Sommeren er på vej. Glædelig pinse!

Kære alle.

Så er vi snart på vej hjem på sommerferie. Vi trænger til at trykke på pauseknappen i vores hoveder. Vi er glade for at være her, og vi oplever så mange ting, som vi aldrig har kunnet forestille os, var muligt. Vi bor i den smukkeste natur her, og vi møder et hav af mennesker, som vi prøver at gøre en lille forskel for. Der er altid noget at gøre og meget, der skal tages stilling til. Vi har lært mange nye ting i den tid, vi har været her. Og vi har haft mange udfordringer.

Siden vi skrev sidst, er der også sket mange ting. Vi kan starte med snescooteren. Den er på værksted. Vi var på en rigtig fin tur ud over Førstefjorden for 14 dage siden. Vi ville have været til Lille Narsaq. Der var dog faldet så megen ny sne, at der endnu ikke var et fast spor, så vi vendte om og holdt i stedet pause ved en fin lille hytte i bunden af Førstefjorden. På vejen derfra passerede vi Udsigten. Et flot view ud over fjorden. Det, som ofte er påfaldende, er, at vi ikke møder en sjæl den første halvanden time. Vi er fuldstændig alene i den store hvide verden af sne og natur. Først på vej retur møder vi andre, der også er på tur. Vi ville lige nå en sidste tur op over Solbakken og kigge ind over Sisimiut. Vi væltede, da vi kom ud i blød sne, og vi måtte have hjælp til at få scooteren på højkant igen. Hjælpen kom, efter en lille bøn blev sendt afsted, og heldigvis kom familien senere på besøg på Sømandshjemmet til dagens ret. Vi oplever altid at blive hjulpet, når vi trænger til det. Der skete kun materiel skade, men ikke værre end, at vi kunne køre tilbage til Sisimiut.

Udsigt ved Førstefjorden.

Stop ved hytten i bunden af Førstefjorden.

Så har vi sat båden til salg. Vi synes ikke, vi får sejlet nok i den, og vi synes, vi har for mange omkostninger ved den. Det koster hver gang, båden skal i og af vandet, og hver gang den skal flyttes rundt på landjorden. Det koster også at have den på venteliste til en permanent plads i havnen. Til eftersyn og reparationer. Vi håber, andre vil kunne få mere glæde af Aviaja.

Isen i inderhavnen er væk, og de sunkne både kommer til syne.

I sidste uge havde vi besøg af Arctic Trucks på Sømandshjemmet. 3 trucks (ombyggede Toyota Hilux) var kørt fra Sydgrønland op over Indlandsisen til Nordgrønland. De passerede også isens højeste punkt Summit 3231 m.o.h. Tilbage til Kangerlussuaq og derfra til Sisimiut guidet af Lasseraq herfra byen.  Og hvor indtager man så sin morgenmad efter at lande i Sisimiut kl. ca. 7:30? På Sømandshjemmet, selvfølgelig! Langbordet blev indtaget af disse trætte men glade mænd. Og de arktiske køretøjer var linet op udenfor Sømandshjemmet. Det blev noget af et tilløbsstykke. Senere blev de 3 trucks læsset på RALs forsyningsskib for at blive fragtet til Island. Eventyrerne var fra hhv. Island, USA og Norge. De blev fløjet hjem! Læs mere om deres bedrifter på www.dreki.no og www.expeditions7.com, hvor der er et kort over ruten, de har kørt. Bilerne er blandt andet udstyret med kompressorer, og luftslanger til dækkene, så de undervejs kan justere dæktrykket op eller ned afhængig af underlaget, de kører på.

Måske et emne til ny bil til Sømandshjemmet?

Traileren med brændstof og forsyninger er tom efter turen

Sommeren er på vej, siger de lokale. Vi har set store flokke af Canadagæs på vej mod Nordgrønland. En dag talte vi en flok på 68. Man kan ikke lade være med andet end at stoppe op og kigge på disse store flokke af gæs. Temperaturen har også sneget sig op i nærheden af frysepunktet og endda lidt over. Vi har nydt at være på picnic en aften til Teleøen. Isen er væk fra Inderhavnen, og torsdag drev den sidste is ud fra vores lille bugt i forbindelse med højvande. Solen står op kl. 3:23 og går ned igen kl. 23:38. Det bliver ikke rigtig mørkt længere. 

