Springende hvaler.

Kære alle, som læser med.

Tiden iler afsted. Inden vi ser os om, er vores tre år i Grønland slut. Lige nu er vi i en lidt travl tid, idet vi er en volontør i underskud, vi mangler Simon, som er på ferie, og vi har meget fravær. Alligevel kommer dagene til at hænge sammen, og vi kan hver dag takke for endnu en veloverstået dag. En gæst sagde i går aftes, at et dygtigt lederpar skulle man ikke se arbejde. Så er vi ikke lykkedes. Vi bliver set arbejde 😊. Nogen gange fra tidlig morgen til sen aften. Lige nu er vores dagsreceptionist i Qasigiannguit, fordi en nær relation ligger for døden. Vores aftenreceptionist er syg. Vores cafeterievagt om dagen har ferie, og opvaskeren gik i onsdags, fordi der var for meget at lave, og så har vi ikke set ham siden. Sådan ser vores virkelighed ud her i Sisimiut. Og så havde vi rekordomsætning i cafeteriet fredag aften, så alle, der var på arbejde fik sodavand og is. I aften slog vi rekorden igen.

Vi glæder os til at blive fuldtallige igen.

Tirsdag d. 18. juni var en god dag. Alle var på arbejde. Vi havde meldt ud, at vi holdt fri mellem kl. 9 og 13. Vi havde nemlig planlagt en tur til Itilleq og Sarfannguit med postbåden. Vejret var fint, og det var næsten blikstille på havet. Det blev en fantastisk tur. Vi sejlede med Bo, som vi kender så godt, så det var rigtig hyggeligt. Vi så sæler i flokke, så fint. Og vi lagde til i først Itelleq, hvor der lige nu bor 82 mennesker. Der var godt nok stille. Vi havde en halv time til at gå lidt rundt i bygden, og vi kunne ikke lade være med at tænke på Jimmi, som har boet i bygden i 7 år med sin familie. Vi synes nogen gange, vi lever isoleret i Sisimiut med sine 5600 mennesker…  

Vi nærmer os Itilleq.

Den lokale taxa i Itilleq.

Senere lagde vi til i Sarfannguit. Her bor der omkring 120 mennesker. En rigtig flot bygd, som ligger opad skrænten. Her blev vi lidt forsinket. Udover ugens post, skulle vi også have en ”fange” med tilbage til anstalten i Sisimiut. Og han havde sovet over sig. Udover skipper, skulle Bo nu agere fangevogter på vejen retur til Sisimiut. Og Royal Greenlandmanden i Sarfannguit havde udover rollen som ansvarlig for, at vi havde det rette antal personer ombord, også et politiskilt i skjortelommen, som han kunne vise frem til Bo, så Bo ikke var i tvivl om, at det var vigtigt, han ikke sejlede før, fangen blev vækket og kom med. Det var en sjov tur. 

Og på vejen retur mod Sisimiut så vi springende hvaler. Det var en kæmpe oplevelse. Bo standsede motoren på båden, så vi også kunne høre pukkelhvalernes brunstlyde. Enorme dyr, der vejer omkring 25 tons. Det var første gang, vi så springende hvaler. En uforglemmelig tur.

Plask

En hval i hopla.

Senere på dagen fik vi solgt vores båd. Ikke med fortjeneste i forhold til, hvad vi gav for den for to år siden, men vi kom af med den 😊. En rigtig god dag for os.

Om onsdagen var vi til afskedsreception hos Arnajaraq, som har været chef på Taseralik de 11 år, kulturhuset har eksisteret. Det var en fin reception, hvor der blev holdt flotte taler for denne skønne og dygtige kvinde, som vi har haft så meget godt samarbejde med i vores tid her. Hun er så fint et menneske, som altid har spurgt til os, og vist oprigtig interesse for vores ve og vel på Sømandshjemmet. Hun havde oversat sin tale til dansk, som vi fik udleveret. Nogen gange kan det være en udfordring at sidde til reception, hvis det hele foregår på grønlandsk. Men Arnajaraq har øje for os, der ikke kan det grønlandske sprog. Vi fik også sagt tak til hende i det kort, vi havde skrevet.

