Godt Nytår.

Kære familie og venner; ja alle, der læser med.

Tak for alle gode tanker, gaver og hilsener i forbindelse med julen, det varmer enormt!

Dagen er allerede tiltaget med godt en time i forhold til sidst, vi skrev. Og det kan tydeligt mærkes. Det er rart, at det går den vej. Nytårsdag var vi en tur på ”Udsigten” for at få et glimt af solen. Vi har brug for at se solen i denne mørke tid, hvor vi har brug for mere søvn, selvom vi investerede i en terapilampe. Vi kan bedre lide sommeren, hvor der er lyst døgnet rundt, og hvor mulighederne for at komme ud i fjeldene er bedre.

På vej op til Udsigten. Fisk hænger til tørre til højre i billedet.

Solopgang bliver til solnedgang.

Vi er kommet godt ind i det nye år, og det håber vi også, I er. Men inden det blev nytår, skulle der lige ordnes et par ting.

I weekenden op til jul, lå der 3 skibe i havn. To af dem skulle holde jul på havet, og det tredje blev i havn pga. storm sydpå. Vi var ombord på to af RAL´s skibe, det ene var vores forsyningsskib, og det andet var et forsyningsskib til bygderne. Begges besætninger tog godt imod os og de julegaver, vi havde med til dem. Vi så fotos af en tidligere julefejring ombord på det ene. Vi er ikke i tvivl om, at julegaverne, vi har med, gør en forskel for besætningen. De er meget taknemmelige.

Det tredje skib var Lauge Koch, som er et inspektionsskib. De skulle egentlig have sejlet mod Nuuk, men pga., at det der blæste med 30 m/sek., blev de liggende i havn her i Sisimiut. Vi havde desværre ikke flere julegaver fra i år, men heldigvis havde vi gemt dem fra sidste år, som ikke kom rettidigt frem, og derfor ikke var afleveret. Vi supplerede med lidt chokolade og slik, og så gjorde vi også en forskel der.

Julegaverne er afleveret på Lauge Koch.

D. 24. dec. kom Sarfaq Ittuq sejlende nordfra. De blev også i havn her i Sisimiut til d. 27., så dem besøgte Simon med julegaver.

D 30. december var der åbent skib på Lauge Koch. Vi gik ned og fik en rundvisning. Det var meget fint. Skibet er kun 1½ år gammelt ca.

Vejret var rigtig træls omkring julen i år. Nogle gode bekendte fra sygehuset ventede på deres datters besøg. Hun skulle fejre jul med dem her i byen. D. 22., 23. og 24. dec. blev alle fly aflyst, så datteren nåede ikke frem og måtte holde jul i lufthavnen i Sdr. Strømfjord. Vi havde også strandinger på hotellet. De havde alle familie i byen, som de holdt jul hos.

Hvid jul.

Trappen ned til havnen er også godt fyldt med sne.

Vi skulle have fat i et nyt juletræ. Det første stod hele december måned i receptionen, og det var ved at blive godt tørt. Da vi var i Stark for at købe et nyt, sagde Petrus: Alt udsolgt, det har været et rigtig godt år! Så måtte vi i Brugseni, heller ikke her kunne vi få et træ. Først i Pisiffik lykkedes det. Vi tog det højeste, de havde, det var ikke særlig højt.. Da vi fik det pakket ud, var det heller ikke særlig pænt, men det fik en ekstra gren skudt i, og da det først blev pyntet, kunne det godt gå an.

Vi oplevede i år endnu større tilslutning til vores juleaften, og vi nåede op på 62 tilmeldte incl. os selv.  Flere private kom med pengedonationer til juleaften. Det var meget stort at opleve. D. 23. kl. 16 lukkede vi cafeteriet for gæster fra byen. Vi gjorde rent og nød den fred, der pludselig herskede på Sømandshjemmet. Alle vores timelønnede havde nu fri, og kun kokken mødte ind d. 24. for at hjælpe med maden til alle gæsterne.

Vi fik d. 24 fint besøg af noget af besætningen fra Lauge Koch. De ville have været til julegudstjeneste, men gik forgæves, så de besøgte i stedet os og fik kaffe her. De var meget interesserede i at komme på hundeslædetur, så de var glade for at høre, at vi kunne være behjælpelige med at arrangere det. Det endte med, at de var 11 mand, som kom afsted d. 2. januar på 4 slæder.

Besætningsmedlemmer fra Lauge Koch på besøg til kaffe.

