagere spiste morgenmad og aftensmad her på Sømandshjemmet. I byen blev der holdt koncerter, og søndag var der koncert hos os. Det har været rigtig sjovt og travlt. Alle var i gang specielt om aftenen, hvor konferencelokalet også blev taget i brug for at kunne bespise ca. 150 mennesker.

Unison Strings festival koncert i cafeteriet, søndag eftermiddag.

I slutningen af juli får vi igen travlt i køkkenet. Vi skal lave en masse gourmetmad bl.a. til Siumuts sommerlandsmøde. Flere af politikerne kommer her jævnligt. Både borgmesteren og hans familie fra byen og Grønlands boligminister, som også bor i byen. Stakkels boligminister. Han skal nu bo i Nuuk og er boligløs. Vi har anbefalet ham at bo på Sømandshjemmet der. Han griner og siger, at han pr. d. 15. i denne måned har fået en vakant bolig. Men vi håber, han vil være en lige så trofast gæst på Sømandshjemmet der, som han og familien er her.

I sidste weekend lykkedes det os at holde fri om lørdagen i dagtiden. Vi gik en dejlig tur rundt om Ulkebugten. Det tog os godt et par timer. Flere steder fik vi vand i skoene. Et enkelt sted måtte vi bygge en stensti over noget vand. Vi passerede ”Anker Jørgensens Hytte”, som ligger i bunden af bugten. En meget fin tur.

En lille bro giver adgang til at krydse den første elv rundt om Ulkebugten.

En anden elv skal passeres på vej rundt om Ulkebugten. Ja der kan også være gråvejr her.

Byen set fra en ny vinkel, fra den anden side af bugten.

Weekenden var også præget af strandinger. Vejret var ikke godt i Nuuk, og der var overbefolket i Kangerlussuaq, så et fly landede her med passagerer, som vi havde hus og hjerterum til. Bl.a. en politimand, som havde sin tjenestehund med. Vi er nu ikke så vilde med dyr på værelserne, dels er der hår overalt, dels kan stuepigen blive noget så forskrækket, hvis hun ikke er klar over, at der er dyr indlogeret…

Lørdag aften deltog vi i Unison Strings koncert i kirken. Meget smukt. Børn som ikke tidligere havde spillet på strengeinstrumenter, men som i løbet af ugen havde været i workshop og fået noget lært, optrådte med stor frimodighed i kirken. Og efter børnene var det de unges tur, de havde spillet i flere år og var ambitiøse. Og så de professionelle voksne. Det var en meget fin koncert og en god oplevelse. Også solister optrådte. Bl.a. spillede én ”Nærmere Gud til dig”, som nok må siges at være Den grønlandske Kirkes nationalsang.

Strygerkoncert i kirken, Unison Strings festival.

Og så skete det søndag aften midt i travlheden i cafeteriet. Mens vi tørrede borde af og ryddede op i cafeteriet: ”Hej, det er mig fra fjeldet. Mig…. Hans Ulrik! Og jeg har min kone og barn med. Jeg lovede jo at komme og besøge jer på Sømandshjemmet!”  Og det var rigtigt! Hans Ulrik mødte vi på vej nedad Præstefjeldet weekenden før. Og han havde lovet at komme, fordi han så godt kunne lide maden hos os. Det var hyggeligt for os at møde hans lille familie. Vi håber ikke, det er sidste gang, han besøger os på Sømandshjemmet.

Udover at have meldt os ind i bådforeningen for at stå på venteliste til en plads i lystbådehavnen om to år…., har vi i dag også været hos Kaataq-El (udtales Gadak) for at se på et nyt komfur til lejligheden. Han havde fem at vælge imellem. Vi valgte det billigste. Tilmed købte vi også en ny emhætte og en mikroovn til lejligheden. Vi vælger ikke at lave nyt køkken i lejligheden (efter aftale med chefen). Vores køkken udgør det, vi har brug for. Og så fik vi 1000 kr. i rabat! Måske var det ikke af vejen, at vi skænkede en kop gratis kaffe til elektrikeren og fruen, da de var til frokost tidligere i dag??

Forsyningsskibet har svigtet os. RAL er ikke, hvad de har været… Vi håber, vi får nye forsyninger med skibet, som kommer i morgen. Der bliver travlt i havnen. Kystbåden Sarfaq Ittuq kommer også. Vi får besøg af Moster Birthe, Kurt og børnene, det glæder vi os til. Håber de får en fin sejlads hertil. Hannah og Christian skal med skibet mod nord til Aasiaat. Hvor har det været hyggeligt at have dem på besøg her. Vi har nydt det!

Vi har det godt. Vi nyder, at det er sommer i Sisimiut. Vi nyder, at der fortsat kommer mange gæster på Sømandshjemmet trods ferietid. Vi nyder naturen, og alt det smukke, der er i den.

Og til sidst kan vi fortælle, at Simon er ansat som souschef fra 1. sept. Det glæder vi os til. Dels skal han have fokus på mission og diakoni, dels skal han være stedfortræder for os, når vi har fri og ferie. Simon stopper som volontør i slutningen af denne måned og kommer tilbage 1. sept.