Arnajaraq holder tale.

Nationaldagen d. 21. juni så i vores bookingsystem ud til at skulle blive en stille dag, så vi havde givet alle medarbejdere fri på nær kokken. Vi havde en bestilling ud af huset, og der boede folk på hotellet, som skulle bespises. For første gang i vores tid her, valgte vi at holde lukket i cafeteriet på Nationaldagen, da de tidligere år har været meget stille. I år valgte skyerne så at lægge sig lavt, så flyene ikke kunne lande og lette. Vi fik hotellet fyldt op og en masse arbejde. Kokken fremtryllede en dagens ret, så vores hotelgæster kunne blive bespist. Om aftenen havde vi aftalt med volontørerne, at vi skulle grille, det blev dem, der kom til at stå for arrangementet, da vi havde nok at gøre med at bespise hotellets gæster. For os blev det en lang arbejdsdag, men det blev også en dag, hvor vi nåede lidt ekstra arbejde, som vi ikke når, når vi har åbent. Bl.a. fik vi vasket alle vinduer og gardiner i cafeteriet og på kontorer.

Grillaften med volontørerne på nationaldagen.

Martha og Søren, vores to volontører, som er taget hjem, og snart skal giftes, skulle have været til Danmark d. 20, men pga. lavthængende skyer kom de først til Kangerlussuaq d. 22 sen aften og videre til KBH natten til d. 25. Håber de når de sidste bryllupsforberedelser inden den store dag 😊.

Tilbage i Sisimiut efter en fantastisk tur med postbåden.

Sisimiut har været præget af nye studenter. Det er hyggeligt at have disse glade unge mennesker med fine huer i cafeteriet. Èn af selvstyrets ministre, som tidligere var hjemløs boligminister i Nuuk, har sin datter her i Sisimiut. Og i anledning af, at datteren er blevet student, har Erik og hans hustru været i byen igen. Vi er stødt ind i dem flere gange. Han roser os altid for det, Sømandshjemmet betyder for byen. Det giver os energi. Hans familie er altid kommet meget på Sømandshjemmet, så det er et savn for os, at familien nu bor i Nuuk.

På budgettet i år havde vi ”Nye møbler til 20 ´er gangen”. De kom med skibet i sidste weekend og blev læsset af med Blue Water foran indgangspartiet i tirsdags. Nu er møblerne på plads på værelserne. De er flotte 😊. Det højner værelserne, må vi sige. Håber der bliver råd til nye møbler til 30 ´er gangen næste år. De gamle møbler forærer vi til medarbejderne eller sælger til folk i byen. De er ikke meget værd. De er slidte og udtjente.

De nye møbler til 20ér gangen ankommer.

I denne uge har vi været ombord på Sanna, som er Grønlands Naturinstituts skib. Vores tidligere kok har sejlet med skibet, men da de fik motorproblemer, kom de tilbage hertil. Vi fik rundvisning af en biologistuderende, som er med ombord. Til gengæld fik besætningen Sømandsmissionens Jubilæumsskrift, så de har lidt læsestof, når de skal til havs igen.

Vi glæder os over, at vi i denne tid har besøg af familie og venner. Det er dejligt for os med familie og venner på besøg, selvom vi også skal arbejde.

Håber I alle har det godt i sommerlandet. Rigtig god sommer til jer alle. Vi ses snart.

Kærligste hilsener til jer alle fra

Preben og Jytte.

Sommer i Sisimiut.

Kære gode venner og dejlige familie.

Så er der atter gået to uger, siden I sidst hørte fra os. Tiden iler afsted her i Sisimiut. Det er en spændende tid for os, hvor vi tænker meget på at få færdiggjort projekter, ryddet op og med vemod tænker på, at vores Grønlandseventyr snart er slut. Vi tænker også godt om at skulle tilbage til Aarhus til vores børn, børnebørn og venner. Det glæder vi os til.