Vi havde gæster på hotellet, og de skulle selvfølgelig serviceres med morgenmad og rengøring på værelserne, men det er et minimum af arbejde i forhold til at have åbent i cafeteriet for hele byen. D. 24. mødtes vi med volontørerne kl. 12 og efter en kort samling og kaffe, gik vi i gang med at dække borde og gøre klar til om eftermiddagen. Gæsterne var inviterede til kl. 16 til æbleskiver og kaffe.

Gang i borddækningen.

Julemanden Niels er klar.

Vi var helt klar til at modtage gæsterne! Og alle kom i det fineste tøj, og alle var i festhumør. Der var en enkelt familie på 4, som ikke dukkede op, i stedet kom en stor familie på 6, som ikke var meldt til vores arrangement i år. Men som de sagde: Vi plejer jo at være med.. Der blev omorganiseret lidt på gaverne. Nogle mandelgaver blev suppleret med slik og chips og opgraderet, så de kunne bruges som gaver. Så alle fik en gave, og alle var glade.

Inden da havde vi spist and, flæskesteg og medister, hvide, brune og franske kartofler, to slags sovs og ris á lá mande med kirsebærsovs. Vi sad ved et langbord, som strakte sig gennem hele cafeteriet.

Der var gemt i alt 5 mandler. To i voksenportionerne og 3 i børnenes. Der skete så det mirakel, at der var i alt 4 børn, som fandt en mandel (og to voksne). Vi kunne selvfølgelig ikke nænne at sige til det ene barn, at det kun var en stump mandel, hun havde fundet, for hun strålede som en sol. Vi kan altid fremtrylle en ekstra mandelgave her i huset 😊.

Juletræet bliver pyntet.

Der bliver spist og hygget.

Nogle af børnene hjalp om eftermiddagen med at pynte det nyanskaffede forholdsvis grimme træ. Det var de gode til. Den grimme ælling blev til en smuk svane! Børnenes julegaver var blevet lagt under træet under middagen, så da vi efter oprydningen af maden kom ind til træet, var forventningerne store. Vi sang et par julesalmer på grønlandsk og dansk, og vi fik en grønlænder til at læse juleevangeliet på grønlandsk. Herefter var der uddeling af gaver. De slog lige akkurat til..  Preben var blevet advaret om, at hvis vi manglede, måtte hans gaver gå til et godt formål. Det kom nu ikke til at ske.

Hvad skal vi synge?

Er vi mon snart færdige med at synge?

Nu er det nu, at gaverne bliver delt ud.

Gæsterne hyggede sig meget. Og efter gaveuddelingen blev der serveret kaffe, slik og småkager.

Der er selvfølgelig meget arbejde med et sådant arrangement. Men for os har det alle tre år været et meget meningsfuldt arbejde. Vi ser på gæsterne, hvor meget det betyder for dem at blive inviteret hertil. De fleste af dem, som kommer, ville ikke få en juleaften, som den, vi kan gi dem. De stråler af lykke og ydmyghed over at være her. Og de takker så meget, når de tager hjem. Vi mærker helt tydeligt, at vi gør en forskel for de familier, og det er hele arbejdet værd. Vores volontører får også en oplevelse for livet ved at se, hvad vi får ved at give. Arrangementet høster anerkendelse i byen. Rigtig mange har sagt, hvor er det godt, I gør det!

D. 25. havde vi ”vagten”. Vi var oppe og stille morgenmad klar til gæsterne på hotellet, vi ryddede det sidste op fra d. 24. og gjorde klar til om aftenen, hvor vi blev 13 i lejligheden til en lidt mere stille jul. Det var superhyggeligt. Vi var alle i fint tøj igen, og vi nød julefreden! Gæsterne på hotellet havde bekendte i byen, som de besøgte, så udover at få gjort rent på deres værelser, krævede de ikke noget fra vores side.

Træet er båret op i vores lejlighed med pynt på. Det meste blev hængende.

D. 25. Gaverne blev fordelt i lidt langsommere tempo end d. 24.

En af julegaverne skal prøves af.

Også d. 26. holdt vi lukket. Det er lidt mærkeligt sådan at have lukket i flere dage for byen. Flere ringede da også i løbet af dagene for at høre til dagens ret, eller om de kunne købe cigaretter. Vi havde fri og tog til gudstjeneste. Kirken var hel fuld. Desværre forstod vi ikke så meget, men stemningen var, ligesom vi kender den fra en dansk gudstjeneste. Vi nød en fridag ovenpå mange dages arbejde. Vi hyggede os og nød at spise indonesisk kyllingeret sammen med volontørerne om aftenen.

