lørdag den 13. juli 2019

”Hjem til Århus”.


Kære alle.

I køkkenet har der længe været en rigtig god stemning. Det glæder vi os dagligt over. Selvom der har været fravær, så er det lykkedes at få hverdagene til at hænge sammen. Alle giver et ekstra nap. Kokken kommer ind på sin fridag. Køkkendamen kommer ind på sin fridag. Volontørerne knokler derud af. Preben sidder i receptionen, og jeg har været meget i cafeteriet.  I køkkenet bliver der spillet musik. Kokken styrer musikken. Når jeg er der, spiller han ”Hjem til Århus”. Jeg tør ikke spørge ham, om det er hans ønske hurtigst muligt at slippe af med mig, eller om det er fordi, han godt ved, jeg glæder mig til at komme hjem. Jeg tror, det er det sidste. Vi har et godt samarbejde – kokken og os. Vi har joket med, at den dag, Niels og familien rejser til Danmark, starter vi en café sammen – kokken og os. Niels skal lave mad og bage kager. Jeg skal servere, tørre borde af og vaske op. Preben skal stå for det administrative, og Mercy skal have ansvar for rengøringen 😊.   

Kællingehætten.

Vi er nu endelig fuldtallige igen. Så hvis alle møder på arbejde hver dag, er der ikke nogen problemer. Simon er også tilbage igen, hvilket betyder, at vi havde en dejlig frieftermiddag og -aften i tirsdags og har fri i denne weekend.

Vores nabobygninger.

På CD´en bliver der også spillet polkamusik. Niels og jeg vil til jubilæet d. 26.-7. optræde med en polka, hvis stemningen skal peppes op. Det, forventer vi nu ikke, bliver nødvendigt. Forberedelserne til festen er i fuld gang. Niels bager og bager. Vi har købt moskus- og rensdyrkøller, så vi også kan servere lidt grønlandske specialiteter. Vi gør rent og vasker vinduer og forbereder praktiske ting.
Siden vi skrev sidst, har vi haft besøg af mine søskende, vores Kristian og hans venner samt et hold nytårsvenner. Det har været superhyggeligt. Vi har guidet gæsterne til aktiviteter og også selv været lidt i naturen med dem.

Jytte og hendes tre søskende på aftentur til Teleøen.

I tirsdags tog vi sammen med Kristian, Mathias og Kristians venner til UFO´en, som ligger nøjagtig 13,5 km. herfra. Vi gik kl. 14.30, så snart vi havde fri. Vi var der også sidste år, så vi kendte vejen, som var nøjagtig ligeså smuk som sidst. Mange tager deres soveposer med ud til UFO´en, som ligger ved 1. fjorden, vi ville hellere hjem og sove i en god seng. Vi slipper også for at slæbe på en hel masse proviant.  Det eneste, vi har med, er en sandwich, lidt sødt og væske. Undervejs tager vi ekstra vand fra vandløb. Det var så fin en tur. Desværre rullede tågen ind over land, mens vi var i UFO´en, men den forhindrede os ikke i at kunne finde vej. Vi var hjemme igen kl. 22.30. Ude i bunden af fjorden var der ild i fjeldet. Det skete også den første sommer, vi var her. Frivillige brandfolk herfra byen er derude for at slukke branden.

På vej mod Ufoen.


Fjeldbrand for enden af fjorden.

1. Fjorden.


UFO´en.

I UFO´en.

Modige drenge.

Hjemme igen efter en dejlig tur på 27 km.



I år har vi set flere hvaler i vores område, end vi har set de tidligere år. Vi ved ikke helt, hvad det skyldes, men vi glædes over det. Vores nye volontører Andreas og Christoffer kom med flyet i onsdags, og også de blev modtaget af hvaler ved lufthavnen. Samme dag, som de kom, tog Sara hjem. Vi vænner os aldrig til at tage afsked med de unge mennesker, som vi har delt liv med i som regel et år. Vi savner dem altid. Vores volontører lærer så mange ting gennem den tid, de er her. De oplæres i alle funktioner i huset, så de også kan afløse ved sygdom. Det giver den største fleksibilitet. Vi ønsker Sara det bedste på hendes videre færd. I dag er hun til bryllup hos Martha og Søren, som vi sendte hjem for 2½ uge siden. Stort tillykke herfra😊.

Sæler i farvandet.