På vej til Kællingehætten med Sisimiut i baggrunden.

Vi har haft en fantastisk måned med masser af sol her i Sisimiut, først i går kom skyerne, som fortsat hænger over byen i dag. Vi har fået de første vandrere fra Kangerlussuaq, som har nydt et varmt bad, en god seng og en portion god husmandskost her på Sømandshjemmet. Også en løber fra Italien kom en dag. Han havde løbet Arctic Trail (160 km) på 48 timer. Han så noget træt ud. Han sad i cafeteriet en morgen med bare, ømme tæer og nød en god morgenmadsbuffet. Det havde været en stor oplevelse for ham at løbe turen. Nu er vablerne helede, og manden er taget med fly videre ud i eventyret. Og så er vores franske ven fra Tahiti kommet tilbage. Han sejlede hertil for to år siden. Planen var, at han skulle sejle gennem Nordvestpassagen. Desværre lod det sig ikke gøre, og hans båd blev her. Nu har han boet på Sømandshjemmet i 14 dage og har forsøgt at sælge båden, det er lykkedes at leje båden ud til en videnskabelig ekspedition. Han vil komme tilbage om et år og sejle tværs over det store hav til Canada. Han har plads til 4 tons brændstof ombord. Han vil få båden på en lastvogn derovre og kørt den over på den anden side til Stillehavet. I må tage godt imod ham her om et år, Sofie og Magnus 😊.

Forsyningsskibet Mary og ekspeditionsskibet Lauge Koch set fra Teleøen.

I sidste uge havde vi besøg af Marie og Lars. Marie har været min kaffekollega gennem 15 år. Tak fordi også I tog turen hertil og med egne øjne så det, som er vores hverdag. Vi har nydt så meget at kunne tage jer med til kaffemikker og vise jer den grønlandske tradition. Det blev både 60års fødselsdag og to barnedåbs-kaffemikker. Vi nåede også ture til Hundebyen og Teleøen, og så måtte vores gæster også ud på egne ben.

Jytte og Marie v. Vandsøen i baglandet.

Marie og Lars samt Gerhard og Ingrid tager til Ilulissat med Sarfaq Ittuk.

Vores flagstang tabte sin knop for et halvårs tid siden. Nu har vi ventet på, at sneen skulle forsvinde, så vi kunne få væltet flagstangen og sat ny knop på. Det viste sig, at der ikke var vippebeslag på flagstangen, så vi måtte have hjælp fra BJ til at få lagt flagstangen ned. BJ tog flagstangen med hjem, satte ny knop og vippebeslag på, og flagstangen med knop er nu på plads igen.

D. 5. juni var der valg i Danmark. Her skulle vi stemme om de grønlandske kandidater til folketinget. I år var det på Kommunen, det foregik. Vi håber, det er de rigtige, vi har stemt på 😉. Valgstedet på Kommunen havde bestilt spareribs, ovnkartofler og BBQsovs til om aftenen herfra Sømandshjemmet, hvor de skulle tælle stemmer op. Preben kørte maden op backstage. Dejligt, når vi føler, vi gør en forskel for nogle.. Alt kan stort set lade sig gøre fra vores side. Selv spiste vi som altid på en valgaften rejemadder.

Fra vores tur til Kællingehætten.

Vi har også over en længere periode skullet levere få stykker smørrebrød til én af skolerne i byen. Det blev Grønlands dyreste smørrebrød, idet vi tager 100 kr. pr. kørsel udover smørrebrødenes pris.

