Efterår i Sisimiut.

Det er ikke på træerne, at vi kan se, det er efterår. For træer er der stort set ingen af i Sisimiut. Sneen faldt for tredje gang i dag. Nogen siger, at tredje gang, sneen falder, bliver den liggende. Sneen faldt første gang d. 1. juli, anden gang var nine eleven (d. 11. sept), og tredje gang var i dag. Der ligger nu sne i fjeldene, men ikke her i byen. Solen står op kl. 7.45 og går ned 19.05. Temp. har ligget på mellem 0 og 3 gr. i dag. Det er ikke koldt, som regel ingen vind. Vi har dog haft frost. Vandet på Spejdersøen er ved at fryse til i kanten. Det er gode tegn, siger de lokale. Søen skal helst begynde at fryse inden 1. okt. Ellers er naturen af lave.

Efterårsfarver ved søen ved siden af præstefjeldet.

Et lille vandfald på vej ned fra søen.

For et år siden fik vi nøglerne overdraget af Helle og Bruno. Der er løbet meget vand i elven siden da. Vi er blevet klogere på mange - for os - nye ting, og mange ting i huset er renoveret. Det sidste, der er sket, er, at vi har fået nye møbler til konferencelokalet. Vi har i denne uge hentet store kasser med borde og stole til konferencen og loungemøbler til underetagen. Møblerne blev hentet på 7 læs (uden at vælte). Ikke noget at sige til, at stamgæsterne spurgte, om vi havde vundet i lotto.. Underetagen er ikke helt klar endnu. Vi har fået sat akustikloft op, og elektrikeren kommer forhåbentlig i denne uge og sætter ny belysning op. Når vi er helt færdige med disse rum, skal der tages fotos til hjemmesiden. Og så får I dem også.

Til historien hører, at vi tænkte, vi godt ville have lidt for de gamle møbler, så vi fik lavet et opslag på byens opslagstavle (FB), hvor vi skrev, at vi havde borde og stole til salg. Der gik ikke mange timer, inden vi fik et opkald fra Skole 2. De ville købe det hele! Det var dejligt, så fik vi ryddet ud og sat de nye møbler ind. I den tid det tog, inden vi fik opslaget pillet ned igen, blev receptionisten kimet ned af folk, der ville købe møbler. Måske havde vi sat prisen for billig??

I sidste uge var vi i Nuuk fra mandag til fredag. Det var en hyggelig uge. Både arbejde og fritid. Vi var sammen med bestyrerne fra Aasiaat og Nuuk og Erik R til VNTM. (VestNordenTravelMart). Vi boede selvfølgelig på Sømandshjemmet sammen med de andre bestyrere. Konferencen foregik dels i kulturcenteret, i en hal og på Hotellet i byen. Dels deltog forskellige aktører fra de tre lande: Island, Færøerne og Grønland. Dels deltog rejseagenter fra mange forskellige lande. Formålet for aktørerne var at ”sælge” sit land, sin by, sit hotel, sin aktivitet til agenterne (rejsebureauerne). Om onsdagen havde vi sammen med de 2 andre sømandshjem en stand i hallen. På forhånd havde agenterne booket møder med os, og vi med dem. Det var SÅ sjovt. Rollerne var byttet om, i forhold til, når vi er på feriemesse i Herning, hvor vi render rundt og hører om de forskellige rejsemål og muligheder. Nu kom folk til os, og vi skulle sælge vores Sømandshjem på både dansk, engelsk, tysk og kinesisk. Vi gjorde meget ud af at fortælle, at vi ønsker at være mere end et hotel. Vi vil gerne være dagligstue for byen, hvor de lokale mødes til en kop kaffe og en snak, til strikkecafé, banko eller andet. Vi gjorde også meget ud af at fortælle om vores pragtfulde natur og alle de muligheder, den giver os. Vi håber, det vil bære frugt, så vi på et tidspunkt bliver nødt til at bygge til Sømandshjemmet.

Vores stand til VNTM messen.

Det var ikke kun arbejdslejr, vi havde også mulighed for at komme på air-safari, hvor vi så Nuuk fra oven fra en lille 6-personers propelfly. 

Rundflyvning med air-zafari.