Hav det godt alle. Fortsat god sommer.

Kh. Jytte og Preben. 

Tilbage i Sisimiut

Kære familie og venner.

Tak for tålmodigheden.. Nu er vi tilbage med et nyt blogindlæg.

Tak for sidst til alle jer, vi mødte i DK. Vi nød vores ferie, det var dejligt at se jer!

Vi kom tilbage til Sisimiut d. 12. juni, og sneen er smeltet. Vejret er sommerligt, og vi nyder også her at kunne komme ud i naturen. Men vejret skifter jo meget her.. Dog tror vi, at vi ikke får mere sne før til efteråret.

Nu er sneen omkring Sømandshjemmet smeltet. Præstefjeldet ses i baggrunden.

Udsigten fra vores hemmelige bænk.

Volontørerne havde styret slagets gang på Sømandshjemmet, mens vi var i DK, til topkarakter. Alle medarbejdere bar med, dog slap de ikke for udfordringer.
To gange var vores hus blevet besøgt af uinviterede gæster, som var rendt med pengene fra hhv. receptionskassen og natkassen. Vi har talt med politiet, og sagerne er undersøgt og afsluttet.

To dage efter vi kom tilbage hertil, fik vi besøg af vores kommende chef, Erik. Det er altid dejligt at få besøg fra DK. Vi har fået mange gode snakke med ham, det har været rigtig godt. Erik skulle hjem i mandags, men lige den dag hang der skyer ned over fjeldene ved lufthavnen, og flyene blev aflyst. Først torsdag lykkedes det Erik at komme videre. Og to timer efter han var fløjet, var byen totalt indhyllet i tåge, så han var heldig.
Ikke alle ville måske nyde at have chefen på besøg i halvanden uge? Men vi har hygget os med det. Og Erik går ikke af vejen for at hjælpe til. Han har adskillige gange stået i opvasken, og han har rullet tøj i lange baner. Erik og familien har været bestyrere på Sømandshjemmet engang, så han kender huset, og ved, hvad vi står i af udfordringer.

Den første uge vi var tilbage, havde vi besøg af en rejsegruppe fra DK. Det var hyggeligt. Vi blev bestilt til at vise gruppen rundt på Teleøen, hvor der er 10 "poster" med beskrivelser af oldtidens grave og minder fra 16-1700 tallet. Og noget er over 4000 år gammelt. Vi kender ikke historien så godt, men vi havde dagen i forvejen sammen med Erik fundet de nummererede "poster". Vi nyder, at sneen er væk, og at vi igen kan vandre i dette fine område.

Efter en rundtur på Teleøen med gæsterne fra Felix rejser, vender vi næsen hjem mod Sømandshjemmet.

Krydstogtskibene er begyndt at komme hertil. I den forgangne uge havde vi besøg af Fram fra Tromsø. Gæsterne fra skibet kan man genkende på lang afstand. De går i selvlysende jakker. Der var 174 gæster ombord, også nogle danskere. Vi snakkede med et ægtepar, som begge havde været lærere på et gymnasium i Vejle. Og en af gæsterne viste stolt sin kone rundt på Sømandshjemmet, fordi han havde boet her for 6 år siden. Så bliver vi glade og stolte over "vores sted".

Efter en dag i Sisimiut er der afgang nord på.

D. 21. juni er Grønlands nationaldag. Vi fornemmer, at det nok nærmest er den helligste dag i året. I hvert fald var det bestemt, at vi havde lukket på Sømandshjemmet den dag, så medarbejderne kunne holde fri.
Kokken var som den eneste på arbejde udover os og et par volontører. Han tilberedte smørrebrød til hotellets gæster og til os til frokost. Og til om aftenen forberedte han grillmad og tilbehør, som vi stegte på grill og over bål sammen med gæsterne fra vores hotel. I løbet af dagen foregik der en masse ting rundt i byen. Stor kaffemik i hallen, sejlads med sælfangst, åben scene mm. Der skulle også have været kajaksejlads på Spejdersøen, men det blev aflyst. Mange var klædt i nationaldragter, det var en festlig dag.

Der var aktiviteter, bl.a. åben scene ved Ungdomshuset, på Nationaldagen.

På trods af Nationaldagen holdt vi strikkecafe på Sømandshjemmet kl. 19. En af de trofaste strikkedamer insisterede på at fastholde aftenen, fordi hun så gerne ville give lagkage. Hun rejser snart hjem til DK efter at have arbejdet i Sisimiut i knap 3 år.

Tsunamien nord for Ilulissat har vi ikke været direkte berørt af. Men også her i byen har der været indsamling af tøj og penge til de berørte i bygderne omkring, som er evakueret til Uummannaq. I kirken har der været en mindegudstjeneste, som vi også deltog i. Det var meget rørende. Folk skrev hilsener på papirlapper, som blev læst op i løbet af gudstjenesten. Forskellige kor deltog, der blev tændt lys for ofrene, og "Nærmere Gud til dig" blev sunget på grønlandsk efter prædikenen. Nogle her i byen kender nogle i bygderne, så nogle er mere berørte af situationen end andre. Grønlænderne er meget gavmilde og står sammen i sådanne krisesituationer, og der er samlet millioner af kroner ind.