Konfirmationerne i byen fylder altid meget, idet de strækker sig over en lang periode. De første er i maj, så følger flere i løbet af juni, og de sidste er første weekend i juli til ære for de gæster, som skal komme fra Danmark. Hver konfirmation strækker sig over to dage i kirken. De lokale kalder dagene for den korte og den lange konfirmation. Til den korte har konfirmanden flot nyt tøj på, og til den lange har de nationaldragter på. Mange af vores medarbejdere har haft børn eller børnebørn, som skulle konfirmeres, så mange medarbejdere har på nuværende tidspunkt brugt deres ferie. Vi var inviteret med til en medarbejders datters konfirmation. Det var en stor oplevelse at se deres traditioner. Konfirmanden skulle efter middagen danse en dans med sin far, hvor ikke et øje var tørt. Herefter kastede bedsteforældrene en masse mønter mod konfirmanden, men det var ikke hende, der skulle samle pengene op, det var gæsterne. Vi sad heldigvis sammen med Heidi og Jeppe, som kunne fortælle os om traditionerne, så vi var forberedte. Til slut blev der fyret et stort batteri af. Der er jo lyst døgnet rundt, så vi kunne ikke se så meget til stor ærgrelse for nogle 😊. Det var en oplevelse at være med til.

Fra Kællingehætten.

Som vi skrev sidst, har vi ikke fået vores bil endnu. Det betyder også, at vi ikke selv kan hente vores forsyningsvarer på havnen. I stedet må vi leje Blue Water til levering. De kører for så mange, og vi kan ikke bestemme, hvornår de kommer med vores varer. Vi har sagt til dem, at det vil passe os bedst at få varerne så tidligt på dagen som muligt, hvor flest er på arbejde, og ikke efter kl. 14. Det er lykkedes indtil videre. Vi har fået det hele kørt til porten kl. 13.50. Men når alle ledige hænder giver en hånd, tager det ikke lang tid at få sat varerne på plads. Det bliver godt for Sømandshjemmet at få den nye bil, så vi selv kan planlægge tidspunktet for levering. Også sodavandene bliver leveret. Cigaretterne kan vi trods alt have i den gamle Toyota.

Gerhard har ordnet vores cykler.

Vi har nydt at ha en handyman i huset.

Fiskerne på bænken på havnen læser bladet Malik og drikker kaffe tirsdag formiddag.

Måske byens mindste hus, som vi har udsigt til fra lejligheden. 

I lørdags havde to af vores tidligere medarbejdere barnedåb med deres børn. Vi blev inviteret med til begges kaffemikker. Vi ville også gerne have været med i kirken, men pga. sygdom blandt medarbejderne, kunne det ikke lade sig gøre. Det var gode oplevelser at være med til kaffemikkerne i de to hjem. Det var store kaffemikker både med varme middagsretter og store kageborde. Børnene var også søde😊. Vi synes altid, at det er noget særligt at få lov til at komme ind i vores Grønlandske medarbejderes hjem. Det er altid sjovt at se, hvem der er inviteret, og hvem de er i familie med. Nogen gange falder der et par brikker på plads for os.

Der har været store oprydningsdage i Sisimiut. Vi har også ryddet op! Sidste søndag gik en hel flok i området nedenfor Sømandshjemmet. Vi sagde til dem, at de skulle komme ind og få en kop kaffe og et glas saft, når de trængte til det. Det var jo varmt. De kom alle: 4 voksne og en sværm af børn. Det var en god forretning. De købte alle frokost fra vores buffet. Det har pyntet i byen, at der er blevet ryddet op. Gamle juletræer, dæk, flamingo, og hvad der ellers kan flyde i naturen. Nu er det hele hentet af kommunen.

Søndag aften fik vi følge af Hvalen Valborg langs Kystruten. Vi havde siddet længe på vores Hemmelige Bænk og snakket om løst og fast og tænkt gode tanker om vores liv her og i Aarhus. Pludselig så vi blåst fra en hval. Og hvalen kom ind til kysten, og den kom meget tæt på os. Det var dejligt. Vi har trængt til at se en hval. Det var for os årets første hval. Det blev ikke den sidste.

Hvalen Valborg.