Oprindeligt var der lagt op til, at det var en herretur, men da Aasiaat-bestyrerne var et døgn forsinket, var der en plads fri, så vi begge fik oplevelsen. Det var utrolig smukt. Ind imellem kom vi lovlig tæt på fjeldene Lille Malene og Store Malene, men piloten havde styr på det.

På vej op til 1500 meter højde

Der er et vidt forgrenet fjordsystem ved Nuuk.

Bjerget Sermitsiaq i midten.

Den nye Atlanthavn i Nuuk til venstre.

Den nye bydel i Nuuk.

Vi lægger an til landing efter en flot rundtur.

Udsigt mod syd, lige før vi lægger an til landing i Nuuk.

Der blev også tid til at komme på café og ose i Nuuk. En dag mødtes jeg (Jytte) med en klassekammerat fra folkeskolen, som jeg ikke havde set, siden jeg gik ud af 9. klasse. Jeg vidste, at Anni nu arbejder i Grønlandsbanken, så jeg gik ind til kassen og spurgte efter hende. Jeg blev vist elevatoren og fik at vide, at hun havde kontor på 3. etage. Hun sad på det første kontor, og jeg spurgte, om hun kunne kende mig. Det kunne hun ikke. (Mærkeligt efter kun 37 år.. ). Vi fik lavet en aftale til næste dag. Det var SÅ sjovt at mødes med Anni igen og se hendes hjem i Nuuk. Det var én af højdepunkterne på turen. 

Anni foran sit hjem i Nuuk.

Onsdag aften afholdt VNTM gallafest. Vi tog afsted sammen med Gyda og Anders fra Aasiaat og 450 andre. Vi havde en rigtig sjov aften med lækker mad og gode vine og i hyggeligt selskab. Vi skulle tidligt op næste morgen til samling med chefen og de øvrige bestyrere. Det klarede vi også. Over middag trak vi frisk luft på golfbanen. En fin grøn golfbane i Nuuk med 9 huller og en masse vandhuller, hvor det var svært at undgå, at bolden røg i. Torsdag aften var vi i byen og spise, og senere besøgte vi Søren Sømandspræst og Solveig i Nuuk. Det var en rigtig hyggelig aften.

Den sidste dag, fredag, fik vi en fin rundvisning i byen af Allan, som er bestyrer på Sømandshjemmet i Nuuk. Vi så alle hjørner af byen og sluttede i Kulturhuset. Og her mødte vi så én af stamgæsterne fra vores sømandshjem i Sisimiut. Det var et sjovt træf. Vi drak kaffe med Sigurd, og vi nød, at vi havde oceaner af tid til at snakke og lytte til ham. Pudsigt at vi lige skulle mødes der.

Vi kom tilbage til Sisimiut fredag eftermiddag. Fyldte af gode oplevelser. Det var frihed for os at være i Nuuk.

Et par dage før vi tog til Nuuk, besøgte jeg (Jytte) en kvinde her i byen for at lave et interview med hende til et af Sømandsmissionens blade Malik. Valbora er en fantastisk kvinde. Det gjorde stort indtryk på mig at besøge hende og høre om hendes liv. Hun kom på skolehjem her i byen som 8-årig, og kom aldrig hjem og bo igen. Hun er fra en lille bygd, som man sejler til og fra. Valbora mødte sidenhen Toyota-Hans, som hun stadig er gift med.  Måske kan vi linke artiklen, når den bliver udgivet.

Jytte på besøg hos Valbora.

Vi har det godt. Vi nyder, at Simon er her som souschef. Det giver os frihed og luft. Vi nyder at se, at Simon får skabt kontakter i byen, fx med anstalten. I aften tog han sammen med volontørerne ud på anstalten kl. 19.30 for at spille banko med de indsatte. De tog kage med. Vi er ikke i tvivl om, at det vil komme til at betyde rigtig meget for de indsatte, at der kommer nogle udefra og laver nogle aktiviteter med dem. Vores volontører er så fantastiske. De har så meget glæde og begejstring i sig. De synger og danser, og det smitter af på omverdenen. Helt sikkert også på de indsatte.

Vi har i denne uge taget afsked med Regin. Vi har været superglade for Regin, og vi vil savne ham. Vi ønsker ham alt det bedste på hans videre rejse til DK, Sydafrika, Namibia og Australien. Vi regner med at mødes med ham i Aarhus, når vi kommer hjem en tur snart. Han havde ikke plads til al sin bagage i kufferten, så vi har en god anledning til at mødes med ham.

