lørdag den 23. februar 2019

Nå, er I her endnu?


 Kære venner og familie og alle, der læser med.

Så er vi tilbage igen på Sømandshjemmet i Sisimiut. Vores medarbejdere har klaret opgaverne og udfordringerne superfint. Der er jo altid nok at se til i vores hjem her, men når alle løfter med, så går det fint. De fleste af volontørerne er også godt garvede, og Simon har været her noget af tiden, og Erik var her en uge i starten af vores hjemmeophold.

Tak til alle, vi mødte og havde tid med i Danmark. Det nød vi! Laura og Kristian blev gift. Det var dejligt at være med i de sidste forberedelser op til brylluppet, selvom de jo selv havde styr på det. Men det var godt at kunne give en hånd med indkøb og bagning, borddækning mv. Vi havde en superdejlig og uforglemmelig fest. Hvem skulle have troet, at Laura skulle giftes i januar 2019, da vi tog til Grønland i sept. 2016?

Laura og Kristian 

Laura og Kristian i skoven

Fra Christianskirken.

Vi er nu rustede til de sidste 5 måneder i Sisimiut. Vi blev fyldt på både socialt, åndeligt og mentalt, mens vi var hjemme. Vi var også sammen med Sofie og Magnus og lille Winston, som kommer efter os. Ja, endeligt blev det offentliggjort! En sød familie fra København skal være ledere her på Sømandshjemmet, og de glæder sig meget til at komme i gang. De ansættes pr. 1. juli, og de kommer hertil d. 15. juli. Sammen vil vi lægge de sidste brikker på plads til Sømandshjemmets 50 års fødselsdagsfest d. 26. juli. Vi vil sætte telt op på plænen, der skal være noget sang og musik, og borgmesteren vil holde tale. Desuden skal der være en pølsebod og nogle aktiviteter for børn. Når så bestyrelsen med påhæng og andre er taget afsted igen, og teltet er pakket ned, tager vi d. 27. juli med Sarfaq Ittuk mod Ilulissat, hvor vi holder ferie, inden vi d. 31. juli tager til Danmark. I Grønlands avis Sermitsiaq har der været en fin artikel, hvor Sofie og Magnus er blevet præsenteret, så alle ved det nu. Vi var også kun lige kommet indenfor døren her, inden vi blev mødt af den første, som spurgte: ”Nå, er I her endnu? Vi har læst, at I stopper.” Og siden er vi blevet spurgt mindst én gang hver dag. Det kan blive et langt forår og sommer 😊. Ingen tvivl om, at sisimiutterne glæder sig til at møde jer, Sofie og Magnus!

Solnedgang set fra vores altan.

En efterladt sæl. Den skal nok bruges til hundefoder.

Inderhavnen er ved at være frosset til.

Da vi kom tilbage hertil, var der tre medarbejdere, som var på ferie. Det kan selvfølgelig mærkes. Kokken er den ene af dem. Han er i Danmark. Vi glæder os til, at han kommer tilbage i den kommende uge. Køkkendamerne tæller også ned. De har været på overarbejde, mens Niels har været i DK. Men vi under ham det godt. Det er første gang, han holder ferie, mens vi er her. Der er børnebørn i Danmark, han aldrig har set. Vi glæder os til at høre om hans ferie.

Ulkebugten.

Ulkebugten, med den nye bydel ovre på den anden side.

Vindmøllerne er lagt ned. Den ene har fået afmonteret alle vinger, og der er eftersyn på den anden.
Den ene af de to testvindmøller har tabt en vinge. Heldigvis står de et stykke fra byen, så der var ikke fare på færde. Det er jo godt, at evt. problemer bliver opdaget i testperioden. 

Imens vi var væk, er der også sket det, at søkablet, med vores internetforbindelse, som blev lagt i efteråret 2017, blev kappet over af en fisketrawler. Der var 3 dage, hvor der ingen internetforbindelse var. Det er noget problematisk, når man ikke har adgang til bookingsystemet og ikke kan se, hvornår der er ledige værelser, og ikke kan sende fakturaer osv. Det blev nogle hektiske dage, også med oprydning i systemet efterfølgende. En midlertidig forbindelse via den gamle radiokæde blev etableret. Nu havde vi lige vænnet os til en 30/30 Mbit forbindelse, så er det svært at vende tilbage til en 0,6/0,7 Mbit forbindelse.
Om et par dage, d. 25. februar, kommer der et kabelskib til Nuuk, og derefter sejler det nordpå for at finde og reparere skaden. Det er et eller andet sted imellem Sisimiut og Manitsoq. Vi glæder os til, at kablet bliver lappet sammen!

Udsigt mod Teleøen.

Udsigt fra havnen ud mod lufthavnen.