Vores lejlighed er nu blevet pakket sammen. Flyttefolkene kom allerede i torsdags og begyndte at pakke sammen. Vi havde ellers aftalt fredag. Vi har ladet flere af vores møbler stå, ikke fordi de er slidte, men vi har hele tiden tænkt, at det måske var nu, vi skulle have nye møbler derhjemme. Lejligheden er gjort ren, og vi er flyttet på værelse 24. Der har vi sovet i nat, det er mærkeligt, at vi er på vej hjem nu.



I morgen kommer Sofie, Magnus og lille Winston. Vi håber meget, at de vil få en god tid her i Sisimiut, og at de også vil trives som familie. Vi glæder os til at tage imod dem i lufthavnen og i de kommende dage introducere dem til arbejdet her.

I denne uge er Sømandshjemmet på forsiden af ugeavisen i anledning af bestyrerskiftet og 50 års jubilæet om 14 dage. Der er en stor artikel med Sofie og Magnus på side 2 og 3.

Ugeavisen.

Vi er begyndt at sige farvel til folk i byen. Det er jo ferietid, og flere er rejst afsted. Vores gode venner Kristina og Jan, som vi har delt liv og tro med i tre år, tog til Danmark i torsdags. De boede her de sidste tre nætter. Det var hyggeligt. Vi fik taget afsked med dem onsdag aften, og vi glæder os til at være sammen med dem i Danmark.

Vi har fri denne weekend og har haft tid til at sende Kristian og gutterne godt afsted. Vi har gjort lejligheden ren og været til frokost hos Marie, Philip og Alf. Vi nyder altid at komme væk herfra, når vi har fri. Det er godt for vores hoveder at lade op udenfor Sømandshjemmet, hvor der som oftest altid summer af liv.

De første krydstogtskibe lagde til kaj her i onsdags og torsdags. Vores Sømandshjem bliver omdannet til netcafé. Mange krydstogtpassagerer køber Wi-Fi og kaffe, og så sidder de begravet med deres ansigter i telefonerne. Vi undrer os over, at de ikke skal ud i byen og se noget.. Til besætningen giver vi gratis Wi-Fi, ligesom Sømandsmissionen gør i de danske havne. Flere besætningsfolk kender os fra sidste år og året før. Det spreder sig fra mund til mund blandt besætninger, at på Sømandshjemmet er der gratis kaffe og Wi-Fi til dem. Vi vil gerne gøre en lille forskel for dem, der ikke har helt så gode forhold ombord.

Vi vinker farvel til "Lauge Koch", inden vi går ombord på en trawler.

Siden 2. juli har vi haft gang i Sommersjov. Regin er her for at være tovholder for arrangementet. Første gang var her 8-10 børn, og så har antallet ellers været støt stigende siden. Det er hyggeligt med liv på plænen og alle de forældre, der sidder og snakker og drikker kaffe imens.

Sommersjov på plænen.

Dette bliver vores sidste af 66 blog-indlæg og 977 billeder. Tak til jer, der trofast har fulgt os. Tak for hilsener fra jer undervejs. Det har betydet så meget for os at høre fra jer. Når vi kommer hjem, skal vi ved to arrangementer fortælle om, hvad Grønland gjorde ved os. Det ene foregår i Missionscenter Stjernen i Vejlby, det andet er til SMF´s årsmøde på Nyborg Strand. Kom og hør ”Hvad Grønland gjorde ved os”. Måske skriver vi en bog om det senere, men den skal I ikke vente på….

Nu vil vi koncentrere os om overdragelsen af vores Sømandshjem til Sofie og Magnus samt om Jubilæumsfesten d. 26. juli, hvor der kommer 27 gæster fra Danmark og forhåbentlig 500 fra byen. Vi har lejet telt og lydanlæg. Vi skal have musikalske indslag og amerikansk lotteri. Der skal være gratis pølser til alle til Sømandshjemmets kaffemik. Borgmesteren kommer, og der vil være flere taler.

D. 27. juli tager vi med Sarfaq Ittuk mod nord og afslutter vores grønlandsophold i Ilulissat. D. 31. juli rejser vi hjem derfra.

