lørdag den 8. april 2017

Volontørtræf og Arctic Circle Race

Kære alle, der læser med.

Rigtig glædelig påske til Jer alle. Her på Sømandshjemmet har vi valgt at holde åben i påsken. Vi har gæster boende, så der skal alligevel laves mad. Vi er spændte på hvor mange gæster der kommer i cafeteriet i påskedagene.

Tak for hilsener, breve og pakker til min fødselsdag. TAK for alle gode tanker. Det betyder SÅ meget for os.

Nu er det på tide, at I hører nyt fra os. 
Vi har haft nok at gøre de sidste 14 dage. Vi har også tænkt, hvad laver vi her? Mange ting ville være nemmere og mere ukomplicerede derhjemme. Men vi ER her, og det er ikke en drøm, vi vågner op fra!
Vi gør vores bedste til,  at tingene skal glide bedst muligt. Vi synes, vi får kræfterne til de udfordringer, vi har. Vi er omgivet af søde mennesker, både volontørerne, de lokalansatte, folk fra byen og mange, mange søde og taknemlige gæster på Sømandshjemmet. Men aldrig i vores liv har vi arbejdet så meget. Vi øver os i at holde en fridag.


Sømandshjemmet i vinterdragt.
Her er så smukt, og det er noget af det, der giver os energi. Det er stadig vinter efter danske forhold. Men i dag er temperaturen helt oppe på minus 8 grader, og altanen er ryddet for sne for tredje gang, for at vi kan sidde derude og sole os lidt.

Kystvejen. Man kan ane autoværnet under sneen.
Det betyder meget for os at komme ud og gå en tur. Nogen gange er vi fristede til at smide os på sofaen efter en travl dag, men vi ved, at det gør os godt at trække i støvlerne og overtræksbukserne og komme afsted.

Tjah, hvad skal man sige. Det er bare smukt.
Solen står op kl. 6.15 og går ned kl. 21. Rigtig mange lyse timer, som vi nyder rigtig meget.

Besøg af volontørerne fra Nuuk og Aasiaat.
D. 28.-31. marts blev der afholdt volontørtræf her på Sømandshjemmet. Vi fik besøg af volontørerne fra Aasiaat og Nuuk. Sømandspræsteparret fra Nuuk Søren og Solvej  og Nicolaj Wibe fra DK var også med. Det var rigtig hyggeligt. Vi havde arrangeret ture på snescootere og med hundeslæder. Desuden var der tid til bibeltimer, konkurrencer, gåture i byen og skiture i baglandet. Den sidste aften holdt Nicolaj Wibe en dansk gudstjeneste som optakt til påsken. Det var en fin oplevelse.

Volontørerne dyster om, hvem der kan rede en seng hurtigst og pænest.


Vores General Nicolaj Wibe.


D. 31. marts-2. april var der Arctic Circle Race (ACR) her i Sisimiuts bagland. Det er vist verdens hårdeste skiløb. 160 km med rigtig mange højdemeter. Mange nationer deltager. Sømandshjemmet var også sponsor til arrangementet, og det betød, at vi fik en fribillet til Simon, som så sparede 4000 kr....

Arctic Circle Race går snart i gang fra Spejdersøen.

Hele byen kommer for at se, når løberne sendes afsted.

Vores egen volontør Simon er ved at være klar til start på ACR.


Så går starten.


Om lørdagen dvs. 2. dag for løberne, tog vi en tur på snescooteren ud til campen for at se til skiløberne. Vi er meget taknemlige for, at vi har scooteren. Den giver os en frihed til at få luft både under vingerne og i håret!
Det tog næsten en time at nå ud til campen. Men det var det hele værd. Vi var rundt at kigge i lejren. Simon var kommet godt i mål. Han var lige færdig med at spise chili con carne, som han havde med fra Sømandshjemmet. Vi havde mørk chokolade med til hans dessert. Vi mødte også Andreas, som er en god ven af huset. Han havde klaret sig rigtig flot. Han fik også chokolade. Der var en rigtig hyggelig stemning i teltet. Det mindede os mest om stemningen ved DHL stafet. Mange glade mennesker, som hyggede sig med mad og drikke ved lange træborde i teltet. Og én sad og spillede guitar. Hyggeligt. Der var også nogle, der var skuffede. Nogle som var udgået pga tidsgrænsen. Det var ikke sjovt. Vi mødte mange fra byen, vi kender, som også var taget ud i campen for at være en del af arrangementet og stemningen.

Snescootertræf  i ACR campen ca. 16 km fra byen.

Deltagerne hygger sig efter lørdagens strabadser.

Eftermiddagssol over campen.

Mållinjen ude ved campen. Læg mærke til Sømandshjemmenes banner.

Det er her, deltagerne sover under løbet. Nattesøvnen afhænger af soveposens kvalitet og hvor tæt, man ligger. Nogle fryser, andre sveder.

Simon og Andreas efter de er kommet i mål søndag.

Søndag var vi ude og tage imod løberne, da de kom i mål v. Spejdersøen. Dvs. både Andreas og Simon var kommet i mål, da vi nåede frem. De er så seje! Vi fik Simon med hjem til noget mad, et bad og hvile.

Det er vist det, man kalder en Bi-sol. Der var en Halo rundt om solen pga iskrystaller i luften.

