Glædelig jul og Godt nytår.

Kære familie, venner, og alle, som læser med.

Rigtig glædelig jul, ønskes I alle. 

Dette bliver vores julehilsen i år. Der var jo engang (før Grønland), hvor vi håndskrev vores julehilsener. Den tid er desværre forbi. I må ”nøjes” med denne hilsen..

Solen står i dag op kl. 11:45 og går ned 13:22; dagen er vist tiltaget et par sekunder. Det er dejligt at tænke på, selvom vi ikke er mærkbare påvirkede af mørket. Temp. ligger på -15 gr.

Sømandshjemmet i aftenlys.

Det har været en dejlig dec. måned. Siden vi skrev sidst, har vi holdt klippe- og bagedag en lørdag. Det var også i år en stor succes, hvor mange børn kom med deres forældre eller bedsteforældre. Der blev bagt brunkager i mange forskellige former, og bagefter blev de pyntet i flotte glasurer. Og der blev også bagt pebernødder! Julepynt blev klippet, og stjerner blev flettet. Det var et par hyggelige timer, hvor forældre og bedsteforældre havde stjernestunder med børnene, og vi havde god tid til at snakke og lytte.  Der var varm chokolade i kanderne og æbleskiver til salg.

Småkager blev produceret i lange baner.

Her er nogle af de børn der var til klippe- bagedag.

Og så skal der glasur på,

Om aftenen var vi inviteret til ”Fulling”, en vendsysselsk jule- og nytårsret, hos Bodil og Henning. Det var sødt af dem at invitere os hjem. De har den mest fantastiske udsigt. De bor højt med udsigt til Sømandshjemmet til den ene side og havnen til den anden side. De havde også inviteret andre fra byen, som vi i forvejen kendte lidt. Noget, som gjorde os rigtig glade, var, at en af gæsterne fortalte, at Sømandshjemmet har et godt ry i byen, og at folk synes, det er hyggeligt at komme her. Det er jo også det, vi dagligt fornemmer; men vi har til stadighed brug for at blive bekræftet i, at det vi gør, er rigtigt. Det giver os energi. Skøn aften med dejlige mennesker.

Et veldækket bord med "Fulling"

Det var vores friweekend. Så om søndagen sov vi længe, inden vi til frokost fik besøg af Kristina, Jan og gutterne. Vi er så taknemmelige for, at de er her i byen sammen med os. Som vi tidligere har skrevet, er det dem, vi deler liv og tro med. Og det er vigtigt for os her i Sisimiut, hvor vi lever lidt i en boble. Efter en dejlig julebuffet, trængte vi til at komme ud og gå en tur. Spejdersøen er for længst frosset til, og scooterne drøner over isen. Langrendsløjperne er klargjorte, og mange er ude og stå på ski i de lyse timer, hvis de har fri.

På tur rundt om spejdersøen med Kristina og Jan, mødte vi Charlotte og Michael og deres børn. Ungdomshuset i baggrunden.

Tirsdag hentede vi Kristian i lufthavnen. Vi er glade for, at han vil holde jul her. Han var et par dage i forvejen kommet hjem fra Egypten, hvor han var på ferie med efterskolekammerater. Kristian arbejder til daglig på lageret i Ikea og regner med til sommer at starte på studie.

Kristian ankommer til Sisimiut, nogenlunde planmæssigt.

Laura er i Skjern sammen med sin Kristian, hvor de i år holder jul hos Kristians søster i Esbjerg. Laura er i gang med ergoterapeutstudiet på 2. år, og Kristian K læser medicin også på andet år.

Line og Tobias, Tilde 3 år og Asta med to tænder holder jul i Bording sammen med Tobias´ familie. Line trives med barselsorlov sammen med Asta. Tilde er blefri og er startet i børnehaven ”Hobitten”. Tobias skal i gang med specialet til forår på Mat/Øk.studiet.

Til påske kommer Line og familie herop, det glæder vi os til. Og til sommer kommer Laura og Kristian K, og det glæder vi os også meget til.

Nu er det d. 22. og snart jul. Vi har haft mange gæster i cafeteriet i aften. Solgt for godt 15.000 kr. I morgen lukker vi cafeteriet kl. 16, så vi kun skal tænke på gæsterne, som bor her.

