Glædelig jul på årets korteste dag.

Kære familie og venner og alle, som læser med.

I dag stod solen op kl. 11.44 og gik ned igen kl. 13.21. Indrømmet: Vi nåede ikke ud i det tidsrum! Men da klokken var halv 3, og vi var på vej til 10 års jubilæum i Familiecenteret, var der stadig ”lyst”. Helt lyst er der jo ikke, men dunkelt. Da vi gik hjem mod Sømandshjemmet, var det bælgmørkt, og vi kunne ikke forstå, klokken kun var godt fire. Det har været mildt i dag: ca. -6 gr. og kun ganske lidt vind.

En sen solopgang.

Det var dejligt at besøge Familiecenteret, hvor vi flere gange tidligere har været forbi med invitationer til juleaften, mad eller noget andet. Vi mødte bl.a. borgmesteren. Malik spurgte til vores juleaften. Han havde gennem sin hustru hørt, at vi havde købt mange gaver. Vi kunne fortælle ham, at der er 60 tilmeldte. Han roste vores arrangement. Til gengæld roste vi, at Rådhuset nu endelig er under renovering. Det har været tiltrængt længe. Malingen skaller, og vinduerne er utætte. Nu er facaden ved at blive udskiftet, og vinduerne skiftes. Det er et større projekt. De nåede lige at komme godt i gang, da vinteren satte ind!

Testmølle nr. 2 er kommet på plads.

Nu er den sidste julefrokost bragt ud. Det skete mandag. Familiecenteret bestilte 50 couverter, som skulle med postbåden ud til bygden Itilleq, som ligger ca. 40 km syd herfor. I bygden bor der ca. 75 mennesker. Vi leverede maden i 9 varmekasser, som kom med postbåden kl. 9, og kasserne kom retur torsdag. Kokken startede kl. 2 om natten, og én af køkkendamerne kom kl. 4. Jo, alle sejl bliver sat til, når mad skal ud af huset. I ugen før kom der to bestillinger på julebuffeter med kort varsel. Grønlændere planlægger ikke altid så lang tid i forvejen. Den ene indkom kl. 14, og én kom kl. 16. Begge firmaer ønskede maden leveret dagen efter. Det var som om, at det pludseligt gik op for nogen, at nu var det jul, og nu måtte der arrangeres en julefrokost for medarbejderne.

D. 10. holdt vi cafémøde, hvor vi sang julen ind. Både på grønlandsk og på dansk. Og som det er blevet tradition, deltog mandskoret MALIK også. De har deltaget alle tre år, og vi aftalte med dem, at det nu er en tradition, at de deltager. Der var 45 voksne og 3 børn. Det ene af børnene var Milla. Hun og hendes mor troede, det var klippe- og bageaften. Men der var vi ikke nået til endnu. Men det kunne vi selvfølgelig gøre noget ved, og vi fandt glanspapir og saks, og både Milla, hendes mor og alle, der var på Sømandshjemmet, havde en dejlig aften!

Mandskoret Malik synger julen ind for og med os.

Simon med Malikkoret som backup.

Alternativ cafeaften.

Onsdag i samme uge holdt vi årets sidste strikkecafé. Da kokken næste dag hørte, at vi var 26, var hans første tanke, om rugbrødslagkagen slog til. Han kunne beroliges: Alle fik rugbrødslagkage, og der var endda noget i overskud. Det forstod kokken ikke. Han glemmer at tænke på, hvor høj lagkagen er; det er jo ikke fyldet, der bliver sparet på, så når der skæres af en 20 cm høj lagkage, behøver stykket, man skærer, ikke være megatykt. Kokken synes, vi spiser for lidt! Men vi er jo kvinder!Vi holder juleferie i strikkecaféen nu, indtil 9. januar, hvor vi åbner igen.

Kommunen henter sne på Frederik d. IX´s plads og kører den hen på skibakken (Tøsebakken) ved Spejdersøen.

Luciadag var jo noget ganske særligt sidste år, hvor Ane Marie var brud. I år ramte Luciadag Ane Maries hjemmedag, og det kunne der desværre ikke rokkes ved fra bostedets side. Der var derfor ikke optog på Sømandshjemmet, så alles øjne forblev tørre. I modsætning til på Alderdomshjemmet om eftermiddagen, hvor det forlyder, at Simon var brud! Vi har desværre ikke nogen dokumentation, da vi blev hjemme og passede butikken. Også senere på dagen blev der gået Luciaoptog på Familiecenteret, hvor Simon havde sit arrangement i samarbejde med dem og Blå Kors. Måske kan Ane Marie være brud igen på Sømandshjemmet i 2019, hvor dagen må falde på en fredag? I år gik Ane Marie Luciabrud henne på rådhuset. Det har vi set billeder af.

Stamgæsterne har virkelig omsorg for hinanden! En morgen kom Per før kl. 8 for at spørge, om ikke vi kunne sætte flag på bordet, fordi bornholmeren fyldte år. Selvfølgelig kunne vi det, og der blev givet lidt gratis kaffe ved bordet. Bjarne var ikke alt for glad for den megen opmærksomhed, men han blev ikke spurgt 😊.

Niels kok holder lige en pause sammen med Jens Ove ved stambordet.

Der er også en stamgæst, som desværre har været indlagt og været en tur på sygehuset i Nuuk. Det var mere alvorligt. Vi så ham ikke længe, men vi har hele tiden fulgt med i forløbet, fordi stamgæsterne på skift har haft kontakt med ham. Vi har også været omkring hans kone med et par ostemadder. Det er jo svært i sådan en situation, fordi hun ikke lige kan starte bilen og besøge manden på sygehuset. Det kræver en tur med Air Greenland, og det koster..

Dagen efter vores stamgæst, som i tidernes løb har lagt adskillige kroner i Sømandshjemmets kasse, kom tilbage fra Nuuk, var vi på kokkens opfordring omkring ham og konen med en spand gule ærter med flæsk og pølse, fordi kokken vidste, at det var hans livret. Det var mere, end vi vidste.. Konen blev utrolig rørt og vidste slet ikke, hvad hun skulle sige. Det er godt, at vi nogen gange kan gøre en forskel.

Sidste weekend havde vi bage- og klippedag på Sømandshjemmet. Milla og hendes mor kom igen sammen med en hel masse andre. Der var virkelig gang i den. Kokken skulle godt nok bruge køkkenet fra kl. 15, fordi der igen om aftenen var en hel masse julefrokoster ud af huset. Vi fik det arrangeret sådan, at børnene kunne bage i køkkenet fra 2 til 3, og derefter lavede de julepynt resten af eftermiddagen.

Trængsel i køkkenet til bagedagen.

I ugens løb er der også blevet delt en masse julegaver ud på skibene. Vi kan mærke, at det betyder rigtig meget for besætningen. Vi bliver som regel tilbudt enten kaffe eller noget mad, når vi kommer. Og i mange tilfælde får vi rejer med retur. Vi fik en dag 4 kasser á 5 kg skalrejer, og i dag fik Simon 8 kasser, så han måtte hjem og hente bilen, for at få rejerne fragtet hjem.

Vi har også haft travlt med at købe gaver til juleaften. Vi er oppe på 60 tilmeldinger nu og har lukket for flere. Vi fik jo desværre ikke penge fra Nunafonden i år, men til gengæld har vi fået 3000 kr. fra SMF, 1000 kr. fra Stjernen og 7000 kr. fra Masanti (heraf 2000 kr. fra private). Og i dag kom en mand og afleverede en frossen and til vores juleaften, fordi han ikke selv spiser and; og han havde fået den i gave af kommunen 😊. Vi er meget taknemmelige for, hvad vi har fået.

Travlhed i julemors værksted.

Vi skrev en artikel om ”Jul på Sømandshjemmet” til Ugeavisen; dels for at reklamere for arrangementet, dels for at opfordre til sponsorater. Desværre blev artiklen først bragt i den avis, der kom i går… Lidt for sent. Der har været større søgning til vores arrangement i år i forhold til tidligere år. På et tidspunkt spurgte vi kokken: Hvor mange mennesker kan du lave mad til? Hvad har vi i fryseren? Kokkens svar var, om der kom 10 eller 90, det var lige meget for ham. Men vi skal jo lige kunne huse og rumme alle de mennesker, så nu holder vi ved de 60.

Skål og velkommen til de nye bestyrere! Simon og vi glæder os til at møde jer!

I løbet af den sidste uge har ”Vejle” arbejdet hårdt på, at få nye bestyrere på plads til de tre Sømandshjem her i Grønland.  Det har været spændende for os at følge på sidelinjen. Og endelig onsdag faldt det på plads til vores Sømandshjem. Navnene bliver offentliggjort efter nytår. Vi har jo lyst til at ønske de nye hertil et stort tillykke med, at de har valgt at søge jobbet her. Det er det bedste sted, synes vi. Søde mennesker i Sisimiut, dygtige medarbejdere på Sømandshjemmet og smuk, smuk natur omkring os. Vi er taknemmelige for, at nye nu vil tage stafetten efter os. Vi har aldrig fortrudt, at vi tog springet hertil. Det vil blive tre år, som kommer til at stå knivskarpt i vores erindring. Det har været en stor oplevelse, med alt hvad det indeholder.

Nu vil vi lade julefreden sænke sig. Det skriver vi så, efter vi begge lige har været i cafeteriet og hjælpe et par timer pga. en medarbejder, der sov over, og generel travlhed her inden lukketid. Vi solgte i aften for over 13 tusinde kr. Vi lukker i cafeteriet på helligdagene for gæster fra byen. Vi har folk boende på hotellet, og de skal have morgenmad, men ellers holder vi lukket. Det glæder vi os alle til.

Glædelig jul og godt nytår.

Rigtig glædelig jul til jer alle, ønsker vi, samt et velsignet nytår.

Tak for al den gode post, vi modtager. Det luner så meget 😊

Mange kærlige hilsener sender Preben og Jytte.

På vej mod jul.

Kære alle.

Tak for breve, pakker og hilsener fra jer. Det er dejligt, at I ikke har glemt os! Når vi går tur, har vi som regel nøglen til postboxen på posthuset med, det kunne jo være, der var post 😊.

Sol på Præstefjeldet set fra Museet.

I denne tid når solen ikke ned til Sømandshjemmet.

Aftentur efter vi har besøgt julemarkedet i KNI.

Fredslyset kom til Sømandshjemmet d. 27. nov. Jytte fra Teleøen, som er med i ”Skt. Georgs Gildet” havde varslet flammens komme! Historien siger, at Fredslyset er blevet tændt i Fødselsgrotten i Betlehem ved den flamme, som altid brænder der. Og derfra bliver den bragt ud til mange forskellige lande. Fredslyset er uden politisk, religiøs eller anden bagtanke; men en gave, hvor budskabet er: Fred på jorden og en gave, som kan give lys til glæde for andre. Lyset tænder vi med flammen fra olielampen, og lyset står i en lanterne indtil Helligtrekonger 6. jan. Vi forsøger at holde lyset tændt, og vi tænder 1. lys i adventskransen med lyset fra Fredslyset, ligesom folk i byen kan hente lys fra flammen her.

Fredslyset er ankommet. Alle skal se når lyset tændes med flammen fra olielampen.

Søren tænder Fredslyset i lanternen med flammen fra olielampen.

Da vi var på konvent i februar, blev der nedsat nye strategigrupper. Vi er med i hver vores gruppe, og holder skypemøder med vores grupper. Det giver altid nogle udfordringer at få teknikken til at virke, når mange skal holde møde på den måde. Men det er vilkårene, når vi sidder forskellige steder i DK og i Grønland. OG med 4 timers tidsforskydning, bliver der også udfordringer med tidspunktet. Fx skal Preben mødes med sin gruppe på skype mandag morgen kl. 6! Det var jeg ikke gået med til… Efter mødet skal Prebens gruppe spise dejlig frokost på havnen i Aarhus. Preben kan tage sin havregrød i cafeteriet. 😋

I ugen op til 1. søndag i advent havde vi travlt med at gøre hovedrent på Sømandshjemmet. Drengene fik en nattevagt, så de kunne gøre ventilationsanlægget rent. Poser er lynet omkring ventilationsrørene, og engang imellem skal disse poser lynes af og vaskes. Det er svært at få gjort i løbet af dagen, når køkkenet er i brug. Dejligt med et par friske volontører, som er klar på sådan en opgave. Næste dag skinnede pladerne til udsugningsanlægget så meget, at man skulle tro, de havde været i gang med brassoen.

Vinduerne i cafeteriet blev også pudset, og der var gjort klar til at hænge stjerner op, og i receptionen blev håndværkerne stort set færdige med at lægge tæppefliser, så juletræet kunne hentes ind og blive pyntet.

De nye tæppefliser i receptionen og TVstuen. Juletræet er pyntet.

I køkkenet er der blevet produceret honningkager, brunkager, fedtebrød og pebernødder. Her dufter af jul, og julemusikken spiller White Christmas. Der er fortsat travlhed i køkkenet med at producere julefrokoster ud af huset. Udover til sygehuset, bliver der i aften leveret til Lufthavnen.

I går holdt vi vores egen julefrokost for medarbejderne. Vi lukkede cafeteriet kl. 16, og kokken lavede al den mad, vi havde ønsket. Til dessert var der både ris á lá mande og ostebord. Ingen gik sultne hjem. 2 mandler var gemt i risen, og de to heldige var Ane Marie og Preben. Så det var helt, som det skulle være! Vi havde pakkeleg, ligesom vi plejer, og medarbejderne fik deres julekurv incl. den laminerede and, som de kan få byttet til en frossen én af slagsen, og der blev læst personlige julekort op til medarbejderne. Alt sammen traditioner, som vi selv har skabt, og som nu blev udført for sidste gang..  Da vi var nået igennem det planlagte program, havde medarbejderne lyst til at synge grønlandske og danske julesalmer akkompagneret af klaver og guitar. Det var så hyggeligt!

Julefrokost i konferencen. I år var der også cider på bordet :-).

Stoledanseleg arrangeret af volontørerne.

Snydepakke til pakkeleg. Pakken var stor, men indholdet lille.

Siden vi skrev på bloggen sidst, er det juleforberedelserne, der har fyldt mest. D. 30. nov. fik vi svar fra Nunafonden, hvor vi har søgt om penge til juleaften. Desværre fik vi ikke de 15.000 kr., som vi har fået hvert år de seneste mange år til at holde jul for, for dem i byen, som ikke selv har råd til at holde jul. Det var som at få en spand koldt vand i hovedet. Vi synes, det har givet så god mening for os at arrangere juleaften de år, vi har været her. Og det vil vi fortsætte med! Vi har fra Vejle fået at vide, at vi kan holde jul, som vi plejer. Det kunne bare være rart at have en pose penge, hvor der stod ”juleaften” på. Vi har skrevet en artikel til vores ugeavis om ”Juleaften på Sømandshjemmet”. Både for at annoncere for arrangementet, men det kunne jo også være, at en virksomhed får lyst til at sponsorere penge til arrangementet eller gaver til børnene. Ligeledes har vi spurgt i vores bagland, om de kan lave en indsamling.

I fredags var vi rundt i byen med invitationer til juleaften. Kommunens familieafdeling fik en stak, Familiecenteret fik en bunke, og ellers besøgte vi de familier, som tidligere har holdt juleaften her. Flere i byen har ønsket at hjælpe med det praktiske til juleaften, og det er jo også dejligt med ekstra hænder. Nu venter vi på tilmeldinger! Kokken kommer også i år og laver julemaden. Vi har købt ind, så vi også i år kan få både flæskesteg, and og medister. Vi håber ikke, vi sprænger budgettet for 2018!

Budgettet for 2019 er blevet behandlet i bestyrelsen. Desværre fik vi ikke alt, hvad vi havde ønsket. Det er jo heller ikke vores eget hus, alligevel vil vi gerne, at her skal være fint. Vi havde bl.a. ønsket flere trægulve på hotelværelserne, fordi efterspørgslen er der, tror vi. Ligeledes havde vi (jeg) ønsket trægulve på vores kontorer. Måske er jeg bare lidt emsig med hygiejnen? Jeg ved jo, hvad der ligger i sådan et tæppe.. Det kunne være nemt at tænke, at vi skal jo alligevel ikke være her for altid, så det kan være lige meget. Sådan tænker vi ikke. Vi vil gerne give den fuld gas og bevare entusiasmen i den tid, vi har tilbage her. Vi får besøg af bestyrelsen til sommer i forbindelse med 50 års jubilæet, så kan de besøge hinanden på værelserne og se, hvad de foretrækker. Det må være svært at sidde i DK og være en del af en beslutning om noget, man ikke har set.

Vi nåede desværre ikke at bruge de penge, der var afsat i 2018 til vores kundetoiletter og fyret. Vi har rykket og rykket for håndværkere og tilbud. Vi er et sted, hvor der er mangel på håndværkere i forhold til de opgaver, der er i byen, og hvor der er lang skaffetid på forskellige dele. Det er vilkår, vi må leve med. Men det er ikke altid nemt at have tålmodighed til den venten. Men tæppefliserne er lagt, og det er blevet fint. Det glæder vi os over! Og så har vi fået et nyt toilet i lejligheden. Lige siden vi kom, har et nyt toilet været på ønskesedlen, men vi har lagt energien i det øvrige hus. Men nu er toilettet installeret!

Der var én og nu to vindmøller bag dumpen. 

Der bliver leget på Spejdersøen. En snescooter med anhænger samt 4 på snowboard.

I weekenden omkring 1. søndag i advent, havde vi fri. Preben var med Lions Club til julemarked i hallen hele lørdag. Der blev solgt balloner i lange baner, og der var boder med tøj mm. fra byens forretninger. Jytte fra Teleøen havde også en lille stand, hvor der var et fint skilt: Hent flamme fra Fredslyset på Sømandshjemmet. Hun solgte lys og hjemmelavede håndledsvarmere til fordel for Skt. Georgs Gildet. Preben havde travlt og var først hjemme kl. 4 om natten. Om aftenen var der Bingo, og derefter sponsorerede Sømandshjemmet smørrebrød til løverne, som evaluerede arrangementet hos én af de andre løver.

Der var over 500 til julebingo i hallen. 

Jeg havde en stille lørdag, hvor jeg var på besøg hos de forskellige julemarkeder: På Museet, i hallen, i forsamlingshuset og i Taseralik. Til sidstnævnte kom jeg for sent. Boderne var ved at blive pillet ned. Det er hyggeligt at komme rundt og tjekke markederne ud. Det er de samme mennesker, der bakker op, og dem møder man så på skift rundt i byen. I år er byens hovedgade blevet udsmykket med pynt i gadebelysningen. De forretningsdrivende har sponsoreret belysningen, som består af både stjerner og juletræer.

Pynt i lysmasterne.

Juletræet blev tændt 1. søndag i advent. De tidligere år er julemanden kommet ned ad en line fra borgmesterens kontor. Men ikke i år. Han kom med en fin udsmykket brandbil. Med kranen blev han hejst op til juletræets top for at tænde stjernen med et lyssværd, og herefter dryssede han stjernestøv udover træet. Der var korsang, tale ved borgmesteren og slikposer til børnene. Og bagefter blev der serveret æbleskiver og varm chokolade på Sømandshjemmet!

Julemanden på brandbilen.

Lige nu holder vi øje med trawlerne. Hvornår er de i havn for sidste gang inden jul? Vi skal sørge for, at fiskerne og søfolk får deres julegaver, for nu er gaverne kommet, efter vi har efterlyst dem i to uger. Pludselig var de her, og vi kunne indstille eftersøgningen. Nogle søfolk ringer selv og fortæller, at nu sejler de i morgen og kommer ikke i havn før efter jul. For søfolkene gør det en forskel med julegaverne, det er virkelig noget, der betyder meget for dem. Så for os er det en glæde, at vi kan overlevere dem gaverne sammen med lidt småkager og julesangbøger på grønlandsk, engelsk eller dansk.  

Vi har bagt mange kager, men de sønderjyske fedtkager findes kun i butikken.

Vi har lige haft en praktikant fra 8. klasse. Hun hjalp med at pakke gaverne til søfolkene ind. Ellers har hun været med rundt i huset i de forskellige funktioner: Cafeteriet, køkkenet, med praktisk-vagten på havnen efter varer og på indkøb. Hun har hjulpet med rengøring og fik også sat en skabslåge op. Det at arbejde på et Sømandshjem indeholder mange funktioner, og det fik hun set.

Det var vist lidt af det, vi oplever. Vi keder os ikke😊.

I dag står solen op kl. 11:14 og går ned igen kl. 13:40. -14 grader pt.

Fortsat rigtig god adventstid til jer alle. Vi tænker på jer.

Mange kærlige hilsener fra Preben og Jytte.

Banko og nye tæppefliser i Receptionen.

Kære familie og venner.

Allerførst TAK for hilsener, mails og gode ting med posten. Det gør os SÅ godt at høre fra jer. Vi forstår ikke rigtigt, at vi allerede er sidst i november måned og snart skal til at pynte op til jul. Men vi bliver mindet om det, når vi dagligt ser på datoen. Vi har det godt. Vi nyder at tage fat på de hyggelige aktiviteter i denne søde juletid.

Der sker så meget nyt hele tiden her. Vi er lykkelige for, at vi ikke har andet, vi skal tænke på, end Sømandshjemmet. Her er oplevelser til et helt liv.

Solen står lavt. Hvis vi skal se den, må vi gå højere op i byen.

Solen er ikke over horisonten i mange timer. I dag stod den op kl. 10:07 og gik ned igen kl. 14:34. Det er svært for os at blive færdige til at nå ud, inden solen er gået ned igen. Men her er lyst i flere timer pga. sneen. I dag lykkedes det dog at komme en tur op i byen, mens det stadig var lyst, selvom solen var gået ned. Det er jo ”Black Friday” i dag, så vi måtte lige tjekke butikkerne ud, om vi kunne blive fristet af noget, som vi absolut ikke kunne undvære.

   

Det er tøvejr i dag, og vi kan se, at noget af sneen er væk fra fjeldene. Vinteren er ellers kommet tidligt i år, og vi har allerede nu arrangeret flere hundeslædeture. To af vores mest garvede kuske tager på juleferie i DK i en periode, men de kommer tilbage, når de lyse timer vender tilbage.

Vores hus er ved at være gammelt. Snart 50 år. Pludseligt begyndte det at dryppe fra et rør i rengøringsrummet. Røret var isoleret, så vandet dryppede ud flere forskellige steder fra. Vi måtte have fat i smeden. Og mens han var i huset for at reparere røret, begyndte det at dryppe ned fra loftet på én af værelsesgangene. Så måtte han også fikse det. Og for at det ikke er løgn, lå der en sø af vand næste morgen i cafeteriet. Vi var ved at overveje, om alle rørene skulle skiftes ud… Sidstnævnte fandt vi aldrig en forklaring på. Måske har nattevagten væltet en spand vand..??

50 års fødselsdagen skal fejres næste sommer. Datoen er d. 26. juli. Vores Sømandshjem er det ældste af de tre sømandshjem i Grønland. Vi er lige i dag blevet bedt om at reservere 20 værelser til Sømandsmissionens bestyrelse, som kommer herop næste sommer for at fejre fødselsdagen sammen med os og Sisimiut by. Vi glæder os til, de kommer. Det er godt for os, at bestyrelsen bag missionen ved, hvordan vores hverdag heroppe er. Og så skal vi feste med dem.

I byen bliver der snakket om, at vi renoverer meget. Og ja, vi har nået mange ting. Som vi siger: ”Det koster penge at tjene penge.” Siden vi sidst skrev på bloggen, er de sidste to rulleborde til køkkenet kommet. De gamle borde var måske ikke 50 år, men de var gamle og udtjente. Det ene bliver brugt til grillpanden og grillristeren. Det var ikke nemt at holde rent pga. revner mellem stel og bordplade. Det andet bliver brugt til bageartikler. Nu er alle borde i køkkenet i tiptop stand. Vi har to friturer. Den ældste har sat ud flere gange i vores tid. Lige nu venter vi på en dims, som skulle komme med luftpost. Om aftenen kører begge friturer som regel for fuldt blus, så det er frustrerende for grillvagterne kun at kunne køre på halv kraft. Vi har også overvejet, om vi snart må investere i en ny friture, men sådan én koster 22 tusinde, så vi venter lige til næste budgetmøde..

Torsdag gik håndværkerne igang med at lægge nye tæppefliser på i receptionen.

I denne weekend starter vi med at servere julefrokostbuffet lørdag og søndag. Tænk at arbejde et sted, hvor der er julefrokost hver weekend. Det burde få enhver til at søge arbejde på Sømandshjemmet. Vi startede sidste weekend med den første julefrokost ud af huset til RAL (Royal Arctic Line), og vi har foreløbig tre andre julefrokostbestillinger til hhv. Museet, Sygehuset og KNI. Kokken elsker disse projekter. Selv når julefrokosterne falder på hans fridag, kommer han gerne ind og kokkererer. Men udover julefrokosterne leverer vi også meget andet ud af huset. Sidste weekend havde vi fx lørdag 20 kasser mad til INI: Smørrebrød, ostemadder og kager.

Lige pt har vi lidt problemer med RAL/Arctic Import. Alle vores adventsvarer: Lys, servietter, kuvertløbere, servietter mm., som var bestilt rettidigt i forhold til at kunne nå herop til 1. søndag i advent, er blevet et skib forsinket, så det først når herop til 2. søndag i advent.. Ligeledes den røgede bacon, som skulle bruges til æbleflæsk er heller ikke med. Julegaverne til søens folk og fiskerne, som er sendt fra Vejle, og skulle være kommet sidste weekend, er ikke kommet endnu.

I denne uge fik vi at vide, at en af vores paller med varer, stadigvæk stod i Aalborg. I Aalborg mente de, at den stod her i Sisimiut. Vi måtte bede havnekontoret kigge efter en ekstra gang, og det viste sig, at pallen var på lageret her nede på havnen, så det lykkedes alligevel at få disse varer - pyyha.

