Arctic Sounds, GM i snowboard, strandinger, walk-inn closet

Kære venner.

Solen står i dag op kl. 5.16 og går ned kl. 21.49. Her er minus 8 gr. Vindstille og fuld sol lige nu. 

Så er der igen gået 14 dage, siden I sidst hørte fra os her i Sisimiut.

Tiden flyver afsted. Vi har nok at se til og trives med de opgaver, vi står i. Vi øver os fortsat i at holde en fridag. Vi er nok nået dertil, at vi om lørdagen for det meste lukker øjnene for de opgaver, vi kunne tage os af og lader være med at åbne computeren. Vi fortæller til vores medarbejdere, at i dag, lørdag, holder vi fri. 

Udover generel travlhed har vi været udfordret med sygdom i medarbejderflokken. Bl.a. har vores aftenreceptionist været sygemeldt i tre uger. Vi har fået hjælp fra en tidligere volontør, som nu studerer i byen og fra vores anden aftenreceptionist, som har taget mange ekstra vagter.

Vores ene nattevagt som arbejder hveranden uge, har haft udfordringer på hjemmefronten. De blev nu for store, til at han kan få en hverdag med nattevagter til at fungere, så han valgte i går at sige op her. Vi vil gerne bakke ham op i, at familielivet skal kunne fungere. Han har været glad for at arbejde her. Vi sagde, at vi selvfølgelig håber, at han fortsat vil komme og spise her med familien. Der gik 4 timer, så tikkede en sms ind: Vi er her nu! Vi havde ellers lige sat os, men selvfølgelig måtte vi ned i cafeteriet og hilse på dem alle..

Inderhavnen er fortsat frosset til. Men isen er nu så tynd, at vi ikke kan gå på den.

Fin aftenhimmel, hvor månen også er stået op og er fuld.

På sidste blog skrev vi om, at der i byen var kommunalvalg med valg af ny borgmester. Det som så skete få dage efter, var, at partilederne en formiddag kom og spurgte, om de måtte låne vores kursuslokale. Og så skete det: Det var her på Sømandshjemmet, at de fordelte posterne incl. borgmesterposten og lavede den næste 4 års forretningsaftale. Vi synes, det er lidt sjovt, at det var her, det skete!

I ugen efter Arctic Circle Race havde vi fortsat nogle travle aftener i cafeteriet. Her i Sisimiut var der Arctic Sounds, som er en årlig musikfestival. Der er musikanter fra Grønland, Island, Færøerne, Sverige, Norge, Finland, Danmark og De baltiske lande. Der er koncerter mange steder i byen. Vi blev spurgt, om vi ville sponsorere noget mad. Selvfølgelig. Tirsdag aften inviterede Sømandshjemmet på dagens ret til 60 musikanter. Vi havde godt nok kursus i konferencelokalet den uge. Men kursisterne måtte pakke alle deres sager væk, så vi kunne dække op til en masse musikanter. Aftenen efter kom de igen, dog for egen regning.... Det var festligt. Som tak for sponsoratet, kom to danske musikere Marie og Mads Palmesøndag og gav en fin cafekoncert her på Sømandshjemmet.

I hverdagene op til Påskeugen blev Musikfestivallen afløst af Grønlandsmesterskaberne i Snowboard og freestyle på ski for børn og unge her i Sisimiut. Også dette arrangement blev vi involveret i.. To minutter i lukketid for aftensmaden kom der en bestilling på 24 grill-menuer. Vores medarbejdere er superseje. Og på 22 minutter var der serveret... SÅDAN!!

Volontør Jens er boss for servering af 24 grillmenuer på 22 minutter!

 Som vi skrev sidst, valgte vi at holde åbent i Påsken. Vi havde gæster på hotellet. Det var lige før, at vi havde rigtig mange gæster på hotellet. Vejret var dårligt op til påske, og vi havde mange strandinger. Nogle var ved at gå i panik. De skulle hjem og passe et arbejde og kunne ikke komme herfra. Men det lykkedes for Air Greenland at finde små huller i skyerne, så alle kom afsted senest Skærtorsdag. Det betød igen igen rigtig meget vasketøj fra hotelværelserne. Torsdag blev der vasket og rullet 42 sæt sengetøj og ligeså mange sæt håndklæder blev sendt gennem vaskemaskiner og tørretumbler.

Vi havde personale på arbejde alle dage. Men dagreceptionisten og stuepigen fik fri. Volontørerne havde også fri to og to i tre dage. Men desværre var vejret ikke egnet til længere ture. Vi havde håbet for volontørerne, at de kunne være kommet ud i en hytte eller på længere udflugter.  Men vejret tillod det ikke.

Vores fridag lå om lørdagen, og det viste sig, at det blev den bedste dag.
Vi tog på snescooteren ud i baglandet, ud til Udsigten og videre ud på Førstefjorden. Vi havde en rigtig fin tur med masser af vind i håret og luft under vingerne. Vi havde madpakke og kaffe med og hyggede os meget.
På vejen tilbage gjorde vi holdt ved Solbakken, hvor vi var tilskuere til GM i Snowboard og Feestyle på ski. De var virkelig dygtige de unge mennesker.

