Advent og nordlys.

Glædelig advent.

Det tror jeg også, vi skrev for et år siden, og nu skriver vi det igen.

Der er gået to uger, siden I hørte fra os sidst. Nu er vi her igen og vil fortælle jer om, hvad vi har oplevet siden da.

Lav sol over Sisimiut.

Langrendsspor udenfor byen.

”Chef, chef, jeg kan ikke komme på arbejde, fordi min fætter skal flytte til Italien, fordi han ikke kan tåle kulden her. Og chef, så bliver jeg nødt til at hjælpe ham med at pakke.” Jamen J.., det er jo en nattevagt, du skal møde ind til, du skal vel ikke hjælpe med at pakke her i nat? ”Jamen chef, jeg kommer altså ikke på arbejde, det gør jeg altså ikke…”  Jeg kunne udgive en hel bog over undskyldninger for ikke at komme på arbejde.

Tøvejr i november. Ikke usædvanligt har vi hørt.

Vi har haft godt en uges tid med tøvejr. Det er lidt mærkeligt på denne årstid i Grønland. Sneen, som ellers har ligget hvid og flot i den mørke tid, hvor dagen kun er ca. 3 timer, begyndte pludselig at forsvinde. Fjeldene stod golde og grå, og vejene var frie. Men så kom sneen heldigvis igen. To gange i denne uge har vi haft snestormlignende vejr, så hotellet har været stort set fyldt. Det er altid specielt, når der ankommer strandinger fra Air Greenland. For det er jo ofte mennesker til hotellet, som ikke selv har valgt at bo her, men som er blevet sendt hertil af Air Greenland. I dag snakkede jeg med en mand, som skulle have været til Thulebasen, hvor han har arbejdet i 12 år. Han var ked af at strande her, for han brød sig ikke om folk fra Sisimiut. Han havde oplevet, at de var lukkede og ikke gad snakke. Sådan var menneskene ikke i Thule, sagde han. Sådan oplever vi nu ikke folkene her i Sisimiut.  

William skovler sne ned fra taget, så sneen ikke bliver for tung.

Vi havde en kvinde boende, som ellers plejer at bo på Hotel Sisimiut. Hun kom helt ud i opvasken for at takke for opholdet her. Vi samler på de gode historier, så vi får energi, når vi står i grillen og er i gang med burger nr. 23, eller når hele hotellet skal tømmes for strandede gæster, fordi de nu igen kan komme afsted med fly, og der er vaske- og rulletøj til de næste mange timer. Eller når fyret strejker, og vi ikke har varmt vand i hanen på 10. dag. Eller når receptionisten siger op efter 10½ år på pinden. Eller når kokken og hans lille familie flytter ind på hotellet for anden gang i år. Så trækker vi de gode historier frem, som vi får energi af. Der var også en familie i går, som takkede for aftensmaden, og som bare lige ville sige, at de holder så meget af at komme her, fordi de oplever så god en service i cafeteriet.

En hundeslæde kører forbi. Solen står lavt.

Præstefjeldet.

D.23. november kom Fredslyset hertil. En kvinde fra Skt. Georgs Gilderne hentede olielampen på havnen ved Royal Arctic Line. Lyset var bragt hertil fra den evige flamme i Fødselgrotten i Betlehem.  Flammen symboliserer bl.a. fred, glæde og kærlighed. Vi har lyset stående her, og folk fra byen har mulighed for at tænde egne lys med flammen fra Fredslyset. På søndag vil vi tænde første lys i adventskransen fra Fredslyset. Det er en gammel tradition, som vi fører videre.

Fredslyset er ankommet.

Nathali tænder lys fra fredslyset på Sømandshjemmet.

På Sømandshjemmet dufter det af jul nu. I køkkenet bliver der bagt julesmåkager og honningkager. Brunkager, jødekager og fedtebrød bliver puttet i store dåser. Det er dejligt at kunne tilbyde gæsterne i cafeteriet en gratis småkage til kaffen. Vi tager også kager med på havnen til søfolkene.