En aften fik vi Tapas. Det var også lækkert.

Hver aften gik vi en runde i huset for at se til, om døre og vinduer var lukkede, og om alting var, som det skulle være. Jeg fik flashback til min barndom, hvor min far gik en runde i stalden og kikkede til dyrene. Min far sluttede altid af med at kigge på stjerner. Vi kiggede efter nordlys, men i julen var der desværre overskyet alle dage og nætter.

D. 27. var det hverdag igen. Der var varer, der skulle hentes på havnen, og der var gæster, der skulle på hundeslædetur. Alligevel lykkedes det også i løbet af dagen af få talt status på lageret og i fryserummet. Alle volontører var sat på til at arbejde, og ved fælles hjælp lykkedes det også, at få det hele tastet i regneark inden nytår. Nu venter vi så på revisoren, som kommer d. 8. eller 9. januar. Og så må vi se, hvad dommen er!

Vi blev inviteret i byen til fødselsdag d. 28. Det var hyggeligt. Michael fyldte 43 år, og hans søde hustru havde lavet rensdyr i forskellige afskygninger. Gravad rensdyr havde vi ikke tidligere smagt. MUMS, det var lækkert. Vi er taknemmelige over de søde mennesker, vi har mødt i vores by. Vi nyder altid at komme ud herfra. Sommetider kan vi få kuller af at bo i lejligheden ovenpå receptionen, fordi man kan høre alt. Vi har bare ikke kunnet finde noget bedre. Så det bliver godt, når der bliver bygget ny bestyrerbolig!

Der var også en anden aften, hvor vi var ved at få kuller. Vi kunne høre larm fra bordfodbold nedenunder. Jeg inviterede resolut Preben på mad i Taseralik. Hotellet havde lukket. Da vi så kom op i kulturhuset, var køkkenet i det samme lukket. Men vi kunne få drikkevarer og popcorn. Popcorn sprang vi over. Vi burde også have sprunget vores drikkevarer over, for de kom ikke fra køleskab men fra stuetemperatur. PYT! Vi fik frisk luft og nachos med hjem fra Pisiffik. Nogle gange påvirker lydene os mere end andre gange.

Nytårsaften holdt vi også her i lejligheden sammen med volontørerne, Simon og Kristina, Jan og gutterne. Det var lige så hyggeligt, som det har været de to tidligere år. Vi havde fordelt retterne mellem os, så alle var engagerede, og ingen overbebyrdede. Masser af krudt og fyrværkeri.

Gadelysene blev også i år slukket kl. 20 og 24 til glæde for fyrværkerientusiasterne!

Simon holder nytårstale.

Der blev fyret krudt af, både inde og ude.

Familien Poulsen stod for underholdningen med en Jeopardy. 

Og således kom vi godt ind i det nye år, hvor vi også i år, som altid, faldt i søvn til skihop efter en gåtur til Udsigten Nytårsdag.

Nu er det hverdag igen. Vi har åbent alle dage. Det er vores stamgæster glade for. Som de siger: Vi trænger til at komme lidt hjemmefra! Og lige nu har vi fuldt hus på hotellet pga. strandinger. Vi har snestorm, og flyene er aflyst. En færing er blandt de strandede gæster. Han fortalte, at han tidligst kan komme herfra søndag. Hans hustru har termin på mandag, så han vil bare så gerne hjem. Mange af de øvrige strandinger kommer sikkert også først herfra tidligst søndag.

Bemærk de lange istapper på værftet.

Vi skulle gerne have en ny volontør i morgen. Pernille skal afløse Sarah. Vi må se, om hun når frem. Det er altid vemodigt, når nogen rejser. Vi glæder os til at mødes med Sarah i DK engang.

Vi skal hjem på torsdag. Laura skal giftes med Kristian K (K for kæreste eller Kruse) d. 26. Vi glæder os til at få del i de sidste forberedelser. Vi er taknemmelige over, at det kan lade sig gøre. Vores chef Erik skulle gerne nå frem til os onsdag, så han kan afløse os her en uges tid. Vores souschef Simon skal til Israel i forbindelse med hans teologistudie, men han kommer igen! Der er mange brikker, der skal falde på plads, vi håber det hele lykkes, og at det også må gå godt her, mens vi er væk.