Som vi skrev sidst, har vi fået lov til at få en ekstra volontør herop. Han hedder William og er fra Kolding. Vi glæder os til, at William kommer. Det er lige knap, at vagtplanen kan hænge sammen. Vi har hele september måned manglet vores dagreceptionist. Hun er i Kangerlussuaq, hvor hendes mand arbejder. På sigt flytter de nok dertil permanent, det bliver ikke sjovt for os…

September måned har været præget af, at mange har været på rensdyrjagt. Jagten varer hele august og september måned, men mange venter med at tage på jagt til september måned, hvor dyrene af en eller grund er kommet nærmere byen; dvs. ikke så langt ude i baglandet. Vi har nu ikke set dem. De lokale sejler ud i fjordene og går på jagt derfra. Nogle af vores medarbejdere har også haft ferie/fridage til jagt. Og børnene har jagt-fridage fra skolen. Udover rensdyr, bliver der skudt sneharer og ryper. Preben skal med Jan ud og prøve at skyde på mandag og på jagt i næste weekend.

Vi glæder os til at få lidt luft i arbejdsplanen. Det kommer snart til at ske. Vi når alt det nødvendige. Men det kan være svært at nå lidt ekstra. Men NU er vinduerne pudset, og gardinerne er vasket. Hjemme har vi en anden standard, men huset er heller ikke så stort som her. Pludselig slog det mig, at gardinerne i cafeteriet  ikke var blevet vasket i vores tid.. Det er de nu. Vi synes, vi har mange hængepartier. Men vi når det, vi når.. Og jo, vi når da meget.

Kaffemik - Emilie til højre fyldte 7 år. Hendes mor er fra Filippinerne og hendes far Niels, vores kok, er dansker. 

Sådan kan man også transportere en sæl hjem fra havnen.

Aftensol over Sisimiut.

Vi glæder os til at komme hjem en tur her midt i okt. Vi glæder os til at se vores børn og børnebørn, vores familie og venner. Det er nemt for os at tage af sted. Med 4 gæve volontører og Simon-souschef er det ingen sag. Alle har fået uddelegeret opgaver og ansvar.

Vi ses. Tak for mange hilsener og pakke, søster. Det varmer så meget at høre fra jer.

Kærligste hilsener, tanker og knus fra Preben og Jytte.

Et hjem med mange aktiviteter

Kære familie og venner og alle, der læser med.

Tak for alle hilsener til os. Vi er taknemmelige over, at I fortsat holder kontakten med os, vi kan ikke undvære jer. Vi savner jer, vi forsøger at håndtere hjemveen, ind imellem lykkes det ikke; men det er jo ikke, fordi vi ikke har det godt her. Det er bare fordi, at Aarhus, vores familie og venner betyder så meget for os.

Solen står nu op kl. 7 og går ned kl. 20.  Vi har set nordlys, så fint! Vi har fået noget mere regn, end der plejer at komme her i Sisimiut. Det betyder også, at der i ugens løb igen har ligget sne på fjeldtoppene. Vi nyder de dage, hvor vejret er smukt, og der ingen vind er. De dage, tror vi, vi har flere af, end der er i DK. Vi fik også sne en dag, men den er forsvundet igen.

Sne på fjeldtoppene. Kulturhuset t.v.

Mandag morgen d. 11. september, vågnede vi op til snevejr.

Siden vi skrev på bloggen sidst, har vi været på en dejlig sejltur med Kristina og Jan og drengene til Assaqutaq. Det var en smuk, stille aften, hvor vi hyggede os i båden. Vi havde mad med, som vi nød, da vi kom frem. Kristina og Jan overraskede os ved at have medbragt champagne, som vi skålede i og døbte båden Aviaja med. Båden var forinden navngivet, men vi havde ikke fået drukket champagnen… Vi var på øen, mens solen forsvandt bag fjeldene. Smukt! Kirken var åben, den havde vi ikke tidligere været i. Desuden så vi Saltlageret, en bygning, hvor man vil kunne overnatte, hvis man har lyst til det. Vi vil jo hellere hjem i en varm seng!

Den lille kirke i Assaqutaq.

Endnu engang benytter vi os af den fascinerende hængebro ved Assaqutaq.