Tirsdag aften afholdt vi banko. Vi plejer at være i konferencelokalet, fordi der kan sidde ca. 30 derinde, og det har passet med det antal gæster, der tidligere er kommet. I tirsdags blev vi nødt til at være i cafeteriet, fordi der blev holdt møde i konferencen. Vi var ca. 70! Det var helt overvældende. Det var en rigtig hyggelig aften. Det var gratis at være med, men vi tog penge for kaffen og kagen.

Læg mærke til at Ane Marie har fået julehuen på til bankoaften.

Stilhed og koncentration, mens Søren råber numre op.

Lige inden, vi skulle i gang, kom et par søfolk fra Ocean Tiger med 2 kasser skalrejer. Det var en gave til Sømandshjemmet, sagde de. Heldigvis havde de tid til en kop kaffe og et stykke kage, inden banko skulle starte. Næste formiddag kom der 3 søfolk fra Ocean Tiger, som ønskede at deltage i vores formiddagsandagt. Det er dejligt, når vi oplever god kontakt til trawlerne og fiskerne. Det er jo dem, vi primært er her for. Det var jo søfolk, sømandshjemmet blev bygget til i 1969! Inden de sejlede igen onsdag, nåede vi at snakke om, hvornår de kommer her igen. De lagde ikke skjul på, at de sætter pris på julegaverne, som vi plejer at dele ud af på skibene, når de er i havn sidste gang inden jul. Vi håber, at julegaverne når at komme inden d. 11. dec.

Én af vores stamgæster tog afsted i går og kommer ikke i land igen før engang i februar. Én af hans sønner sejler på samme trawler. Onsdag aften spiste hele familien på Sømandshjemmet. Det var dejligt at kunne få ønsket far og søn en god sejlads og en glædelig jul. Vi glæder os over, at Sømandshjemmet bliver brugt af byen til arrangementer som disse. De kunne lige være ved langbordet. Vi ved, at de nyder at komme her, fordi her er plads til børnene også.

Vi har fuldt hus på hotellet. I går rejste gæster fra 20 værelser, og der rykkede gæster ind igen på de samme 20 værelser. Så der var travlhed med rengøringen. Folk skal tjekke ud senest kl. 10, og værelserne skal være klar igen kl. 14 til de nye gæster. I dag var der kun 15 værelser, som skulle rengøres udover de resterende 17 værelser, som skulle soigneres. I går var der så travlt, at vi begge måtte hjælpe til på værelserne. Jeg kan godt lide at gøre rent på værelser. Gæsternes effekter fortæller historier om, hvem der bor der. Nogle er sirlige, andre er rodehoveder; nogle lever sundt, hos andre flyder der med slik og chipsposer. Nogle tørrer bruseren over og reder sengen. Andre gør ikke. Nogle tager selv det værste med børsten i toilettet, andre gør ikke…  Hyggeligt er det altid, når vores gæster lægger en hilsen til os, når de rejser. I går lå der et brev til os, som gjorde os glade og stolte over, at det lykkes at skabe det hjem, vi gerne vil, Sømandshjemmet skal være.

Der er ikke sket noget på kundetoiletterne, siden vi skrev sidst. Håndværkerne venter på noget, som skulle have været med skibet i sidste weekend. Men måske har de heller ikke fået det, de venter på?? MEN i stedet er nogle andre håndværkere gået i gang med at skifte gulvtæppet i receptionsområdet ud med tæppefliser. De roder og larmer noget, men det skal jo være skidt, før det kan blive godt. Det bliver fint!

Vi har også haft håndværker til yderdøren igen. Håndtaget (den elektroniske indmad) blev repareret for over 9 tusinde kroner i maj måned, og nu var den gal igen. Håndtaget hang, og den automatiske dørlås blev ikke slået til om natten. Døren bliver selvfølgelig også brugt meget, men … den skal jo gerne holde mere end et halvt år. Nu er der fikset noget igen, og så håber vi dørhåndtaget holder vores tid ud, eller at håndtaget i hvert fald ikke hænger til jubilæet..

Vi har haft besøg af et cirkus igen. Det plejer at være Arena, der gæster Sisimiut. Denne gang var det et islandsk cirkus, der boede her og som skulle optræde i Taseralik. Vi fik en håndfuld fribilletter. Forestillingen faldt på en friaften, så vi var i cirkus! Det var en rigtig fin oplevelse. Og ekstra sjovt at vi næste morgen igen kunne mødes med artisterne og spise morgenmad sammen med dem i cafeteriet. For cirkusfolket var det også en god oplevelse at være her. Flere af dem havde ikke tidligere været i Grønland, så 9 af dem ville gerne lige nå en tur på hundeslæde, inden de skulle give forestilling om aftenen. Det lykkedes at få det arrangeret med 3 kuske. Og for islændingene var det en uforglemmelig oplevelse.

Diaboloartist i verdensklasse.

Efter forestillingen hoppede Klovnen op til Jonathan, vores volontør.

Nervepirrende balancenummer

Dagen derpå. Cirkusudstyr opmagasineret på kontoret.