I forbindelse med vores hjemtur, skal vi også til det årlige konvent med Sømandsmissionens øvrige ansatte fra Danmark og Grønland. I år skal vi mødes i Frederikshavn. Vi glæder os også til at møde vores efterkommere til pladsen her. Desværre er navnene ikke offentliggjorte endnu, men det kan ikke vare længe!

Godt nytår! (Det er en stjerne i vinduet, og ikke en hat!)

Vi håber at se mange af jer, mens vi er i DK.

Ha det godt. Vi ses. Takuss!!

Kærligste hilsener, tanker og knus fra Preben og Jytte.

Glædelig jul på årets korteste dag.

Kære familie og venner og alle, som læser med.

I dag stod solen op kl. 11.44 og gik ned igen kl. 13.21. Indrømmet: Vi nåede ikke ud i det tidsrum! Men da klokken var halv 3, og vi var på vej til 10 års jubilæum i Familiecenteret, var der stadig ”lyst”. Helt lyst er der jo ikke, men dunkelt. Da vi gik hjem mod Sømandshjemmet, var det bælgmørkt, og vi kunne ikke forstå, klokken kun var godt fire. Det har været mildt i dag: ca. -6 gr. og kun ganske lidt vind.

En sen solopgang.

Det var dejligt at besøge Familiecenteret, hvor vi flere gange tidligere har været forbi med invitationer til juleaften, mad eller noget andet. Vi mødte bl.a. borgmesteren. Malik spurgte til vores juleaften. Han havde gennem sin hustru hørt, at vi havde købt mange gaver. Vi kunne fortælle ham, at der er 60 tilmeldte. Han roste vores arrangement. Til gengæld roste vi, at Rådhuset nu endelig er under renovering. Det har været tiltrængt længe. Malingen skaller, og vinduerne er utætte. Nu er facaden ved at blive udskiftet, og vinduerne skiftes. Det er et større projekt. De nåede lige at komme godt i gang, da vinteren satte ind!

Testmølle nr. 2 er kommet på plads.

Nu er den sidste julefrokost bragt ud. Det skete mandag. Familiecenteret bestilte 50 couverter, som skulle med postbåden ud til bygden Itilleq, som ligger ca. 40 km syd herfor. I bygden bor der ca. 75 mennesker. Vi leverede maden i 9 varmekasser, som kom med postbåden kl. 9, og kasserne kom retur torsdag. Kokken startede kl. 2 om natten, og én af køkkendamerne kom kl. 4. Jo, alle sejl bliver sat til, når mad skal ud af huset. I ugen før kom der to bestillinger på julebuffeter med kort varsel. Grønlændere planlægger ikke altid så lang tid i forvejen. Den ene indkom kl. 14, og én kom kl. 16. Begge firmaer ønskede maden leveret dagen efter. Det var som om, at det pludseligt gik op for nogen, at nu var det jul, og nu måtte der arrangeres en julefrokost for medarbejderne.

D. 10. holdt vi cafémøde, hvor vi sang julen ind. Både på grønlandsk og på dansk. Og som det er blevet tradition, deltog mandskoret MALIK også. De har deltaget alle tre år, og vi aftalte med dem, at det nu er en tradition, at de deltager. Der var 45 voksne og 3 børn. Det ene af børnene var Milla. Hun og hendes mor troede, det var klippe- og bageaften. Men der var vi ikke nået til endnu. Men det kunne vi selvfølgelig gøre noget ved, og vi fandt glanspapir og saks, og både Milla, hendes mor og alle, der var på Sømandshjemmet, havde en dejlig aften!

Mandskoret Malik synger julen ind for og med os.

Simon med Malikkoret som backup.

Alternativ cafeaften.

Onsdag i samme uge holdt vi årets sidste strikkecafé. Da kokken næste dag hørte, at vi var 26, var hans første tanke, om rugbrødslagkagen slog til. Han kunne beroliges: Alle fik rugbrødslagkage, og der var endda noget i overskud. Det forstod kokken ikke. Han glemmer at tænke på, hvor høj lagkagen er; det er jo ikke fyldet, der bliver sparet på, så når der skæres af en 20 cm høj lagkage, behøver stykket, man skærer, ikke være megatykt. Kokken synes, vi spiser for lidt! Men vi er jo kvinder!Vi holder juleferie i strikkecaféen nu, indtil 9. januar, hvor vi åbner igen.

