Arctic Sounds, GM i snowboard, strandinger, walk-inn closet

Kære venner.

Solen står i dag op kl. 5.16 og går ned kl. 21.49. Her er minus 8 gr. Vindstille og fuld sol lige nu. 

Så er der igen gået 14 dage, siden I sidst hørte fra os her i Sisimiut.

Tiden flyver afsted. Vi har nok at se til og trives med de opgaver, vi står i. Vi øver os fortsat i at holde en fridag. Vi er nok nået dertil, at vi om lørdagen for det meste lukker øjnene for de opgaver, vi kunne tage os af og lader være med at åbne computeren. Vi fortæller til vores medarbejdere, at i dag, lørdag, holder vi fri. 

Udover generel travlhed har vi været udfordret med sygdom i medarbejderflokken. Bl.a. har vores aftenreceptionist været sygemeldt i tre uger. Vi har fået hjælp fra en tidligere volontør, som nu studerer i byen og fra vores anden aftenreceptionist, som har taget mange ekstra vagter.

Vores ene nattevagt som arbejder hveranden uge, har haft udfordringer på hjemmefronten. De blev nu for store, til at han kan få en hverdag med nattevagter til at fungere, så han valgte i går at sige op her. Vi vil gerne bakke ham op i, at familielivet skal kunne fungere. Han har været glad for at arbejde her. Vi sagde, at vi selvfølgelig håber, at han fortsat vil komme og spise her med familien. Der gik 4 timer, så tikkede en sms ind: Vi er her nu! Vi havde ellers lige sat os, men selvfølgelig måtte vi ned i cafeteriet og hilse på dem alle..

Inderhavnen er fortsat frosset til. Men isen er nu så tynd, at vi ikke kan gå på den.

Fin aftenhimmel, hvor månen også er stået op og er fuld.

På sidste blog skrev vi om, at der i byen var kommunalvalg med valg af ny borgmester. Det som så skete få dage efter, var, at partilederne en formiddag kom og spurgte, om de måtte låne vores kursuslokale. Og så skete det: Det var her på Sømandshjemmet, at de fordelte posterne incl. borgmesterposten og lavede den næste 4 års forretningsaftale. Vi synes, det er lidt sjovt, at det var her, det skete!

I ugen efter Arctic Circle Race havde vi fortsat nogle travle aftener i cafeteriet. Her i Sisimiut var der Arctic Sounds, som er en årlig musikfestival. Der er musikanter fra Grønland, Island, Færøerne, Sverige, Norge, Finland, Danmark og De baltiske lande. Der er koncerter mange steder i byen. Vi blev spurgt, om vi ville sponsorere noget mad. Selvfølgelig. Tirsdag aften inviterede Sømandshjemmet på dagens ret til 60 musikanter. Vi havde godt nok kursus i konferencelokalet den uge. Men kursisterne måtte pakke alle deres sager væk, så vi kunne dække op til en masse musikanter. Aftenen efter kom de igen, dog for egen regning.... Det var festligt. Som tak for sponsoratet, kom to danske musikere Marie og Mads Palmesøndag og gav en fin cafekoncert her på Sømandshjemmet.

I hverdagene op til Påskeugen blev Musikfestivallen afløst af Grønlandsmesterskaberne i Snowboard og freestyle på ski for børn og unge her i Sisimiut. Også dette arrangement blev vi involveret i.. To minutter i lukketid for aftensmaden kom der en bestilling på 24 grill-menuer. Vores medarbejdere er superseje. Og på 22 minutter var der serveret... SÅDAN!!

Volontør Jens er boss for servering af 24 grillmenuer på 22 minutter!

 Som vi skrev sidst, valgte vi at holde åbent i Påsken. Vi havde gæster på hotellet. Det var lige før, at vi havde rigtig mange gæster på hotellet. Vejret var dårligt op til påske, og vi havde mange strandinger. Nogle var ved at gå i panik. De skulle hjem og passe et arbejde og kunne ikke komme herfra. Men det lykkedes for Air Greenland at finde små huller i skyerne, så alle kom afsted senest Skærtorsdag. Det betød igen igen rigtig meget vasketøj fra hotelværelserne. Torsdag blev der vasket og rullet 42 sæt sengetøj og ligeså mange sæt håndklæder blev sendt gennem vaskemaskiner og tørretumbler.

