lørdag den 25. marts 2017

Mere nordlys, mere sne, flere gæster, mere vasketøj.

Kære familie og venner.

Så er det vist ved at være tiden, hvor vi igen skal sende jer en hilsen herfra Sisimiut.
Siden sidst I hørte fra os, er vi blevet udfordret på ikke mindst køkkensiden. Vi har været privilegerede ved at have to kokke ansat. Men for knap fjorten dage siden, sagde den ene kok op. Han havde fået sit ønskejob som kok på en stor trawler. Det har givet lidt turbulens i køkkenet. Vi håber, der falder ro på. Vi har da fået mad hver dag.


Forsyningsskibet ankommer og lægger til kaj.

Forsyningskibet ved indsejlingen til Sisimiut.
Vi nyder at komme ud og gå nogle gode ture i den fantastiske natur. Sidste fredag tog vi imod forsyningsskibet på kajen i selskab med en journalist, som tidligere har lavet nogle TV programmer herfra byen. Vi sluttede af med at sige til ham, at han var velkommen på Sømandshjemmet.
Få dage senere, sagde en mand i cafeteriet: "Det er mig fra Havnen". Vi havde i mellemtiden været på havnen flere gange. Sidst om tirsdagen, hvor vi var rundt og skænke kaffe og te op til alle de frysende havnearbejdere. Så vi troede, det var én af dem. Men så gik det op for os, at det jo var journalisten, som tog os på ordet og aflagde Sømandshjemmet et besøg.
 
En gymnasieklasse fra Egå kommer til en kop kaffe fra lufthavnen. Det ender med, at de bliver i 2 dage.
 Vi har fået en masse sne i denne uge. Og vi har igen haft snestorm. Flyene til og fra byen har været aflyst siden i mandags, så vi har haft mange strandede gæster.
Torsdag fik vi en opringning fra Air Greenland. De spurgte, om de måtte sende en gymnasieklasse til kaffe og kage på Sømandshjemmet. Klassen havde boet på vandrerhjemmet i byen, og der kunne de ikke bo længere. De håbede, at de kunne komme med fly senere på dagen. Sømandshjemmet har ikke ry for at gå ned på kage, så selvfølgelig var de 31 velkomne. Kaffearrangementet blev til mere end det, de blev på Sømandshjemmet i to dage.
Alle hjalp til med at gøre 31 sovepladser klar. Måske ikke helt reglementeret, men hvor der er hjerterum, er der husrum.

Hvor der handles, der spildes.
 Vi fik travlt med at lave større portioner. Kokken havde fri om fredagen, så både Louise og jeg hjalp til i køkkenet. Der blev lavet de lækreste frikadeller med hvidkålsstuvning. Helt efter kokkebogen. Og hindbærdessert, som slap op. Der var travlt i hele huset.
Lørdag blev klassen hentet af bus til lufthavnen. Normalt tilbyder vi at køre gæster til lufthavnen efter endt ophold her. Det ville blive for omfattende i dette tilfælde. Katrine og Torben takkede mange gange for opholdet her. Og måske kommer de tilbage med en ny klasse engang?

Sne bliver kørt i havet. Der er fyldt op i gaderne
 Nordlys bliver vi aldrig trætte af at kigge på. Også i denne uge har vi set dette fantastiske vejrfænomen. I det ene øjeblik er det der. Og i det næste kan det næsten være væk igen. Vi går tit et smut ud på vores altan inden sengetid. Og hold da op, hvor har vi set nordlys mange gange.

En aften i sidste uge var der igen nordlys at se fra altanen.

Sådan ser nordlyset ud 2 minutter senere
 I dag har vi igen haft travlt i hele huset. Alligevel tog vi på en to-timers tur på snescooteren ud i naturen. Denne gang nåede vi ud til 1. fjorden. Helt unikt. Blå himmel, 17 graders frost og helt stille. På vejen derud overhalede vi en hundeslæde. Ellers passerede vi Solbakken, hvor mange var taget ud for at stå på alpin ski. Og ude ved Udsigten ved 1. fjorden var der rigtig mange, som holdt pause på deres scootere for at nyde den pragtfulde udsigt ud over den tilfrosne fjord.
På snescootertur i dag ud til udsigten, hvor vi kan se ned over 1. fjorden.