Vi er taknemmelige for, at vi fik 3 fantastiske år her i Sisimiut. Vi har mødt stor trofasthed fra byen. Vi har fået mange anerkendende ord med på vejen. Vi har set så megen smuk natur.
Det har også været hårdt. Vi har savnet, og vi har slidt. Det var nok det hele værd. Det tror vi, vi vil kunne se i et klarere lys, når der er gået lidt tid.

Vi sammenligner tiden her med et husbyggeri. Processen kan være slidsom, men det færdige resultat er vi taknemmelige for. Det er ikke sikkert, vi ville have gjort det om, men vi fortryder intet.


Familie og venner tager afsted med Sarfaq Ittuk. Om 2 uger er det vores tur.

Vi glæder os til at besøge Sisimiut om 10 år, hvor det bliver spændende at se den kommende tilbygning af Sømandshjemmet. Vi må se, om vejen fra Kangerlussuaq til Sisimiut er blevet til noget, og om der er blevet bygget en svømmehal ind i klippen ved Spejdersøen, som der længe har været planer om. Måske er Grønland blevet et selvstændigt land.


Tusind Tak for denne gang. Vi glæder os til at se jer alle i Danmark. ”Takuss”


Kærligste hilsener, tanker og knus fra Preben og Jytte.


søndag den 30. juni 2019

Springende hvaler.


Kære alle, som læser med.

Tiden iler afsted. Inden vi ser os om, er vores tre år i Grønland slut. Lige nu er vi i en lidt travl tid, idet vi er en volontør i underskud, vi mangler Simon, som er på ferie, og vi har meget fravær. Alligevel kommer dagene til at hænge sammen, og vi kan hver dag takke for endnu en veloverstået dag. En gæst sagde i går aftes, at et dygtigt lederpar skulle man ikke se arbejde. Så er vi ikke lykkedes. Vi bliver set arbejde 😊. Nogen gange fra tidlig morgen til sen aften. Lige nu er vores dagsreceptionist i Qasigiannguit, fordi en nær relation ligger for døden. Vores aftenreceptionist er syg. Vores cafeterievagt om dagen har ferie, og opvaskeren gik i onsdags, fordi der var for meget at lave, og så har vi ikke set ham siden. Sådan ser vores virkelighed ud her i Sisimiut. Og så havde vi rekordomsætning i cafeteriet fredag aften, så alle, der var på arbejde fik sodavand og is. I aften slog vi rekorden igen.
Vi glæder os til at blive fuldtallige igen.




Tirsdag d. 18. juni var en god dag. Alle var på arbejde. Vi havde meldt ud, at vi holdt fri mellem kl. 9 og 13. Vi havde nemlig planlagt en tur til Itilleq og Sarfannguit med postbåden. Vejret var fint, og det var næsten blikstille på havet. Det blev en fantastisk tur. Vi sejlede med Bo, som vi kender så godt, så det var rigtig hyggeligt. Vi så sæler i flokke, så fint. Og vi lagde til i først Itelleq, hvor der lige nu bor 82 mennesker. Der var godt nok stille. Vi havde en halv time til at gå lidt rundt i bygden, og vi kunne ikke lade være med at tænke på Jimmi, som har boet i bygden i 7 år med sin familie. Vi synes nogen gange, vi lever isoleret i Sisimiut med sine 5600 mennesker…  

Vi nærmer os Itilleq.



Den lokale taxa i Itilleq.





Senere lagde vi til i Sarfannguit. Her bor der omkring 120 mennesker. En rigtig flot bygd, som ligger opad skrænten. Her blev vi lidt forsinket. Udover ugens post, skulle vi også have en ”fange” med tilbage til anstalten i Sisimiut. Og han havde sovet over sig. Udover skipper, skulle Bo nu agere fangevogter på vejen retur til Sisimiut. Og Royal Greenlandmanden i Sarfannguit havde udover rollen som ansvarlig for, at vi havde det rette antal personer ombord, også et politiskilt i skjortelommen, som han kunne vise frem til Bo, så Bo ikke var i tvivl om, at det var vigtigt, han ikke sejlede før, fangen blev vækket og kom med. Det var en sjov tur. 



Og på vejen retur mod Sisimiut så vi springende hvaler. Det var en kæmpe oplevelse. Bo standsede motoren på båden, så vi også kunne høre pukkelhvalernes brunstlyde. Enorme dyr, der vejer omkring 25 tons. Det var første gang, vi så springende hvaler. En uforglemmelig tur.



Plask

En hval i hopla.