Den gamle kirke og museet, med den nye kirke i baggrunden.

Der skulle have været afholdt en stor musikfestival i Uummannaq i den kommende uge. Festivallen er pga. tsunamien flyttet hertil Sisimiut. Vi har lige i dag holdt et møde med arrangørerne. Alle de medvirkende 30-40 stk. kommer her til Sømandshjemmet til morgenmad og aftensmad fra søndag til søndag. Så der bliver lidt ekstra mad, der skal laves samt opvask. Ærgerligt at Erik er rejst..
Ekstra mad bliver der også i slutningen af måneden, men det hører I om senere. Det er helt andre antal ekstra kuverter....

Inderhavnen nu uden is.

Spejdersøen nu uden is. Om vinteren er det hovedvej for snescooterne.

I går var det Skt Hans Aften. Vi har været til bål i lystbådehavnen. Hyggeligt, og dejligt vejr. Og et kæmpe bål, som vi sad og iagttog fra en klippesten. Det endte med, at brandvæsenet kom og nedkølede de omkringliggende huse og master med vand. Sådan plejer det vist at være.. Vi mødte nogle af de flinke mennesker fra byen, som vi har lært at kende. Det gør os så godt, når de kommer og gerne vil høre, hvordan vi har det, og hvordan det går på Sømandshjemmet.

Mange mennesker mødte op til Sankt Hans arrangementet i det fine vejr.

Traditionen tro kommer brandvæsnet og nedkøler de omkringstående paller, containere, både. Så får de luftet udstyret.

To af vores ansatte er blevet studenter. Den ene blev kåret som ham, der havde brugt længst tid, nemlig otte år på gymnasiet. Det var en stor sejr for ham torsdag at blive udklækket som student. Han ringede til os fem minutter efter, han var kommet ud og havde fået huen på. Han ville bare sige, at der var kaffemik hos ham og familien fra "nu af". Vi måtte fejre ham. Hans kæreste var ikke helt tilfreds med, at han ikke havde spurgt om fri fra arbejdet hos os om aftenen. Vi gav ham fri og tog selv køkkenvagten. Og Karen blev også student i går. Vi mødte hele skolen fredag i byen, hvor de blev hyldet ved supermarkedet. Glade mennesker. Nogle har kæmpet mere end andre for huen.

For studenterne var der fyrværkeri, sodavand, is m.m. ved supermarkedet Pisiffik. Lidt ærgerligt med midnatssol, når der er fyrværkeri. Til sidst fik de taget et gruppebillede foran forretningen.

Og så... vores skabe. Da vi kom tilbage, var lågerne sat på! Dog er der en sprække i hver side, fordi fodlisten sidder lidt i vejen.... Vi tager en snak med Chano. Vi har for øvrigt lært et nyt ord: Spjældafdeling.... Ved I hvad det er??

I den kommende tid skal vi til at forberede Sommersjov for børnene i Sisimiut. Det får I mere at høre om senere. Vi har været på skolerne i byen med invitationer til børnene. Og vores indbydelse er lagt på forældreintra. Det er vi rigtig glade for, og vi håber, der kommer mange børn til vores sommerarrangementer. Og forhåbentlig kan vi gøre en forskel for områdets børn.

Lørdag efter arbejde snørede vi skoene og begav os på vej på Sømandshjemmets montainbikes ud mod foden af Præstefjeldet, som er ca. 550 m højt. Vi stillede cyklerne ved foden af fjældet og kravlede opad. Det var en rigtig fin tur.
Rigtig mange forskellige blomster og planter kan gro på klipperne, det er imponerende. Vi så også forskellige fugle og mange myg..
Af mennesker mødte vi Bjørg og hendes mand fra Island, som også jævnligt kommer på Sømandshjemmet. Og på vej nedad mødte vi Hans Ulrik. Han var interesseret i at vide, hvem vi var. Og han lovede snart at besøge os på Sømandshjemmet. Han var specielt glad for maden, vi serverer!

Nogle steder er der lidt stejlt opad Præstefjeldet. 

Endelig nåede vi toppen.

Der dukker de smukkeste blomster op af den golde jord på fjeldet.

Sisimiut fylder ikke meget i landskabet.

Nogle bekendte fra byen, som vi mødte, kunne lige tage et billede af os på toppen

Der er en strand ved Sisimiut, og den bliver brugt. Det er mest for vinterbadere.

Vores båd, som vi lige har købt i dag. En Saga 7000 fra 1983 med 77 HK. Fortsættelse følger.

Vi har det godt. Det er godt at være tilbage i Sisimiut igen. Vi synes, vores arbejde på Sømandshjemmet giver så meget mening. Vi møder mange søde mennesker i byen, vi nyder at være her.

Vi glæder os til at få gæster i løbet af sommeren. Her er smukt, og vi har meget natur at byde på.

Vi håber, I alle har det godt i DK. Nyd sommeren. 

Kærlig hilsen Preben og Jytte.