Gymnasieklassen er rejst, og så skal der vaskes.
 Da vi kom hjem igen, fortsatte vi, hvor vi slap i vaskehuset. Det giver rigtig meget vasketøj, når en gymnasieklasse fra Egå tjekker ud. Heldigvis har vi tre industrimaskiner, som er effektive. Og så bliver sengetøjet rullet bagefter. Det tager tid, men vi sparer nok mange penge i forhold til, hvis vi skulle sende tøjet på vaskeri i byen.

For en uge siden fik vi en større opgave... Her i Sisimiut skal der om en uge afvikles Arctic Circle Race, som vi har skrevet om tidligere. I den forbindelse skal der efter løbet været en gallafest, hvor vi er blevet bedt om at levere maden til.. til ialt 460 mennesker. Vi har købt 10 rensdyrkøller og 10 moskuskøller. Der udover skal vi levere flødekartofler og grønt og kager til kaffen. For os en lidt uoverskuelig opgave. Men ikke for kokken. Han er gået i gang med at udbene dyrene og bage kagerne.

En moskuskølle bliver udbenet.
 Vi ved, I har forår i Danmark. Her har der været vinter siden oktober. Men vi går den rigtige vej.. Mod forår. Her stiller vi også urene frem. Det foregår kl. 22 i dag lokal tid. (02 i  DK). Solen står op ca. kl. 6 og går ned igen ca. 19.15. Vi nyder den smukke unikke natur, men det bliver også godt, når løbeskoene kan snøres.
En langrendsløber har været på afveje.



En tur langs den lille kystrute.

Der er kommet en del sne i denne uge.
I den kommende uge får vi besøg af volontørerne fra sømandshjemmene i Aasiaat og Nuuk. Det glæder vi os til. Vi har bestilt ture til dem både med hundeslæder og snescootere. Vi håber på godt vejr, så turene kan gennemføres. De kommer tirsdag og bliver til fredag.

Vi håber, I alle har det godt.
Til lykke til alle, der fylder år i marts :-).

Mange kærlige hilsener og tanker fra Jytte og Preben.

PS.: Ingen afsnit om vores garderobeskabe i denne uge...

mandag den 13. marts 2017

Tid til små udflugter.

Kære alle.
Vi har haft en forholdsvis stille uge. 
Godt nok næsten fuldt hus på hotellet og kursus hele ugen.
Og travlt hver aften i cafeteriet. 
Alligevel har vi haft tid til små udflugter.
Tove fra sygehuset fyldte år i februar. Vi har gået og funderet over, hvad hun skulle have i gave. Det blev en snescootertur tirsdag til Solbakken med Preben som chauffør og efterfølgende en kop kaffe på Sømandshjemmet. Det blev en dejlig oplevelse for hende. Hun var så taknemmelig. Vejret var fint hele ugen, også den dag, så der var flot udsigt igen over Sisimiut by. Og helt stille.
Udsigten oppe fra Solbakken ud over byen.

Tove og Preben på vej på snescootertur
 Entrepenørerne har ryddet op i snemasserne i byen, - også ved Sømandshjemmet. Vejene er blevet endnu bredere, og der er skovlet en masse sne ud over skrænten.
Og hvad er mere nærliggende end at holde kaffepause på Sømandshjemmet, når man nu alligevel er her.
Nu skal der ryddes op i snemasserne

Så er der kaffepause på Sømandshjemmet.