Sidste weekend blev vi ringet op af skipperen fra en trawler. Han ville bare fortælle, at hans trawler skulle afsted om mandagen og først kom i land igen efter jul. Han kunne huske, at besætningen sidste år fik julegaver fra Sømandshjemmet. Vi måtte fortælle, at vi desværre endnu ikke havde modtaget julegaverne til søfolk fra Danmark; men vi ville se, hvad vi kunne gøre. Vi huskede, at vi sidste år havde nogle gaver i overskud, så dem fandt vi frem og supplerede fra Jysk med håndklæder, sokker, og varme hjemmesko, så der i alt var 26 fint indpakkede gaver med personlige julehilsener, sanghæfter på grønlandsk og dansk og en kasse småkager. Og så sendte vi Simon ned på trawleren mandag. Det er altid en god oplevelse at give gaver. Simon kom retur fra trawleren med 3 kasser skalrejer!  Så nu har vi rejer til mange buffeter.

Det er med at nyde solen, når chancen er der.

Havet damper i frostvejret (Sørøg).

Sidste weekend fik vi en ny rolle. Vi blev børnepassere for 4 børn i alderen fra 6 til 11 år. Der står godt nok i vores kontrakt, at vi ikke må have udenomsarbejde. Men da det var frivilligt og ulønnet, går det nok. Charlotte og Michael fra Lindved, som flyttede hertil sidste sommer, skulle til en fest og kunne ikke finde barnepige. Vi var her jo alligevel, så vi tilbød os. Det var både hyggeligt og sjovt. Og for børnene var det en stor oplevelse at være på we i så stort et hus, hvor de skulle spise på ”restaurant”. Da Charlotte kom for at hente børnene om søndagen, ville de ikke med hjem. ”Det havde været den bedste we i deres liv..” Vi lærte Michael og børnene at kende til sommersjov, hvor de kom trofast hver tirsdag og torsdag hele juli. Og Charlotte kommer nu trofast i strikkecaféen. Søde mennesker!

Sidste weekend startede vi med at servere julebuffet til frokost. Vi lever godt. Tænk julebuffet incl. ris a´la´mande hver lørdag og søndag indtil jul. Vi startede også sidste weekend med at levere julefrokostmeny ud af huset. Det var KNI, som holdt julefrokost for sine medarbejdere. Vi har ordre fra Sygehuset også. Her i Grønland planlægger man ikke i alt for god tid. Nogen gange er det dagen før, at der bliver bestilt mad ud af huset. Vores kokke er meget fleksible og har endnu aldrig sagt nej til en ordre, selv om ordren kom i sidste øjeblik. Vi holder selv julefrokost for vores medarbejdere d. 8. dec. Vi har været i gang med at arrangere julegaverne… RAL var igen forsinket med nogle af vores leverancer, men det hele er kommet nu..

Nordlys d. 21. november

Nordlyset ændrer sig hurtigt.

Her i Sisimiut pynter man ikke op til jul før 1.dec. Og adventsstjernerne bliver først tændt 1. søndag i advent. Vi har nu tændt alle vores stjerner i dag. Nu kunne vi ikke vente længere. Det lyser så fint op med stjernerne i vinduerne, lyskæde på det store anker udenfor og lyskæder langs altanerne.

På søndag er der et stort arrangement ved Kommunen, hvor juletræet bliver tændt, og julemanden kommer. Hele byen deltager, og det gør vi også. Vi inviterer efterfølgende til varm chokolade og æbleskiver på Sømandshjemmet.

Ane Marie gør rent bag opvaskemaskinen.

Solnedgang set fra altanen.

Lions Club har i morgen deres store julemarked i hallen med Bingo om aftenen. Preben er jo som ”Sømandspræst” selvskreven i klubben og har i dag været rundt ved de handlende og samle gevinster ind til Bingo. Han er væk hele dagen i morgen. Når Bingo er færdig, er der et stort oprydningsarbejde i hallen, og derefter er der afterparty for løverne, hvor Sømandshjemmet sponsorerer smørrebrød.