Vi havde personale på arbejde alle dage. Men dagreceptionisten og stuepigen fik fri. Volontørerne havde også fri to og to i tre dage. Men desværre var vejret ikke egnet til længere ture. Vi havde håbet for volontørerne, at de kunne være kommet ud i en hytte eller på længere udflugter.  Men vejret tillod det ikke.

Vores fridag lå om lørdagen, og det viste sig, at det blev den bedste dag.
Vi tog på snescooteren ud i baglandet, ud til Udsigten og videre ud på Førstefjorden. Vi havde en rigtig fin tur med masser af vind i håret og luft under vingerne. Vi havde madpakke og kaffe med og hyggede os meget.
På vejen tilbage gjorde vi holdt ved Solbakken, hvor vi var tilskuere til GM i Snowboard og Feestyle på ski. De var virkelig dygtige de unge mennesker.

Jytte undersøger toiletbygningen ved Udsigten.

Udsigten udover Førstefjorden fra Udsigten.

Ved Udsigten er vi de eneste der er her i denne store natur. Og der er helt stille Mens vi bestiger et fjeld, kommer en hundslæde forbi.

Førstefjorden er som én stor motorvej at drøne på.

Vi er nok ikke de smukkeste i dette outfit, Men vi elsker det!

Ved Solbakken på vej tilbage fra Førstefjorden. Vi er tilskuere til GM i Snowboard.

Aftenstemning. Påskelørdag kl. 22:45

Påskedag høres pludselig skønsang fra Cafeteriet. Et kor øver sig her, inden de skal medvirke ved gudstjenesten lidt senere.

Vi har mange bolde i luften.
Noget af det vi har arbejdet med er tilbud om pension til vores medarbejdere. Umiddelbart kan det måske lyde som en nem sag. Men det tager tid at forklare den enkelte medarbejder, hvad det handler om. Vi skal selv forstå, hvad det handler om. Vi skal kende reglerne og kunne informere den enkelte, så de forstår det.

Cafeteriepriserne skal reguleres engang imellem. Og det er der tid for nu. Det er ikke kun kasseapparaterne, der skal omprogrammeres. Vi har også flere digitale skærme, hvor filmene skal ændres.

Desuden er vi i gang med at renovere et rum i kælderen. Vi vil gerne kunne tilbyde vores strandede gæster og kursusgæster samt hotelgæster i det hele taget bedre rammer. Derfor er vi i gang med at finde møbler og andet udstyr til dette rum. Bare det at bestemme farver til betræk, skillevægge, reoler mv. kan tage lang tid..  Men det bliver et godt rum, tror vi.

Og så er det begyndt at tø. Det betød, at vi i går opdagede, at det pludseligt dryppede et sted, hvor det helst ikke skulle dryppe. Så måtte vi tilkalde hjælp...

Og så er der fyret... Nogen gange lyder det, som om, det skyder med porcelæn. Smeden har været; men han må vist tilkaldes igen....

Vi nyder alle vores gæster. I går hilste vi på Oline og hendes mand. Oline har været præst her i Sisimiut. Nu er hun præst for grønlændere i Danmark og bor i Aalborg. Hun har stadigt et hus i Sisimiut og kender mange mennesker her i byen. Det kunne vi se, da hun var her til kaffe. Alle ville hilse på hende.

Alle vores mange gæster giver os rigtig meget arbejde i køkkenet, i cafeteriet og i opvasken. Det har betydet, at vi igen har måttet ansætte en opvasker i spidsbelastninger. Vi kan ikke selv nå det.
Opvaskerummet, som også er en af vores vigtige arbejdsstationer, får snart et løft. Vi får udskiftet borde og vask. Det glæder vi os til. Det var allerede bestemt, inden vi kom, så dejligt, når vi kan sætte flueben der.

Denne dag er vi på havnen for at vinke farvel til forsyningsskibet, som vi er så afhængig af her på Sømandshjemmet.

Og så kommer den: Garderobeskabe-føljetonen:

Chano kom en dag.... Nu havde han fundet ud af, at den indmad, som de skulle bestille hjem til vores skabe, ville være for dyb i forhold til der, hvor lågerne skulle sidde... Han havde fået en idé: at Nugga i stedet selv kunne bygge indmaden, altså skræddersy hylderne til skabet og så sætte lågerne på bagefter. Fint med os. Vi skal jo bare have noget, vi kan lægge vores tøj på plads i og gerne med låger, så vi kan "gemme det".. 