Senere på dagen fik vi solgt vores båd. Ikke med fortjeneste i forhold til, hvad vi gav for den for to år siden, men vi kom af med den 😊. En rigtig god dag for os.
Om onsdagen var vi til afskedsreception hos Arnajaraq, som har været chef på Taseralik de 11 år, kulturhuset har eksisteret. Det var en fin reception, hvor der blev holdt flotte taler for denne skønne og dygtige kvinde, som vi har haft så meget godt samarbejde med i vores tid her. Hun er så fint et menneske, som altid har spurgt til os, og vist oprigtig interesse for vores ve og vel på Sømandshjemmet. Hun havde oversat sin tale til dansk, som vi fik udleveret. Nogen gange kan det være en udfordring at sidde til reception, hvis det hele foregår på grønlandsk. Men Arnajaraq har øje for os, der ikke kan det grønlandske sprog. Vi fik også sagt tak til hende i det kort, vi havde skrevet.

Arnajaraq holder tale.

Nationaldagen d. 21. juni så i vores bookingsystem ud til at skulle blive en stille dag, så vi havde givet alle medarbejdere fri på nær kokken. Vi havde en bestilling ud af huset, og der boede folk på hotellet, som skulle bespises. For første gang i vores tid her, valgte vi at holde lukket i cafeteriet på Nationaldagen, da de tidligere år har været meget stille. I år valgte skyerne så at lægge sig lavt, så flyene ikke kunne lande og lette. Vi fik hotellet fyldt op og en masse arbejde. Kokken fremtryllede en dagens ret, så vores hotelgæster kunne blive bespist. Om aftenen havde vi aftalt med volontørerne, at vi skulle grille, det blev dem, der kom til at stå for arrangementet, da vi havde nok at gøre med at bespise hotellets gæster. For os blev det en lang arbejdsdag, men det blev også en dag, hvor vi nåede lidt ekstra arbejde, som vi ikke når, når vi har åbent. Bl.a. fik vi vasket alle vinduer og gardiner i cafeteriet og på kontorer.

Grillaften med volontørerne på nationaldagen.

Martha og Søren, vores to volontører, som er taget hjem, og snart skal giftes, skulle have været til Danmark d. 20, men pga. lavthængende skyer kom de først til Kangerlussuaq d. 22 sen aften og videre til KBH natten til d. 25. Håber de når de sidste bryllupsforberedelser inden den store dag 😊.

Tilbage i Sisimiut efter en fantastisk tur med postbåden.

Sisimiut har været præget af nye studenter. Det er hyggeligt at have disse glade unge mennesker med fine huer i cafeteriet. Èn af selvstyrets ministre, som tidligere var hjemløs boligminister i Nuuk, har sin datter her i Sisimiut. Og i anledning af, at datteren er blevet student, har Erik og hans hustru været i byen igen. Vi er stødt ind i dem flere gange. Han roser os altid for det, Sømandshjemmet betyder for byen. Det giver os energi. Hans familie er altid kommet meget på Sømandshjemmet, så det er et savn for os, at familien nu bor i Nuuk.





På budgettet i år havde vi ”Nye møbler til 20 ´er gangen”. De kom med skibet i sidste weekend og blev læsset af med Blue Water foran indgangspartiet i tirsdags. Nu er møblerne på plads på værelserne. De er flotte 😊. Det højner værelserne, må vi sige. Håber der bliver råd til nye møbler til 30 ´er gangen næste år. De gamle møbler forærer vi til medarbejderne eller sælger til folk i byen. De er ikke meget værd. De er slidte og udtjente.

De nye møbler til 20ér gangen ankommer.

I denne uge har vi været ombord på Sanna, som er Grønlands Naturinstituts skib. Vores tidligere kok har sejlet med skibet, men da de fik motorproblemer, kom de tilbage hertil. Vi fik rundvisning af en biologistuderende, som er med ombord. Til gengæld fik besætningen Sømandsmissionens Jubilæumsskrift, så de har lidt læsestof, når de skal til havs igen.
Vi glæder os over, at vi i denne tid har besøg af familie og venner. Det er dejligt for os med familie og venner på besøg, selvom vi også skal arbejde.
Håber I alle har det godt i sommerlandet. Rigtig god sommer til jer alle. Vi ses snart.






Kærligste hilsener til jer alle fra
Preben og Jytte.