Kommunen henter sne på Frederik d. IX´s plads og kører den hen på skibakken (Tøsebakken) ved Spejdersøen.

Luciadag var jo noget ganske særligt sidste år, hvor Ane Marie var brud. I år ramte Luciadag Ane Maries hjemmedag, og det kunne der desværre ikke rokkes ved fra bostedets side. Der var derfor ikke optog på Sømandshjemmet, så alles øjne forblev tørre. I modsætning til på Alderdomshjemmet om eftermiddagen, hvor det forlyder, at Simon var brud! Vi har desværre ikke nogen dokumentation, da vi blev hjemme og passede butikken. Også senere på dagen blev der gået Luciaoptog på Familiecenteret, hvor Simon havde sit arrangement i samarbejde med dem og Blå Kors. Måske kan Ane Marie være brud igen på Sømandshjemmet i 2019, hvor dagen må falde på en fredag? I år gik Ane Marie Luciabrud henne på rådhuset. Det har vi set billeder af.

Stamgæsterne har virkelig omsorg for hinanden! En morgen kom Per før kl. 8 for at spørge, om ikke vi kunne sætte flag på bordet, fordi bornholmeren fyldte år. Selvfølgelig kunne vi det, og der blev givet lidt gratis kaffe ved bordet. Bjarne var ikke alt for glad for den megen opmærksomhed, men han blev ikke spurgt 😊.

Niels kok holder lige en pause sammen med Jens Ove ved stambordet.

Der er også en stamgæst, som desværre har været indlagt og været en tur på sygehuset i Nuuk. Det var mere alvorligt. Vi så ham ikke længe, men vi har hele tiden fulgt med i forløbet, fordi stamgæsterne på skift har haft kontakt med ham. Vi har også været omkring hans kone med et par ostemadder. Det er jo svært i sådan en situation, fordi hun ikke lige kan starte bilen og besøge manden på sygehuset. Det kræver en tur med Air Greenland, og det koster..

Dagen efter vores stamgæst, som i tidernes løb har lagt adskillige kroner i Sømandshjemmets kasse, kom tilbage fra Nuuk, var vi på kokkens opfordring omkring ham og konen med en spand gule ærter med flæsk og pølse, fordi kokken vidste, at det var hans livret. Det var mere, end vi vidste.. Konen blev utrolig rørt og vidste slet ikke, hvad hun skulle sige. Det er godt, at vi nogen gange kan gøre en forskel.

Sidste weekend havde vi bage- og klippedag på Sømandshjemmet. Milla og hendes mor kom igen sammen med en hel masse andre. Der var virkelig gang i den. Kokken skulle godt nok bruge køkkenet fra kl. 15, fordi der igen om aftenen var en hel masse julefrokoster ud af huset. Vi fik det arrangeret sådan, at børnene kunne bage i køkkenet fra 2 til 3, og derefter lavede de julepynt resten af eftermiddagen.

Trængsel i køkkenet til bagedagen.

I ugens løb er der også blevet delt en masse julegaver ud på skibene. Vi kan mærke, at det betyder rigtig meget for besætningen. Vi bliver som regel tilbudt enten kaffe eller noget mad, når vi kommer. Og i mange tilfælde får vi rejer med retur. Vi fik en dag 4 kasser á 5 kg skalrejer, og i dag fik Simon 8 kasser, så han måtte hjem og hente bilen, for at få rejerne fragtet hjem.

Vi har også haft travlt med at købe gaver til juleaften. Vi er oppe på 60 tilmeldinger nu og har lukket for flere. Vi fik jo desværre ikke penge fra Nunafonden i år, men til gengæld har vi fået 3000 kr. fra SMF, 1000 kr. fra Stjernen og 7000 kr. fra Masanti (heraf 2000 kr. fra private). Og i dag kom en mand og afleverede en frossen and til vores juleaften, fordi han ikke selv spiser and; og han havde fået den i gave af kommunen 😊. Vi er meget taknemmelige for, hvad vi har fået.

Travlhed i julemors værksted.

Vi skrev en artikel om ”Jul på Sømandshjemmet” til Ugeavisen; dels for at reklamere for arrangementet, dels for at opfordre til sponsorater. Desværre blev artiklen først bragt i den avis, der kom i går… Lidt for sent. Der har været større søgning til vores arrangement i år i forhold til tidligere år. På et tidspunkt spurgte vi kokken: Hvor mange mennesker kan du lave mad til? Hvad har vi i fryseren? Kokkens svar var, om der kom 10 eller 90, det var lige meget for ham. Men vi skal jo lige kunne huse og rumme alle de mennesker, så nu holder vi ved de 60.