Mandag tog vi op på Kælligehætten. Vi cyklede ud til bunden af fjeldet og startede opstigningen i bagende sol. Det var som altid en fantastisk flot tur. Stille vejr. På toppen delte vi en sandwich og nød den storslåede natur. I Amerloq Fjorden var der 10-15 hvaler. Helt fantastisk. Den ene hvals blåst afløste den andens. Èn af hvalerne kom ganske tæt på kysten, men der var langt ned. Kællingehætten er ca. 784 moh. Der var også en del myg på turen, men pyt.

Fra toppen af Kællingehætten.

Vi har lige købt paraplyer til Sømandshjemmet med vores logo på. De er blå og så fine. Og de kom på det helt rigtige tidspunkt. Felix-rejser kom i går, 24 søde mennesker. De har desværre taget regn med til Sisimiut, så da de skulle på tur i dag, kunne vi tilbyde dem at låne paraplyer. Man kan også købe én, hvis man vil. 

De nye paraplyer tages i brug.

Vi har også købt andre ting til salg: Magneter og postkort. Alle med motiver, hvor Preben er fotografen. Og så har vi købt små pilleæsker til Jubilæet. Motivet på æsken er et foto af Sømandshjemmet, hvor der står 50års jubilæum på. Vi glæder os til at lægge en æske ud på vores hotelværelser i ugen op til jubilæet.

Der er mange forberedelser til jubilæet, men vi glæder os til at holde fest. Desværre har Lars Olsen solgt sin pølsebod til Nuuk, men vi kan heldigvis låne Lions pølsebod, hvis vi gør den ren efter brug 😊. Vi har bestilt et hav af pølser, brød og tilbehør.

Vi har det godt. Vi er fortsat udfordret af sygdom og andet fravær. Vores volontører er også ramte. I går havde vi den sidste samling med vores sidste hold. Vi spiste pizzaer sammen i lejligheden og hyggede os med den sidste volontørsamling med dette hold. Martha og Søren tager til DK næste torsdag og skal hjem og giftes d. 13. juli. 

Volontøraften med det sidste hold volontører. Pizza og alkoholfri cider nydes.

I morgen skal vi tage imod Thomas, som har været i Nuuk nogle måneder. Håber han bliver glad for at være her. De næste volontører kommer først d. 10. juli, så vi får nogle uger nu, hvor vi kommer til at mangle en volontør. Vi skal nok få det til at hænge sammen, det er lykkedes indtil nu.

Vi håber, I alle har det godt. Det har vi. Vi nyder, at solen ikke går ned; det, vi ikke når om dagen, kan vi nå senere. Vi har ikke brug for så meget søvn om sommeren. Lyset giver energi.

Mange kærlige hilsener og gode tanker til jer alle.

Fra Preben og Jytte.

Sneen er væk, og hvalerne er her.

Kære familie, venner og alle, der læser med.

Så har vi været tilbage på Sømandshjemmet i knap 14 dage efter vores tidlige sommerrejse til Danmark. Tak for alle hyggelige samvær og snakke, vi delte med jer i Aarhus og på Helgenæs. Vi nød at være sammen med jer, se de grønne træer og gule rapsmarker og dufte til syrenerne og nyde rhodondendronbuskens blomster.

Gensyn med Sisimiut og Sømandshjemmet fra luften.

Da vi kom tilbage til Sømandshjemmet, var der to, der havde sagt op, én var ansat og fyret igen og lidt småting at følge op på. Simon, volontørerne og de ansatte havde klaret den daglige drift fint. Pludselig blev alt, hvad vi havde oplevet i Danmark, noget, der kom til at stå i en parentes. Det er noget mærkeligt noget. Det betyder ikke, at vi ikke savner Danmark og vores familie og venner, det gør vi! Men når vi er her, koncentrerer vi os om, hvad der sker her.

Der var også kommet et nyt dansk ansigt blandt medarbejderne, mens vi havde været hjemme. Det er Gerhardt, som er her i 4 uger. Han arbejder i Danmark på en institution for blandt andet grønlændere. Han havde, før han kom her, været 4 uger i Nuuk og hjulpet til på Sømandshjemmet der. Og nu er han 4 uger her, hvor han er en del af medarbejderflokken. Han har, udover at hjælpe i opvasken og i cafeteriet, også malet noget træværk, som trængte. Nu mens Simon holder ferie, hjælper Gerhardt med de diakonale opgaver, vi har i byen. Han er et frisk pust til Sømandshjemmet, og vi nyder, han er her.

Sidste søndag løb Simon maratonløb på 3:40. Bemærk fodtøjet, han løb i.

Bilen havde det ikke godt, før vi tog til Danmark, og den havde det endnu værre, da vi kom tilbage. Den nye Toyota Hilux, som vi har bestilt i januar, skal produceres i Sydafrika og sendes til Aalborg, hvorfra den skal med skib hertil, så den ser vi nok ikke, mens vi er her. Hvis vi stadig skal have lidt kroner for tyskeren i bytte for den nye, har vi valgt at komme af med VW´en nu, og i stedet leje en bil, indtil vi får den nye. Det er ikke noget Dollargrin, vi har fået.. men den kan køre.. Dejligt at have noget bedre i vente!

I byen går der rygter om, at der er sket noget revolutionært i byen: Sømandshjemmet sælger nu også vegetarburgere! Det er en stor ting, synes nogle 😊. Vi vil jo gerne kunne servicere alle, og det betyder så også, at vi skal tænke på de, som er vegetarer, gluten- eller laktoseallergikere. Kokken har fået stjerner i denne uge, hvor en tidligere kollega har været på besøg her. Niels bagte glutenfri brød og kager. Det er dejligt, når gæsterne kan imødekommes med specialfremstillet kost. Når vi bare ved det på forhånd, kan vi tage højde for specielle ønsker. Det værste er, når vi har kursus, og der i pausen bliver annonceret, at her på holdet er der 3 vegetarer, to med allergier osv. Og maden er lavet og klar..

Udover at Mette har været her med sine to døtre, har vi også haft besøg af Dorthe og Brian og deres tre børn. Det har været så hyggeligt at have gæster! Og TAK for hjælpen! En dag var der fire, der ikke mødte på arbejde. Den dag måtte vi alle hjælpe til. Specielt om aftenen, hvor der var travlt, var det godt med et par ekstra til at snitte grøntsager og hjælpe i køkkenet, og et par ekstra hænder i opvasken. Vi har også været på fine ture med familien. Vi nyder, at sneen er væk! Vi har været rundt ved de fleste poster på Teleøen, og vi har været på Præstefjeldet og nydt den fremragende udsigt udover byen og havet. 

Det er nogle steder hårdt arbejde at komme op og nyde udsigten fra toppen af Præstefjeldet.

Vi og familien Rasmussen nåede toppen - YES!

En velfortjent pause på toppen.

Udsigten nydes

Udsigten mod nord.

Udsigten mod øst.

Vejret har været fantastisk, og vi har nydt alle ture, incl. turen rundt om Ulkebugten med besøg i Jonas Jeremiassens hytte, som er et forladt hus, hvor opvasken står, og bøgerne ligger i reolen. Sengene er også redte, og man venter, at der kan dukke en person op et sted. Det er ikke sket endnu.

3 raske Rasmussen børn opstøver knogler og springer fra sten til sten, rundt om Ulkebugten.

Vi forsøgte at bygge en dæmning, så vi kunne komme tørskoet rundt om Ulkebugten. Det lykkedes næsten.

Fødselsdagskaffemik for søster Dorthe. Niels havde bagt boller, kagemand og lagkage og lavet varm chokolade.

Sammen med Dorthe og Sigrid var vi en eftermiddag til Musikskolens Forårskoncert.

