Tilbage i Sisimiut

Kære familie og venner.

Tak for tålmodigheden.. Nu er vi tilbage med et nyt blogindlæg.

Tak for sidst til alle jer, vi mødte i DK. Vi nød vores ferie, det var dejligt at se jer!

Vi kom tilbage til Sisimiut d. 12. juni, og sneen er smeltet. Vejret er sommerligt, og vi nyder også her at kunne komme ud i naturen. Men vejret skifter jo meget her.. Dog tror vi, at vi ikke får mere sne før til efteråret.

Nu er sneen omkring Sømandshjemmet smeltet. Præstefjeldet ses i baggrunden.

Udsigten fra vores hemmelige bænk.

Volontørerne havde styret slagets gang på Sømandshjemmet, mens vi var i DK, til topkarakter. Alle medarbejdere bar med, dog slap de ikke for udfordringer.
To gange var vores hus blevet besøgt af uinviterede gæster, som var rendt med pengene fra hhv. receptionskassen og natkassen. Vi har talt med politiet, og sagerne er undersøgt og afsluttet.

To dage efter vi kom tilbage hertil, fik vi besøg af vores kommende chef, Erik. Det er altid dejligt at få besøg fra DK. Vi har fået mange gode snakke med ham, det har været rigtig godt. Erik skulle hjem i mandags, men lige den dag hang der skyer ned over fjeldene ved lufthavnen, og flyene blev aflyst. Først torsdag lykkedes det Erik at komme videre. Og to timer efter han var fløjet, var byen totalt indhyllet i tåge, så han var heldig.
Ikke alle ville måske nyde at have chefen på besøg i halvanden uge? Men vi har hygget os med det. Og Erik går ikke af vejen for at hjælpe til. Han har adskillige gange stået i opvasken, og han har rullet tøj i lange baner. Erik og familien har været bestyrere på Sømandshjemmet engang, så han kender huset, og ved, hvad vi står i af udfordringer.

Den første uge vi var tilbage, havde vi besøg af en rejsegruppe fra DK. Det var hyggeligt. Vi blev bestilt til at vise gruppen rundt på Teleøen, hvor der er 10 "poster" med beskrivelser af oldtidens grave og minder fra 16-1700 tallet. Og noget er over 4000 år gammelt. Vi kender ikke historien så godt, men vi havde dagen i forvejen sammen med Erik fundet de nummererede "poster". Vi nyder, at sneen er væk, og at vi igen kan vandre i dette fine område.

Efter en rundtur på Teleøen med gæsterne fra Felix rejser, vender vi næsen hjem mod Sømandshjemmet.

Krydstogtskibene er begyndt at komme hertil. I den forgangne uge havde vi besøg af Fram fra Tromsø. Gæsterne fra skibet kan man genkende på lang afstand. De går i selvlysende jakker. Der var 174 gæster ombord, også nogle danskere. Vi snakkede med et ægtepar, som begge havde været lærere på et gymnasium i Vejle. Og en af gæsterne viste stolt sin kone rundt på Sømandshjemmet, fordi han havde boet her for 6 år siden. Så bliver vi glade og stolte over "vores sted".

Efter en dag i Sisimiut er der afgang nord på.

D. 21. juni er Grønlands nationaldag. Vi fornemmer, at det nok nærmest er den helligste dag i året. I hvert fald var det bestemt, at vi havde lukket på Sømandshjemmet den dag, så medarbejderne kunne holde fri.
Kokken var som den eneste på arbejde udover os og et par volontører. Han tilberedte smørrebrød til hotellets gæster og til os til frokost. Og til om aftenen forberedte han grillmad og tilbehør, som vi stegte på grill og over bål sammen med gæsterne fra vores hotel. I løbet af dagen foregik der en masse ting rundt i byen. Stor kaffemik i hallen, sejlads med sælfangst, åben scene mm. Der skulle også have været kajaksejlads på Spejdersøen, men det blev aflyst. Mange var klædt i nationaldragter, det var en festlig dag.

Der var aktiviteter, bl.a. åben scene ved Ungdomshuset, på Nationaldagen.

På trods af Nationaldagen holdt vi strikkecafe på Sømandshjemmet kl. 19. En af de trofaste strikkedamer insisterede på at fastholde aftenen, fordi hun så gerne ville give lagkage. Hun rejser snart hjem til DK efter at have arbejdet i Sisimiut i knap 3 år.

Tsunamien nord for Ilulissat har vi ikke været direkte berørt af. Men også her i byen har der været indsamling af tøj og penge til de berørte i bygderne omkring, som er evakueret til Uummannaq. I kirken har der været en mindegudstjeneste, som vi også deltog i. Det var meget rørende. Folk skrev hilsener på papirlapper, som blev læst op i løbet af gudstjenesten. Forskellige kor deltog, der blev tændt lys for ofrene, og "Nærmere Gud til dig" blev sunget på grønlandsk efter prædikenen. Nogle her i byen kender nogle i bygderne, så nogle er mere berørte af situationen end andre. Grønlænderne er meget gavmilde og står sammen i sådanne krisesituationer, og der er samlet millioner af kroner ind.

Den gamle kirke og museet, med den nye kirke i baggrunden.