I dag har vi været til 40 års jubilæum hos Hans Peter fra elektrikerfirmaet Arssarnerit. HP kommer hvert kvartal og servicerer vores to elevatorer. I starten vi var her, kom han hver måned. Det var dyrt. Da vi så havde besøg af Arbejdstilsynet fik vi at vide, at vi kunne søge dispensation, så vi kunne nøjes med at få tjekket elevatorerne én gang i kvartalet. Så nu sparer vi penge! Hans Peter er et sødt menneske. Det første halve år vi var her, spurgte han altid, når vi mødtes, hvordan det gik med Bruno (vores forgænger). Nu spørger han til os. Altid. Hvordan har I det? Vi var ikke i tvivl om, at vi gerne ville vise ham opmærksomhed i dag ved at deltage i receptionen. I én af de grønlandske taler, der blev holdt, blev Sømandshjemmet pludselig nævnt. Det ord kunne vi kende! Det viste sig, at det var en personlig hilsen til HP fra et tidligere bestyrerpar (99-02), som var kommet på mail. Det var lidt sjovt.

Kristina og Jan. (Vores venner).

Vi har det godt. Vi har udfordringer på vejen. Men vi oplever, at vi får kræfter og hjælp.

Vi har fortsat stor fornøjelse af vore volontører og glæder os over samarbejdet med dem og Simon.

December er på mange måder en hyggelig måned, hvor vi arrangerer gode ting. Det er også en måned, hvor vi mindes de ting, vi plejer at gøre i DK med familie og venner, og hvor savnet til jer i DK ikke er at fornægte. Tak fordi I tænker på os.

Lørdag d. 2. december står solen op kl. 10:46 og går ned igen kl. 14:02.

Sømandspræsteparret.

Kærlig hilsen og mange gode tanker fra

Preben og Jytte

Tilbage til vinter i Sisimiut

Kære familie og venner.

Tak for sidst i DK. For os var det rigtig godt at være hjemme en tur og mærke børn og børnebørn og se og være sammen med jer kære familie og venner. Tak for rigtig mange gode samvær, kaffe og middage.

Vi kom tilbage til Sisimiut d. 7. november til et sneklædt landskab. Smukt, som vi husker naturen fra april måned. 

Sømandshjemmet med sne på.

Eftermiddagssol set fra vores altan.

Sommeren er kort her, og vinteren er lang. Dagene kortes med hastige skridt. I dag står solen op kl. 9.47 og går ned igen kl. 14.52. Temp. er minus 10-15 gr. i dagtimerne. Og der er allerede kommet meget sne.

 Da vi kom tilbage, var der flag og ”Velkommen” tegning på vores dør. Vi er så heldige med de søde medarbejdere, vi har.

Det er ret fantastisk at komme tilbage efter ferie i DK. Hver gang har Ane Marie stået i lufthavnen og taget imod os med flag. Denne gang sammen med Simon. AM giver så meget til os og Sømandshjemmet trods hendes handicap. Hun er et livstykke. Hun har ingen tænder i munden, og alligevel kan kun tygge sig igennem flæskesteg med svær. Hun er en stor hjælp i opvasken og med at skrælle kartofler. AM arbejder hos os tre dage i ugen, og hun er aldrig syg! Når hun har fri kl. 14, drikker vi altid kaffe sammen. AM er meget til søde sager, så for at hun og vi ikke skal blive for tykke, er det kun om fredagen, vi spiser kage. Vi deler et stykke!

I opvasken sniger AM sig til at slikke piskeriset..

Mens vi var hjemme, kom William som den femte volontør. Han er allerede godt inde i alle funktioner på Sømandshjemmet. Desværre for os skal William videre til Nuuk i januar. Vi kommer til at savne William, han er også en sød fyr! Det er dejligt, at vagtplanen nu hænger noget bedre sammen. Hver dag er der en volontør, som har praktisk vagt, og én, som hjælper til i vaskeriet og med rengøring på værelserne. Desuden er der hver dag en volontør, som møder fra 12-20 og lapper over fra dag til aften.

Ikke kun medarbejderne har taget godt imod os efter ferien, det har vores stamgæster også. Det betyder selvfølgelig meget for os. Nogle gange har vi undret os over, at de overhovedet har opdaget, at vi har været væk. Men Sisimiut er en lille by, og der kan ikke ske noget, uden alle ved det. Når vi går tur her, hilser vi til højre og venstre. Byen kender os. Nogle gange spørger vi hinanden, hvem var lige ham, der hilste der? Det ved vi ikke altid. Men vi er jo ”sømandspræsteparret” fra Sømandshjemmet og bliver nok genkendt af de fleste. I Aarhus gik vi mange ture på Gågaden uden at møde nogle, vi kendte. Det var også godt!