Juleafslutning med volontørerne, Simon og Kristian torsdag aften. Pakkeleg.

Juleaften bliver vi ca. 40. Vi tager en dag ad gangen og skal nok blive færdige. Vi glæder os over, at mange har taget imod invitationen til at komme og holde jul sammen med os.

D. 25. holder vi juleaften med volontørerne, Simon, Andreas og Kristian her i lejligheden. Det skal vi nok fortælle om i næste blog.

På vej til kaffe hos Simon torsdag eftermiddag.

På vej til kaffe hos Simon. Udsigt ind over havnen.

Nu vil vi slutte og ønske jer alle en glædelig jul.

Tak fordi I følger os, det betyder meget for os.

Rigtig mange tak for de mange dejlige julehilsner, som vi har fået.

Mange kærlige hilsener og tanker fra Preben og Jytte.

Adventsarrangementer på Sømandshjemmet.

Kære alle.

Solen står onsdag op kl. 11.30 og går ned igen 13.30. Temperaturen ligger på ca. -4 gr. Det småsner, og flyene har ind imellem svært ved at lande og lette. Sidstnævnte nyder vi så godt af, vi tager gerne imod alle strandede gæster. Air Greenland må betale regningen.  Her i denne tid er vi meget interesserede i at følge med i, hvor mange, der booker sig ind på vores hotel i juledagene. Vi holder lukket i cafeteriet d. 24., 25., 26., 31. dec. og 1. jan. Men hotellet lukker vi ikke. Der er folk ude i bygderne, som skal til Sisimiut og besøge deres pårørende, og flere ønsker at bo her. Foreløbig er 5-6 værelser booket hen over jul og nytår, så helt fri kan vi ikke holde. Vi fordeler ”lukkedagene” mellem volontørerne, Simon og os. Alle de timelønnede får fri.

Sømandshjemmet med stjerner i vinduerne.

I weekenden med 1. søndag i advent var der travlhed på Sømandshjemmet. Dels var der en del gæster på hotellet, som skulle tjekke ind og ud, dels skulle adventskransen være klar til om søndagen, og juletræet i receptionen skulle pyntes. Det var også weekenden, hvor Preben fra 8 lørdag morgen til 3 om natten hjalp til ved julemarkedet og julebingo i hallen, arrangeret af Lions Club.

Børn og voksne flokkes omkring julemanden ved julemarkedet.

5-600 forventningsfulde mennesker håbede på den store hovedgevinst ved årets julebingo (50.000 kr.).

Om søndagen blev juletræet ved Kommunen tændt. Det foregik helt som sidste år: Julemanden kom ned fra Borgmesterens kontor glidende på en stålwire. Hele byen var samlet. Vi sang julesange, og børnene fik godteposer af julemanden. Også i år var nisserne på spil, da borgmesteren skulle holde sin tale. Anlægget blev fikset, og vi kunne høre ham igen. Vi kunne genkende det hele fra sidste år. Efter arrangementet gik vi tilbage til Sømandshjemmet til varm chokolade og æbleskiver. For mange familier er denne dag forbundet med traditioner og nærhed i familien. Vi havde ikke mange gæster på Sømandshjemmet denne dag.

Byens juletræ blev tændt.

Julemanden kommer flyvende ned fra rådhuset og lander ved juletræet. 

På Sømandshjemmet er vi i julehumør. Der er hængt stjerner op i vinduerne i cafeteriet, og stjernehimlen er der ligesom sidste år. Vi har røde juleløbere på bordene, og stearinlysene er tændt i alle åbningstimer. Her dufter af klejner og brunkager og mange gæster besøger os. En del kommer om eftermiddagen til en kop kaffe og en gratis småkage, en klejne eller et stykke krydderkage. En eftermiddag snakkede jeg med en gæst, som kunne fortælle, at hans svigermor Grethe Lund havde været med i Sømandsmissionens bestyrelse for 48 år siden, og hun havde lagt et brev i murværket under opførelsen af Sømandshjemmet. Det er altid sjovt med disse små anekdoter. Nu var gæsten på besøg og mindedes hans svigermor. Han fik en ekstra kop kaffe.

Vores juletræ.

Bodil er tilbage i Sisimiut, men kun i 14 dage. Hun er kæreste med Henning, som er en af vores gode venner af huset. Sidste år holdt Bodil og Henning jul sammen med os her på Sømandshjemmet.  De ville gerne give en hånd med de praktiske ting omkring arrangementet d. 24. dec. I år holder de jul i Danmark. Bodil bor halvdelen af tiden i DK. Inden hun kom herop i denne omgang, ringede hun på hos Sømandsmissionen i Vejle og blev budt indenfor til rundvisning og kaffe i den gamle konsulbygning ved havnen. Frisk gjort. Vi holder meget af Bodil og Henning. De har gjort deres til, at vi føler os tilpas i byen. De kommer her ofte og anerkender vores arbejde på Sømandshjemmet. Bodil er også med i Caféudvalget. På lørdag er vi inviteret hjem til dem til aftensmad, det glæder vi os til.

Mandag holdt vi caféaften, hvor vi sang julen ind. Mandskoret MALIK deltog. Vi var 42. Det var en rigtig hyggelig aften. Simon spillede på klaveret til danske og grønlandske sange og salmer. MALIK havde to afdelinger med sang, de synger helt fantastisk. Der var kaffe og te på kanderne og en rigtig hyggelig stemning. Vi regner med at holde caféaften en gang om måneden i hele foråret.

Hyggelig stemning til caféaften. MALIK koret synger meget godt.

I fredags holdt vi julefrokost for medarbejderne. Vi var i alt 21. Det var en superhyggelig aften. Den ene kok havde tilbudt at lave julefrokostbuffeten. Han skulle alligevel lave mad til sygehusets personale og til tandlægerne. Så 21 kuverter ekstra gjorde ingen forskel. Vi fulgte sidste års dagsorden. Hyggede os med maden, sang nogle sange, havde pakkeleg, og volontørerne havde forberedt en leg. Til sidst læste Preben og jeg på skift et personligt julekort op til hver enkelt af de timelønnede medarbejdere, og de fik deres julekurv. Også denne aften havde vi fornøjelse af Simons dejlige klavermusik.

Volontørerne havde digtet en grønlandsk sang til julefrokosten.

Om søndagen skulle bordene i konferencelokalet stilles anderledes. Kræftens Bekæmpelse i byen havde et mindearrangement for de afdøde. Først var der et arrangement i kirken, hvorefter der blev tændt lys ved gravene på kirkegården. Herefter kom alle deltagere her til Sømandshjemmet, hvor vi sponsorerede noget af frokosten og kaffen. Det var et rigtig fint arrangement, hvor også koret MALIK deltog. Der er selvfølgelig meget arbejde forbundet med disse arrangementer. Før, under og efter. Men det gør vi gerne. Vi mærker stor anerkendelse fra arrangørerne og folk, der har været med, når vi efterfølgende snakker med dem. Vi vil gerne bakke op om disse arrangementer.

I løbet af den sidste uges tid har vi også arbejdet med juleaften. Sidste år hjalp kommunen os med en liste over familier eller enkeltpersoner, som kommunen fandt var værdige kandidater til en juleaften hos os. Det har kommunen desværre ikke haft ressourcer til i år..  I stedet har vi haft kontakt til familiecenteret, som godt nok ikke må udlevere navne på folk, som kunne være interesserede; men familiecenteret har anbefalet folk at tage kontakt til os. Vi havde for en uge siden ikke mange navne på listen. Men så ringede vi til dem, som var her til juleaften sidste år, og vi kørte rundt og ringede på hos familier, som ikke tog telefonen, og som vi havde kontakt med sidste år. Nu er vi 35 incl. os selv på listen. Og NUNA-fonden støtter os med 15.000 kr. Desuden har volontør Anne Sofie søgt gaver til børnene hos LEGO, og gaverne skulle nu være på vej til Sisimiut. Vi glæder os til jul, og vi håber, det bliver en velsignet fest. Vores kok har igen i år sagt ja til at hjælpe os med maden. Vi er heldige!

Der er nok at gøre. Tiden flyver afsted. Udover de ekstra aktiviteter her i december, holder vi selvfølgelig fast i de ugentlige ting som skibsbesøg, strikkecafé, volontøraften og Simons aktiviteter på anstalten, Gertrud Rask Minde og Alderdomshjemmet.

