Et nyt år med nye muligheder.

Kære familie og gode venner.

Tak for jeres trofasthed mod os. Tak for alle hilsener, breve og tanker. Vi har det godt. Trives fortsat med de opgaver og muligheder, vi har her på Sømandshjemmet i Sisimiut. Vi møder fortsat mange søde mennesker. Vi kan alligevel ikke helt lade være med nogen gange at tænke, hvad laver vi dog her? Når savnet til børn og børnebørn, familie og venner fylder for meget, kan det nemt komme til at overskygge arbejdsglæden. Men vi har aldrig fortrudt, at vi tog springet og sagde ja til denne udfordring. Inden længe har vi været her halvdelen af den tid, vi har lavet kontrakt for. Tiden går stærk. Vi er ikke i tvivl om, at det er det rigtige, vi gør, og at vi altid vil kunne se tilbage på nogle fantastiske år her i Sisimiut.

På tur til Teleøen sidste lørdag.

Broen fra Teleøen til fastlandet.

I slutningen af 2017 blev der lavet budget for dette år. Hvor skal vi sætte ind med fornyelse og renovering. Hvad skal pengene bruges til? Vi har i dag haft besøg af Michael, som vi var på tur med i vores store hus. Planen er, at vi skal have renoveret vores kundetoiletter, vi skal have udskiftet et større vinduesparti i en gavl, og der skal lægges trægulve på flere værelser. Sidstnævnte er noget, der bliver efterspurgt mere og mere pga. stigende problemer med allergi. Vi vil nu vente spændt på totalentreprenørens beregninger. Han roste os for alt det, vi har fået lavet, mens vi har været her. Det er klart, han er tilfreds med, at vi holder ham og hans folk i arbejde!

Nogle af de nye billeder, som nu pynter i cafeteriet.

I cafeteriet har vi haft nogle billeder hængende af en lokal kunstner. Masker i papirklip. Det var noget af det første, vi tænkte, vi gerne ville have skiftet ud, da vi kom i 2016. Men alting tager tid… Én af vores tidligere volontører er en rigtig dygtig fotograf. Da han rejste, efterlod han fotos på pc´en, som vi måtte bruge til billeder. Vi har nu fået lavet superflotte billeder, fotos fra vores natur og by. De er lavet i plexiglas, og billederne er meget flotte. Vi er ikke helt færdige med at hænge dem op, da vi lige så anledningen til at få malet væggene, inden de kom op. Den ene af vores nattevagter er oprindelig uddannet maler, og han vil gerne tjene lidt ekstra penge, så det er fint. Han maler i sin friuge.

Sømandshjemmet i vinterdragt.

I denne weekend er der lørdag kulturnat i byen. Mange steder er der åbent hus, og mange steder kan man få gratis kaffe og kage. Vi er også med på beatet. Vi holder åbent hus fra 20-22, hvor der serveres gratis kaffe og kage. Vi lokker med fernisering af vores nye billeder. Er spændte på, hvor mange der kommer. Vi skal også gerne selv ud at se lidt af byen og måske tage en tur rundt med bussen. Det er så et år siden, vi sidst kørte i bus!

Istapper på klippen.

I januar måned har vi taget afsked med William, som nu arbejder på Nuuk Sømandshjem. Som hans afløser kommer Søren på mandag. Han har tidligere arbejdet på sømandshjemmet i Nuuk, så nu får han at se, hvordan det er her. Vi glæder os til, han kommer. Der er arbejde nok her. Simon Søvndal er rejst til DK for senere i et halvt års tid at skulle arbejde for Soldatermissionen i Irak. Det var en gammel aftale, som Simon havde lavet, inden han blev souschef her, så det har vi hele tiden vidst. Simon har lovet os, at han kommer tilbage til efteråret. Vi er i den heldige situation, at ”en ny Simon” kommer på torsdag, det er dejligt, at han kan arbejde videre med de ting, Simon S har søsat. Èn af volontørpigerne har valgt at sige op. Hun rejser til DK i februar, vi håber meget, der kommer en i stedet for Nathali. Vi siger goddag til mange og farvel igen. Sådan er livet jo også.