Skål og velkommen til de nye bestyrere! Simon og vi glæder os til at møde jer!

I løbet af den sidste uge har ”Vejle” arbejdet hårdt på, at få nye bestyrere på plads til de tre Sømandshjem her i Grønland.  Det har været spændende for os at følge på sidelinjen. Og endelig onsdag faldt det på plads til vores Sømandshjem. Navnene bliver offentliggjort efter nytår. Vi har jo lyst til at ønske de nye hertil et stort tillykke med, at de har valgt at søge jobbet her. Det er det bedste sted, synes vi. Søde mennesker i Sisimiut, dygtige medarbejdere på Sømandshjemmet og smuk, smuk natur omkring os. Vi er taknemmelige for, at nye nu vil tage stafetten efter os. Vi har aldrig fortrudt, at vi tog springet hertil. Det vil blive tre år, som kommer til at stå knivskarpt i vores erindring. Det har været en stor oplevelse, med alt hvad det indeholder.

Nu vil vi lade julefreden sænke sig. Det skriver vi så, efter vi begge lige har været i cafeteriet og hjælpe et par timer pga. en medarbejder, der sov over, og generel travlhed her inden lukketid. Vi solgte i aften for over 13 tusinde kr. Vi lukker i cafeteriet på helligdagene for gæster fra byen. Vi har folk boende på hotellet, og de skal have morgenmad, men ellers holder vi lukket. Det glæder vi os alle til.

Glædelig jul og godt nytår.

Rigtig glædelig jul til jer alle, ønsker vi, samt et velsignet nytår.

Tak for al den gode post, vi modtager. Det luner så meget 😊

Mange kærlige hilsener sender Preben og Jytte.

På vej mod jul.

Kære alle.

Tak for breve, pakker og hilsener fra jer. Det er dejligt, at I ikke har glemt os! Når vi går tur, har vi som regel nøglen til postboxen på posthuset med, det kunne jo være, der var post 😊.

Sol på Præstefjeldet set fra Museet.

I denne tid når solen ikke ned til Sømandshjemmet.

Aftentur efter vi har besøgt julemarkedet i KNI.

Fredslyset kom til Sømandshjemmet d. 27. nov. Jytte fra Teleøen, som er med i ”Skt. Georgs Gildet” havde varslet flammens komme! Historien siger, at Fredslyset er blevet tændt i Fødselsgrotten i Betlehem ved den flamme, som altid brænder der. Og derfra bliver den bragt ud til mange forskellige lande. Fredslyset er uden politisk, religiøs eller anden bagtanke; men en gave, hvor budskabet er: Fred på jorden og en gave, som kan give lys til glæde for andre. Lyset tænder vi med flammen fra olielampen, og lyset står i en lanterne indtil Helligtrekonger 6. jan. Vi forsøger at holde lyset tændt, og vi tænder 1. lys i adventskransen med lyset fra Fredslyset, ligesom folk i byen kan hente lys fra flammen her.

Fredslyset er ankommet. Alle skal se når lyset tændes med flammen fra olielampen.

Søren tænder Fredslyset i lanternen med flammen fra olielampen.

Da vi var på konvent i februar, blev der nedsat nye strategigrupper. Vi er med i hver vores gruppe, og holder skypemøder med vores grupper. Det giver altid nogle udfordringer at få teknikken til at virke, når mange skal holde møde på den måde. Men det er vilkårene, når vi sidder forskellige steder i DK og i Grønland. OG med 4 timers tidsforskydning, bliver der også udfordringer med tidspunktet. Fx skal Preben mødes med sin gruppe på skype mandag morgen kl. 6! Det var jeg ikke gået med til… Efter mødet skal Prebens gruppe spise dejlig frokost på havnen i Aarhus. Preben kan tage sin havregrød i cafeteriet. 😋

I ugen op til 1. søndag i advent havde vi travlt med at gøre hovedrent på Sømandshjemmet. Drengene fik en nattevagt, så de kunne gøre ventilationsanlægget rent. Poser er lynet omkring ventilationsrørene, og engang imellem skal disse poser lynes af og vaskes. Det er svært at få gjort i løbet af dagen, når køkkenet er i brug. Dejligt med et par friske volontører, som er klar på sådan en opgave. Næste dag skinnede pladerne til udsugningsanlægget så meget, at man skulle tro, de havde været i gang med brassoen.