Vi har nydt det flotte vejr. Temperaturen har ligget på kun få frostgrader. Det har været helt forårsagtigt. Nu har vi også fået vores altan ryddet for sne, så vi snart kan indtage frokosten der!
Vi har været ude at gå hver eftermiddag. Her er så smukt, og Sisimiut er tilpas stor nok til, at der er mange muligheder for at se noget forskelligt. Vi har også været i en for os ny butik i denne uge: Jan Jørgensens flytteforretning. Man kunne jo ikke på forhånd gætte, at butikken er fyldt med alt muligt grej til hundeslæder, og at der i baglokalet er det lækreste børne- og voksenstrik fra en norsk producent... Der er også herreting, knive og rifler. Det er ikke sidste gang, vi har sat vores ben i den forretning.
En eftermiddags-gåtur

Nu skal der bygges snehule. Jens synes, det er lidt hårdt at grave i, nærmest is.

Næsten så langt man kan køre ind i landet (3 km fra byen), ude ved dynamitlageret.
I fredags var Regin ude og afprøve sin drone. Den er avanceret, så der er lidt klargøring, inden den er flyveklar. Den er gps-styret, og hvis den mister forbindelsen til fjernbetjeningen, flyver den selv tilbage til det sted, hvor den lettede. Der er nogle regler i forhold til, hvor man må flyve med drone i forhold til lufthavnen, så derfor tog vi i den modsatte retning udenfor byen, tæt på dynamitlageret. Dronen er et stykke fascinerende legetøj. Den er ret nem at styre, fordi den bla. styrer vha gps, så når man slipper styrepindene, står den helt stille i luften. Sjovt at se den flyve så langt væk, at vi hverken kunne se eller høre den længere. Jeg tror, den var 2 kilometer væk. Regin styrede den via en skærm, så han kunne se, hvor den fløj. Kameraet under dronen filmede turen. Det er virkelig en god kvalitet, og det blev en flot film.

Regin er i gang med klargøre dronen til første tur i Grønland.

Så kom dronen i luften.

Derovre i dalen kører man op, når man skal op på solbakken (skibakken)

Dronen blev sendt i denne retning ind i landet.

Selvom det er frostvejr, kan solen få isen til at smelte.
 I weekenden fik vi besøg af fire friske mennesker, som kom hertil på ski fra Sdr. Strømfjord. De havde været afsted i 9 dage, og kom i land på Sømandshjemmet med alt deres grej, pulke med telte, dunke, proviant mm. Én af dem havde tidligere været i Siriuspatruljen (og så var han sønderjyde). Da den første kom ind af døren, sagde hun bare, "Er det her Sømandshjemmet? Kan vi bo her?" De var seje. De tog en overnatning og fløj tilbage til Sdr. Strøm i dag.
Vi skulle lige op til Sprogcenteret og se, om der var nogle isbjerge i sigte. Flot nok alligevel.
Lørdag aften havde volontørerne en friaften sammen. Vi tog køkkentjansen. Som regel er fredag og søndag de travleste aftener i løbet af weekenden. Bare ikke denne we. Vi havde travlt, og vi så os nødsaget til at give gratis kaffe til gæsterne, fordi der var lang ventetid på maden. Vi er ikke i tvivl om, at ventetiden var forlænget pga. vores tilstedeværelse. Og vi blev nødt til bestikke de faste aftenvagter med sodavand for at have tavshedspligt overfor volontørerne i forhold til vores fejl og mangler. Vi undskyldte med, at vi jo ikke er ansat primært til at lave grillmad og tilberede spareribs😏. Vi hyggede os med det. Og vi tror også, volontørerne nød deres friaften. 

