mandag den 24. juli 2017

Sommer i Sisimiut

Kære familie og venner.

Juli måned har været en stille måned her på Sømandshjemmet i Sisimiut. Det er selvfølgelig ikke så godt for økonomien, men det har været godt for os at mærke, at vi har haft meget bedre tid til at snakke med vores gæster i cafeteriet.
Birthe (Jyttes søster), Kurt og børnene plus Maria og Laura er med nede ved den hemmelige bænk

En dag kom Kim, hans kone og børn. De kiggede rundt i cafeteriet, som om de ledte efter én. Da vi spurgte, om vi kunne hjælpe dem, fortalte de, at de ledte efter Kims nu afdøde brors stamplads. De vidste, han var kommet meget på Sømandshjemmet. De fortalte, at han var død for 2,5 år siden, men at de ikke havde haft mulighed for at være tilstede under sygdomsforløbet eller deltage i begravelsen. Èn af vores ansatte, Karen, som var på arbejde den dag, kendte den afdøde.  Hun viste familien, hvor han havde haft sin stamplads. Karen kunne også fortælle sjove historier om den afdøde bror, og at hun havde besøgt ham, mens han var syg og lå på sygehuset. Karen havde været med til begravelsen. Det var af stor betydning for familien at være her. Kim fik glæde i øjnene over de fine historier, Karen kunne fortælle om Kims bror. Familien kom igen dagen efter til kaffe for at mindes Kims bror, som var kommet meget på Sømandshjemmet. Nu er de rejst tilbage til DK igen.

Maria og Laura er med ude på Teleøen.

Vi har også haft besøg af Anne, som var ung pige i huset her i Sisimiut i 1974. Hun kom her sammen med sin mand. Anne havde ikke siden haft kontakt med familien, som hun var i huset hos dengang. Nu havde hun stor lyst til at finde familien og vise Sisimiut for sin mand. Det lykkedes hende at finde husherren og dennes datter og børn. (Datteren og børnene var naturligvis til Sommersjov, så det var på Sømandshjemmet, de genfandt hinanden..) Men fruen fra huset er i DK, efter ægteparret blev skilt år tilbage. Det var af stor betydning for Anne at møde de mennesker, som hun ikke havde haft kontakt med i så mange år. Annes mand fyldte år, mens de var i Sisimiut. Og selvfølgelig kom de til Sømandshjemmet for at få kaffe og kage på fødselsdagen, og flaget blev sat på bordet.

Og så kom der en dag et sønderjysk ægtepar, som spurgte til ”Dagens ret”. Og da de så fik at vide, at det var Herregårdsskinke med ”katøfler” og bearnaisesovs, kiggede de en ekstra gang. De havde åbenbart ikke forventet at møde en sønderjyde her. De var fra Haderslev og havde relationer til ”Æ Luund”, hvor jeg dels har bragt ugeaviser til og dels kigget efter ungkreaturer i engen. Sådan er verden nogen gange lille. Vi havde vores egn til fælles. Vi kendte åen, husene og nogle af de folk, som boede i Strandelhjørn engang.

Så fik vi også en snak med Hans Grønkjærs enke. Hun har det gule hus på bakken som sin sommerresidens. Hun har besøg af sin datter lige nu. De har fra stuen kunnet følge med i Sommersjov og set, hvordan drengene drøner ned ad bakken i de selvbyggede sæbekassebiler. Og nu ville de ned på Sømandshjemmet og være en del af legen. Så de tog sig et spil kongespil og fik en kop kaffe og noget snak. Hans Grønkjær var jo bestyrer her engang.

Her om sommeren er der mange, der vandrer fra Kangerlussuaq til Sisimiut. Friske unge mennesker, der vandrer med store, tunge rygsække. Turen er på 160 km. Nogle sover i hytter, andre i telte undervejs. Fælles for dem er, at de bor på vandrerhjemmet, når de endelig når frem til Sisimiut. Med undtagelse af én. En far til en vandrer ville overraske sønnen og hans to venner. Faderen bookede et værelse til gutterne på Sømandshjemmet til to nætter. Som faderen sagde: De unge skal have det lidt godt, når de endelig når målet. Det var sødt gjort. Det var der flere fædre, der skulle gøre.. Selvom mange af vandrerne ikke overnatter her, kommer de her og får noget godt mad. Man kan tydeligt kende dem. De har ikke et gram fedt for meget på kroppen, de går i sportstøj, og mændene er ikke blevet barberet længe.

Det er disse hverdagshistorier, som giver så meget mening for os at være en del af. Det er sjovt at møde og snakke med mennesker, som vi ikke kender, men som vi ønsker at gøre en lille forskel for. Forhåbentlig tænker de på os, hvis de en anden gang skal til Sisimiut, eller hvis de kender nogen, som skal hertil. Og forhåbentlig kommer der flere, som ønsker at bo her på vores sted.