Der skulle have været afholdt en stor musikfestival i Uummannaq i den kommende uge. Festivallen er pga. tsunamien flyttet hertil Sisimiut. Vi har lige i dag holdt et møde med arrangørerne. Alle de medvirkende 30-40 stk. kommer her til Sømandshjemmet til morgenmad og aftensmad fra søndag til søndag. Så der bliver lidt ekstra mad, der skal laves samt opvask. Ærgerligt at Erik er rejst..
Ekstra mad bliver der også i slutningen af måneden, men det hører I om senere. Det er helt andre antal ekstra kuverter....

Inderhavnen nu uden is.

Spejdersøen nu uden is. Om vinteren er det hovedvej for snescooterne.

I går var det Skt Hans Aften. Vi har været til bål i lystbådehavnen. Hyggeligt, og dejligt vejr. Og et kæmpe bål, som vi sad og iagttog fra en klippesten. Det endte med, at brandvæsenet kom og nedkølede de omkringliggende huse og master med vand. Sådan plejer det vist at være.. Vi mødte nogle af de flinke mennesker fra byen, som vi har lært at kende. Det gør os så godt, når de kommer og gerne vil høre, hvordan vi har det, og hvordan det går på Sømandshjemmet.

Mange mennesker mødte op til Sankt Hans arrangementet i det fine vejr.

Traditionen tro kommer brandvæsnet og nedkøler de omkringstående paller, containere, både. Så får de luftet udstyret.

To af vores ansatte er blevet studenter. Den ene blev kåret som ham, der havde brugt længst tid, nemlig otte år på gymnasiet. Det var en stor sejr for ham torsdag at blive udklækket som student. Han ringede til os fem minutter efter, han var kommet ud og havde fået huen på. Han ville bare sige, at der var kaffemik hos ham og familien fra "nu af". Vi måtte fejre ham. Hans kæreste var ikke helt tilfreds med, at han ikke havde spurgt om fri fra arbejdet hos os om aftenen. Vi gav ham fri og tog selv køkkenvagten. Og Karen blev også student i går. Vi mødte hele skolen fredag i byen, hvor de blev hyldet ved supermarkedet. Glade mennesker. Nogle har kæmpet mere end andre for huen.

For studenterne var der fyrværkeri, sodavand, is m.m. ved supermarkedet Pisiffik. Lidt ærgerligt med midnatssol, når der er fyrværkeri. Til sidst fik de taget et gruppebillede foran forretningen.

Og så... vores skabe. Da vi kom tilbage, var lågerne sat på! Dog er der en sprække i hver side, fordi fodlisten sidder lidt i vejen.... Vi tager en snak med Chano. Vi har for øvrigt lært et nyt ord: Spjældafdeling.... Ved I hvad det er??

I den kommende tid skal vi til at forberede Sommersjov for børnene i Sisimiut. Det får I mere at høre om senere. Vi har været på skolerne i byen med invitationer til børnene. Og vores indbydelse er lagt på forældreintra. Det er vi rigtig glade for, og vi håber, der kommer mange børn til vores sommerarrangementer. Og forhåbentlig kan vi gøre en forskel for områdets børn.

Lørdag efter arbejde snørede vi skoene og begav os på vej på Sømandshjemmets montainbikes ud mod foden af Præstefjeldet, som er ca. 550 m højt. Vi stillede cyklerne ved foden af fjældet og kravlede opad. Det var en rigtig fin tur.
Rigtig mange forskellige blomster og planter kan gro på klipperne, det er imponerende. Vi så også forskellige fugle og mange myg..
Af mennesker mødte vi Bjørg og hendes mand fra Island, som også jævnligt kommer på Sømandshjemmet. Og på vej nedad mødte vi Hans Ulrik. Han var interesseret i at vide, hvem vi var. Og han lovede snart at besøge os på Sømandshjemmet. Han var specielt glad for maden, vi serverer!

Nogle steder er der lidt stejlt opad Præstefjeldet. 

Endelig nåede vi toppen.

Der dukker de smukkeste blomster op af den golde jord på fjeldet.

Sisimiut fylder ikke meget i landskabet.

Nogle bekendte fra byen, som vi mødte, kunne lige tage et billede af os på toppen

Der er en strand ved Sisimiut, og den bliver brugt. Det er mest for vinterbadere.

Vores båd, som vi lige har købt i dag. En Saga 7000 fra 1983 med 77 HK. Fortsættelse følger.

Vi har det godt. Det er godt at være tilbage i Sisimiut igen. Vi synes, vores arbejde på Sømandshjemmet giver så meget mening. Vi møder mange søde mennesker i byen, vi nyder at være her.

Vi glæder os til at få gæster i løbet af sommeren. Her er smukt, og vi har meget natur at byde på.

Vi håber, I alle har det godt i DK. Nyd sommeren. 

Kærlig hilsen Preben og Jytte.

Cafeaften, Horesta klassifikation og besøg af chefen.

Kære familie og venner.

Så kommer der lige en hilsen herfra os igen. Tiden går så hurtigt, at vi knap kan følge med.