Jytte undersøger toiletbygningen ved Udsigten.

Udsigten udover Førstefjorden fra Udsigten.

Ved Udsigten er vi de eneste der er her i denne store natur. Og der er helt stille Mens vi bestiger et fjeld, kommer en hundslæde forbi.

Førstefjorden er som én stor motorvej at drøne på.

Vi er nok ikke de smukkeste i dette outfit, Men vi elsker det!

Ved Solbakken på vej tilbage fra Førstefjorden. Vi er tilskuere til GM i Snowboard.

Aftenstemning. Påskelørdag kl. 22:45

Påskedag høres pludselig skønsang fra Cafeteriet. Et kor øver sig her, inden de skal medvirke ved gudstjenesten lidt senere.

Vi har mange bolde i luften.
Noget af det vi har arbejdet med er tilbud om pension til vores medarbejdere. Umiddelbart kan det måske lyde som en nem sag. Men det tager tid at forklare den enkelte medarbejder, hvad det handler om. Vi skal selv forstå, hvad det handler om. Vi skal kende reglerne og kunne informere den enkelte, så de forstår det.

Cafeteriepriserne skal reguleres engang imellem. Og det er der tid for nu. Det er ikke kun kasseapparaterne, der skal omprogrammeres. Vi har også flere digitale skærme, hvor filmene skal ændres.

Desuden er vi i gang med at renovere et rum i kælderen. Vi vil gerne kunne tilbyde vores strandede gæster og kursusgæster samt hotelgæster i det hele taget bedre rammer. Derfor er vi i gang med at finde møbler og andet udstyr til dette rum. Bare det at bestemme farver til betræk, skillevægge, reoler mv. kan tage lang tid..  Men det bliver et godt rum, tror vi.

Og så er det begyndt at tø. Det betød, at vi i går opdagede, at det pludseligt dryppede et sted, hvor det helst ikke skulle dryppe. Så måtte vi tilkalde hjælp...

Og så er der fyret... Nogen gange lyder det, som om, det skyder med porcelæn. Smeden har været; men han må vist tilkaldes igen....

Vi nyder alle vores gæster. I går hilste vi på Oline og hendes mand. Oline har været præst her i Sisimiut. Nu er hun præst for grønlændere i Danmark og bor i Aalborg. Hun har stadigt et hus i Sisimiut og kender mange mennesker her i byen. Det kunne vi se, da hun var her til kaffe. Alle ville hilse på hende.

Alle vores mange gæster giver os rigtig meget arbejde i køkkenet, i cafeteriet og i opvasken. Det har betydet, at vi igen har måttet ansætte en opvasker i spidsbelastninger. Vi kan ikke selv nå det.
Opvaskerummet, som også er en af vores vigtige arbejdsstationer, får snart et løft. Vi får udskiftet borde og vask. Det glæder vi os til. Det var allerede bestemt, inden vi kom, så dejligt, når vi kan sætte flueben der.

Denne dag er vi på havnen for at vinke farvel til forsyningsskibet, som vi er så afhængig af her på Sømandshjemmet.

Og så kommer den: Garderobeskabe-føljetonen:

Chano kom en dag.... Nu havde han fundet ud af, at den indmad, som de skulle bestille hjem til vores skabe, ville være for dyb i forhold til der, hvor lågerne skulle sidde... Han havde fået en idé: at Nugga i stedet selv kunne bygge indmaden, altså skræddersy hylderne til skabet og så sætte lågerne på bagefter. Fint med os. Vi skal jo bare have noget, vi kan lægge vores tøj på plads i og gerne med låger, så vi kan "gemme det".. 

Og så gik der ikke så lang tid, inden der blevet taget mange mål og der blev tegnet og regnet...

Og NU for få dage siden, var hylderne færdige. Vi havde kun et enkelt spørgsmål...Bøjlestangen?? Desværre havde Stark ikke en bøjlestang. MEN... så skete underet: I stedet for en bøjlestang brugte lærlingen da bare en hydraulikstang fra en gravmaskine!!!! For gravkøer har man nok af her i Sisimiut. Nugga kunne også fortælle, at nu var skinnerne til lågerne kommet. Vi så straks et færdigt skab for os, lige indtil Chano kom og sagde, at de skinner, der var båret op i vores lejlighed ikke var hertil, men til noget i deres firma... OK. Og Chanos afsluttende spørgsmål var så: Hvad med lågerne, skal vi tage dem med, indtil jeres skinner kommer, hvortil vi måtte svare: Nej lad endelig lågerne stå her, indtil vores skinner kommer....

NU har vi fået et Walk-inn-closet.

Marie og Mads fra Aalborg giver hyggelig cafekoncert på Sømandshjemmet Palmesøndag. Vores del i Arctic Sounds i Sisimiut.

Nej, vi mangler ikke noget, udover skinnerne til vores skabslåger. Men vi savner vores børn, familie og venner. Vi glæder os til at komme hjem på sommerferie.
Vi har lejet et sommerhus på Mols og håber, at mange af jer vil besøge os der, for det er svært for os at nå rundt til jer alle. Vi skriver adressen næste gang.

Mange kærlige hilsener og TAK for mails og hilsener.
Jytte og Preben.