Sidste torsdag var vi til fernisering i kulturhuset med en svensk kunstner Tomas Colbengtson. Han virkede til at være en stor kanon. Vi havde godt nok ikke hørt om ham. Han kom fra det nordlige Sverige, ca. lige så nordligt som Sisimiut, og var klædt i Samerdragt. Han var inviteret i anledningen af kulturhusets 10 års jubilæums år. Chefen for kulturhuset holdt en fin tale, hvor Sømandshjemmet også blev nævnt som medsponsor. Vi fik reklame og dejlig kage ud af det.

Tomas Colbengtson

Der er stadig godt gang i butikken. Mange gæster kommer til de forskellige måltider i løbet af dagen. Og i januar har vi også haft overraskende mange boende på hotellet. Vi var ellers lige ved at leje et par værelser ud til kontorer, fordi der var gået skimmelsvamp i et hus, som skulle være brugt til kontorer. Selvom det var et godt tilbud, de fik, valgte de at benytte sig af en mulighed, de fik på Sygehuset. Det må have været billigere.

En sæl er blevet transporteret hjem fra havnen i en snor efter bilen.

Nogle sneharer hænger og modner.

Som vi tidligere skrev om, havde vi mellem jul og nytår travlt med at tælle varer op til status. Det var et stort arbejde. D. 10. januar kom revisoren så og skulle lave stikprøver. Det gik fint. Han var godt tilfreds og fandt ikke de store afvigelser. Så kunne vi sove roligt igen. Revisoren er en flink mand. Han var her også sidste år. Èn ting undrede os dog. Hvorfor havde han ikke booket værelse her? Det fik vi en snak med ham om 😊. Det er altid interessant at høre, hvad folk tror, et Sømandshjem er. Vi kunne så fortælle ham, at vi gerne vil være mere end et hotel. Måske booker han værelse her næste år?

Solnedgang set fra byens udsigtspunkt.

Solen står i dag op kl. 10.29 og går ned igen 15.03. Dagens længde er tiltaget med 2 timer 58 minutter. Temperaturen har ligget på omkring minus 20 grader. Stille, skyfrit vejr. Det har været helt fantastisk. Vi har nydt at kunne nå at få lidt dagslys efter fyraften. I dag nåede vi ud til kysten, inden solen helt forsvandt. Det var smukt. Vi nyder, at lyset får mere magt. Om aftenen har vi set det flotteste nordlys. Så smukt! Det er enhver forundt at se disse elektriske udladninger på nattehimlen.

Nordlys set ud af altandøren i går aftes.

Det var i alle retninger.

Der er mange muligheder for både at stå på ski, køre med hundeslæde og køre på snescooter her i Sisimiuts bagland. Der har været flot vejr i denne uge, så mange skal skynde sig afsted, når de har fri. Det er ikke helt ufarligt med vinterkulden. Da vi forleden var forbi Toyotas værksted for at se til vores bil, snakkede vi med værkføreren. Han havde væskende sår i ansigtet pga. forfrysninger. Han havde været på snescootertur. Han sagde, det ikke gjorde ondt længere, men det så ikke godt ud.

Vores bil har det ikke godt i minus 20 gr. Og slet ikke, hvis den holder stille for længe. Der var flere ting, der skulle tjekkes, og bilen måtte overnatte på værkstedet. Det er ikke nemt at undvære en bil. Vi henter varer på paller på havnen, og sodavand får vi også på paller. Gæster bliver kørt til lufthavnen, og vasketøj skal hentes ved tandlægerne på Skole 1 og Skole 2. Vi fik en lånebil på anden dagen, men en bil uden lad..

Vi aflægger bilen et besøg på værkstedet.

Vi har fået starthjælp af Kataaq, til gengæld fik han et gavekort til middag for 2 personer. Gavekort er altid gode at have i skuffen. Og folk er så glade for at kunne invitere konen til middag på Sømandshjemmet. Nu har vi selv købt startkabler, det er da en start. Folk er altid villige til at hjælpe.

Vi skal snart hjem en tur. Vi skal på konvent i Aalborg, hvor vi skal være sammen med de øvrige ansatte i Sømandsmissionen fra DK og bestyrerne fra Aasiaat og Nuuk. Det glæder vi os til. Det bliver godt at udveksle erfaringer og SE de andre. Vi får også nogle dage derhjemme. Vi glæder os til at se både familie og venner. Vi er i DK 14 dage. Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid hjemme. Vi lever i en boble her. Vi trænger med jævne mellemrum til at blive fyldt på både åndeligt, mentalt og socialt. Glæder os til at se jer!