Og så må I jo lige have en opfølgning på vores garderobeskabe...
Som I nok husker, kom indmaden til skabene i januar måned efter flere måneders venten.. Det var i den mørke tid, hvor tømreren først kontaktede os ved middagstid for at fortælle, at da der var lyst nok til, at han kunne se indholdet af forsendelsen, kunne han se, at lågerne manglede..
Lågerne kom så i forrige uge, men lige på det tidspunkt, var der ikke nogen håndværkere ledige til at fikse skabene.
Men tirsdag i sidste uge... så kom tømrerne med lågerne, og kørte hjem igen efter indmaden.... Efter et par timer, kom den ene tømrer tilbage... Han og chefen havde kørt rundt og ledt i de forskellige depoter efter indmaden... men kunne ikke finde det. "Om han skulle tage lågerne med igen?" Nej, lad bare lågerne stå, til I får skaffet nyt indmad, var vores holdning.. Vi er meget tålmodige..😊

Rigtig glædeligt forår til jer alle.
Knus, kærlige hilsener og tanker til jer alle fra
Jytte og Preben.

mandag den 6. marts 2017

Fastelavn og landsindsamling

Kære alle!
Så er der igen tid for en lille opdatering herfra.
Vi har det godt, tiden flyver afsted. 
I forrige weekend var der fastelavnsarrangement på Sømandshjemmet med tøndeslagning og mulighed for at købe fastelavnsboller. Vi havde lagt arrangementet på Facebook og reklameret i ugeavisen. Vi var spændte på, hvor mange der ville dukke op. Vi havde lavet 40 slikposer til tønderne. Da klokken nærmede sig 14, var der en lind strøm af store og små folk i retning mod Sømandshjemmet. Det var helt fantastisk, at så mange havde lyst til at deltage i vores arrangement. Vi var spændte på, om folk havde lyst til at komme med ind og købe fastelavnsboller og kaffe/chokolade efter tøndeslagning, eller om de hellere ville hjem. Stort set alle kom indenfor. Vi havde travlt. Hverken slikposer eller fastelavnsboller slog til. Men der var kaffe/chokolade og kager til alle. Og alle børn fik slik/chokolade.
Fastelavnsfest på Sømandshjemmet. Rigtig mange børn og voksne dukkede op. Det var hyggeligt.

Det gode vejr betød stort fremmøde til tøndeslagning.


Det kan godt være en fest at gå på arbejde en tirsdag morgen, især når Ane Marie er på arbejde.

Tøvejr betød, at istapperne dukkede op.

En flot solopgang set fra soveværelset.
I løbet af ugen havde vi travlt med at planlægge og gøre klar til den store landsindsamling for udsatte børn. Sammen med de to øvrige sømandshjem i Grønland, blev det besluttet, at overskuddet af fredagens omsætning i cafeteriet, skulle gå til dette arbejde. Én af kokkene tilbød at komme og hjælpe til fredag aften, hvor vi forventede ekstra travlhed med at servere og pakke mad til ud af huset. 
Også her havde vi annonceret Sømandshjemmets aktivitet gennem FB og i ugeavisen. Og i ugen op til stod der på hvert enkelt bord en folder, så ingen af vores gæster var i tvivl om vores støtte.
Vi havde travlt fra morgenstunden om fredagen. Ekstra mange håndværkere fra byen valgte at indtage deres kaffe og spejlæg på Sømandshjemmet.

Bagekartoflerne til spareribs gøres klar til den store fredags-indsamlingsaften. 
Om aftenen var alle i gang. Der blev serveret mad, smilet, snakket, vasket borde af, vasket op, pakket mad til "ud af huset", serviceret og bagt ekstra kartofler og serveret endnu mere mad...
Preben og Simon var inviteret til et arrangement på havnen, hvor Sisimiut TV ville sende direkte til landsdækkende TV på KNR. De fik fin taletid, og Sømandshjemmene fik rigtig god reklame, idet der én gang i minuttet stod "Sømandshjemmene 18.966 kr." i rulleteksten på skærmen.


Simon og Preben interviewes på TV i forbindelse med landsindsamling til udsatte børn.