En flot næsten fuld måne

Kirken med Kællingehætten i baggrunden, og en istap i forgrunden.

Udsigt fra soveværelset.

Der er fortsat god stemning i cafeteriet. Mange mennesker både til frokost og aftensmad. Dog kan vi godt mærke, at en anden café er åbnet i byen. Nu er den ny og skal prøves. Vi har ikke så mange gæster til eftermiddagskaffe. Vi har haft kurser de sidste 14 dage, en masse unge mennesker. De snupper guitaren og sætter sig ved klaveret i pauserne, og så er der ellers hyggelig baggrundsmusik til os, der arbejder. Nu er deres kursus slut, og et nyt starter mandag. Det er vist en hel anden type kursister, der kommer, hvor servietterne skal foldes rigtigt, og hvor alting helst skal være perfekt! De skal også være velkomne!

Byrådssalen. Der er naturligvis sælskind på stolene.

Forsyningsskibet losser.
Der er vinter i Grønland. Temperaturen i dag ligger på -16 gr, solen står op kl. 8.14 og går ned igen 17.22. Vores forsyningsskibe kommer ikke så ofte. Det har betydet, at der har været udsolgt af citroner, salat og gulerødder. Vi købte den sidste pose gulerødder i byen! I stedet for citroner fik vi fat i limefrugter, så vi har haft lidt syrligt til fiskefileterne, og hvor vi ellers skulle bruge citroner. Det er de vilkår, vi har. Vi har vænnet os til det. Og gæsterne har også. Der er ikke nogen, der er utilfredse med, at de ikke kan få citronskiver til deres fisk, for når der ikke er citroner at få, så er der jo ikke!

Vi holdt i mandags medarbejdermøde, hvor vi fortalte om, hvad vi havde oplevet på konventet, som Sømandsmissionen arrangerede, mens vi var i Danmark. Vi fortalte også om vores møde med Sofie og Magnus, og så fortalte vi om de kommende arrangementer på Sømandshjemmet, og de gæster, som Vejle sender til os i løbet af de næste måneder. Det betyder meget for os at være velinformerede om, hvad der rører sig i Sømandsmissionen, og det lægger os meget på sinde at videregive informationerne til vores medarbejdere.

En skøjtebane er ved at blive anlagt på spejdersøen.

Kig over mod Akia, som er den nye bydel.

Isen er ved at være så tyk, at det kan være svært at komme igennem med de små joller.

I den kommende uge har vi mandag caféaften, og næste søndag slår vi katten af tønden til Fastelavnsfest. Udover det har vi vores faste arrangementer: Strikkecafé om onsdagen og besøg på Gertrud Rask Minde, hvor Simon og volontørerne leger med børnene tirsdag eftermiddag.
Hver tirsdag formiddag er Simon og volontørerne på havnen med kaffe, kage og Sømandsmissionens blade. Der bliver holdt øje med bilen og set frem til varm kaffe. Jeg bliver nødt til at fortælle, at jeg af strikkecaféen fik en forsinket julegave, da jeg kom tilbage fra Danmark. De havde splejset om et gavekort til byens dyreste forretning Qiviut. Jeg var rørt til tårer!

I denne weekend holder vi fri. Vi hyggede os i går med at lave mad i vores lille køkken i lejligheden (Preben gjorde..), og jeg havde for første gang, mens vi er heroppe, købt et dameblad!!! I dag har vi været på en dejlig tur på snescooteren til Udsigten ved 1. Fjorden. Smukt og helt stille vejr. Vi mødte Stefan og hundene, som tog turen på slæden. Det var smukt!

Pause ved Udsigten

Udsigten ned over 1. fjorden.

Stefan kører forbi på sin hundeslæde.

Jytte nyder udsigten.

Nærbillede af Stefan og hundene.

Vi har det godt. Vi er omgivet af søde medarbejdere og søde mennesker i byen. Vi får de kræfter givet, som arbejdet kræver, og vi er fulde af taknemmelighed over, at vi fik denne unikke mulighed for at komme her til Sisimiut Sømandshjem. Vi vil nyde hver en dag, vi har tilbage her. Tiden smutter så hurtigt. I løbet af vores sidste tid her får vi en del gæster både private og folk, der bliver sendt til os fra kontoret i Vejle: Indretningsarkitekt, velfærdsmedarbejder, bestyrelsesmedlemmer, kontorfolk,  generalen, tidl. bestyrere, nye bestyrere fra Nuuk, m.fl. I april skal vi afholde volontørtræf, hvor der bliver ca. 15 volontører her i en lille uge. Det bliver festligt!

Håber ikke I er i tvivl om, at vi ikke keder os! Det er på Sømandshjemmet, det sker!

Første gang vi er ude ved Udsigten i denne vinter.

Kærligste hilsener fra Preben og Jytte.