Og så gik der ikke så lang tid, inden der blevet taget mange mål og der blev tegnet og regnet...

Og NU for få dage siden, var hylderne færdige. Vi havde kun et enkelt spørgsmål...Bøjlestangen?? Desværre havde Stark ikke en bøjlestang. MEN... så skete underet: I stedet for en bøjlestang brugte lærlingen da bare en hydraulikstang fra en gravmaskine!!!! For gravkøer har man nok af her i Sisimiut. Nugga kunne også fortælle, at nu var skinnerne til lågerne kommet. Vi så straks et færdigt skab for os, lige indtil Chano kom og sagde, at de skinner, der var båret op i vores lejlighed ikke var hertil, men til noget i deres firma... OK. Og Chanos afsluttende spørgsmål var så: Hvad med lågerne, skal vi tage dem med, indtil jeres skinner kommer, hvortil vi måtte svare: Nej lad endelig lågerne stå her, indtil vores skinner kommer....

NU har vi fået et Walk-inn-closet.

Marie og Mads fra Aalborg giver hyggelig cafekoncert på Sømandshjemmet Palmesøndag. Vores del i Arctic Sounds i Sisimiut.

Nej, vi mangler ikke noget, udover skinnerne til vores skabslåger. Men vi savner vores børn, familie og venner. Vi glæder os til at komme hjem på sommerferie.
Vi har lejet et sommerhus på Mols og håber, at mange af jer vil besøge os der, for det er svært for os at nå rundt til jer alle. Vi skriver adressen næste gang.

Mange kærlige hilsener og TAK for mails og hilsener.
Jytte og Preben.

Volontørtræf og Arctic Circle Race

Kære alle, der læser med.

Rigtig glædelig påske til Jer alle. Her på Sømandshjemmet har vi valgt at holde åben i påsken. Vi har gæster boende, så der skal alligevel laves mad. Vi er spændte på hvor mange gæster der kommer i cafeteriet i påskedagene.

Tak for hilsener, breve og pakker til min fødselsdag. TAK for alle gode tanker. Det betyder SÅ meget for os.

Nu er det på tide, at I hører nyt fra os. 

Vi har haft nok at gøre de sidste 14 dage. Vi har også tænkt, hvad laver vi her? Mange ting ville være nemmere og mere ukomplicerede derhjemme. Men vi ER her, og det er ikke en drøm, vi vågner op fra!

Vi gør vores bedste til,  at tingene skal glide bedst muligt. Vi synes, vi får kræfterne til de udfordringer, vi har. Vi er omgivet af søde mennesker, både volontørerne, de lokalansatte, folk fra byen og mange, mange søde og taknemlige gæster på Sømandshjemmet. Men aldrig i vores liv har vi arbejdet så meget. Vi øver os i at holde en fridag.

Sømandshjemmet i vinterdragt.

Her er så smukt, og det er noget af det, der giver os energi. Det er stadig vinter efter danske forhold. Men i dag er temperaturen helt oppe på minus 8 grader, og altanen er ryddet for sne for tredje gang, for at vi kan sidde derude og sole os lidt.

Kystvejen. Man kan ane autoværnet under sneen.

Det betyder meget for os at komme ud og gå en tur. Nogen gange er vi fristede til at smide os på sofaen efter en travl dag, men vi ved, at det gør os godt at trække i støvlerne og overtræksbukserne og komme afsted.

Tjah, hvad skal man sige. Det er bare smukt.

Solen står op kl. 6.15 og går ned kl. 21. Rigtig mange lyse timer, som vi nyder rigtig meget.

Besøg af volontørerne fra Nuuk og Aasiaat.

D. 28.-31. marts blev der afholdt volontørtræf her på Sømandshjemmet. Vi fik besøg af volontørerne fra Aasiaat og Nuuk. Sømandspræsteparret fra Nuuk Søren og Solvej  og Nicolaj Wibe fra DK var også med. Det var rigtig hyggeligt. Vi havde arrangeret ture på snescootere og med hundeslæder. Desuden var der tid til bibeltimer, konkurrencer, gåture i byen og skiture i baglandet. Den sidste aften holdt Nicolaj Wibe en dansk gudstjeneste som optakt til påsken. Det var en fin oplevelse.