Vi fik også for nylig en lille gæst. Han var 3 år. Ingen kendte ham. Han gik ret målrettet ind på Sømandshjemmet. Han kunne ikke forklare, hvor han boede. Han fik et glas saft og et æble. Han blev også tilbudt en ostemad, men han kunne ikke lide ost. Vi blev nødt til at kontakte politiet og de sociale myndigheder, og de kom prompte. Politimanden kravlede rundt på gulvet og legede med drengen ude i receptionen til morskab for vores øvrige gæster. Politimanden tog drengen med, og de fandt hans mor ikke langt herfra. Hun var taknemmelig og glad over at se sin søn. Han var stukket af hjemmefra.

Vi har i hele måneden afviklet ”Sommersjov for børn” tirsdag og torsdag med stor hjælp fra volontørerne og Laura og Maria. Der har de sidste uger været mellem tyve og 30 børn plus en masse voksne, som har nydt godt af en kop kaffe og fået nyt netværk. Ingen tvivl om, at Sommersjov er et tilløbsstykke. En dag hvor det regnede, var der flere bekymrede forældre, der ringede og spurgte, om Sommersjov var aflyst pga. vejret. Vi kunne berolige forældrene med, at vi blot rykkede inden døre. Her blev der malet på lærreder og arbejdet med krympeplast. Lille Anton ville nu hellere være udenfor, så det var dejligt, da solen igen skinnede torsdag, så drengene kunne lege med de sæbekassebiler, som de selv havde været med til at bygge ugen før.

Sæbebobler i lange baner.

Rundbold kan også få de voksne med ud på græsset.

Sæbekassebilerne kører om kap, og der er kø til ansigtsmaling.

Mange forældre har rost arrangementet. Børnene har hjemme spurgt, hvornår er det tirsdag, hvornår er det torsdag? Vi tror, vi har gjort en lille forskel i mange børns sommerferie. Udover krympeplast, ansigtsmaling, lærredsmalerier, sæbekassebiler, ristning af skumfiduser over bål, pandekagebagning over bål, er der blevet leget med frisbee og spillet rundbold på grønlandsk. Vi har frisbees med Sømandshjemmets logo, som børnene får lov at beholde til minde om Sommersjov.

Sidste fredag var vi til kaffemik hos Christine, som har været leder på Museet i 4 år. Hun stopper nu og rejser til DK, hvor hun skal være leder på Museet for religiøs kunst i Lemvig. Vi har kendt hende og hendes to piger i den tid, vi har været her. Så det er da lidt underligt, at hun rejser nu. Hun har købt mange sandwiches på Sømandshjemmet.

Afskedsreception med museumslederen Christine.

Vi har haft store problemer med RAL på det sidste. Skibene kommer ikke som planlagt, varerne kommer ikke til tiden. Det har givet os store frustrationer. Vi er så afhængige af at få vores varer. Alligevel er vi gået ned på havnen med kage til de folk, der lodser og laster. De arbejder hårdt, og vi tror ikke, de kan gøre for, at vi ikke får vores varer til tiden. Det er som regel søndag aften, de arbejder med de store containere. Vi kommer med en æske med kager, som vi stikker ind gennem hegnet til dem, og vi fortæller dem, at vi er fra Sømandshjemmet. Og de takker og er glade.

Sidste lørdag fik vi ny eltavle. Da vi kom for næsten et år siden, var det noget af det første, vi fik at vide: Der kan ikke skaffes reservedele til eltavlen, som er lige så gammel som huset. Dejligt, vi nu kan vinge tavlen af. Den er fabrikeret i Broager! Vi holdt lukket hele dagen. Vi havde ingen strøm og varme i 12 timer. Det var med stor spænding, da spændingen blev sat til etapevis kl. 21. Det hele virkede, undtagen telefonen til receptionen. Den kom først til at virke tirsdag. Alle medarbejdere, undtagen volontørerne og vi, holdt fri. Vi havde få gæster på hotellet, og der var enkelte ting, som skulle gøres.


En af vandsøerne, hvor byens drikkevand kommer fra.

Kystskibet Sarfaq Ittuk forlader Sisimiut lørdag aften, for at sejle videre op mod Aasiaat.

Det ser ud som om, at Kurt leder efter en sten.

Birthe og Gurli krydser den lille elv, for at komme rundt om Ulkebugten.