Vi oplever meget her på Sømandshjemmet. Vi har fortsat lange arbejdsdage ind imellem pga. arrangementer eller fravær af fast personale. Vi er overbeviste om, at vi skal være her en tid, og derfor kan vi klare det. Vi kan godt være fysisk trætte efter en lang arbejdsdag, men vi oplever heldigvis ikke mental træthed eller udbrændthed. Tak for medleven, mails og gode tanker.

Efter sidste blogindlæg, havde vi om mandagen Caféaften på Sømandshjemmet. Arne og Bodil fra cafeudvalget havde ønsket at høre volontørerne fortælle om deres

Havisen er blæst helt ind til havnen.

Bare flot lys og lidt spejleffekt.

vej her til Sisimiut. Vi hyggede os med kaffe, the, kage og en masser af sang fra Højskolesangbogen. Volontør Simon spillede hyggemusik på klaveret, mens snakken gik under kaffen. Sømandspræsten fik lov at få 5 min. til at fortælle om aktuelle tiltag på Sømandshjemmet. Vi sad glade og var stolte over volontørernes beretninger. Vi føler os meget privilegerede, at vi har så dejlig en volontørflok, som er vores medarbejdere her.

Vi har fået lagt nyt trægulv både i konferencelokalet og i grupperummet i underetagen. Vi er fortsat i gang med at undersøge hvilket materiale, vi skal have på sofaer, stole mm. Vi får fitnessmaskiner, konferencebord med stole og hyggemøbler i underetagen til bl.a. strandede gæster. Det bliver rigtig godt. Selvom det har taget noget tid at overbevise chefen om, at det ville være en god ide med fitnessmaskiner..

Solen står nu op kl. 4.16 og går ned kl. 22.45. Det er blevet tøvejr, og sneen smelter. Vandet løber ned ad vejen som en stor flod. Grøfterne er nu ved at være frie for sne, så foråret er kommet… Snespurven synger fine forårsstrofer, men her er ikke så mange blomster..

Snescooteren er nu blevet flyttet udenfor byen, så vi stadig kan benytte os lidt af den i baglandet, hvor der er masser af sne. Det var et helt projekt at få den flyttet derud. Men det er godt med kvikke volontører. Vores varebil blev bakket ind i en snedrive, og så blev scooteren kørt over plænen og direkte op på ladet. Og så modsat udenfor byen, hvor den er parkeret ved Simons hunde og forhåbentlig står i sikkerhed.

Sådan fik vi scooteren op på bilen, så vi kunne få den udenfor byen, ud til sneen. 

Preben: I onsdags tog jeg og Jan på herre-snescooter tur. Jan som kommer til vores søndagssamling sammen med Kristina og drengene. Der var stille vejr og blå himmel. Først kørte vi ud til udsigten og nød viewet ned over den frosne fjord. Derefter kørte vi ned til fjorden og hen over den, ind i bunden til en kommunal hytte. Så kiggede vi på kortet og blev enige om, at kaffepausen skulle holdes omme i Lille Narsaq, som er et meget flot sted med en hytte, der ligger lige ud til en isfri fjord. Det var en stor oplevelse, da vi kørte op over dalpasset, hvorfra vi først fik udsyn ned over fjorden og bjergene på den anden side. Der skal Jytte med ud engang! Jeg ville ønske, at jeg kunne tage Jer alle med til dette sted. Det ligger ca. 25 kilometers kørsel fra Sisimiut.

Udsigten til kaffepausen.

Storslået stilhed krydret med lidt ørne i det fjerne

Skal vi ikke lige tage et billede mere Jan.

Så er der kaffepause med hindbærsnitter.

På vej op fra fjorden igen.

På vej hjemad med udsigt til skibakken i midten.

Jytte: For en uge siden blev den lille blå kirke fra 1775 genindviet efter en større renovering. Vi troede, det var et åbent arrangement. Vi er jo med, hvor vi kan snige os ind… Der var fin sang ved et børnekor, og så var der talere ved Nationalmuseets direktør Daniel Thorleifsen fra Nuuk, vores egen afgående borgmester Herman og Museets direktør Christine. Undervejs fandt vi ud af, at det var et arrangement for særligt inviterede.. Vi listede ud, inden champagnen blev serveret..

Børnekor indvier den gamle kirke.

Den afgående borgmester holder tale ved indvielsen.

Senere kom direktørens børn og deres far til aftensmad på Sømandshjemmet, og så kunne vi jo sige ”Hej-Hej” igen. Og vi kunne rose børnene for deres smukke sang. Vi bor nabo til Den gamle Kirke og Museet, som den er en del af, så vi vil høste mange gæster, som har været på museet, og som bagefter trænger til en kop kaffe.

Sidste lørdag fik Sømandshjemmet fin reklame i radioen. Vores køkkendame Pauline deltog i en direkte radioquiz. Udover spørgsmålet, hun skulle svare på, og som gav point, blev hun spurgt om, hvad det bedste på Sømandshjemmet var, hvortil hun svarede: Sovsen… Måske var det grunden til, at der om aftenen kom særligt mange gæster.