ACR sluttede søndag, men gallafesten for deltagere, sponsorer, frivillige med flere blev først holdt mandag. Sømandshjemmet var blevet spurgt, om vi kunne lave 460 kuverter af rensdyr, moskus, flødekartofler og grønt samt kager til dessert til festen. Det havde vi (kokken) sagt ja til. Om søndagen blev vi spurgt, om vi kunne opgradere til 520 kuverter? Det sagde vi (kokken) ja til....
Mandag morgen mødte kokken ind kl. 3 for at starte på stegningen af alle de mange køller. 140 kg.
Der var travlhed i køkkenet hele dagen. Og godt det ikke var den dag, ventilationen gik i stykker. Vi har selv en del termokasser. Men ikke nok. Vi måtte låne både i Brugsen og i Kulturhuset. 

Moskus- og rensdyrkøller i lange baner.

Mad ud af huset til ACR gallafesten.
Kl. 17 trillede vi stille og roligt afsted mod hallen, hvor festen skulle holdes. Vi ville nødigt tabe en kasse på vejen.... Og så hjem og trække i kjolen og sætte håret. Vi havde fået invitation til festen, fordi vi sponsorerede til ACR.
Vi blev henvist til særskilt bord for sponsorer. Havde ellers tænkt, vi ville sidde nederst til bords mest pga. musikkens decibel. Vi sad overfor en yngre fyr, som havde ansvar for ACR´s rute. Han havde været på kurser flere gange i Norge for at lære om terræn og højdemeter.
Ved bordet bagved sad en dansker, som var med til festen, fordi hun under løbet havde ansvar for tidstagningen. Hun havde mand og barn med fra Aalborg. Og så sad vi sammen med Jan Z, som er en af "løverne". Nå ja, så var der også ægtefællen til indehaveren af Qiviut. Han roste maden til skyerne. Han vidste godt, at det ikke var nemt at lave så velsmagende mad til så mange.
Vi fik også en snak med en fra Siumut, partiet, som har borgmesterposten. Der skulle være valg om tirsdagen. Han sagde, at hvis vi ikke vidste, hvem vi skulle stemme på, syntes han, vi skulle stemme på ham! OK.
Vi havde hverken penge eller dankort med til gallafesten. Men det var heller ikke nødvendigt. Der blev serveret både rødvin og hvidvin for sponsorer. Vi følte os som meget, meget vigtige personer.
Efter middagen var der forskellige indslag.
En grønlandsk familie viste deres nationaldragter frem.
Der var modeopvisning fra Qiviut, hvor bl.a. Magdalena fra strikkeklubben gik catwalk.
Og så var der trommedans. De var malede i ansigter og havde troldeudklædning på, så de så nærmest farlige ud.
Senere var der præmieoverrækkelser både til udøvere og til frivillige, som blev kårede af forskellige grunde.

Kulturelle indslag til festen

Her er det trommedans.

Tirsdag var der kommunalvalg i Sisimiut. Prebber indtog sin havregrød i fint selskab med Siumutpartiet, som havde valgt at holde morgenmøde med brunch på Sømandshjemmet. Så pludselig sad vi der i selskab med alle de kommende borgmesterkandidater. Det var rigtig hyggeligt, og vi havde besluttet, at selvom vi ikke har kunnet finde noget valgmateriale på dansk, ville vi stemme. Vi havde forhørt os lidt fra lokale, hvad de opstillede kandidater stod for.
Om eftermiddagen gik vi til Taseralik og satte et kryds. Vi havde ikke fået noget valgkort, men skulle blot opgive vores fødselsdato og vise noget legitimation. Vi hyggede os med en Chai Latte på cafeen.

Onsdag morgen kom de så igen, Siumutterne... Jeg spurgte til, hvem den nye borgmester var blevet. Det var ikke afgjort endnu. Men Erik Jensen, som jeg talte med, regnede med en viceborgmesterpost. Jeg ønskede tillykke med det!

Om eftermiddagen kom "murerne" til kaffe. Én af dem sagde, at jeg skulle sige tillykke til "ham med brillerne". Jeg troede han havde fødselsdag... havde fået barn....   Nej, hans bror var blevet borgmester! Og to dage efter kom han så, den nye borgmester for at spise på Sømandshjemmet.

I løbet af ugen har vi også haft dejligt besøg af Lene og Carl og deres to tvillingedrenge. Vi lærte Carl at kende, da han gik i vores køkken og rodede med den nye ovn. En sød familie. Carl har lige været til sin fars begravelse i DK. Det var hårdt for ham at tømme sin fars hus, som han ikke har set i mange år. Men for Carl havde det været af utrolig stor værdi, at han i denne anledning havde mødt halvsøskende, som han aldrig tidligere havde set. Disse hyggelige besøg og små snakke er også en stor del af vores hverdag her. Vi oplever, at mange af vores gæster kan lide at komme her, og at de sætter pris på, at vi har tid til at lytte til dem.

Sådan ser vi ud nu.
Til slut en efterlysning: Da vi havde besøg af Nicolaj fra DK, havde han en hilsen med fra én, som skulle til Nuuk og arbejde, og som senere vil tage båden hertil. Ved nogen, hvem det er? Jeg har spurgt forskellige, men ikke fundet ud af, hvem det er.

Vi har lige haft besøg af en anæstesiolog, som tidligere har arbejdet på Skejby, og med hvem jeg havde fælles bekendte. Det var  sjovt. Håber at flere får lyst og har mod på måneders vikariater langs kysten. I er velkomne til at bo her.

Mange gode tanker til jer, der læser med.

Kærlig hilsen Jytte og Preben.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar