Sommer i Sisimiut

Kære familie og venner.

Juli måned har været en stille måned her på Sømandshjemmet i Sisimiut. Det er selvfølgelig ikke så godt for økonomien, men det har været godt for os at mærke, at vi har haft meget bedre tid til at snakke med vores gæster i cafeteriet.

Birthe (Jyttes søster), Kurt og børnene plus Maria og Laura er med nede ved den hemmelige bænk

En dag kom Kim, hans kone og børn. De kiggede rundt i cafeteriet, som om de ledte efter én. Da vi spurgte, om vi kunne hjælpe dem, fortalte de, at de ledte efter Kims nu afdøde brors stamplads. De vidste, han var kommet meget på Sømandshjemmet. De fortalte, at han var død for 2,5 år siden, men at de ikke havde haft mulighed for at være tilstede under sygdomsforløbet eller deltage i begravelsen. Èn af vores ansatte, Karen, som var på arbejde den dag, kendte den afdøde.  Hun viste familien, hvor han havde haft sin stamplads. Karen kunne også fortælle sjove historier om den afdøde bror, og at hun havde besøgt ham, mens han var syg og lå på sygehuset. Karen havde været med til begravelsen. Det var af stor betydning for familien at være her. Kim fik glæde i øjnene over de fine historier, Karen kunne fortælle om Kims bror. Familien kom igen dagen efter til kaffe for at mindes Kims bror, som var kommet meget på Sømandshjemmet. Nu er de rejst tilbage til DK igen.

Maria og Laura er med ude på Teleøen.

Vi har også haft besøg af Anne, som var ung pige i huset her i Sisimiut i 1974. Hun kom her sammen med sin mand. Anne havde ikke siden haft kontakt med familien, som hun var i huset hos dengang. Nu havde hun stor lyst til at finde familien og vise Sisimiut for sin mand. Det lykkedes hende at finde husherren og dennes datter og børn. (Datteren og børnene var naturligvis til Sommersjov, så det var på Sømandshjemmet, de genfandt hinanden..) Men fruen fra huset er i DK, efter ægteparret blev skilt år tilbage. Det var af stor betydning for Anne at møde de mennesker, som hun ikke havde haft kontakt med i så mange år. Annes mand fyldte år, mens de var i Sisimiut. Og selvfølgelig kom de til Sømandshjemmet for at få kaffe og kage på fødselsdagen, og flaget blev sat på bordet.

Og så kom der en dag et sønderjysk ægtepar, som spurgte til ”Dagens ret”. Og da de så fik at vide, at det var Herregårdsskinke med ”katøfler” og bearnaisesovs, kiggede de en ekstra gang. De havde åbenbart ikke forventet at møde en sønderjyde her. De var fra Haderslev og havde relationer til ”Æ Luund”, hvor jeg dels har bragt ugeaviser til og dels kigget efter ungkreaturer i engen. Sådan er verden nogen gange lille. Vi havde vores egn til fælles. Vi kendte åen, husene og nogle af de folk, som boede i Strandelhjørn engang.

Så fik vi også en snak med Hans Grønkjærs enke. Hun har det gule hus på bakken som sin sommerresidens. Hun har besøg af sin datter lige nu. De har fra stuen kunnet følge med i Sommersjov og set, hvordan drengene drøner ned ad bakken i de selvbyggede sæbekassebiler. Og nu ville de ned på Sømandshjemmet og være en del af legen. Så de tog sig et spil kongespil og fik en kop kaffe og noget snak. Hans Grønkjær var jo bestyrer her engang.

Her om sommeren er der mange, der vandrer fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Friske unge mennesker, der vandrer med store, tunge rygsække. Turen er på 160 km. Nogle sover i hytter, andre i telte undervejs. Fælles for dem er, at de bor på vandrerhjemmet, når de endelig når frem til Sisimiut. Med undtagelse af én. En far til en vandrer ville overraske sønnen og hans to venner. Faderen bookede et værelse til gutterne på Sømandshjemmet til to nætter. Som faderen sagde: De unge skal have det lidt godt, når de endelig når målet. Det var sødt gjort. Det var der flere fædre, der skulle gøre.. Selvom mange af vandrerne ikke overnatter her, kommer de her og får noget godt mad. Man kan tydeligt kende dem. De har ikke et gram fedt for meget på kroppen, de går i sportstøj, og mændene er ikke blevet barberet længe.

Det er disse hverdagshistorier, som giver så meget mening for os at være en del af. Det er sjovt at møde og snakke med mennesker, som vi ikke kender, men som vi ønsker at gøre en lille forskel for. Forhåbentlig tænker de på os, hvis de en anden gang skal til Sisimiut, eller hvis de kender nogen, som skal hertil. Og forhåbentlig kommer der flere, som ønsker at bo her på vores sted.

Vi fik også for nylig en lille gæst. Han var 3 år. Ingen kendte ham. Han gik ret målrettet ind på Sømandshjemmet. Han kunne ikke forklare, hvor han boede. Han fik et glas saft og et æble. Han blev også tilbudt en ostemad, men han kunne ikke lide ost. Vi blev nødt til at kontakte politiet og de sociale myndigheder, og de kom prompte. Politimanden kravlede rundt på gulvet og legede med drengen ude i receptionen til morskab for vores øvrige gæster. Politimanden tog drengen med, og de fandt hans mor ikke langt herfra. Hun var taknemmelig og glad over at se sin søn. Han var stukket af hjemmefra.

Vi har i hele måneden afviklet ”Sommersjov for børn” tirsdag og torsdag med stor hjælp fra volontørerne og Laura og Maria. Der har de sidste uger været mellem tyve og 30 børn plus en masse voksne, som har nydt godt af en kop kaffe og fået nyt netværk. Ingen tvivl om, at Sommersjov er et tilløbsstykke. En dag hvor det regnede, var der flere bekymrede forældre, der ringede og spurgte, om Sommersjov var aflyst pga. vejret. Vi kunne berolige forældrene med, at vi blot rykkede inden døre. Her blev der malet på lærreder og arbejdet med krympeplast. Lille Anton ville nu hellere være udenfor, så det var dejligt, da solen igen skinnede torsdag, så drengene kunne lege med de sæbekassebiler, som de selv havde været med til at bygge ugen før.

Sæbebobler i lange baner.

Rundbold kan også få de voksne med ud på græsset.

Sæbekassebilerne kører om kap, og der er kø til ansigtsmaling.

Mange forældre har rost arrangementet. Børnene har hjemme spurgt, hvornår er det tirsdag, hvornår er det torsdag? Vi tror, vi har gjort en lille forskel i mange børns sommerferie. Udover krympeplast, ansigtsmaling, lærredsmalerier, sæbekassebiler, ristning af skumfiduser over bål, pandekagebagning over bål, er der blevet leget med frisbee og spillet rundbold på grønlandsk. Vi har frisbees med Sømandshjemmets logo, som børnene får lov at beholde til minde om Sommersjov.

Sidste fredag var vi til kaffemik hos Christine, som har været leder på Museet i 4 år. Hun stopper nu og rejser til DK, hvor hun skal være leder på Museet for religiøs kunst i Lemvig. Vi har kendt hende og hendes to piger i den tid, vi har været her. Så det er da lidt underligt, at hun rejser nu. Hun har købt mange sandwiches på Sømandshjemmet.

Afskedsreception med museumslederen Christine.

Vi har haft store problemer med RAL på det sidste. Skibene kommer ikke som planlagt, varerne kommer ikke til tiden. Det har givet os store frustrationer. Vi er så afhængige af at få vores varer. Alligevel er vi gået ned på havnen med kage til de folk, der lodser og laster. De arbejder hårdt, og vi tror ikke, de kan gøre for, at vi ikke får vores varer til tiden. Det er som regel søndag aften, de arbejder med de store containere. Vi kommer med en æske med kager, som vi stikker ind gennem hegnet til dem, og vi fortæller dem, at vi er fra Sømandshjemmet. Og de takker og er glade.

Sidste lørdag fik vi ny eltavle. Da vi kom for næsten et år siden, var det noget af det første, vi fik at vide: Der kan ikke skaffes reservedele til eltavlen, som er lige så gammel som huset. Dejligt, vi nu kan vinge tavlen af. Den er fabrikeret i Broager! Vi holdt lukket hele dagen. Vi havde ingen strøm og varme i 12 timer. Det var med stor spænding, da spændingen blev sat til etapevis kl. 21. Det hele virkede, undtagen telefonen til receptionen. Den kom først til at virke tirsdag. Alle medarbejdere, undtagen volontørerne og vi, holdt fri. Vi havde få gæster på hotellet, og der var enkelte ting, som skulle gøres.

En af vandsøerne, hvor byens drikkevand kommer fra.

Kystskibet Sarfaq Ittuk forlader Sisimiut lørdag aften, for at sejle videre op mod Aasiaat.

Det ser ud som om, at Kurt leder efter en sten.

Birthe og Gurli krydser den lille elv, for at komme rundt om Ulkebugten.

Vi har nydt at have besøg af familie og venner. Hannah og Christian har været her. Birthe, Kurt og børn har været på besøg. Og lige nu er Gurli her. Det er hyggeligt. Vi kan jo ikke holde ferie, men vi nyder at komme på ture, når vi har mulighed for det. Vores gæster er gode til at give en hånd med, når der er travlt. De får udvidet deres kompetenceområder i forhold til nu at kunne rulle tøj, hjælpe til på værelser, i opvask mm. Desværre har vi ikke været så meget ude at sejle, da der har været startproblemer. I går fik vi skiftet et stik, og båden blev sejlklar igen. I aftes var vi igen en tur omme ved den forladte bygd Assaqutaq. En rigtig fin tur. Båden skal hedde AVIAJA. Det er et smukt navn, og det betyder: Den første!

Jytte drømmer allerede om en større båd.

Vi har det godt. Som sagt en stille måned, hvor der har været tid til noget af det, vi ellers ikke når, men som vi også så gerne vil.

Vi nyder, når solen skinner her. Vi nyder at komme noget mere ud i naturen. Vi har gode mountainbikes, som vi benytter os af.

Jytte og søster Gurli på cykeltur ude på den anden side af hundebyen.

Vi håber, I alle har det godt i DK. Rigtig god ferie til jer alle.
Tak for hilsener og gode tanker.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.