Vinduerne i cafeteriet blev også pudset, og der var gjort klar til at hænge stjerner op, og i receptionen blev håndværkerne stort set færdige med at lægge tæppefliser, så juletræet kunne hentes ind og blive pyntet.

De nye tæppefliser i receptionen og TVstuen. Juletræet er pyntet.

I køkkenet er der blevet produceret honningkager, brunkager, fedtebrød og pebernødder. Her dufter af jul, og julemusikken spiller White Christmas. Der er fortsat travlhed i køkkenet med at producere julefrokoster ud af huset. Udover til sygehuset, bliver der i aften leveret til Lufthavnen.

I går holdt vi vores egen julefrokost for medarbejderne. Vi lukkede cafeteriet kl. 16, og kokken lavede al den mad, vi havde ønsket. Til dessert var der både ris á lá mande og ostebord. Ingen gik sultne hjem. 2 mandler var gemt i risen, og de to heldige var Ane Marie og Preben. Så det var helt, som det skulle være! Vi havde pakkeleg, ligesom vi plejer, og medarbejderne fik deres julekurv incl. den laminerede and, som de kan få byttet til en frossen én af slagsen, og der blev læst personlige julekort op til medarbejderne. Alt sammen traditioner, som vi selv har skabt, og som nu blev udført for sidste gang..  Da vi var nået igennem det planlagte program, havde medarbejderne lyst til at synge grønlandske og danske julesalmer akkompagneret af klaver og guitar. Det var så hyggeligt!

Julefrokost i konferencen. I år var der også cider på bordet :-).

Stoledanseleg arrangeret af volontørerne.

Snydepakke til pakkeleg. Pakken var stor, men indholdet lille.

Siden vi skrev på bloggen sidst, er det juleforberedelserne, der har fyldt mest. D. 30. nov. fik vi svar fra Nunafonden, hvor vi har søgt om penge til juleaften. Desværre fik vi ikke de 15.000 kr., som vi har fået hvert år de seneste mange år til at holde jul for, for dem i byen, som ikke selv har råd til at holde jul. Det var som at få en spand koldt vand i hovedet. Vi synes, det har givet så god mening for os at arrangere juleaften de år, vi har været her. Og det vil vi fortsætte med! Vi har fra Vejle fået at vide, at vi kan holde jul, som vi plejer. Det kunne bare være rart at have en pose penge, hvor der stod ”juleaften” på. Vi har skrevet en artikel til vores ugeavis om ”Juleaften på Sømandshjemmet”. Både for at annoncere for arrangementet, men det kunne jo også være, at en virksomhed får lyst til at sponsorere penge til arrangementet eller gaver til børnene. Ligeledes har vi spurgt i vores bagland, om de kan lave en indsamling.

I fredags var vi rundt i byen med invitationer til juleaften. Kommunens familieafdeling fik en stak, Familiecenteret fik en bunke, og ellers besøgte vi de familier, som tidligere har holdt juleaften her. Flere i byen har ønsket at hjælpe med det praktiske til juleaften, og det er jo også dejligt med ekstra hænder. Nu venter vi på tilmeldinger! Kokken kommer også i år og laver julemaden. Vi har købt ind, så vi også i år kan få både flæskesteg, and og medister. Vi håber ikke, vi sprænger budgettet for 2018!

Budgettet for 2019 er blevet behandlet i bestyrelsen. Desværre fik vi ikke alt, hvad vi havde ønsket. Det er jo heller ikke vores eget hus, alligevel vil vi gerne, at her skal være fint. Vi havde bl.a. ønsket flere trægulve på hotelværelserne, fordi efterspørgslen er der, tror vi. Ligeledes havde vi (jeg) ønsket trægulve på vores kontorer. Måske er jeg bare lidt emsig med hygiejnen? Jeg ved jo, hvad der ligger i sådan et tæppe.. Det kunne være nemt at tænke, at vi skal jo alligevel ikke være her for altid, så det kan være lige meget. Sådan tænker vi ikke. Vi vil gerne give den fuld gas og bevare entusiasmen i den tid, vi har tilbage her. Vi får besøg af bestyrelsen til sommer i forbindelse med 50 års jubilæet, så kan de besøge hinanden på værelserne og se, hvad de foretrækker. Det må være svært at sidde i DK og være en del af en beslutning om noget, man ikke har set.