Mange kærlige hilsener og tanker til jer alle

fra PREBEN OG JYTTE.

Godt Nytår 2018.

Solen står op 11.15 og går ned igen 14.07. Temp. ligger på ca. minus 10 gr. Det blæser i dag 7 m/s. Det er vinter og koldt. Men dagen er allerede blevet noget længere, i forhold til sidst vi skrev.

Udsigt fra Sømandshjemmet.

Kære alle.

Vi har det godt, og vi er nu gået ind i et nyt år. Sidst vi skrev, var vi ved at lukke ned til jul, nu har vi åbnet igen. Vores stamgæster savnede os i julen. Som én sagde, det er godt at komme lidt hjemmefra. Han kommer her fast 2-3 gange om dagen. Han fortalte en dag, at hans pension lige nøjagtig rækker til besøgene på Sømandshjemmet samt elafgifterne i huset, hvor han bor. Han er én af dem, der klapper os på skuldrene. Han nyder også, når vi sætter os og drikker en kop kaffe sammen med ham. Han fortalte en dag om, at det var én af Sømandshjemmets tidligere bestyrere, der havde lært ham at ryge kød. Og efter det havde han bygget sin egen rygeovn og ryger nu selv de dyr, han skyder, og de fisk, han fanger.

En hundeslæde kommer forbi på Spejdersøen, da vi er ude at gå tur.

En anden af stamgæsterne havde også savnet os i helligdagene. D. 27. hvor vi åbnede igen, nåede han at komme 4 gange i løbet af 4 timer. Gad vide, hvor meget han kunne nå i tiden ind imellem?  Vi er glade for vores stamgæster. De giver vores hjem noget miljø. Stamgæsterne har deres faste bord i cafeteriet. Første bord til højre indenfor døren. Hvis andre i uvidenhed har sat sig der, får de dræberblikket. Og nogen gange, bliver der udover blikket sagt nogle ikke altid for kønne ord. Og indrømmet: Det virker også forkert, hvis stamgæsterne sidder på andre pladser, end der, hvor de plejer.

I dag kom Sigurd tilbage til byen. Han har været væk i 3 måneder. Han har familie både i Nuuk og Danmark og andre steder. Sidst vi mødte ham var i september i kulturhuset i Nuuk, hvor han pludselig trådte ind på den café, hvor vi sad i forbindelse med vores besøg der til VNTM. Vi har mange gange snakket om, hvor Sigurd bliver af. Nu er han tilbage. Det giver noget tryghed, når de, som skal være her, er her. Lige nu savner vi både Gustav og Emil. De har søgt varmere himmelstrøg her i vinter. Det plejer de at gøre. Men de må snart komme tilbage og indtage deres faste pladser på Sømandshjemmet.

Inderhavnen er igen frosset næsten til.

Lys på kors på kirkegården.

D.23. til midnat er der tradition for, at byen samles på kirkegården og tænder lys ved gravstederne. Også vi tog derop. Det er meget højtideligt og stemningsfyldt. Mandskoret Malik er også med og synger afslutningsvis et par julesalmer ved det store kors. Vi forsøger at deltage i de arrangementer i byen, som vi mærker er vigtige for indbyggerne. Vi tror, det gavner vores kontakter til Sisimiutterne.

Vi har haft en rigtig dejlig jul. Lego sponsorerede en masse æsker Lego/Duploklodser, som blev sendt herop, og som vi brugte til julegaver til børnene. SMF (Sundhedspersonalets Missionsfællesskab) sponsorerede med penge, ligesom Nunafonden gjorde. Vi kunne derfor give 43 mennesker en rigtig god jul. Og for os var det også i år en rigdom at kunne give disse voksne og børn en uforglemmelig aften. Vores volontører har også givet udtryk for, at det var en stor oplevelse at holde jul på en anderledes måde. Vi inviterede til kl. 16, hvor æbleskiverne var klar. Alle var klædt i bedste tøj, og her duftede af and, flæskesteg og rødkål. Sidst på eftermiddagen hjalp børnene med at pynte juletræet, som stod i konferencelokalet, og deres øjne strålede om kap med lysene på træet.