Solnedgang set fra saltlageret i den forladte bygd.

Skål for Aviaja.

Solnedgang over havet.

I løbet af ugen havde vi kursus i konferencelokalet. Det giver altid noget ekstra arbejde. Der bliver serveret mad i alle pauser, der luftes ud i konferencelokalet, og der skal laves en masse kaffe. Vores faste receptionist har pt ferie. Hun er væk hele september måned. Louise plejer at sørge for alt omkring kurserne. Én af vores nye volontører er blevet oplært som receptionist. Nathali er dygtig, hun har rigtig meget flair for god service, det er dejligt. I samme uge startede et andet kursus ude i byen, hvortil vi skal sørge for mad 3 gange hver dag i tre uger. Det giver en masse kørsel, det er også sjovt, logistikken skal passe. Nogle dage bliver der lavet om på kursisternes planer. De ringer og beder om at få kaffen, kagen og frugten serveret ved krydstogtskibsterminalen. Da fruen når frem, er der kun instruktørerne tilbage. De vil gerne have kaffe og kage. Men kursisterne.. øh… de er vist gået tilbage til skolen. OK, én kande kaffe bliver efterladt på havnen sammen med 6 stk kager, og resten køres til kursusstedet. Vi er meget omstillingsparate, og vi er meget tålmodige. Det bliver man nødt til at være. Alle er glade.

I slutningen af sidste uge fik vi besøg af chefen og forretningsudvalget (FU) i Sømandsmissionen. De kom torsdag og tog videre nordpå igen lørdag. Vi nyder altid at have gæster hjemmefra. Det betyder meget for os, at vores bagland lytter til os og ser, hvordan vores arbejde er, og hvordan vi har det. Der var heldigvis også tid til at se vores fine by og nogle af de steder, som betyder noget for os. Desværre nåede vi ikke at vise Teleøen frem, da flyet mod nord blev fremskyndet pga. udsigt til storm senere på dagen.

Chefen (Erik) og FU medlemmerne (Erik og Johannes) luftes på kyststien.

Senere på eftermiddagen nåede vi selv ud på øen, i stormvejr. Vi ville se, hvor søkablet kom ind. Det blev der nemlig arbejdet på i sidste uge. Skibet med søkablet nåede frem i onsdags, og der er siden blevet arbejdet på den vigtige sag, så vi til december gerne skulle have et hurtigere netværk.

Kabelskibet er nået til Sisimiut med 1 kilometer i timen.

Nogle dage senere er kablet kommet i land igennem det forberedte hul i klippen.

Vi har igen haft en periode med meget fravær. Det er frustrerende. Til gengæld glæder vi os altid over, når folk banker på og spørger, om de kan få arbejde hos os. Det er sket et par gange, siden I sidst har hørt fra os. For en uge siden kom Malik. Ham kender vi. Han er nevø af vores tidligere kok Peter, som tog ud at sejle. Malik er også kok og har et godt ry i byen. Sidst har han været ansat i Taseralik, kulturhuset. Vi har af og til været forbi og hilst på ham der over en kop kaffe. Da han kom for en uge siden, spurgte vi, hvornår han kunne starte, og det kunne han dagen efter. Og det gjorde han, uden vi havde aftalt løn eller fået underskrift. Det har vi klaret nu, men vi mangler stadig at få hans kontonr.

Ane Marie, en af vores trofaste medarbejdere med ny hue.

Vi har også ansat en ny opvasker. Han bor i Anstalten. Vi så ansættelsen som en døråbner til Anstalten. Vi vil gerne gøre en forskel der. Vi er rigtig glade for vores nye opvasker derfra. Dog krævede det, at han fik tilladelse til udgang. Det har han nu. Han er meget stabil, og for ham betyder det meget at komme her og få noget input i sit liv. Han oplever det som meningsfyldt at arbejde her. Vi ved ikke, hvorfor han er indsat, og det er også lige meget. Vi vil gerne behandle ham med respekt og være med til, at han får en god dag.

Volontør Regin rejser snart. Vi ønsker ham alt det bedste. Vi vil savne ham. De fire piger, vi har fået, er fantastiske. De har så meget energi og er så positive. De synger og danser i køkkenet, mens de står i grillen og laver spareribs. Vi er så heldige, at vi har fået dem her. Birgitte og Rebekka har begge besluttet, at de bliver her til næste sommer, ligesom Nathali og Anne Sofie gør. Vi føler os så heldige. Simon-souschef er pt. hjemme på et kursus i forbindelse med hans Irak-ophold fra februar. Hvad der sker i forhold til souschefstillingen pr. 1. febr., ved vi ikke. Vi venter spændt på at høre nyt.

Aktiviteterne i specielt cafeteriet er øget over tiden. Det betyder selvfølgelig, at der skal laves mere mad og vaskes flere tallerkener af. Der skal købes flere varer og hentes flere paller ved RAL på havnen. Vi synes, vi har nok at se til. Af og til også rigeligt! Vi indgår gerne selv i alle funktioner, og der er noget arbejde, som slider mere på kroppen end andet. Vores hverdag vil hænge noget bedre sammen, hvis vi var en volontør mere. Èn som kan indgå i alle funktioner, og som kan bruges over det hele. En fyr! Det har vi ønsket, og det får vi. Vi forventer, at William kommer i uge 43. Tak ISM, fordi I lytter til os, og fordi I tager os alvorlige.

D. 10.sept. havde vi 29 års bryllupsdag. Det blev ikke fejret, som vi plejer. Vi kunne ikke holde fri den søndag. Det er godt at have noget til gode. Vores søde volontører havde lavet et billede til os, som vi fik i gave. Det var rørende. De siger selv, at de jo er en slags børn for os (plejebørn), så derfor havde de lavet gaven til os. De er fantastiske! Vi tager ud at spise, når vi kommer hjem til Aarhus.

I strikkecaféen kommer der stadig mange. Sidste gang lærte Arnica os at strikke Møbius. En sjov teknik, som skal prøves snart. Vi hygger os på tværs af generationer. Der er kvinder i alle aldre. Kokken gør en dyd ud af at bage en god kage til caféen, måske er det den, der trækker?

I morgen kommer chefen igen, og vi skal lave budget for 2018. Vi glæder os til at få besøg af ham. Vi håber, han kan komme frem. I dag blev flyene aflyst pga. tåge.

I næste uge tager vi til Nuuk. Vi glæder os til at se byen, har ikke været der før. Vi skal med til VNTM, en messe, hvor vi bl.a. skal promovere os overfor rejsebureauer. Håber også der bliver tid til at holde fri og ose og drikke kaffe på café. Vi glæder os til at være sammen med bestyrerne fra de andre sømandshjem. I vil høre mere om den tur i næste blogindlæg.

Sådan forkæler man chefen.

Efterårsfarver på Teleøen.

Ha´ det godt alle. Vi savner jer. Pas på jer selv derhjemme. Vi glæder os til at se jer i oktober.

Kærlige hilsener til jer alle fra

Preben og Jytte.

1 års jubilæum i Sømandsmissionen.

Kære alle, der læser med.

Vi har nu været ansat i Sømandsmissionen i et år. Og hvilket år! Vi har oplevet så meget nyt på alle mulige måder. Vi har mødt så mange nye mennesker både gennem Sømandsmissionen og her i Sisimiut. Vi har lært at gøre værelser rene, så de lever op til reglerne for et 3-stjernet hotel. Vi kan rulle tøj og lave alle former for grillmad. Vi kan betjene kasseapparater og begå os i køkken, cafeteria, opvask og i receptionen. Vi kan bestille sodavand, cigaretter og varer fra Aalborg. Vi kan købe og sælge souvenirs. Vi kan lave vagtplan, madplan og godkende løn. Vi kan give gode tilbud på værelser og mad ud af huset, og vi kan godkende fakturaer. Vi kan modtage gæster, og vi kan tale med gæster. Vi har ansvar for husets tilstand, og vi har lært håndværkerne i byen at kende. Vi kan tælle penge og få regnskaber til at stemme.

En lille oase med Kæruld.

Vi har ikke fortrudt, at vi tog springet. Midt i alt arbejdet, synes vi, det giver mening, at vi er her. Vi møder mange taknemmelige mennesker, der sætter pris på, at vi er her. Vi håber, vi kan holde til at være i Grønland i endnu 2 år. Savnet til Aarhus og familien og vennerne hjemme fylder ind imellem meget. Skype og andre sociale medier kan ikke altid udfylde savnet.