Kællingehætten i vinterdragt.

Ulkebugten ved solnedgang.

Den første uge var der stadig kursus her, så lidt ekstra travlhed med mad og servering. Preben havde nogle møder bl.a. med Kræftens Bekæmpelse og med Krister, som er tømrer. Han er tidligere elite skiløber, og han vil gerne starte et firma indenfor turistbranchen med flere forskellige aktiviteter på programmet.  Snescooter, vandreture, overnatning oppe på fjeldet i en camp. Det var meget spændende at høre om hans visioner og planer, og han kender baglandet som sin egen bukselomme.

D. 10. var det Mortens Aften. Det bliver der gjort meget ud af i Grønland. Det blev også i år en travl dag og aften i cafeteriet. Kokken tilberedte i alt 72 ænder. Det blev til 144 couverter. (½and pr. person...). Der var hvide og brune kartofler, samt rødkål og brun sovs til. Alt blev udsolgt. Kokken var selv i køkkenet igen om aftenen for at hjælpe med at pakke til "ud af huset". Det blev også i år en succes. Nu begynder tingene at gentage sig for os. Det er godt at gøre sig nogle erfaringer! 

Vi har også mødt en ny Arne. (Vi kender i forvejen to Arner i byen. Den ene er med i Caféudvalget, den anden er vores ene opvasker). Den nye Arne mødte vi sidste lørdag, hvor vi spiste vores aftensmad med Jens Christian fra Blue Water. Under måltidet blev JC kontaktet af Arne, som inviterede på kaffe. Måltidet på Sømandshjemmet trak ud, og Arne ringede atter til JC, og denne gang fik han at vide, at han i stedet kunne komme til kaffe på Sømandshjemmet. Det blev til et spændende møde, fordi Arne er en eventskaber for rige turister. Han er også tidligere elite skiløber. Arne og Krister kender hinanden. Arne er kommet tilbage til Sisimiut for nylig og har mange ideer til events i naturen omkring Sisimiut. Sådan gik vores lørdag aften!

Ulkebugten er ved at fryse til.

Bortset fra, at opvaskemaskinen, risteren til burgerboller, fyret og telefonen har været i udu, har denne uge været stille. Vi kan håbe, at folk i Sisimiut er ved at spare op til julegaver! I hvert fald har vi ikke haft så travlt i cafeteriet.. Losserne fylder stadig meget, og de lægger en stor del af deres løn her. Det er nogle meget høflige folk. De takker for maden. Vi har lidt ondt af dem, fordi de tilsyneladende ikke kan forstå, at det beløb, de køber mad, sodavand og cigaretter for her, bliver trukket af deres løn. Vi vil ikke umyndiggøre dem ved at sætte grænser for, hvor meget, de må købe for. Det er meget grønlandsk, at man bruger det, man har.

Klippeside med istapper.

Vi har haft to praktikanter i denne uge. Den ene er Mathias fra ”Skole 3”, som i forvejen er kendt i huset. Dels er han søn af vores venner Kristina og Jan, og dels er han opvasker om søndagen. Mathias går i 9. klasse, og han har i denne uge fulgtes med volontørerne i deres forskellige arbejdsfunktioner. Det har været hyggeligt.

I køkkenet har vi også en praktikant, som følges med Malik, kokken. Ingvar skal være her indtil årsskiftet.

I mandags havde vi medarbejdermøde, hvor vi bl.a. snakkede om ”God service” og ”Den gode overgang”. Vi fik også fastsat en aften til julefrokost. Det bliver d. 8. dec.

Sol over Præstefruen.

Vi er nu i gang med at planlægge de forskellige arrangementer til dec. måned.

Første søndag i advent bliver juletræet tændt ved kommunekontoret. Julemanden plejer at glide ned ad en wire fra borgmesterens kontor. Børnekoret synger, og der uddeles slikposer til børnene. Sidste år inviterede Sømandshjemmet på varm chokolade og æbleskiver bagefter. Det vil vi gøre igen i år.