I formiddag på Luciadag, gik volontørpigerne i optog med Ane Marie som Luciabrud på Sømandshjemmet. Ikke et øje var tørt. Senere gik pigerne Lucia på alderdomshjemmet, hvor et par af beboerne også deltog i optoget. Så blev den dag markeret! 

Ane Marie som luciabrud. Det var smukt. Hun havde snakket om det i 14 dage.

Luciaoptoget endte i konferencelokalet.

RALs skibe kommer og går, som vinden blæser. De mest besøgte hjemmesider her hos os er RALs, så vi kan få et praj om, hvornår næste forsyningsskib kommer  og Flyinfo mhp. aflysninger. Ænderne til juleaften er heldigvis i hus, og hvad vi måtte komme til at mangle, kan vi nok købe i byen. Helt galt kommer det nok ikke til at gå.

Vi vil gerne sige tak for adventsgaver, pakker og julekort, som i disse dage dumper ind af døren til os. Tak for mails og hilsener. Tak fordi I tænker på os. Vi savner jer.

Kærligste hilsener og varme tanker med ønsket om en fortsat velsignet adventstid.

Preben og Jytte.

Ny kystsikring med en betonmur. Gad vide om naturfredningsforeningen er spurgt til råds?

Kulturhuset ved den tilfrosne Spejdersø.

Byens juletræ ved Rådhuset.

Børnehjemmet Gertrud Rask Minde.

Byens nye handicapcenter. Der arbejdes på at få ansat personale.

Sygehuset.

Julestjerner i alle vinduerne hos KNI.

 

Advent og nordlys.

Glædelig advent.

Det tror jeg også, vi skrev for et år siden, og nu skriver vi det igen.

Der er gået to uger, siden I hørte fra os sidst. Nu er vi her igen og vil fortælle jer om, hvad vi har oplevet siden da.

Lav sol over Sisimiut.

Langrendsspor udenfor byen.

”Chef, chef, jeg kan ikke komme på arbejde, fordi min fætter skal flytte til Italien, fordi han ikke kan tåle kulden her. Og chef, så bliver jeg nødt til at hjælpe ham med at pakke.” Jamen J.., det er jo en nattevagt, du skal møde ind til, du skal vel ikke hjælpe med at pakke her i nat? ”Jamen chef, jeg kommer altså ikke på arbejde, det gør jeg altså ikke…”  Jeg kunne udgive en hel bog over undskyldninger for ikke at komme på arbejde.

Tøvejr i november. Ikke usædvanligt har vi hørt.

Vi har haft godt en uges tid med tøvejr. Det er lidt mærkeligt på denne årstid i Grønland. Sneen, som ellers har ligget hvid og flot i den mørke tid, hvor dagen kun er ca. 3 timer, begyndte pludselig at forsvinde. Fjeldene stod golde og grå, og vejene var frie. Men så kom sneen heldigvis igen. To gange i denne uge har vi haft snestormlignende vejr, så hotellet har været stort set fyldt. Det er altid specielt, når der ankommer strandinger fra Air Greenland. For det er jo ofte mennesker til hotellet, som ikke selv har valgt at bo her, men som er blevet sendt hertil af Air Greenland. I dag snakkede jeg med en mand, som skulle have været til Thulebasen, hvor han har arbejdet i 12 år. Han var ked af at strande her, for han brød sig ikke om folk fra Sisimiut. Han havde oplevet, at de var lukkede og ikke gad snakke. Sådan var menneskene ikke i Thule, sagde han. Sådan oplever vi nu ikke folkene her i Sisimiut.  

William skovler sne ned fra taget, så sneen ikke bliver for tung.

Vi havde en kvinde boende, som ellers plejer at bo på Hotel Sisimiut. Hun kom helt ud i opvasken for at takke for opholdet her. Vi samler på de gode historier, så vi får energi, når vi står i grillen og er i gang med burger nr. 23, eller når hele hotellet skal tømmes for strandede gæster, fordi de nu igen kan komme afsted med fly, og der er vaske- og rulletøj til de næste mange timer. Eller når fyret strejker, og vi ikke har varmt vand i hanen på 10. dag. Eller når receptionisten siger op efter 10½ år på pinden. Eller når kokken og hans lille familie flytter ind på hotellet for anden gang i år. Så trækker vi de gode historier frem, som vi får energi af. Der var også en familie i går, som takkede for aftensmaden, og som bare lige ville sige, at de holder så meget af at komme her, fordi de oplever så god en service i cafeteriet.