Vi glæder os til at komme hjem en ekstra tur i oktober.

Siden vi skrev på bloggen sidst, er Simon kommet godt i gang som souschef med tiltag, som vi længe har ønsket. Bl.a. har Simon besøgt både Gertrud Rask Minde, som er børnehjemmet og Anstalten, som er fængslet, der ligger i udkanten af byen. Begge steder har man taget imod Sømandshjemmet med åbne arme. Så det er spændende, hvad Simon får sat gang i af aktiviteter der.

At Simon er vores souschef har også bevirket, at vi har haft vores første friweekend, siden vi kom tilbage fra ferie i juni. Og weekenden faldt for en uge siden. Nogle tænker måske, at når vi nu fik en fridag, ville vi sætte os i sofaen og læse en bog. Det kunne vi godt ha gjort. Men vi snørede i stedet skoene fra morgenstunden og cyklede ud til foden af Kællingehætten.

Kællingehætten set fra byen. Den spidse top i midten.

Herfra startede opstigningen af det 784 m høje fjeld. Vejret var fint, og vi havde en rigtig fin tur. I Grønland er vandreture som regel ikke særlig godt afmærkede. Der er højst nogle varder, som man kan have som pejlemærker. Vi kom ikke samme vej op og ned, men op og ned kom vi! Selve hætten var rimelig stejl, men her var der ligesom på Præstefjeldet reb, som vi kunne benytte os af.

Et liv på kanten.

Jytte foran hætten.

View mod nord fra Kællingehætten.

View mod øst.

Sømandshjemmet ligger bag kirken.

Preben på vej mod målet.

 Om aftenen havde vi besøg af Kristina og Jan. Vi havde haft snakket om, at vi skulle ud at sejle, men det nåede vi ikke den weekend.

Vi glæder os meget over vores venskab med Kristina og Jan. For os er de Guds gave til os. Vi deler liv og tro med dem. Vi nyder at have dem som voksenvenner, som vi kan være fortrolige med. Og så nyder vi at dele et glas rødvin med dem!

I ugen op til vores friweekend havde vi travlt. Om tirsdagen havde KNI (Grønlands handelsvirksomhed) kursus i byen. De havde spurgt, om de måtte komme til frokost på Sømandshjemmet. Det måtte de selvfølgelig. De var 89. Kokken lavede frokostbuffet, og vi dækkede op både i konferencelokalet og i cafeteriet. Klokken 12 myldrede det med mennesker overalt, som var det en myretue. Der var afsat 29 minutter til frokostpausen, så kl. 12.40 var alle væk igen, og det store oprydningsarbejde kunne starte.

Frokostbuffeten til KNI.

I mandags fyldte en af byens elektrikere fra Kataaq-El 50 år. Han havde sat byens bolchestribede telt op og bedt hotellet stå for de lune retter, og Sømandshjemmet skulle stå for kaffe/kagebord til 100 mennesker. Simon og vi tog afsted i god tid, fik sat borde op og anrettede alle kagerne. Imens gik Annette fra hotellet og anrettede de lune retter sammen med hendes kok. Det var meget hyggeligt. Selvom vi er konkurrenter, kan vi sagtens arbejde sammen om en fælles sag. Stefan Kataaq havde en god dag, og han var tilfreds med kagerne.

Kagebord til 50 års fødselsdagsfesten.

I onsdags var vi 22 voksne til strikkecafé på Sømandshjemmet. Det var rekord. Rigtig hyggeligt og en masse snak og kaffe. Vores nye volontører er også med. De synes, det er sjovt og hyggeligt. De har alle fået gang i pindene. Desværre er der altid nogle, der må passe cafeteriet, så onsdag-aften-fri må gå på skift. Fra Sygehuset var der særlig mange folk. Nye sygeplejestuderende, ny jordemoder, ny anæstesisygeplejerske og flere læger og sygeplejersker.

Fredag aften var der fodboldlandskamp mellem Danmark og Polen. Vores kok havde sagt, at det nok blev en stille aften i cafeteriet, for byens folk ville være hjemme og se fodbold. Niels fik ikke ret. Vi havde rekordomsætning i vores tid den aften. Vi solgte for mere end 16.000 kr. Udover vores sædvanlige gæster fra byen, kom Profil Rejser med 15 turister, som fik 3-retters middag i konferencen.