D. 11. har vi planlagt en caféaften, hvor vi synger julen ind sammen med mandskoret Malik. Det var en succes sidste år, og det, håber vi også, bliver tilfældet i år.

D. 16. inviterer vi til juleklip og -bag. Det var også en succes sidste år. Håber også på god tilslutning i år.

D. 24. inviterer vi til juleaften. Vi har søgt om penge hos Nunafonden, og vi er i gang med at få hjælp fra kommunen med en liste over folk, vi skal invitere. Vi var på Kommunen i dag, men de havde endnu ikke forholdt sig til vores mail fra 11. okt… (Vi er i Grønland).

Lions Club er i gang med at arrangere Julemarked og julebingo, som foregår i hallen lørdag før første søndag i advent. Om aftenen til julebingo er hovedpræmien 50.000 kr, så der er stort fremmøde. Sømandspræsten er selvskrevet til at være medlem og deltage. Han skal nok i år atter puste balloner op til børnene. Sidste år solgte standen balloner for 14.000 kroner. Samme dag starter kvindernes Håndbold VM, og DK spiller sin første kamp. December måned er én lang fest.

Sidste we gjorde jeg rent på værelser. Jeg synes, det er sjovt at analysere på, hvem der bor på værelserne. Om det er en mand eller kvinde. Om det er en turist eller en handelsrejsende. Om det er en israeler eller en canadier. Der er stor forskel på, hvor meget der ryddes op, og hvor meget, man har med. Mange grønlændere ser spøgelser og ånder. På deres værelser er sengene ofte endevendt og mange gange flyttet rundt på. Nogle gange er det umuligt at åbne et vindue, der ligger tøj og sager overalt.

I denne we har vi fri. Vi nyder det så meget. Simon er en stor gave til os. Vi slapper meget af, når vi har fri. Vi skal ud at vandre og se noget af baglandet i morgen. Om aftenen får vi besøg af Kristina og Jan og gutterne. Det er nu også faldet på plads, at vi får en afløser for Simon, mens han skal et halvt år til Irak. Det glæder vi os over. Det ville også være rigtig ærgerligt, hvis de ting, Simon får sat i gang, falder til jorden, når han rejser. Nu er der gode chancer for, at gryden holdes i kog.

Aviaja er nu kommet på land og er vinterklargjort. Båden må ikke stå, hvor den står nu, så vognmanden kommer i næste uge og flytter hende. Preben havde ellers søgt arealtildeling, men båden står for tæt på vej og hus…

Aviaja nu med sne.

Det var lidt om vores liv her. Vi har det godt!

Håber I alle har det godt.

Tillykke til alle, der fylder år i november. Og til jer, der har bryllupsdag i denne måned! Tillykke.

Kh Preben og Jytte.

Cirkus, Vandretur, Nye møbler og nye tiltag.

Kære venner og familie.

Så er vi her igen. Vi vil gerne lige sende jer en hilsen, inden vi stikker af på ferie til Danmark. Vi glæder os rigtig meget til at komme hjem en tur og se mange af jer. Tak for alle invitationer til at mødes, vi glæder os!

Vi har haft nogle gode fjorten dage, siden vi sidst skrev. Det er blevet en verden til forskel for os, at Simon er her som souschef. Vi kan have nok så travlt og arbejde nok så meget, men med udsigt til en friweekend, kan vi holde til meget. Vi har fast fri i de lige weekends. Så kan både Simon og vi planlægge vores tid. Og mandag, hvor vi ikke har haft fri i weekenden, er Simon stedfortræder fra kl. 14 og resten af dagen.

Vi bruger vores fritid til at komme ud i den smukke natur. Mandag, for fjorten dage siden, tog vi på aftenpicnic på Teleøen. Vi havde mad med og sad ude i fjeldet og kiggede på havet. Vi troede, vi skulle have set en flot solnedgang, men skyerne fyldte for meget, men vi hyggede os. Farverne i fjeldet var skiftet til rødlige nuancer. Det var meget smukt. Vi sad og kiggede på fiskere, der skulle nå at have fanget torsk og havkat, inden solen forsvandt helt.