En hundeslæde kører forbi. Solen står lavt.

Præstefjeldet.

D.23. november kom Fredslyset hertil. En kvinde fra Skt. Georgs Gilderne hentede olielampen på havnen ved Royal Arctic Line. Lyset var bragt hertil fra den evige flamme i Fødselgrotten i Betlehem.  Flammen symboliserer bl.a. fred, glæde og kærlighed. Vi har lyset stående her, og folk fra byen har mulighed for at tænde egne lys med flammen fra Fredslyset. På søndag vil vi tænde første lys i adventskransen fra Fredslyset. Det er en gammel tradition, som vi fører videre.

Fredslyset er ankommet.

Nathali tænder lys fra fredslyset på Sømandshjemmet.

På Sømandshjemmet dufter det af jul nu. I køkkenet bliver der bagt julesmåkager og honningkager. Brunkager, jødekager og fedtebrød bliver puttet i store dåser. Det er dejligt at kunne tilbyde gæsterne i cafeteriet en gratis småkage til kaffen. Vi tager også kager med på havnen til søfolkene.

Sidste weekend blev vi ringet op af skipperen fra en trawler. Han ville bare fortælle, at hans trawler skulle afsted om mandagen og først kom i land igen efter jul. Han kunne huske, at besætningen sidste år fik julegaver fra Sømandshjemmet. Vi måtte fortælle, at vi desværre endnu ikke havde modtaget julegaverne til søfolk fra Danmark; men vi ville se, hvad vi kunne gøre. Vi huskede, at vi sidste år havde nogle gaver i overskud, så dem fandt vi frem og supplerede fra Jysk med håndklæder, sokker, og varme hjemmesko, så der i alt var 26 fint indpakkede gaver med personlige julehilsener, sanghæfter på grønlandsk og dansk og en kasse småkager. Og så sendte vi Simon ned på trawleren mandag. Det er altid en god oplevelse at give gaver. Simon kom retur fra trawleren med 3 kasser skalrejer!  Så nu har vi rejer til mange buffeter.

Det er med at nyde solen, når chancen er der.

Havet damper i frostvejret (Sørøg).

Sidste weekend fik vi en ny rolle. Vi blev børnepassere for 4 børn i alderen fra 6 til 11 år. Der står godt nok i vores kontrakt, at vi ikke må have udenomsarbejde. Men da det var frivilligt og ulønnet, går det nok. Charlotte og Michael fra Lindved, som flyttede hertil sidste sommer, skulle til en fest og kunne ikke finde barnepige. Vi var her jo alligevel, så vi tilbød os. Det var både hyggeligt og sjovt. Og for børnene var det en stor oplevelse at være på we i så stort et hus, hvor de skulle spise på ”restaurant”. Da Charlotte kom for at hente børnene om søndagen, ville de ikke med hjem. ”Det havde været den bedste we i deres liv..” Vi lærte Michael og børnene at kende til sommersjov, hvor de kom trofast hver tirsdag og torsdag hele juli. Og Charlotte kommer nu trofast i strikkecaféen. Søde mennesker!

Sidste weekend startede vi med at servere julebuffet til frokost. Vi lever godt. Tænk julebuffet incl. ris a´la´mande hver lørdag og søndag indtil jul. Vi startede også sidste weekend med at levere julefrokostmeny ud af huset. Det var KNI, som holdt julefrokost for sine medarbejdere. Vi har ordre fra Sygehuset også. Her i Grønland planlægger man ikke i alt for god tid. Nogen gange er det dagen før, at der bliver bestilt mad ud af huset. Vores kokke er meget fleksible og har endnu aldrig sagt nej til en ordre, selv om ordren kom i sidste øjeblik. Vi holder selv julefrokost for vores medarbejdere d. 8. dec. Vi har været i gang med at arrangere julegaverne… RAL var igen forsinket med nogle af vores leverancer, men det hele er kommet nu..