Volontørerne dyster om, hvem der kan rede en seng hurtigst og pænest.

Vores General Nicolaj Wibe.

D. 31. marts-2. april var der Arctic Circle Race (ACR) her i Sisimiuts bagland. Det er vist verdens hårdeste skiløb. 160 km med rigtig mange højdemeter. Mange nationer deltager. Sømandshjemmet var også sponsor til arrangementet, og det betød, at vi fik en fribillet til Simon, som så sparede 4000 kr....

Arctic Circle Race går snart i gang fra Spejdersøen.

Hele byen kommer for at se, når løberne sendes afsted.

Vores egen volontør Simon er ved at være klar til start på ACR.

Så går starten.

Om lørdagen dvs. 2. dag for løberne, tog vi en tur på snescooteren ud til campen for at se til skiløberne. Vi er meget taknemlige for, at vi har scooteren. Den giver os en frihed til at få luft både under vingerne og i håret!

Det tog næsten en time at nå ud til campen. Men det var det hele værd. Vi var rundt at kigge i lejren. Simon var kommet godt i mål. Han var lige færdig med at spise chili con carne, som han havde med fra Sømandshjemmet. Vi havde mørk chokolade med til hans dessert. Vi mødte også Andreas, som er en god ven af huset. Han havde klaret sig rigtig flot. Han fik også chokolade. Der var en rigtig hyggelig stemning i teltet. Det mindede os mest om stemningen ved DHL stafet. Mange glade mennesker, som hyggede sig med mad og drikke ved lange træborde i teltet. Og én sad og spillede guitar. Hyggeligt. Der var også nogle, der var skuffede. Nogle som var udgået pga tidsgrænsen. Det var ikke sjovt. Vi mødte mange fra byen, vi kender, som også var taget ud i campen for at være en del af arrangementet og stemningen.

Snescootertræf  i ACR campen ca. 16 km fra byen.

Deltagerne hygger sig efter lørdagens strabadser.

Eftermiddagssol over campen.

Mållinjen ude ved campen. Læg mærke til Sømandshjemmenes banner.

Det er her, deltagerne sover under løbet. Nattesøvnen afhænger af soveposens kvalitet og hvor tæt, man ligger. Nogle fryser, andre sveder.

Simon og Andreas efter de er kommet i mål søndag.

Søndag var vi ude og tage imod løberne, da de kom i mål v. Spejdersøen. Dvs. både Andreas og Simon var kommet i mål, da vi nåede frem. De er så seje! Vi fik Simon med hjem til noget mad, et bad og hvile.

Det er vist det, man kalder en Bi-sol. Der var en Halo rundt om solen pga iskrystaller i luften.

ACR sluttede søndag, men gallafesten for deltagere, sponsorer, frivillige med flere blev først holdt mandag. Sømandshjemmet var blevet spurgt, om vi kunne lave 460 kuverter af rensdyr, moskus, flødekartofler og grønt samt kager til dessert til festen. Det havde vi (kokken) sagt ja til. Om søndagen blev vi spurgt, om vi kunne opgradere til 520 kuverter? Det sagde vi (kokken) ja til....

Mandag morgen mødte kokken ind kl. 3 for at starte på stegningen af alle de mange køller. 140 kg.

Der var travlhed i køkkenet hele dagen. Og godt det ikke var den dag, ventilationen gik i stykker. Vi har selv en del termokasser. Men ikke nok. Vi måtte låne både i Brugsen og i Kulturhuset. 

Moskus- og rensdyrkøller i lange baner.

Mad ud af huset til ACR gallafesten.