KNI´s kantine var samlingssted/studie for sponsorer i Sisimiut.
 Efter en travl fredag aften, tog vi på snescootertur lørdag formiddag. Vejret var rigtig flot og temperaturen ca. -15 gr. Vi tog ud på skibakken, hvor der er en fin udsigt over Sisimiut by. Det var en rigtig dejlig tur og et godt frikvarter. Mange børn var taget ud i området for at stå på ski. Enkelte blev trukket op på toppen af en snescooter, inden de tog turen ned på ski. Det så lidt vildt ud...
Jytte viser stolt snescooteren frem på toppen af Solbakken (Skibakken).

En blanding af skiløjper og snescooterspor snor sig i bakkerne.

Sisimiut set fra skibakken. Det ser ud som om, vi lever i en lille osteklokke.
Søndag formiddag var Jytte endnu engang ude at vandre langs langrendsløjpen sammen med en bekendt fra sygehuset. Det er et fantastisk flot område, hvor man kun kan glæde sig over det smukke skaberværk, vi er en del af. Der er helt stille derude. Det er så fantastisk, at vi kan komme udenfor byen i løbet af et kvarter. Der var spor af sneharen, som vi endnu ikke har set.

En gåtur langs langrendsløjpen.

Isen laver mange sjove formationer
 En ny uge er skudt i gang i dag. Og hvilken dag! Vi møder så mange mennesker, med hver sin historie. Vi vil nævne et par stykker af dem, vi mødte i dag:
Vores største konkurent: Anette fra Hotellet. Hun er en sød pige. Vi mødte hende i JYSK. Når vi mødes, snakker vi om alt andet end forretning. For vi har en fælles veninde i Aarhus: Anne som afleverede sin PhD og en uge senere fødte en prinsesse. Vi er enige om, at Anne bare er mega sej! Og så har Anette været kæreste med en af vore børns tidl. matematiklærer... Og så snakker vi lidt om ham..
Og så mødte vi Marni. Han drak kaffe på Sømandshjemmet i eftermiddag. Det viser sig, at Marni sammen med sin kone Lena var bestyrere på Sømandshjemmet i 2005-2007. Nu er han kok på en rejetrawler, som lige ligger et par dage i Sisimiut, inden trawleren skal videre mod Ilulissat, hvis isen ikke er for tyk. Marni og skipper fortæller, at isen nu er 45-50 cm tyk nordpå. Som regel kan de passere en istykkelse på 35-40 cm. Hvis ikke de kan komme til Ilulissat vil de komme tilbage med rejer til os. Det er oplevelse at møde Marni og høre hans historier, fra da han var her.
Senere møder vi indehaveren af Radiofotoshoppen på havnen. Det er første gang, vi er i den forretning. Hvilken butik.. Der er alt mulig der, som man kan få brug for.. Ikke tøj og sko, men pærer, batterier, adaptere, kabler mm. Og så har han et lille værksted, hvor han nok kan reparere diverse lanterner og ting på bådene. Han kom til Grønland med Søværnet i 1964, året, hvor vi blev født. Og siden 1969 har han boet i Sisimiut. Han er gift for 3. gang nu og vil ikke fra Grønland.

Inderhavnen. Til højre ses rejefabrikken.

Rejetrawleren "Lomur". Kokken ombord har været bestyrer på Sømandshjemmet engang.
Vi møder mange, og vi hører mange historier. Vi lytter til alle historier, og vi forsøger at rumme alle. Vi synes, arbejdet her giver os så meget nyt i vores tilværelse. Og vi håber, vi kan gøre en lille forskel for bare nogle af dem, vi møder. Vi mærker en glæde ved vores arbejde, og vi tror på, at vi skal være her på Sømandshjemmet i Sisimiut.
Vi kan savne nærværet med vores familie og venner i Danmark, og vi er glade for, at vi skal se jer igen til sommer.
Vi glæder os over lyset, og at dagene bliver mærkbart længere. Nu står solen op kl. 7.30 og går ned igen kl. 18.04. Temp. -16 gr.

Ha´det godt, allesammen.
Tak for gode tanker og mange hilsener.
Vi ses.
Kærlig hilsen Jytte og Preben.