Nordlys d. 21. november

Nordlyset ændrer sig hurtigt.

Her i Sisimiut pynter man ikke op til jul før 1.dec. Og adventsstjernerne bliver først tændt 1. søndag i advent. Vi har nu tændt alle vores stjerner i dag. Nu kunne vi ikke vente længere. Det lyser så fint op med stjernerne i vinduerne, lyskæde på det store anker udenfor og lyskæder langs altanerne.

På søndag er der et stort arrangement ved Kommunen, hvor juletræet bliver tændt, og julemanden kommer. Hele byen deltager, og det gør vi også. Vi inviterer efterfølgende til varm chokolade og æbleskiver på Sømandshjemmet.

Ane Marie gør rent bag opvaskemaskinen.

Solnedgang set fra altanen.

Lions Club har i morgen deres store julemarked i hallen med Bingo om aftenen. Preben er jo som ”Sømandspræst” selvskreven i klubben og har i dag været rundt ved de handlende og samle gevinster ind til Bingo. Han er væk hele dagen i morgen. Når Bingo er færdig, er der et stort oprydningsarbejde i hallen, og derefter er der afterparty for løverne, hvor Sømandshjemmet sponsorerer smørrebrød.

I dag har vi været til 40 års jubilæum hos Hans Peter fra elektrikerfirmaet Arssarnerit. HP kommer hvert kvartal og servicerer vores to elevatorer. I starten vi var her, kom han hver måned. Det var dyrt. Da vi så havde besøg af Arbejdstilsynet fik vi at vide, at vi kunne søge dispensation, så vi kunne nøjes med at få tjekket elevatorerne én gang i kvartalet. Så nu sparer vi penge! Hans Peter er et sødt menneske. Det første halve år vi var her, spurgte han altid, når vi mødtes, hvordan det gik med Bruno (vores forgænger). Nu spørger han til os. Altid. Hvordan har I det? Vi var ikke i tvivl om, at vi gerne ville vise ham opmærksomhed i dag ved at deltage i receptionen. I én af de grønlandske taler, der blev holdt, blev Sømandshjemmet pludselig nævnt. Det ord kunne vi kende! Det viste sig, at det var en personlig hilsen til HP fra et tidligere bestyrerpar (99-02), som var kommet på mail. Det var lidt sjovt.

Kristina og Jan. (Vores venner).

Vi har det godt. Vi har udfordringer på vejen. Men vi oplever, at vi får kræfter og hjælp.

Vi har fortsat stor fornøjelse af vore volontører og glæder os over samarbejdet med dem og Simon.

December er på mange måder en hyggelig måned, hvor vi arrangerer gode ting. Det er også en måned, hvor vi mindes de ting, vi plejer at gøre i DK med familie og venner, og hvor savnet til jer i DK ikke er at fornægte. Tak fordi I tænker på os.

Lørdag d. 2. december står solen op kl. 10:46 og går ned igen kl. 14:02.

Sømandspræsteparret.

Kærlig hilsen og mange gode tanker fra

Preben og Jytte

Tilbage til vinter i Sisimiut

Kære familie og venner.

Tak for sidst i DK. For os var det rigtig godt at være hjemme en tur og mærke børn og børnebørn og se og være sammen med jer kære familie og venner. Tak for rigtig mange gode samvær, kaffe og middage.

Vi kom tilbage til Sisimiut d. 7. november til et sneklædt landskab. Smukt, som vi husker naturen fra april måned. 

Sømandshjemmet med sne på.

Eftermiddagssol set fra vores altan.

Sommeren er kort her, og vinteren er lang. Dagene kortes med hastige skridt. I dag står solen op kl. 9.47 og går ned igen kl. 14.52. Temp. er minus 10-15 gr. i dagtimerne. Og der er allerede kommet meget sne.

 Da vi kom tilbage, var der flag og ”Velkommen” tegning på vores dør. Vi er så heldige med de søde medarbejdere, vi har.