Vi havde fri i sidste weekend. Fredag eftermiddag tog vi til åben scene for børn i Taseralik. Alle de børn, der går på Musikskolen, optræder med, hvad de lærer én gang om måneden. De alleryngste havde måske lært at spille fire linier på klaver, og så var det det, de optrådte med, mens de ældre havde lært noget mere. Der var stolthed at spore i alles øjne. Både hos små og store, hos forældre og lærere. Desværre var der snestorm om lørdagen. Så vi kom ikke så mange steder. Vi havde ellers invitationer til et par kaffemikker, men vi blev hjemme, og vi skrev, og vi læste og slappede af. Søndag var vi en tur på løjpen, da var vejret fint igen. Vejret skifter hurtigt her.

"Åben scene" for børn i kulturhuset.

I morgen tager vi til en kaffemik. Kokkens kone fyldte 50 år i denne uge, og det skal fejres i morgen. Det glæder vi os til at være en del af.

Vi håber, I alle har det godt.

Rigtig glædelig advent til jer alle. Næste gang vi skriver, er vi startet på adventstiden.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.

40 ænder på menuen.

Kære familie og venner.

Tillykke med fødselsdagen til alle, der fylder år i november 😊. Tak for alle hilsener til Preben. Simon og Preben fyldte tilsammen 83 år i går. Vores opvasker skulle gætte, hvor gammel Preben blev. 42 år kom det prompte. Hun var ikke i tvivl om, at Simon er den yngste af de to! Preben er jo den yngste af os to, men ikke SÅ ung..

Niels bagte kagemænd til Simon og Preben. Flot tandsæt!

Det er i dag Mortensaften. Der er travlt i køkkenet. Kokken er inde på sin fridag og står med 40 ænder, som rækker til 160 personer. Der er hvide og brune og franske kartofler, sovs og rødkål og ris á lá mande til dessert. Der kommer et selskab på 35 personer, som skal spise i konferencelokalet. Vi har dækket fint op. Desuden har vi en del forudbestillinger på and ud af huset, og vi forventer travlhed i cafeteriet.

Der er fart på i køkkenet Mortensaften.

Hele sidste uge har vi haft kursus i huset, så det har betydet ekstra travlhed med mad og kaffe i kursisternes pauser, udluftning i lokalet, opfyldning af kaffe og isvand mm. Vi vil gerne give kursisterne en god oplevelse af at være her. Og fuldt hus på hotellet. Fredag havde vi også et selskab på 33 i konferencelokalet til aftensmad. Jeg sagde torsdag til Preben, at han måtte undskylde, hvis jeg kom til at glemme hans fødselsdag; det ville ikke være med vilje, men der er bare så mange ting, vi skal forholde os til. Preben sagde, at hvis jeg ikke huskede hans fødselsdag, ville han nok heller ikke selv huske den.. Vi lever i en anden verden her. Ting, som har haft så høj prioritet i Danmark, får en plads længere nede i rækken her.

Nu er vi klar til selskab i konferencelokalet, Mortensaften.

Jeg huskede hans fødselsdag! Og mellem op- og afrydning og opdækning til nye folk, blev der lavet mexicansk mad til om aftenen, og både Simon og Preben blev fejret! Det, som var lidt uheldigt var, at to aftenvagter meldte fra til at komme på arbejde. Til den ene, blev jeg nødt til at sige: Prøv nu lige at mærke godt efter. Kan du ikke nok komme.. Det lykkedes at få vagtplanen til at hænge sammen, indtil en ny sms tikkede ind: Kan desværre ikke komme. Vores tidligere kok, som sejler nu, er i havn. Han blev kontaktet, og han kom 😊. Vi er taknemmelige over, at tingene altid kommer til at hænge sammen, uanset hvor sårbar situationen er.

Vi har lige været til eftermiddagskaffe hos Alf, 4 år. Det var så hyggeligt. Vi kender Alf, fordi hans mor er leder af museet og ofte kommer her. I onsdags, da Alf fyldte år, kom han til frokost på Sømandshjemmet. Han bestilte pommes frites, som han elsker. Og så elsker han biler. Vi havde købt en politibil til ham. Vi er meget taknemmelige over, at vi har lært denne søde familie at kende. Og vi glædes meget over, at de også sætter pris på vores Sømandshjem og deltager i vore søndagssamlinger.

På vej til kaffemik hos Alf.

Vi har det godt. Noget af det, der betyder meget for os, er, hvordan stemningen er på Sømandshjemmet. En god stemning giver os energi. Om morgenen går vi lige en runde og siger godmorgen til de medarbejdere, der er mødt før os. Og så mærker vi stemningen. Hvis den er dårlig, må vi finde årsagen til det og gøre noget ved det. En god stemning betyder meget mere for os, end hvad en kassedifference dagen før betyder. Vi ved godt, at det er vigtigt, at der ikke er kassedifferencer. Men det er jo bare penge…  En morgen sagde receptionisten: Det bliver bedre og bedre: Alle fra hotellet er tjekket ud før 8.15. Dvs. så kunne han komme i gang med at sende regninger ud og gøre sit arbejde. Jeg kunne ikke dy mig: Ja, og alle medarbejdere er mødt til tiden. Det er noget, der betyder meget for mig! Men i bund og grund er det den gode stemning på Sømandshjemmet, der betyder mest. Hvis der er en god stemning, synes folk, her er rart at komme og være. Og de kommer igen!

God stemning i cafeteriet.