Vi har nydt at have besøg af familie og venner. Hannah og Christian har været her. Birthe, Kurt og børn har været på besøg. Og lige nu er Gurli her. Det er hyggeligt. Vi kan jo ikke holde ferie, men vi nyder at komme på ture, når vi har mulighed for det. Vores gæster er gode til at give en hånd med, når der er travlt. De får udvidet deres kompetenceområder i forhold til nu at kunne rulle tøj, hjælpe til på værelser, i opvask mm. Desværre har vi ikke været så meget ude at sejle, da der har været startproblemer. I går fik vi skiftet et stik, og båden blev sejlklar igen. I aftes var vi igen en tur omme ved den forladte bygd Assaqutaq. En rigtig fin tur. Båden skal hedde AVIAJA. Det er et smukt navn, og det betyder: Den første!

Jytte drømmer allerede om en større båd.
Vi har det godt. Som sagt en stille måned, hvor der har været tid til noget af det, vi ellers ikke når, men som vi også så gerne vil.
Vi nyder, når solen skinner her. Vi nyder at komme noget mere ud i naturen. Vi har gode mountainbikes, som vi benytter os af.

Jytte og søster Gurli på cykeltur ude på den anden side af hundebyen.
Vi håber, I alle har det godt i DK. Rigtig god ferie til jer alle.
Tak for hilsener og gode tanker.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.



mandag den 10. juli 2017

En travl uge og en stille uge

Så er det igen tid til at sende en hilsen herfra os. Vi har det godt. Vi nyder, at sommeren også er kommet til Grønland, og at vi har besøg af venner fra Danmark.
Vi sluttede sidste blog med at fortælle, at vi har købt en båd. Nu er det også lykkedes at få båden i vandet! 
Så sker det. Båden søsættes! Den har ikke noget navn endnu.
Desværre er der ikke plads i lystbådehavnen. Pt. 2 års ventetid… I stedet har vi smidt båden i inderhavnen i torsdags med hjælp fra en vognmand.
Vi lægger til i Assaqutaq

Og torsdag aften var vi på vores første tur, som gik til den forladte by Assaqutaq. Det var en fin tur. Røde Kors holdt lejrskole i bygden, så helt forladt var den ikke.
Et meget fredfyldt og flot sted ude i den forladte bygd, Assaqutaq.

Christian tager et billede af hængebroen, som er bygget af arktisk ingeniør studerende.

Vi har besøg af Laura og Maria, som er her for at hjælpe med at afvikle sommersjov for Sisimiuts børn to dage i ugen. Vi startede med arrangementet i tirsdags. Laura og Maria legede med de børn, som var mødt frem. Vi har købt frisbees med Sømandshjemmets logo, som børnene må få én med hjem af og derved forhåbentlig sprede information om Sommersjov på Sømandshjemmet. De lavede også bål, så børnene kunne hygge sig med at riste skumfiduser over gløderne. Første dag var der 8 børn, og i torsdags var der ca. 24. Hvis antallet stiger med tre gange pr. gang, bliver vi mange i slutningen af sæsonen. I næste uge vil pigerne med hjælp fra volontørerne bygge sæbekassebiler med børnene.
Ansigtsmaling kan man også prøve til sommersjov.


I denne uge har vi også nydt at have besøg af Hannah og Christian fra Aarhus. De er taget på ture om dagen, mens vi har arbejdet, og om eftermiddagen og aftenen har vi nydt at kunne vise dem Sisimiut, og vi har hygget os i deres selskab. Hannah og Christian har været til stor hjælp i forbindelse med søsætningen af båden i havnen. Vi har grinet så meget sammen, vi er jo novicer..
Aftenkaffe på Teleøen sammen med Hannah og Christian.

Christian prøver at brække benet af en død ravn, men det sidder for godt fast.

Det har været en stille uge. Grønlænderne holder også ferie. Mange tager i hytter i fjeldet, og nogle tager til DK eller andre steder, hvor de har relationer. Vi har ikke haft så mange gæster på hotellet, og i cafeteriet kan vi også mærke, at det er ferietid. Så vi har kunnet holde os på normal arbejdstid!
I sidste uge havde vi travlt. Unison Strings Festival blev afviklet her i Sisimiut. Festivalen rummede ca. 40 børn, unge og voksne fra Grønland, Island, Færøerne og Danmark. Som vi skrev sidst, skulle festivalen have været afviklet i Uummannaq, men pga. katastrofen i området tæt ved der, blev arrangementet flyttet hertil. Og alle festivaldeltagere spiste morgenmad og aftensmad her på Sømandshjemmet. I byen blev der holdt koncerter, og søndag var der koncert hos os. Det har været rigtig sjovt og travlt. Alle var i gang specielt om aftenen, hvor konferencelokalet også blev taget i brug for at kunne bespise ca. 150 mennesker.
Unison Strings festival koncert i cafeteriet, søndag eftermiddag.