Udsigt over byen fra Kællingehætten.

Hele byen set fra toppen.

Kig mod nord på vej ned fra Kællingehætten.

Nogle gange tænker vi, hvad det er, vi vil nå? Vi vil gerne blive ved med at se vores gæster. Vores gæster skal gerne blive ved med at synes, at Sømandshjemmet er et dejligt sted at komme, hvor der er en hyggelig og hjemlig atmosfære.  Cafeteriesalget behøver ikke nødvendigvis at stige yderligere. Vi skal gerne kunne følge med. I næste uge får vi besøg af vores chef. Vi skal nok snakke visioner og økonomi med ham. Erik kommer i selskab med forretningsudvalget fra Sømandsmissionen. Det er altid hyggeligt at få besøg af chefen. Efter planen skal de være her i to dage. Sidst Erik var her, strandede han pga. dårligt vejr. Han er heldigvis god til både at vaske op og rulle tøj! Erik spilder ikke tiden. Midt i måneden skal vi lægge budget for 2018 med ham. Spændende hvilke nye ting, vi skal have gang i. Lige nu er vi ved at være færdige med et kuffertrum, som har været på ønskesedlen længe. Ligeledes har vi gang i underetagen, hvor der er kommet fitnessmaskiner, og hvor vi venter på nye møbler til loungeområdet. Specielt til strandede gæster og gæster, der er i venteposition til skib eller fly, mangler vi et hyggeligt rum.

Toppen af Kællingehætten.

Kuffertrummet blev taget i brug i dag. I går aftes ringede et hold forfrosne kvinder ude fra baglandet. De havde vandret Arctic Circle Trail fra Kangerlussuaq til Sisimiut (160 km). De sidste tre dage var vejret dårligt med megen vind, masser af regn og slud. De var forkomne og trængte til et sted at overnatte, hvor de kunne få varme og mad. Vi havde stort set fuldt hus på hotellet. Alligevel lykkedes det at få de 8 kvinder fra Canada stuvet sammen på 3 værelser. Vi har lige snakket med dem. De skal nu videre med kystskibet Sarfaq Ittuq mod nord. De er taknemmelige over, at det kunne lade sig gøre, at der kunne findes plads til dem. Det betyder selvfølgelig meget for os med disse fine tilkendegivelser. Når vi tænker et døgn tilbage: Rekordsalg i cafeteriet. Profil-rejsende til 3 retters middag. Opringning fra baglandet om 8 personer, vi ikke umiddelbart har plads til. Midt i travlheden skulle et værelse gøres rent. Vi havde travlt, men vores arbejde er godt givet ud, når tingene lykkes og folk er tilfredse.

I eftermiddag var vi på havnen med kage til losserne, som arbejder ved forsyningsskibet, som har lagt til land i dag. Vi forventer at få en masse varer på mandag. Men man kan aldrig vide. I onsdags havde vi kontakt med RAL i Nuuk. Vi havde bestilt og betalt for en masse hotwings og forårsruller til grillen. Men vi havde ikke modtaget varerne. Nåhh forresten…. Det var da vist noget med, at de havde glemt at orientere os om, at varerne ikke var kommet på frost og derfor var gået til. Og de havde da vist glemt at sende en kreditnota… Og for resten havde de da vist ikke fået sendt erstatningsvarer. Jo, det kræver en vis mængde af tålmodighed at samarbejde med RAL. Men som vi tidligere har skrevet. Det er jo ikke losserne på havnen, der har skylden. Så de skal have kage, fordi de knokler så hårdt på alle mulige tider af døgnet.

Et af de 22 krydstogtskibe, som besøgte Sisimiut i august lægger fra land. Dette skib fra Tyskland har plads til 1100 passagerer.

 

Bestyrerparret på toppen!

Solen går ned kl. 20:52 og står op igen kl. 6:17.
Der har været en del dage i denne uge med gråvejr og regn, ret usædvanligt, ifølge de lokale. I dag, søndag, skinner solen igen. Der har været nattefrost og i dag bliver der 4 gr. Myg og flue sæsonen er forbi nu.

Til slut vil vi lige sige tak for mails og hyggelige hilsener. I skal vide, det betyder rigtig meget for os at høre fra jer i vores travle hverdag.

Mange kærlige hilsener og tanker fra Preben og Jytte.