I dag er det Børnenes Dag her i Sisimiut. Preben er i kraft af sit medlemskab i Lions Club engageret i begivenhederne. I aftes hjalp han med at stille gynger og karruseller frem ved Taseralik, hvor der hele eftermiddagen i dag er aktiviteter for børnene. Og i dag er han også med. Alt, hvad der bliver solgt af ture på gynger og karruseller, går til velgørenhed i byen.
Den store karrusel er fra 1957. Det er imponerende, at den kører endnu. De små børn skulle lige bindes fast med lidt ekstra reb, så vi var sikre på, at de ikke ville falde ud. Det hele gik godt.

Den gamle karrusel fra 1957.

Rigtig mange mennesker kom forbi "Børnenes dag"- arrangementet i løbet af eftermiddagen i det gode vejr.

Èn af byens søde kvinder, Valbora, fylder i dag 70 år. Vi er alle inviteret til kaffemik, og kokken har travlt med at bage og lave mad ud af huset til hende. Jeg har flere gange mindet Toyota-Hans om at få købt en gave. Men han synes ikke, hun mangler noget. Det gør hun måske heller ikke? Også i dag fylder en af vores hundekuske 70 år. Han er rejst til Danmark, så vi håber, han bliver fejret der.

Hurra for vores kundetoiletter. De er stort set færdige. I går kom puslebordet og armlænene til handicaptoilettet op. Jeg kunne nu endelig få uroen over puslebordet hængt op. Det er 1½ år siden, vi indhentede tilbud på disse toiletter. Vi har lyst at råbe et trefoldigt HURRA! Hurra, Hurra, Hurraaaaa!

Så er der nu også taget beslutning om, hvem der får opgaven med et nyt fyr 😊. Af hensyn til Jubilæumsfesten d. 26. juli, går gravearbejdet med fyret først i gang i starten af august.

Lige nu har vi faktisk kun et hængeparti, og det er svalerummet, som bliver nabo til kølerummet. Vi venter på kølemontøren og sikkert en kompressor og noget andet udstyr. Vi tror på, at det lykkes at færdiggøre projektet, mens vi er her.

Vores Sømandshjem er fortsat godt besøgt. Der er travlhed i cafeteriet, specielt i forbindelse med lønningsdage. I denne weekend har der både været fjortendagsløn og månedsløn på samme tid. Så i går aftes blev der igen supertravlt i cafeteriet, og meget mad blev rakt over disken.

Hvalerne er kommet til vores bugt. Vi har ikke selv set dem endnu, men flere af volontørerne og vores gæster har set dem. I den kommende uge sender vi alle volontører med postbåden ud til de små bygder Itilleq og Sarfannguit. Det er afskedsgaven til dem fra Sømandshjemmet. Mange af volontørerne stopper snart. I stedet for at give dem en ting, får de en oplevelse. Håber de også på den tur ser hvaler. Det gør man ofte.

Når vi går på kystruten, spejder vi efter hvaler.

I dag er der 8 uger til, vi sejler mod nord med Sarfaq Ittuk. Det bliver med blandede følelser. Hold nu op, hvor har vi oplevet og lært meget her. Og vi har mødt så mange søde mennesker og set så pragtfuld en natur. Samtidig glæder vi os også over, at de tre år er gået godt, og vi er faktisk stolte over, hvad vi har nået, og at vi holdt ud, også når det var svært. Vi glæder os til at få et liv i Aarhus igen og være tæt på vores børn og børnebørn. Line og Tobias har købt hus i Skovby, som de overtager 1. juli, så vi kan rykke ind i vores hus, når vi kommer hjem. De venter en dreng til september, og de har i forvejen Tilde på 4,5 og Asta på 2 år. Line læser 3K, og Tobias arbejder hos Midttrafik (mat/øk). Laura bliver færdig som ergoterapeut til januar, og Lauras Kristian er lige færdig med sin bachelor i medicin. Vores egen Kristian har læst et år til bygningsingeniør på Navitas og har særlig infrastruktur som interessefelt. Det var lidt update på børnene 😉.

Håber I alle har det godt. Pas på jer selv.

Kærligste hilsener og gode tanker fra Preben og Jytte.