Det er ret fantastisk at komme tilbage efter ferie i DK. Hver gang har Ane Marie stået i lufthavnen og taget imod os med flag. Denne gang sammen med Simon. AM giver så meget til os og Sømandshjemmet trods hendes handicap. Hun er et livstykke. Hun har ingen tænder i munden, og alligevel kan kun tygge sig igennem flæskesteg med svær. Hun er en stor hjælp i opvasken og med at skrælle kartofler. AM arbejder hos os tre dage i ugen, og hun er aldrig syg! Når hun har fri kl. 14, drikker vi altid kaffe sammen. AM er meget til søde sager, så for at hun og vi ikke skal blive for tykke, er det kun om fredagen, vi spiser kage. Vi deler et stykke!

I opvasken sniger AM sig til at slikke piskeriset..

Mens vi var hjemme, kom William som den femte volontør. Han er allerede godt inde i alle funktioner på Sømandshjemmet. Desværre for os skal William videre til Nuuk i januar. Vi kommer til at savne William, han er også en sød fyr! Det er dejligt, at vagtplanen nu hænger noget bedre sammen. Hver dag er der en volontør, som har praktisk vagt, og én, som hjælper til i vaskeriet og med rengøring på værelserne. Desuden er der hver dag en volontør, som møder fra 12-20 og lapper over fra dag til aften.

Ikke kun medarbejderne har taget godt imod os efter ferien, det har vores stamgæster også. Det betyder selvfølgelig meget for os. Nogle gange har vi undret os over, at de overhovedet har opdaget, at vi har været væk. Men Sisimiut er en lille by, og der kan ikke ske noget, uden alle ved det. Når vi går tur her, hilser vi til højre og venstre. Byen kender os. Nogle gange spørger vi hinanden, hvem var lige ham, der hilste der? Det ved vi ikke altid. Men vi er jo ”sømandspræsteparret” fra Sømandshjemmet og bliver nok genkendt af de fleste. I Aarhus gik vi mange ture på Gågaden uden at møde nogle, vi kendte. Det var også godt!

Kællingehætten i vinterdragt.

Ulkebugten ved solnedgang.

Den første uge var der stadig kursus her, så lidt ekstra travlhed med mad og servering. Preben havde nogle møder bl.a. med Kræftens Bekæmpelse og med Krister, som er tømrer. Han er tidligere elite skiløber, og han vil gerne starte et firma indenfor turistbranchen med flere forskellige aktiviteter på programmet.  Snescooter, vandreture, overnatning oppe på fjeldet i en camp. Det var meget spændende at høre om hans visioner og planer, og han kender baglandet som sin egen bukselomme.

D. 10. var det Mortens Aften. Det bliver der gjort meget ud af i Grønland. Det blev også i år en travl dag og aften i cafeteriet. Kokken tilberedte i alt 72 ænder. Det blev til 144 couverter. (½and pr. person...). Der var hvide og brune kartofler, samt rødkål og brun sovs til. Alt blev udsolgt. Kokken var selv i køkkenet igen om aftenen for at hjælpe med at pakke til "ud af huset". Det blev også i år en succes. Nu begynder tingene at gentage sig for os. Det er godt at gøre sig nogle erfaringer! 

Vi har også mødt en ny Arne. (Vi kender i forvejen to Arner i byen. Den ene er med i Caféudvalget, den anden er vores ene opvasker). Den nye Arne mødte vi sidste lørdag, hvor vi spiste vores aftensmad med Jens Christian fra Blue Water. Under måltidet blev JC kontaktet af Arne, som inviterede på kaffe. Måltidet på Sømandshjemmet trak ud, og Arne ringede atter til JC, og denne gang fik han at vide, at han i stedet kunne komme til kaffe på Sømandshjemmet. Det blev til et spændende møde, fordi Arne er en eventskaber for rige turister. Han er også tidligere elite skiløber. Arne og Krister kender hinanden. Arne er kommet tilbage til Sisimiut for nylig og har mange ideer til events i naturen omkring Sisimiut. Sådan gik vores lørdag aften!

Ulkebugten er ved at fryse til.

Bortset fra, at opvaskemaskinen, risteren til burgerboller, fyret og telefonen har været i udu, har denne uge været stille. Vi kan håbe, at folk i Sisimiut er ved at spare op til julegaver! I hvert fald har vi ikke haft så travlt i cafeteriet.. Losserne fylder stadig meget, og de lægger en stor del af deres løn her. Det er nogle meget høflige folk. De takker for maden. Vi har lidt ondt af dem, fordi de tilsyneladende ikke kan forstå, at det beløb, de køber mad, sodavand og cigaretter for her, bliver trukket af deres løn. Vi vil ikke umyndiggøre dem ved at sætte grænser for, hvor meget, de må købe for. Det er meget grønlandsk, at man bruger det, man har.