Vi nyder de lyse aftener. Og vi mærker, at søvnbehovet er aftaget, efter at lyset har fået mere magt. For en uge siden gik vi efter arbejdsophør v. 22-tiden ud på Teleøen og så solen forsvinde bag klipperne. Det var en fin aften. Vi havde en sort plasticsæk med, som vi kunne sidde på på et klippestykke. Der var helt stille, ikke en vind rørte sig, indtil et af forsyningsskibene kom tøffende forbi, mens solen forsvandt. Vi holder meget af disse aftener, og den stilhed her er. Helt unikt.

Aftensol ved 22 tiden ude ved teleøen.

Så er bordene til vaskekøkkenet kommet og monteret. Vi kunne først hente varerne fra skibet tirsdag. Onsdag morgen kom en VVS´er og hjalp med at flytte vasken mm. Det er blevet så fint. Vores industriopvaskemaskine er blevet koblet til varmt vand, så den nu kan vaske op på en tredjedel af den tid, den brugte før. Og bordene er fine uden høje kanter. Det fungerer og er i orden. Der bliver vasket rigtig meget service i løbet af en dag.

Her i Sisimiut er der tradition for ”Sund Maj”. Vi er også på banen. Volontør Louise har vist stort engagement og gjort et flot stykke arbejde. Hun har sammen med kokken lavet madplan for maj. Hver mandag og torsdag laver Louise særlig sund mad, som sælges både til frokost og til aften. Det er et fint supplement til, hvad vi ellers sælger.

Torsdag fik vi besøg af chefen. Han havde desværre glemt rødvinen.. Med sig havde han Lars fra bestyrelsen og en arkitekt fra Randers, som har været med ind over alle Sømandshjem i Grønland i mange år, og han kender hver en krog her.

Rabatten er blød og man risikerer at synke i.

Vi gennemgik blandt andet huset fra A til Z. Og vi vil få en rapport over, hvad der skal renoveres. Til vores egen lejlighed, spurgte vi om et nyt komfur, da det eksisterende er meget gammelt, og lågen kan ikke lukkes. Det er farligt at bede om noget, for inden gæsterne tog afsted i dag, lå der fire arkitekttegnede tegninger over et nyt køkken til vores lejlighed. Vi skal lige sove på det… Vi har garderobeskabet i tankerne, hvor lang tid det har taget.. Det vil nok være nemmere og hurtigere bare at købe et nyt komfur.

Vi sendte chefen og følge afsted med skibet Sarfaq Ittuk i retning mod Aasiaat kl. 21. De vil være fremme i morgen tidlig kl. 8. Håber de kan komme gennem isen. Det har været super hyggeligt at have besøg af dem. Og der har været tid til mange gode snakke.

Vi har blandt andet talt om vores behov for at komme hjem en ekstra gang til efteråret. Det er der heldigvis ingen problemer i. Vi savner at følge vores børn i deres hverdag. Og vi savner vores familie og venner. Vi er rigtig glade for at være her, men vi kan ikke sige os fri af savnet. Så for at vi kan være i det her, må vi hjem en ekstra gang. Line og Tobias venter deres andet barn til maj. Vi vil savne at kunne følge dem tæt. Laura har fået en kæreste. Ham glæder vi os til at møde og lære at kende. Og Kristian er flyttet til T H Gade og arbejder i Ikea. Vi glæder os til at smage hans boller og pizza, som han har sendt fotos af. Vi kan ikke få det hele. Vi har mange, mange fine og gode oplevelser her. Og det vil vi heller ikke undvære.

Vi har i dag haft besøg af Horesta. Vi havde tre stjerner, og vi er atter kvalificeret til tre stjerner i Hotel- og Restaurantafdelingen. Vi var sammen med ham rundt på ledige værelser, hvor han ledte efter støv på meder under senge og over billeder på væggen. Han undersøgte propper i håndvaske og kiggede efter hår i baderumsriste. Ja hold da op, hvor vi lærer mange nye ting og hold da op, alle de mennesker, vi skal forholde os til. Men vi vil ikke undvære det. Det giver sjove og uforglemmelige oplevelser. Og de tre stjerner fik vi!

I den kommende uge har vi fået en ordre på 120 stk. smørrebrød i fem dage. Så udover de mange stykker smørrebrød, der dagligt bliver smurt, skal der smøres 600 stk. Normalt koster et stk. smørrebrød 25 kr. Firmaet, der har bestilt, får lidt rabat…

Vi kommer snart hjem. Det glæder vi os til. Vi har lejet et sommerhus fra d. 20. maj til 3. juni. Adressen er Højbovej 16, Egsmark Strand, Ebeltoft.  Send lige en sms på vores danske mobil, hvis I kommer forbi. Vi er der ikke hele tiden.. Men rigtig dejligt, hvis I kommer. Det vil glæde os!

Solen luner, og vi fik besøg på altanen af Jan og Kristina.

En dejlig mandag eftermiddag.

Mange kærlige hilsener og på gensyn

Preben og Jytte.

Arctic Sounds, GM i snowboard, strandinger, walk-inn closet

Kære venner.

Solen står i dag op kl. 5.16 og går ned kl. 21.49. Her er minus 8 gr. Vindstille og fuld sol lige nu. 

Så er der igen gået 14 dage, siden I sidst hørte fra os her i Sisimiut.