Aftenhimmel mod syd i går lidt over midnat.

Vi har i den forgangne uge fået vasket vinduer også udvendig nu. Og gardinerne i hele huset er vaskede. Her er sæsonen for at vaske vinduer udvendig noget kortere end i DK pga. frosten. Her er så fint nu! Hjemme snakker vi om forårsrengøring, her er det sommerrengøring.

Bilen har også fået pillet pigdækkene af. Normalt skal de af inden d. 1. maj. Men da vinteren trak ud i år, blev der givet dispensation til 15. maj. Vi nåede det lige. Nu mangler vi kun at få en ny gearstangsknop sat på samt repareret venstre bagdør, så den igen kan åbnes… Der er lidt hele tiden med tyskeren. Måske kommer en ny bil på budgettet til næste år…

I tirsdags var volontørerne på tur med bygdebåden til Itilleq og Sarfannguit. Postbåden, som den kaldes i daglig tale. Desværre var der ingen hvaler i farvandet den dag, det kunne vi have ønsket, så volontørerne kunne komme tæt på disse dyr. Men de fik en tur sammen, mens vi passede butikken herhjemme. Og de så en bid af disse små bygder.

Sidste volontøraften i lejligheden med dette hold af gæve volontører og Simon.

Vi har altid besøg af volontørerne og Simon torsdag aften. I går var en særlig aften, idet det var sidste aften med dette hold. Det er altid vemodigt, når en volontør rejser. Vi kommer til at holde af hinanden. Vi er en familie. Når vi kommer tilbage fra DK, skal William rejse som den første, og lidt senere Birgitte og Rebekka og til sidst Anne Sofie. Søren bliver her, og nye kommer til. Det glæder vi os også til. Velkommen til enhver, der har lyst til at komme til Sisimiut som volontør.

I år skal vi også have moderniseret et par ting. I køkkenet har vi nu fået udskiftet det sidste arbejdsbord med et hæve/sænkebord. Vores medarbejdere er af vidt forskellige højder. Der bliver brugt rigtig mange timer i køkkenet, og det skal bare være i ergonomisk orden 😊. Dejligt at det nu er på plads. Vi mangler kun at få boret et hul i gulvet og trukket en ledning til noget strøm.

I næste uge starter tømrerne med at få lagt flere trægulve på hotelværelser, hvilket er et stigende ønske fra hotelgæster pga. allergi. Indtil nu har vi kun haft to værelser med trægulve. Nu får vi yderligere 10.

For en uge siden havde vi besøg af chefen fra Horesta, som var her for at klassificere Sømandshjemmet. Vi kan godt afsløre, at vi også i år fik 3 stjerner. Vi svarede på 270 spørgsmål vedrørende værelserne og ca. 100 spørgsmål vedrørende konferencelokalerne. Vi var også rundt på værelser og lede efter støv. Han fandt ikke et eneste fnug! Han kravlede rundt under sengene og tjekkede sengemeder, lister og dørkarme. Også afløb og toiletter blev tjekket.  Det tog 4 timer. I år boede han hos os. Her i byen er der jo kun to hoteller, han skal klassificere. Og traditionen tro, skiftes han mellem at bo her og på Hotellet. Han kunne godt lide atmosfæren her på Sømandshjemmet. Han har tidligere været hoteldirektør i USA, så det var jo lidt noget andet.

Skibakken eller Tøsebakken, som den også kaldes.

I sidste weekend var der konfirmation i kirken. Det foregik over to dage. Lørdagen var en slags generalprøve, hvor konfirmanderne havde hhv. jakkesæt og kjoler på i kirken. Der blev holdt kaffemik rundt i de små hjem. Vi var inviterede til Lucas´ konfirmation. Det var hyggeligt og dejligt at være med. Det var en stor kaffemik. Ikke kun de grønlandske specialiteter med alt godt fra havet og et kagebord, der er større end et sønderjysk kagebord. Der var også tændt op i grillen med gode sager leveret fra Sømandshjemmet! Om søndagen tog vi med i kirken, hvor konfirmanderne nu var iklædt nationaldragter. De var superflotte disse 7 drenge og 4 piger. Og familierne var også så fine i tøjet. Dejligt at være med til.

Flotte konfirmander.

Festlig og højtidelig konfirmation.

Fotografering foran den gamle kirke.

Også mandag var vi i kirke. Denne gang til begravelse. Dorthe 94 år. Da Sømandshjemmet blev bygget i 1969, var Dorthe den første, som søgte arbejde her. Hun var her i 27 år. Siden har både datter og børnebørn til Dorthe arbejdet her. Der var 200 mennesker i kirken. Vi forstod ikke, hvad der blev sagt. Men ordet ”Sømandshjemmet” blev nævnt. Vi gætter på, at præsten fortalte om Dorthes lange og trofaste arbejdsliv her.

Peter bærer korset foran optoget med kisten med sin mormor.

Vi møder fortsat mange mennesker både i cafeteriet, på hoteldelen og i byen. 

Siden vi skrev på bloggen sidst, har Simon og volontørerne været i Anstalten og arrangeret spil og leg for de indsatte. Vi gør det, fordi vi ved, vi gør en forskel for disse mennesker. Vi har et fint samarbejde med lederen fra Anstalten. I denne uge har der været besøgende fra Nuuk, og dejligt at opleve, at lederen fra Anstalten herfra arrangerer møder med gæsterne fra Nuuk her på Sømandshjemmet.

Strikkecafeen kører også godt. Der bliver snakket om alt mellem Himmel og Jord, der bliver udvekslet strikkeopskrifter, gode ideer til vandreture, og vi deler liv og tro. Der bliver drukket masser af kaffe, og der bliver snakket, mens vi spiser af de gode kager, hvorved kokken har skrevet ”til Papegøjeklubben”.  Næste gang skriver han måske ”til Hønsegården”.

Udsigt fra vores aftenpicnic på Teleøen.

Vi har det godt. Vi tænker mange tanker, og vi glæder os til at komme hjem en tur, så nu trykker vi snart på Pauseknappen..  Også pause på bloggen til vi er tilbage igen om en måneds tid med ny energi. For det ved vi, vi får. Vi er taknemlige over, at vi får alt det, vi har brug for.

Rigtig glædelig Pinse til jer alle. 

Egentlig er det vores friweekend, men vi har ikke fri i denne weekend. Der er for mange ting, vi skal have afsluttet, inden vi kan tage hjem. Men når vi kommer hjem, holder vi ferie. Vi ses.

Kærligste hilsener til jer alle

fra Preben og Jytte.

Løvernes Konge og Sømandshjemmets Historie.

Kære alle, som læser med.

Så har vi 4. maj. Vi har altid haft tradition for at have lys i vinduerne denne aften, så det gør vi også her, når mørket falder på. Men det varer nogle timer endnu. Solen stod i dag op kl. 4:29 og går ned igen 22:36. Temperaturen ligger i dag på -8 gr, og der er sne i luften. Vi er ved at være trætte af sne. Savner foråret og alt, hvad der springer ud i lysegrønt og andre forårsfarver. Men det har vi til gode. Vi glæder os til snart at komme hjem en tur og dufte foråret.

En forårsdag i Sisimiut. Stemningsbillede fra 1. maj.

Vi har fået en ny omgang sne, og der har været storm, så det har igen, igen betydet strandinger og en masse ekstra arbejde og en masse fortvivlede mennesker, som ikke har kunnet komme hertil og herfra. Det er et vilkår, som grønlændere lever med, men som vi andre nok aldrig helt vænner os til.