Klippeside med istapper.

Vi har haft to praktikanter i denne uge. Den ene er Mathias fra ”Skole 3”, som i forvejen er kendt i huset. Dels er han søn af vores venner Kristina og Jan, og dels er han opvasker om søndagen. Mathias går i 9. klasse, og han har i denne uge fulgtes med volontørerne i deres forskellige arbejdsfunktioner. Det har været hyggeligt.

I køkkenet har vi også en praktikant, som følges med Malik, kokken. Ingvar skal være her indtil årsskiftet.

I mandags havde vi medarbejdermøde, hvor vi bl.a. snakkede om ”God service” og ”Den gode overgang”. Vi fik også fastsat en aften til julefrokost. Det bliver d. 8. dec.

Sol over Præstefruen.

Vi er nu i gang med at planlægge de forskellige arrangementer til dec. måned.

Første søndag i advent bliver juletræet tændt ved kommunekontoret. Julemanden plejer at glide ned ad en wire fra borgmesterens kontor. Børnekoret synger, og der uddeles slikposer til børnene. Sidste år inviterede Sømandshjemmet på varm chokolade og æbleskiver bagefter. Det vil vi gøre igen i år.

D. 11. har vi planlagt en caféaften, hvor vi synger julen ind sammen med mandskoret Malik. Det var en succes sidste år, og det, håber vi også, bliver tilfældet i år.

D. 16. inviterer vi til juleklip og -bag. Det var også en succes sidste år. Håber også på god tilslutning i år.

D. 24. inviterer vi til juleaften. Vi har søgt om penge hos Nunafonden, og vi er i gang med at få hjælp fra kommunen med en liste over folk, vi skal invitere. Vi var på Kommunen i dag, men de havde endnu ikke forholdt sig til vores mail fra 11. okt… (Vi er i Grønland).

Lions Club er i gang med at arrangere Julemarked og julebingo, som foregår i hallen lørdag før første søndag i advent. Om aftenen til julebingo er hovedpræmien 50.000 kr, så der er stort fremmøde. Sømandspræsten er selvskrevet til at være medlem og deltage. Han skal nok i år atter puste balloner op til børnene. Sidste år solgte standen balloner for 14.000 kroner. Samme dag starter kvindernes Håndbold VM, og DK spiller sin første kamp. December måned er én lang fest.

Sidste we gjorde jeg rent på værelser. Jeg synes, det er sjovt at analysere på, hvem der bor på værelserne. Om det er en mand eller kvinde. Om det er en turist eller en handelsrejsende. Om det er en israeler eller en canadier. Der er stor forskel på, hvor meget der ryddes op, og hvor meget, man har med. Mange grønlændere ser spøgelser og ånder. På deres værelser er sengene ofte endevendt og mange gange flyttet rundt på. Nogle gange er det umuligt at åbne et vindue, der ligger tøj og sager overalt.

I denne we har vi fri. Vi nyder det så meget. Simon er en stor gave til os. Vi slapper meget af, når vi har fri. Vi skal ud at vandre og se noget af baglandet i morgen. Om aftenen får vi besøg af Kristina og Jan og gutterne. Det er nu også faldet på plads, at vi får en afløser for Simon, mens han skal et halvt år til Irak. Det glæder vi os over. Det ville også være rigtig ærgerligt, hvis de ting, Simon får sat i gang, falder til jorden, når han rejser. Nu er der gode chancer for, at gryden holdes i kog.

Aviaja er nu kommet på land og er vinterklargjort. Båden må ikke stå, hvor den står nu, så vognmanden kommer i næste uge og flytter hende. Preben havde ellers søgt arealtildeling, men båden står for tæt på vej og hus…

Aviaja nu med sne.

Det var lidt om vores liv her. Vi har det godt!

Håber I alle har det godt.

Tillykke til alle, der fylder år i november. Og til jer, der har bryllupsdag i denne måned! Tillykke.

Kh Preben og Jytte.