Vores mad og kager har også stor værdi i Sisimiut. Kokken fortjener stor ros for al den mad, han laver og alle de kager, han bager. Vi serverer fortsat meget mad her på Sømandshjemmet. Og vi leverer også meget mad ud af huset. Vi fik en sød mail den anden dag fra en virksomhed i byen: ”Kære Sømandshjem, som vi ikke kan undvære😊”. Vi har leveret talrige stykker smørrebrød, franskbrødsmadder og kager til dem. Og ofte har deres kursister spist frokost her. Når vi roser kokken for de store madmængder, han fremtryller, siger han: ”Det er jo det, vi lever af”. Og det er jo rigtigt. Vi kan heller ikke undvære de virksomheder i byen, som bestiller mad hos os.

Sidste weekend havde vi fri. En af de lokale spurgte til, hvor vi skulle hen i vores friweekend. Tjah..? Hvor skal vi tage hen? Der er ikke så mange muligheder. Der er godt nok kommet meget sne, men sneen er endnu ikke fastkørt, og der er risiko for at ramme sten og klippeskær, hvis vi kører på snescooteren nu. Nogle er modige og gør det allerede. Men ikke vi. Det endte dog med, at vi både kom til Tenerife, Norge og Malaga, fordi jeg fik sat de fotos i album, som lå i en bunke fra 2016, og ikke var nået længere. Det blev en hyggelig weekend. Vi var også til en enkel kaffemik i nr. 9. Aima 8 år. Og så nyder vi bare, når vi kan holde fri. Hvile vores hjerner. Søndag aften gik vi, som vi af og til har gjort søndag aften, ned til RAL-skibet med kage. Losserne havde travlt med at losse og laste containere. Så vi stillede blot kagen ind i skuret. Og i går kom den første julefrokostordre netop fra RAL!

Nogle både er endnu ikke kommet op af vandet inden vinteren.

Den 1. november justerede vi en del af cafeteriepriserne. Vi gør det lidt i etaper. Vores gæster skal ikke blive væk pga. priserne. For noget tid siden justerede vi grillmadpriserne. Denne gang var det cigaretter, sodavand og andre ting. Men én ting, rører vi ikke: kaffeprisen. Den koster fortsat 12 kr. Vores stamgæster vil vi ikke genere. Kaffe- og kagetilbuddet har vi justeret fra 20 til 25 kr. Og det måtte vi også høre for en dag, vi var i Brugseni. Vi blev nærmest stoppet af murerne med ”hvad har I tænkt jer”-agtigt. Vi synes nu, det er billigt. (Hvad giver man ikke på en café i Aarhus for kaffe og kage?) Og det, synes mange af vore gæster også, det er. Og murerne kommer her heldigvis stadig!

Formiddagspause på Sømandshjemmet. Solen rækker til de øverste huse.

Grønberg må tage en skammel (Inuit-forlænger) i brug for at kunne nå op i gryden.

Vi har haft besøg af en Blåkors-mand, som gerne vil have noget samarbejde i gang med Simon. Til gengæld vil Blå Kors spytte penge i Simons løn. Det er jo fint nok. For os er det vigtigt, at Simon fortsat har tid til de opgaver, han har fået sat i værk. Og vigtigt er det også, at Simon ikke drukner og fortsat kan aflaste os hver anden weekend. Simon blev præsenteret for forskellige folk i Blå Kors og har mod på noget fællesspisning i Det blå Hus med assistance fra Blå Kors, en frivillig og måske én fra kommunen.

Cafeaften d. 29. oktober. 

Simon fortalte om hans tid i Irak. Der var et pænt fremmøde, ca. 40 mennesker.

Vi har i den forgangne uge afholdt medarbejdermøde. Af programpunkter var det obligatoriske serviceeftersyn, som vi kalder det. Horesta, som én gang i året giver vores hotel stjerner, kræver, at vi én gang om året afholder en servicedag. Det er godt at snakke om, hvad der er god service, og hvad vi forventer af medarbejderne. Dejligt er det også for os at mærke, når medarbejderne viser ejerskab af vores Sømandshjem og gerne vil yde vore gæster en god service. Vi fortalte også om helhedsplanen (Det gule Hus). Vi kan mærke en gejst hos medarbejderne for dette projekt. Og endeligt fik vi fastlagt datoerne for alle juleaktiviteterne på Sømandshjemmet, som I vil høre om senere.

Det gule hus. Med tiden er det planen, at her skal stå en ny værelsesfløj.

Vi fortalte også, at det økonomisk går godt på de grønlandske sømandshjem.Vi fejrede det sammen med medarbejderne ved at skåle i alkoholfri cider. Mest fordi vi gerne ville prøvesmage en alkoholfri drik, som vi tilbyder vore selskaber af spisende gæster. Sømandshjemmet er jo et afholdshotel. Det var en god aften, hvor stemningen var superfin.

Solen står lavt selv midt på dagen.

Solen står i dag op kl. 9.12 og går ned 15.23. Temperaturen ligger på – 11 gr. Sømandshjemmet ligger i et hul, så her skinner solen ikke længere. Men i dag, da vi gik op til Alf, fik vi på et tidspunkt solen i øjnene, det var en god oplevelse. Dagene kortes hurtigt nu. Men luften er tør og klar, og sneen lyser fint op. Og mange aftener glæder vi os over det smukke nordlys.

Vi ønsker jer alle alt det bedste. Tak fordi I følger os. Og tak for hilsener og mails.

Kærligste hilsener, knus og gode tanker fra Preben og Jytte.