Arbejdsmæssigt har april været en travl måned. Vi har haft fuldt hus på hotellet stort set hele måneden. Og i cafeteriet har vi også haft travlt. Vi har fået fine grafer over månedens salgstal sendt fra chefen. De stemmer fint overens med, hvordan vi har oplevet måneden. Nogle gange tænker vi, kan det blive ved? Vil folk blive ved med at synes, at her er rart at komme? Kan vi blive ved med at rumme alle de forskellige mennesker, som kommer her på vores Sømandshjem? Vi håber det. Vi gør vores bedste for at tage godt imod alle, som kommer. Og vi forsøger at være servicemindede. Nogle gange kræver det adskillige telefonopkald til forskellige offentlige instanser, men det gør vi gerne, for at gøre gæsterne glade og tilfredse.

Søndagstur til bydelen Akia.

Sarfaq Ittuq lægger til lørdag aften og starter i denne we sejllads mod nord.

Fine isformationer.

I cafeteriet er der liv og masser af kaffe, når der er fuldt hus på hotellet. Morgenmaden er jo inkluderet i overnatningen, så der bliver brygget mange kopper kaffe i morgentimerne. Vi kan godt lide at vide lidt om, hvem folk er, og hvorfor de er her. Lige nu bliver der lavet undersøgelser af undergrunden i én af vandsøerne med henblik på at undersøge fundamentet til en eventuel kommende vej til Kangerlussuaq. Et større dansk ingeniørfirma har derfor sendt en mand herop for at undersøge forholdene. I disse dage venter han på at få tilsendt en radar fra Sverige til yderligere undersøgelser, derfor er hans ophold forlænget med mindst en uge her.

Også gymnasiet her i byen har jævnligt besøg af tilsynsførende fra Undervisningsministeriet i DK. Hver gang vi møder én, der har accent af noget, der ligner nordjysk, spørger vi, om gæsten kender Kresten fra Aalborg. Og det sker ikke så sjældent, at det er tilfældet. Også i denne uge. Altid hyggeligt med fælles bekendte.

Det sker også, at gæster i cafeteriet genkender hinanden efter ikke at have set hinanden i mange år. For nylig mødtes to, som havde spillet fodbold sammen i Varde for 25 år siden. Det var en stor oplevelse for begge parter. Den ene arbejder nu i Nuuk, men var på besøg her, og den anden besøgte en bekendt i Sisimiut.

Også Per fra ”Kik Ind” mødte for nylig én af hans gamle elever, som han ikke havde set i 30 år. Vi synes, det er hyggeligt, når disse gamle gensyn sker i cafeteriet på Sømandshjemmet. Der er som regel altid masser af god stemning og en hyggelig atmosfære omkring disse gensyn.

For nylig var vores cafeterievagt syg, og Jytte måtte overtage cafeteriet om formiddagen incl. bestillingerne af ”Håndværkertilbuddet”, som består af spejlæg med bacon på enten rugbrød eller franskbrød. Der kommer som regel mange håndværkere mellem 8.30-10.  Der blev fest i cafeteriet denne formiddag!  Der er mange kombinationer. Skal der være et eller to spejlæg? Skal der være en eller to skiver franskbrød? Skal der være to, tre eller 4 stk. bacon? Skal ægget vendes? Pers æg skal kun lige røre panden, skal nærmest serveres råt. Det var svært at følge med, når man ikke er i træning… Kaffen er med i tilbuddet. Men denne formiddag blev der ekstra lang ventetid på æggene, så der var gratis opfyldning af kaffe. Det var noget, der passede håndværkerne. Og der blev snakket ved bordene og grinet af ægge-novicen. Der er ikke andet at gøre end at forsøge at lave en fest ud af det. Ingen sure miner, men masser af grin og sjove kommentarer.

Inderhavnen nu isfri.