Tiden flyver afsted. Vi har nok at se til og trives med de opgaver, vi står i. Vi øver os fortsat i at holde en fridag. Vi er nok nået dertil, at vi om lørdagen for det meste lukker øjnene for de opgaver, vi kunne tage os af og lader være med at åbne computeren. Vi fortæller til vores medarbejdere, at i dag, lørdag, holder vi fri. 

Udover generel travlhed har vi været udfordret med sygdom i medarbejderflokken. Bl.a. har vores aftenreceptionist været sygemeldt i tre uger. Vi har fået hjælp fra en tidligere volontør, som nu studerer i byen og fra vores anden aftenreceptionist, som har taget mange ekstra vagter.

Vores ene nattevagt som arbejder hveranden uge, har haft udfordringer på hjemmefronten. De blev nu for store, til at han kan få en hverdag med nattevagter til at fungere, så han valgte i går at sige op her. Vi vil gerne bakke ham op i, at familielivet skal kunne fungere. Han har været glad for at arbejde her. Vi sagde, at vi selvfølgelig håber, at han fortsat vil komme og spise her med familien. Der gik 4 timer, så tikkede en sms ind: Vi er her nu! Vi havde ellers lige sat os, men selvfølgelig måtte vi ned i cafeteriet og hilse på dem alle..

Inderhavnen er fortsat frosset til. Men isen er nu så tynd, at vi ikke kan gå på den.

Fin aftenhimmel, hvor månen også er stået op og er fuld.

På sidste blog skrev vi om, at der i byen var kommunalvalg med valg af ny borgmester. Det som så skete få dage efter, var, at partilederne en formiddag kom og spurgte, om de måtte låne vores kursuslokale. Og så skete det: Det var her på Sømandshjemmet, at de fordelte posterne incl. borgmesterposten og lavede den næste 4 års forretningsaftale. Vi synes, det er lidt sjovt, at det var her, det skete!

I ugen efter Arctic Circle Race havde vi fortsat nogle travle aftener i cafeteriet. Her i Sisimiut var der Arctic Sounds, som er en årlig musikfestival. Der er musikanter fra Grønland, Island, Færøerne, Sverige, Norge, Finland, Danmark og De baltiske lande. Der er koncerter mange steder i byen. Vi blev spurgt, om vi ville sponsorere noget mad. Selvfølgelig. Tirsdag aften inviterede Sømandshjemmet på dagens ret til 60 musikanter. Vi havde godt nok kursus i konferencelokalet den uge. Men kursisterne måtte pakke alle deres sager væk, så vi kunne dække op til en masse musikanter. Aftenen efter kom de igen, dog for egen regning.... Det var festligt. Som tak for sponsoratet, kom to danske musikere Marie og Mads Palmesøndag og gav en fin cafekoncert her på Sømandshjemmet.

I hverdagene op til Påskeugen blev Musikfestivallen afløst af Grønlandsmesterskaberne i Snowboard og freestyle på ski for børn og unge her i Sisimiut. Også dette arrangement blev vi involveret i.. To minutter i lukketid for aftensmaden kom der en bestilling på 24 grill-menuer. Vores medarbejdere er superseje. Og på 22 minutter var der serveret... SÅDAN!!

Volontør Jens er boss for servering af 24 grillmenuer på 22 minutter!

 Som vi skrev sidst, valgte vi at holde åbent i Påsken. Vi havde gæster på hotellet. Det var lige før, at vi havde rigtig mange gæster på hotellet. Vejret var dårligt op til påske, og vi havde mange strandinger. Nogle var ved at gå i panik. De skulle hjem og passe et arbejde og kunne ikke komme herfra. Men det lykkedes for Air Greenland at finde små huller i skyerne, så alle kom afsted senest Skærtorsdag. Det betød igen igen rigtig meget vasketøj fra hotelværelserne. Torsdag blev der vasket og rullet 42 sæt sengetøj og ligeså mange sæt håndklæder blev sendt gennem vaskemaskiner og tørretumbler.

Vi havde personale på arbejde alle dage. Men dagreceptionisten og stuepigen fik fri. Volontørerne havde også fri to og to i tre dage. Men desværre var vejret ikke egnet til længere ture. Vi havde håbet for volontørerne, at de kunne være kommet ud i en hytte eller på længere udflugter.  Men vejret tillod det ikke.

Vores fridag lå om lørdagen, og det viste sig, at det blev den bedste dag.
Vi tog på snescooteren ud i baglandet, ud til Udsigten og videre ud på Førstefjorden. Vi havde en rigtig fin tur med masser af vind i håret og luft under vingerne. Vi havde madpakke og kaffe med og hyggede os meget.
På vejen tilbage gjorde vi holdt ved Solbakken, hvor vi var tilskuere til GM i Snowboard og Feestyle på ski. De var virkelig dygtige de unge mennesker.

Jytte undersøger toiletbygningen ved Udsigten.

Udsigten udover Førstefjorden fra Udsigten.

Ved Udsigten er vi de eneste der er her i denne store natur. Og der er helt stille Mens vi bestiger et fjeld, kommer en hundslæde forbi.

Førstefjorden er som én stor motorvej at drøne på.

Vi er nok ikke de smukkeste i dette outfit, Men vi elsker det!

Ved Solbakken på vej tilbage fra Førstefjorden. Vi er tilskuere til GM i Snowboard.