Kokken havde været i gang med julemiddagen i mange timer, og kl. 17.45 kunne vi sætte os til langbordet. Vi havde dækket to lange borde i forlængelse af hinanden ned gennem cafeteriet. Det var så fint. Vi havde pyntet med røde bordløbere, lys, gran og servietter. Ud over flæskesteg og and, serverede kokken medister, hvide og brune kartofler, franske kartofler, rødkål og to slags sovs, én til flæskesteg og én til and!

Bordene er næsten klar nu.

Kokken iført julemandskostume.

Der var ris á lá mande med kirsebærsovs til dessert med 3 mandler, men kun to af mandlerne blev fundet..

Børnene kunne næsten ikke vente længere nu. Efter en kort opvaskepause gik vi ind til det store juletræ. Der var nu kommet gaver under træet. Vi sang 3 julesalmer på dansk og grønlandsk, og juleevangeliet blev læst på grønlandsk. Og så blev der delt gaver ud til alle. Det var en fest.

Nu trængte vi til lidt sødt og en kop kaffe, og vi sad og hyggede og snakkede med vores gæster, indtil de gerne ville køres hjem. Det var en fin og igen uforglemmelig aften.

Ventetiden er lang.

Gaver deles ud.

Mercy og Emilie synger. Oh, Holy Night.

D. 25. om aftenen holdt vi jul i lejligheden for vores volontører, Simon, Kristian og Andreas. Sidstnævnte er bror til én af vores volontører, og han læser til arktiskingeniør her i byen. Det var en god aften. Vi havde alle mulighed for at bestemme en julesang/salme, så det blev 10 sange i alt! Simon akkompagnerede på guitar.

Jul i lejligheden d. 25. dec.

Vi har nydt lukkedagene. Vi har på skift haft vagt to og to, så hotellets gæster også har fået en fin service og morgenmad.

Vi havde åbent i cafeteriet 27.-30. dec., og så lukkede vi igen ned til nytårsaften og -dag. 

Nytårsaften i lejligheden.

Lækker dessert.

Nytårsaften holdt vi en privat fest i lejligheden for volontørerne, Simon og vores venner Kristina, Jan og drengene. Det var også en dejlig aften. Vi hjalp hinanden med maden, og vi manglede bestemt ikke noget. Der bliver fyret rigtig meget fyrværkeri af i Sisimiut. Og gadelygterne bliver slukket både kl. 20 og til midnat, så fyrværkeriet kommer til sin ret. Begge gange af en halv times varighed. Der havde været snestorm i løbet af dagen, så vi var lidt spændte på, hvordan det skulle blive om aftenen. Men til drengenes store glæde, lagde vinden sig. Om eftermiddagen var vi på vej op til Brugseni, hvor brugsuddeleren ville give et show. Vi måtte opgive. Himmel og hav stod i et. Vi kunne ikke se, hvor vi gik, og vi måtte vende om.

To volontører kører afsted på scooteren.

Scooteren er køreklar igen. Volontørerne har været på ture. Vi har ikke været afsted endnu. Men det kommer. Mellem jul og nytår havde vi travlt med statusoptælling, men heldigvis kom det ikke til at fylde så meget som sidste år, dels fordi skemaerne var bedre, og dels fordi vi havde fået det forberedt bedre. Nu kommer revisoren i næste uge, så må vi se, hvordan det er gået.

Preben omringet af volontører.

Vores aktiviteter er i gang igen. I onsdags var vi 16 i strikkecaféen. Det var hyggeligt at sludre og have et fællesskab igen med strikkedamerne fra byen. Og kokken havde kreeret rugbrødslagkage til anledningen. Det var helt på sin plads, da vi var ikke mindre end 4 måske 5 sønderjyder.

Januar måned bliver præget af udskiftninger af medarbejdere. Dels rejser William til Nuuk og Simon til Irak. I stedet kommer Søren, som tidligere har været volontør i Nuuk og Simon B, som skal afløse Simon S, mens han er i Irak. Vi vil komme til at savne William og Simon.

Til slut vil vi sige tak for alle hilsener og mails, vi har modtaget. Det er guld værd for os at høre fra jer. Det trænger vi så meget til.

Kristian tog hjem d. 28. Dejligt med hans besøg her!

Ha´ det godt, alle.

Kærlig hilsen til jer alle fra os, Preben og Jytte.