Også om aftenen har der været god stemning. Og det har været nødvendigt med ekstra overbærenhed og tålmodighed. Knud Rasmussens Højskole i byen har været lukket pga. skimmelsvamp en stor del af vores tid her. Nu er skolen åben, men i sidste uge sprang et vandrør i deres køkken, og vi fik en opringning kl. 15.30, om vi havde nok af ”dagens ret” til 42 ekstra om aftenen. Vi var i tvivl og spurgte kokken. Han var godt nok gået for den dag, men han stemplede ind igen og fandt 200 stk flæsk, som fik bank og blev paneret og stegt. Der blev kogt ekstra kartofler og lavet en ny omgang persillesovs. Skolen lovede, at de ville sige til i god tid, hvis eleverne kom igen den næste aften til dagens ret. De lovede at sige til, inden kl. 13… Desværre skete der det, at netop den dag, blev der kappet en telefonledning, så Højskolen ikke kunne komme i kontakt med os før 13.20: De ville gerne komme igen…

Begge aftener var vi i køkkenet og hjælpe. Det gør vi gerne.

Solnedgang set fra Teleøen.

D. 24. var der valg til landstinget. Vi havde forsøgt at sætte os lidt ind i de 7 partiers valgstof. Afstemningen foregik i kulturhuset Taseralik. Til stor glæde for Preben var der til anledningen opstillet en pølsebod, så han kunne få sig en ristet hotdog. Der var markedstemning ved kulturhuset i form af musik og telte, kaffe og kager. Siumutterne lovede at sende folk til Sømandshjemmet, når deres kager slap op. Vi fik håndtryk af både borgmesteren og boligministeren, som begge er flittige gæster hos os. Vi er kendte i byen på godt og ondt. Vi vil nyde at gå op og ned ad gågaden i Aarhus, når vi kommer hjem, uden at skulle hilse til højre og venstre. Om aftenen spiste vi, som vi altid har gjort på valgaftener, rejemadder.

Markedstemning på valgdagen d. 24. april.

Store Bededag forsøgte vi at tage os en ekstra fridag. Det lykkedes ikke helt. Distriktguvernøren Ole fra Lions Club kom på besøg. Lions Club her er en del af distrikt 106A, som rummer Sjælland, Færøerne og Grønland. Med sig havde han sin hustru Birgit. Preben havde fået til opgave at arrangere en hundeslædetur for parret. Det blev en god oplevelse for dem. Da turen var slut, blev de hentet hjem fra hundebyen igen, og de spiste frokost her. De havde boet på Sømandshjemmet for 10 år siden og ville gerne have en rundvisning her. Om aftenen spiste vi en god middag på Hotellet sammen med dem og de øvrige løver fra byen. Der er ikke kvinder med i Lions Club her i byen, men til særlige arrangementer får vi lov til at komme med. Ved ”mødet” på Hotellet blev der uddelt knaphulsnåle til løverne og en orden til præsidenten. De højhælede blev luftet igen!

Aftentur til Teleøen i stille, fint vejr.

Udsyn til bjerge, der ligger 100 km væk.

Solens stråler rammer hist, pist.

Solnedgang set fra Teleøen.

I mandags havde vi caféaften, hvor temaet var ”Sømandshjemmets historie”. Simon havde sat sig ind i den 49-årige historie og bragte et fint sammendrag. Vi sang sange og salmer på både grønlandsk og dansk, og volontør Søren fortalte om, hvorfor han er her, og hvad han laver her. Der var gæster fra både hotellet og byen. En rigtig fin aften med god stemning og hygge. Vi sætter altid klaveret ind i cafeteriet disse aftener, og vi er heldige med, at en af volontørerne kan spille på det, det gør det så meget mere festligt! Aftenen var en lille optakt til vores store jubilæumsfest næste år.

35 kg friskfangede krabber købt af en fisker, som kom forbi med dem.

Efter 10 minutters kogetid er krabberne blevet lyserøde.

Vi er i gang med at planlægge ”Sommersjov” for børnene her i Sisimiut. Vi håber, at lige så mange som sidste år vil bakke op om vores arrangement i juli.  Vi skal allerede nu begynde at bestille rekvisitter hjem, da det tager 5-6 uger, inden RAL når frem til havnen i Sisimiut med vores varer. Vi søger igen i år sponsorater fra SMF og Lions Club og håber på velvillighed.

Jytte tænker over livet, mens hun venter på solnedgangen.

Klar til fest!

Vi har det godt, tænker på jer og takker for mails, hilsener og gode tanker til os.

Mange kærlige hilsener og tanker fra Preben og Jytte.