Kl. 17 trillede vi stille og roligt afsted mod hallen, hvor festen skulle holdes. Vi ville nødigt tabe en kasse på vejen.... Og så hjem og trække i kjolen og sætte håret. Vi havde fået invitation til festen, fordi vi sponsorerede til ACR.
Vi blev henvist til særskilt bord for sponsorer. Havde ellers tænkt, vi ville sidde nederst til bords mest pga. musikkens decibel. Vi sad overfor en yngre fyr, som havde ansvar for ACR´s rute. Han havde været på kurser flere gange i Norge for at lære om terræn og højdemeter.
Ved bordet bagved sad en dansker, som var med til festen, fordi hun under løbet havde ansvar for tidstagningen. Hun havde mand og barn med fra Aalborg. Og så sad vi sammen med Jan Z, som er en af "løverne". Nå ja, så var der også ægtefællen til indehaveren af Qiviut. Han roste maden til skyerne. Han vidste godt, at det ikke var nemt at lave så velsmagende mad til så mange.
Vi fik også en snak med en fra Siumut, partiet, som har borgmesterposten. Der skulle være valg om tirsdagen. Han sagde, at hvis vi ikke vidste, hvem vi skulle stemme på, syntes han, vi skulle stemme på ham! OK.
Vi havde hverken penge eller dankort med til gallafesten. Men det var heller ikke nødvendigt. Der blev serveret både rødvin og hvidvin for sponsorer. Vi følte os som meget, meget vigtige personer.
Efter middagen var der forskellige indslag.
En grønlandsk familie viste deres nationaldragter frem.
Der var modeopvisning fra Qiviut, hvor bl.a. Magdalena fra strikkeklubben gik catwalk.
Og så var der trommedans. De var malede i ansigter og havde troldeudklædning på, så de så nærmest farlige ud.
Senere var der præmieoverrækkelser både til udøvere og til frivillige, som blev kårede af forskellige grunde.

Kulturelle indslag til festen

Her er det trommedans.

Tirsdag var der kommunalvalg i Sisimiut. Prebber indtog sin havregrød i fint selskab med Siumutpartiet, som havde valgt at holde morgenmøde med brunch på Sømandshjemmet. Så pludselig sad vi der i selskab med alle de kommende borgmesterkandidater. Det var rigtig hyggeligt, og vi havde besluttet, at selvom vi ikke har kunnet finde noget valgmateriale på dansk, ville vi stemme. Vi havde forhørt os lidt fra lokale, hvad de opstillede kandidater stod for.

Om eftermiddagen gik vi til Taseralik og satte et kryds. Vi havde ikke fået noget valgkort, men skulle blot opgive vores fødselsdato og vise noget legitimation. Vi hyggede os med en Chai Latte på cafeen.

Onsdag morgen kom de så igen, Siumutterne... Jeg spurgte til, hvem den nye borgmester var blevet. Det var ikke afgjort endnu. Men Erik Jensen, som jeg talte med, regnede med en viceborgmesterpost. Jeg ønskede tillykke med det!

Om eftermiddagen kom "murerne" til kaffe. Én af dem sagde, at jeg skulle sige tillykke til "ham med brillerne". Jeg troede han havde fødselsdag... havde fået barn....   Nej, hans bror var blevet borgmester! Og to dage efter kom han så, den nye borgmester for at spise på Sømandshjemmet.

I løbet af ugen har vi også haft dejligt besøg af Lene og Carl og deres to tvillingedrenge. Vi lærte Carl at kende, da han gik i vores køkken og rodede med den nye ovn. En sød familie. Carl har lige været til sin fars begravelse i DK. Det var hårdt for ham at tømme sin fars hus, som han ikke har set i mange år. Men for Carl havde det været af utrolig stor værdi, at han i denne anledning havde mødt halvsøskende, som han aldrig tidligere havde set. Disse hyggelige besøg og små snakke er også en stor del af vores hverdag her. Vi oplever, at mange af vores gæster kan lide at komme her, og at de sætter pris på, at vi har tid til at lytte til dem.

Sådan ser vi ud nu.

Til slut en efterlysning: Da vi havde besøg af Nicolaj fra DK, havde han en hilsen med fra én, som skulle til Nuuk og arbejde, og som senere vil tage båden hertil. Ved nogen, hvem det er? Jeg har spurgt forskellige, men ikke fundet ud af, hvem det er.

Vi har lige haft besøg af en anæstesiolog, som tidligere har arbejdet på Skejby, og med hvem jeg havde fælles bekendte. Det var  sjovt. Håber at flere får lyst og har mod på måneders vikariater langs kysten. I er velkomne til at bo her.

Mange gode tanker til jer, der læser med.

Kærlig hilsen Jytte og Preben.