Vi nåede desværre ikke at bruge de penge, der var afsat i 2018 til vores kundetoiletter og fyret. Vi har rykket og rykket for håndværkere og tilbud. Vi er et sted, hvor der er mangel på håndværkere i forhold til de opgaver, der er i byen, og hvor der er lang skaffetid på forskellige dele. Det er vilkår, vi må leve med. Men det er ikke altid nemt at have tålmodighed til den venten. Men tæppefliserne er lagt, og det er blevet fint. Det glæder vi os over! Og så har vi fået et nyt toilet i lejligheden. Lige siden vi kom, har et nyt toilet været på ønskesedlen, men vi har lagt energien i det øvrige hus. Men nu er toilettet installeret!

Der var én og nu to vindmøller bag dumpen. 

Der bliver leget på Spejdersøen. En snescooter med anhænger samt 4 på snowboard.

I weekenden omkring 1. søndag i advent, havde vi fri. Preben var med Lions Club til julemarked i hallen hele lørdag. Der blev solgt balloner i lange baner, og der var boder med tøj mm. fra byens forretninger. Jytte fra Teleøen havde også en lille stand, hvor der var et fint skilt: Hent flamme fra Fredslyset på Sømandshjemmet. Hun solgte lys og hjemmelavede håndledsvarmere til fordel for Skt. Georgs Gildet. Preben havde travlt og var først hjemme kl. 4 om natten. Om aftenen var der Bingo, og derefter sponsorerede Sømandshjemmet smørrebrød til løverne, som evaluerede arrangementet hos én af de andre løver.

Der var over 500 til julebingo i hallen. 

Jeg havde en stille lørdag, hvor jeg var på besøg hos de forskellige julemarkeder: På Museet, i hallen, i forsamlingshuset og i Taseralik. Til sidstnævnte kom jeg for sent. Boderne var ved at blive pillet ned. Det er hyggeligt at komme rundt og tjekke markederne ud. Det er de samme mennesker, der bakker op, og dem møder man så på skift rundt i byen. I år er byens hovedgade blevet udsmykket med pynt i gadebelysningen. De forretningsdrivende har sponsoreret belysningen, som består af både stjerner og juletræer.

Pynt i lysmasterne.

Juletræet blev tændt 1. søndag i advent. De tidligere år er julemanden kommet ned ad en line fra borgmesterens kontor. Men ikke i år. Han kom med en fin udsmykket brandbil. Med kranen blev han hejst op til juletræets top for at tænde stjernen med et lyssværd, og herefter dryssede han stjernestøv udover træet. Der var korsang, tale ved borgmesteren og slikposer til børnene. Og bagefter blev der serveret æbleskiver og varm chokolade på Sømandshjemmet!

Julemanden på brandbilen.

Lige nu holder vi øje med trawlerne. Hvornår er de i havn for sidste gang inden jul? Vi skal sørge for, at fiskerne og søfolk får deres julegaver, for nu er gaverne kommet, efter vi har efterlyst dem i to uger. Pludselig var de her, og vi kunne indstille eftersøgningen. Nogle søfolk ringer selv og fortæller, at nu sejler de i morgen og kommer ikke i havn før efter jul. For søfolkene gør det en forskel med julegaverne, det er virkelig noget, der betyder meget for dem. Så for os er det en glæde, at vi kan overlevere dem gaverne sammen med lidt småkager og julesangbøger på grønlandsk, engelsk eller dansk.  

Vi har bagt mange kager, men de sønderjyske fedtkager findes kun i butikken.

Vi har lige haft en praktikant fra 8. klasse. Hun hjalp med at pakke gaverne til søfolkene ind. Ellers har hun været med rundt i huset i de forskellige funktioner: Cafeteriet, køkkenet, med praktisk-vagten på havnen efter varer og på indkøb. Hun har hjulpet med rengøring og fik også sat en skabslåge op. Det at arbejde på et Sømandshjem indeholder mange funktioner, og det fik hun set.

Det var vist lidt af det, vi oplever. Vi keder os ikke😊.

I dag står solen op kl. 11:14 og går ned igen kl. 13:40. -14 grader pt.

Fortsat rigtig god adventstid til jer alle. Vi tænker på jer.

Mange kærlige hilsener fra Preben og Jytte.