I slutningen af juli får vi igen travlt i køkkenet. Vi skal lave en masse gourmetmad bl.a. til Siumuts sommerlandsmøde. Flere af politikerne kommer her jævnligt. Både borgmesteren og hans familie fra byen og Grønlands boligminister, som også bor i byen. Stakkels boligminister. Han skal nu bo i Nuuk og er boligløs. Vi har anbefalet ham at bo på Sømandshjemmet der. Han griner og siger, at han pr. d. 15. i denne måned har fået en vakant bolig. Men vi håber, han vil være en lige så trofast gæst på Sømandshjemmet der, som han og familien er her.
I sidste weekend lykkedes det os at holde fri om lørdagen i dagtiden. Vi gik en dejlig tur rundt om Ulkebugten. Det tog os godt et par timer. Flere steder fik vi vand i skoene. Et enkelt sted måtte vi bygge en stensti over noget vand. Vi passerede ”Anker Jørgensens Hytte”, som ligger i bunden af bugten. En meget fin tur.
En lille bro giver adgang til at krydse den første elv rundt om Ulkebugten.

En anden elv skal passeres på vej rundt om Ulkebugten. Ja der kan også være gråvejr her.

Byen set fra en ny vinkel, fra den anden side af bugten.

Weekenden var også præget af strandinger. Vejret var ikke godt i Nuuk, og der var overbefolket i Kangerlussuaq, så et fly landede her med passagerer, som vi havde hus og hjerterum til. Bl.a. en politimand, som havde sin tjenestehund med. Vi er nu ikke så vilde med dyr på værelserne, dels er der hår overalt, dels kan stuepigen blive noget så forskrækket, hvis hun ikke er klar over, at der er dyr indlogeret…
Lørdag aften deltog vi i Unison Strings koncert i kirken. Meget smukt. Børn som ikke tidligere havde spillet på strengeinstrumenter, men som i løbet af ugen havde været i workshop og fået noget lært, optrådte med stor frimodighed i kirken. Og efter børnene var det de unges tur, de havde spillet i flere år og var ambitiøse. Og så de professionelle voksne. Det var en meget fin koncert og en god oplevelse. Også solister optrådte. Bl.a. spillede én ”Nærmere Gud til dig”, som nok må siges at være Den grønlandske Kirkes nationalsang.
Strygerkoncert i kirken, Unison Strings festival.

Og så skete det søndag aften midt i travlheden i cafeteriet. Mens vi tørrede borde af og ryddede op i cafeteriet: ”Hej, det er mig fra fjeldet. Mig…. Hans Ulrik! Og jeg har min kone og barn med. Jeg lovede jo at komme og besøge jer på Sømandshjemmet!”  Og det var rigtigt! Hans Ulrik mødte vi på vej nedad Præstefjeldet weekenden før. Og han havde lovet at komme, fordi han så godt kunne lide maden hos os. Det var hyggeligt for os at møde hans lille familie. Vi håber ikke, det er sidste gang, han besøger os på Sømandshjemmet.
Udover at have meldt os ind i bådforeningen for at stå på venteliste til en plads i lystbådehavnen om to år…., har vi i dag også været hos Kaataq-El (udtales Gadak) for at se på et nyt komfur til lejligheden. Han havde fem at vælge imellem. Vi valgte det billigste. Tilmed købte vi også en ny emhætte og en mikroovn til lejligheden. Vi vælger ikke at lave nyt køkken i lejligheden (efter aftale med chefen). Vores køkken udgør det, vi har brug for. Og så fik vi 1000 kr. i rabat! Måske var det ikke af vejen, at vi skænkede en kop gratis kaffe til elektrikeren og fruen, da de var til frokost tidligere i dag??
Forsyningsskibet har svigtet os. RAL er ikke, hvad de har været… Vi håber, vi får nye forsyninger med skibet, som kommer i morgen. Der bliver travlt i havnen. Kystbåden Sarfaq Ittuq kommer også. Vi får besøg af Moster Birthe, Kurt og børnene, det glæder vi os til. Håber de får en fin sejlads hertil. Hannah og Christian skal med skibet mod nord til Aasiaat. Hvor har det været hyggeligt at have dem på besøg her. Vi har nydt det!
Vi har det godt. Vi nyder, at det er sommer i Sisimiut. Vi nyder, at der fortsat kommer mange gæster på Sømandshjemmet trods ferietid. Vi nyder naturen, og alt det smukke, der er i den.
Og til sidst kan vi fortælle, at Simon er ansat som souschef fra 1. sept. Det glæder vi os til. Dels skal han have fokus på mission og diakoni, dels skal han være stedfortræder for os, når vi har fri og ferie. Simon stopper som volontør i slutningen af denne måned og kommer tilbage 1. sept.
Hav det godt alle. Fortsat god sommer.

Kh. Jytte og Preben.