Aftenstemning. Påskelørdag kl. 22:45

Påskedag høres pludselig skønsang fra Cafeteriet. Et kor øver sig her, inden de skal medvirke ved gudstjenesten lidt senere.

Vi har mange bolde i luften.
Noget af det vi har arbejdet med er tilbud om pension til vores medarbejdere. Umiddelbart kan det måske lyde som en nem sag. Men det tager tid at forklare den enkelte medarbejder, hvad det handler om. Vi skal selv forstå, hvad det handler om. Vi skal kende reglerne og kunne informere den enkelte, så de forstår det.

Cafeteriepriserne skal reguleres engang imellem. Og det er der tid for nu. Det er ikke kun kasseapparaterne, der skal omprogrammeres. Vi har også flere digitale skærme, hvor filmene skal ændres.

Desuden er vi i gang med at renovere et rum i kælderen. Vi vil gerne kunne tilbyde vores strandede gæster og kursusgæster samt hotelgæster i det hele taget bedre rammer. Derfor er vi i gang med at finde møbler og andet udstyr til dette rum. Bare det at bestemme farver til betræk, skillevægge, reoler mv. kan tage lang tid..  Men det bliver et godt rum, tror vi.

Og så er det begyndt at tø. Det betød, at vi i går opdagede, at det pludseligt dryppede et sted, hvor det helst ikke skulle dryppe. Så måtte vi tilkalde hjælp...

Og så er der fyret... Nogen gange lyder det, som om, det skyder med porcelæn. Smeden har været; men han må vist tilkaldes igen....

Vi nyder alle vores gæster. I går hilste vi på Oline og hendes mand. Oline har været præst her i Sisimiut. Nu er hun præst for grønlændere i Danmark og bor i Aalborg. Hun har stadigt et hus i Sisimiut og kender mange mennesker her i byen. Det kunne vi se, da hun var her til kaffe. Alle ville hilse på hende.

Alle vores mange gæster giver os rigtig meget arbejde i køkkenet, i cafeteriet og i opvasken. Det har betydet, at vi igen har måttet ansætte en opvasker i spidsbelastninger. Vi kan ikke selv nå det.
Opvaskerummet, som også er en af vores vigtige arbejdsstationer, får snart et løft. Vi får udskiftet borde og vask. Det glæder vi os til. Det var allerede bestemt, inden vi kom, så dejligt, når vi kan sætte flueben der.

Denne dag er vi på havnen for at vinke farvel til forsyningsskibet, som vi er så afhængig af her på Sømandshjemmet.

Og så kommer den: Garderobeskabe-føljetonen:

Chano kom en dag.... Nu havde han fundet ud af, at den indmad, som de skulle bestille hjem til vores skabe, ville være for dyb i forhold til der, hvor lågerne skulle sidde... Han havde fået en idé: at Nugga i stedet selv kunne bygge indmaden, altså skræddersy hylderne til skabet og så sætte lågerne på bagefter. Fint med os. Vi skal jo bare have noget, vi kan lægge vores tøj på plads i og gerne med låger, så vi kan "gemme det".. 

Og så gik der ikke så lang tid, inden der blevet taget mange mål og der blev tegnet og regnet...

Og NU for få dage siden, var hylderne færdige. Vi havde kun et enkelt spørgsmål...Bøjlestangen?? Desværre havde Stark ikke en bøjlestang. MEN... så skete underet: I stedet for en bøjlestang brugte lærlingen da bare en hydraulikstang fra en gravmaskine!!!! For gravkøer har man nok af her i Sisimiut. Nugga kunne også fortælle, at nu var skinnerne til lågerne kommet. Vi så straks et færdigt skab for os, lige indtil Chano kom og sagde, at de skinner, der var båret op i vores lejlighed ikke var hertil, men til noget i deres firma... OK. Og Chanos afsluttende spørgsmål var så: Hvad med lågerne, skal vi tage dem med, indtil jeres skinner kommer, hvortil vi måtte svare: Nej lad endelig lågerne stå her, indtil vores skinner kommer....

NU har vi fået et Walk-inn-closet.

Marie og Mads fra Aalborg giver hyggelig cafekoncert på Sømandshjemmet Palmesøndag. Vores del i Arctic Sounds i Sisimiut.

Nej, vi mangler ikke noget, udover skinnerne til vores skabslåger. Men vi savner vores børn, familie og venner. Vi glæder os til at komme hjem på sommerferie.
Vi har lejet et sommerhus på Mols og håber, at mange af jer vil besøge os der, for det er svært for os at nå rundt til jer alle. Vi skriver adressen næste gang.

Mange kærlige hilsener og TAK for mails og hilsener.
Jytte og Preben.

Volontørtræf og Arctic Circle Race

Kære alle, der læser med.

Rigtig glædelig påske til Jer alle. Her på Sømandshjemmet har vi valgt at holde åben i påsken. Vi har gæster boende, så der skal alligevel laves mad. Vi er spændte på hvor mange gæster der kommer i cafeteriet i påskedagene.

Tak for hilsener, breve og pakker til min fødselsdag. TAK for alle gode tanker. Det betyder SÅ meget for os.

Nu er det på tide, at I hører nyt fra os. 

Vi har haft nok at gøre de sidste 14 dage. Vi har også tænkt, hvad laver vi her? Mange ting ville være nemmere og mere ukomplicerede derhjemme. Men vi ER her, og det er ikke en drøm, vi vågner op fra!

Vi gør vores bedste til,  at tingene skal glide bedst muligt. Vi synes, vi får kræfterne til de udfordringer, vi har. Vi er omgivet af søde mennesker, både volontørerne, de lokalansatte, folk fra byen og mange, mange søde og taknemlige gæster på Sømandshjemmet. Men aldrig i vores liv har vi arbejdet så meget. Vi øver os i at holde en fridag.

Sømandshjemmet i vinterdragt.

Her er så smukt, og det er noget af det, der giver os energi. Det er stadig vinter efter danske forhold. Men i dag er temperaturen helt oppe på minus 8 grader, og altanen er ryddet for sne for tredje gang, for at vi kan sidde derude og sole os lidt.

Kystvejen. Man kan ane autoværnet under sneen.

Det betyder meget for os at komme ud og gå en tur. Nogen gange er vi fristede til at smide os på sofaen efter en travl dag, men vi ved, at det gør os godt at trække i støvlerne og overtræksbukserne og komme afsted.

Tjah, hvad skal man sige. Det er bare smukt.

Solen står op kl. 6.15 og går ned kl. 21. Rigtig mange lyse timer, som vi nyder rigtig meget.

Besøg af volontørerne fra Nuuk og Aasiaat.

D. 28.-31. marts blev der afholdt volontørtræf her på Sømandshjemmet. Vi fik besøg af volontørerne fra Aasiaat og Nuuk. Sømandspræsteparret fra Nuuk Søren og Solvej  og Nicolaj Wibe fra DK var også med. Det var rigtig hyggeligt. Vi havde arrangeret ture på snescootere og med hundeslæder. Desuden var der tid til bibeltimer, konkurrencer, gåture i byen og skiture i baglandet. Den sidste aften holdt Nicolaj Wibe en dansk gudstjeneste som optakt til påsken. Det var en fin oplevelse.

Volontørerne dyster om, hvem der kan rede en seng hurtigst og pænest.

Vores General Nicolaj Wibe.

D. 31. marts-2. april var der Arctic Circle Race (ACR) her i Sisimiuts bagland. Det er vist verdens hårdeste skiløb. 160 km med rigtig mange højdemeter. Mange nationer deltager. Sømandshjemmet var også sponsor til arrangementet, og det betød, at vi fik en fribillet til Simon, som så sparede 4000 kr....

Arctic Circle Race går snart i gang fra Spejdersøen.

Hele byen kommer for at se, når løberne sendes afsted.

Vores egen volontør Simon er ved at være klar til start på ACR.

Så går starten.

Om lørdagen dvs. 2. dag for løberne, tog vi en tur på snescooteren ud til campen for at se til skiløberne. Vi er meget taknemlige for, at vi har scooteren. Den giver os en frihed til at få luft både under vingerne og i håret!

Det tog næsten en time at nå ud til campen. Men det var det hele værd. Vi var rundt at kigge i lejren. Simon var kommet godt i mål. Han var lige færdig med at spise chili con carne, som han havde med fra Sømandshjemmet. Vi havde mørk chokolade med til hans dessert. Vi mødte også Andreas, som er en god ven af huset. Han havde klaret sig rigtig flot. Han fik også chokolade. Der var en rigtig hyggelig stemning i teltet. Det mindede os mest om stemningen ved DHL stafet. Mange glade mennesker, som hyggede sig med mad og drikke ved lange træborde i teltet. Og én sad og spillede guitar. Hyggeligt. Der var også nogle, der var skuffede. Nogle som var udgået pga tidsgrænsen. Det var ikke sjovt. Vi mødte mange fra byen, vi kender, som også var taget ud i campen for at være en del af arrangementet og stemningen.

Snescootertræf  i ACR campen ca. 16 km fra byen.

Deltagerne hygger sig efter lørdagens strabadser.

Eftermiddagssol over campen.

Mållinjen ude ved campen. Læg mærke til Sømandshjemmenes banner.

Det er her, deltagerne sover under løbet. Nattesøvnen afhænger af soveposens kvalitet og hvor tæt, man ligger. Nogle fryser, andre sveder.

Simon og Andreas efter de er kommet i mål søndag.

Søndag var vi ude og tage imod løberne, da de kom i mål v. Spejdersøen. Dvs. både Andreas og Simon var kommet i mål, da vi nåede frem. De er så seje! Vi fik Simon med hjem til noget mad, et bad og hvile.

Det er vist det, man kalder en Bi-sol. Der var en Halo rundt om solen pga iskrystaller i luften.

ACR sluttede søndag, men gallafesten for deltagere, sponsorer, frivillige med flere blev først holdt mandag. Sømandshjemmet var blevet spurgt, om vi kunne lave 460 kuverter af rensdyr, moskus, flødekartofler og grønt samt kager til dessert til festen. Det havde vi (kokken) sagt ja til. Om søndagen blev vi spurgt, om vi kunne opgradere til 520 kuverter? Det sagde vi (kokken) ja til....

Mandag morgen mødte kokken ind kl. 3 for at starte på stegningen af alle de mange køller. 140 kg.

Der var travlhed i køkkenet hele dagen. Og godt det ikke var den dag, ventilationen gik i stykker. Vi har selv en del termokasser. Men ikke nok. Vi måtte låne både i Brugsen og i Kulturhuset. 

Moskus- og rensdyrkøller i lange baner.

Mad ud af huset til ACR gallafesten.

Kl. 17 trillede vi stille og roligt afsted mod hallen, hvor festen skulle holdes. Vi ville nødigt tabe en kasse på vejen.... Og så hjem og trække i kjolen og sætte håret. Vi havde fået invitation til festen, fordi vi sponsorerede til ACR.
Vi blev henvist til særskilt bord for sponsorer. Havde ellers tænkt, vi ville sidde nederst til bords mest pga. musikkens decibel. Vi sad overfor en yngre fyr, som havde ansvar for ACR´s rute. Han havde været på kurser flere gange i Norge for at lære om terræn og højdemeter.
Ved bordet bagved sad en dansker, som var med til festen, fordi hun under løbet havde ansvar for tidstagningen. Hun havde mand og barn med fra Aalborg. Og så sad vi sammen med Jan Z, som er en af "løverne". Nå ja, så var der også ægtefællen til indehaveren af Qiviut. Han roste maden til skyerne. Han vidste godt, at det ikke var nemt at lave så velsmagende mad til så mange.
Vi fik også en snak med en fra Siumut, partiet, som har borgmesterposten. Der skulle være valg om tirsdagen. Han sagde, at hvis vi ikke vidste, hvem vi skulle stemme på, syntes han, vi skulle stemme på ham! OK.
Vi havde hverken penge eller dankort med til gallafesten. Men det var heller ikke nødvendigt. Der blev serveret både rødvin og hvidvin for sponsorer. Vi følte os som meget, meget vigtige personer.
Efter middagen var der forskellige indslag.
En grønlandsk familie viste deres nationaldragter frem.
Der var modeopvisning fra Qiviut, hvor bl.a. Magdalena fra strikkeklubben gik catwalk.
Og så var der trommedans. De var malede i ansigter og havde troldeudklædning på, så de så nærmest farlige ud.
Senere var der præmieoverrækkelser både til udøvere og til frivillige, som blev kårede af forskellige grunde.

Kulturelle indslag til festen

Her er det trommedans.

Tirsdag var der kommunalvalg i Sisimiut. Prebber indtog sin havregrød i fint selskab med Siumutpartiet, som havde valgt at holde morgenmøde med brunch på Sømandshjemmet. Så pludselig sad vi der i selskab med alle de kommende borgmesterkandidater. Det var rigtig hyggeligt, og vi havde besluttet, at selvom vi ikke har kunnet finde noget valgmateriale på dansk, ville vi stemme. Vi havde forhørt os lidt fra lokale, hvad de opstillede kandidater stod for.

Om eftermiddagen gik vi til Taseralik og satte et kryds. Vi havde ikke fået noget valgkort, men skulle blot opgive vores fødselsdato og vise noget legitimation. Vi hyggede os med en Chai Latte på cafeen.

Onsdag morgen kom de så igen, Siumutterne... Jeg spurgte til, hvem den nye borgmester var blevet. Det var ikke afgjort endnu. Men Erik Jensen, som jeg talte med, regnede med en viceborgmesterpost. Jeg ønskede tillykke med det!

Om eftermiddagen kom "murerne" til kaffe. Én af dem sagde, at jeg skulle sige tillykke til "ham med brillerne". Jeg troede han havde fødselsdag... havde fået barn....   Nej, hans bror var blevet borgmester! Og to dage efter kom han så, den nye borgmester for at spise på Sømandshjemmet.

I løbet af ugen har vi også haft dejligt besøg af Lene og Carl og deres to tvillingedrenge. Vi lærte Carl at kende, da han gik i vores køkken og rodede med den nye ovn. En sød familie. Carl har lige været til sin fars begravelse i DK. Det var hårdt for ham at tømme sin fars hus, som han ikke har set i mange år. Men for Carl havde det været af utrolig stor værdi, at han i denne anledning havde mødt halvsøskende, som han aldrig tidligere havde set. Disse hyggelige besøg og små snakke er også en stor del af vores hverdag her. Vi oplever, at mange af vores gæster kan lide at komme her, og at de sætter pris på, at vi har tid til at lytte til dem.

Sådan ser vi ud nu.

Til slut en efterlysning: Da vi havde besøg af Nicolaj fra DK, havde han en hilsen med fra én, som skulle til Nuuk og arbejde, og som senere vil tage båden hertil. Ved nogen, hvem det er? Jeg har spurgt forskellige, men ikke fundet ud af, hvem det er.

Vi har lige haft besøg af en anæstesiolog, som tidligere har arbejdet på Skejby, og med hvem jeg havde fælles bekendte. Det var  sjovt. Håber at flere får lyst og har mod på måneders vikariater langs kysten. I er velkomne til at bo her.

Mange gode tanker til jer, der læser med.

Kærlig hilsen Jytte og Preben.