Solnedgangen blev væk bagved skyerne.

Kællingehætten set fra Teleøen.

Vi er glade for de kontakter, Simon får i byen. To gange har han været på Anstalten. Simon pakker kage og tager sin guitar med, og så futter han ud på Anstalten, som ligger udenfor byen på vej mod lufthavnen. Første gang var volontørerne med, og anden gang tog Preben med. Begge gange har været gode oplevelser både for de indsatte og for Simon og co. Gertrud Rask Mindes børn er også blevet besøgt med kage og leg.

Simon tager også ned på havnen og besøger skibene. Nogle gange møder han fiskere og besætningsfolk, som gerne vil snakke og have en kop kaffe. Simon møder også sisimiutten, der sidder på bænken og bare trænger til et menneske at dele tid med. Simon gør det, vi ikke når, men som vi gerne vil prioritere. Vi håber, Simon kan komme på sprogkursus og lære grønlandsk, så han bedre kan kommunikere med de grønlændere, som ikke taler og forstår dansk.

De 4 volontører er nu næsten udlærte. De er superdygtige og positive. De spreder energi og glæde, hvor de er. De gør alle deres arbejde godt og hygger sig med hinanden. De har i denne uge været til volontørtræf i Nuuk. Det har været godt for dem at udveksle erfaringer med volontørerne i Aasiaat og Nuuk. Dejligt at få dem hjem igen i går. Der er meget arbejde i dem, som vi, mens de var afsted, har delt med Simon. Det har været en travl uge, hvor vi også har haft kursus i konferencelokalet.

Konferencelokalet nu med nye møbler.

Cafehjørnet i underetagen.

Loungemøblerne i underetagen.

Fitnesshjørnet i underetagen.

Kursisterne fik lov at indvie de nye møbler både i konferencelokalet og i grupperummet i underetagen.

Vi har også haft rigtig mange lossere, som arbejder hårdt på havnen. Ca. 30 lossere både til frokost og aften hele ugen. De er så sultne, ingen tvivl om, at de arbejder hårdt. De er også lidt kræsne. De er som regel ikke til dagens ret. De lever af grillmad, sodavand og chips krydret med cigaretter. De lægger meget af deres løn på Sømandshjemmet.

September måned havde vi stort set fuldt hus på hotellet hele måneden. Vi havde også en del mad ud af huset. Samt kurser og mange gæster i cafeteriet. Det blev den måned med den højeste omsætning nogensinde. Vores chef fortæller os hver måned, hvordan det går med økonomien. Det er heldigvis ikke et pres for os. Vi gør arbejdet, så godt vi kan, og så er vi bare taknemmelige for, at der er nogen, der ser, at der kommer et godt resultat ud af det.

Siden vi skrev sidst, har vi stort set haft nattefrost hver nat. Det betyder også, at vi har fået pigdæk på bilen igen. Stamgæsterne har fortalt, at førhen fik man altid pigdæk på inden den 25. september. Men klimaændringer har gjort, at det ikke længere er nødvendigt at være så tidligt på den. Nu sker det i løbet af de første fjorten dage i oktober. Værkstederne har haft travlt, for det var jo lige pludseligt, at der var glat om morgenen. Men kun om morgenen. Solen har stadig meget magt i løbet af dagen, så det er stadig muligt med en løbetur i løbet af dagen. Solen står op kl. 8.30 og går ned kl. 18. Det begynder at gå stærkt med, at dagen bliver kortere.

I sidste uge havde vi besøg af Cirkus Arena. Det var altså sjovt! De har jo ikke elefanter med, men i år havde de ænder med. Har man nogensinde hørt om, at ænder blev indlogeret på et hotel i Danmark? Nej, vel? Men det gjorde de her. 5 ænder var med flyet hertil Sisimiut sammen med 13 cirkusfolk.

Cirkusartisterne.

Det var meningen, at Cirkus kun skulle være her et døgn, men vejret var skyld i, at flyet til Aasiaat blev aflyst, og ænder og artister var her en dag ekstra. Synd for børnene i Aasiaat, at de igen blev snydt for en cirkusforestilling. Det er sket før. Vi havde til gengæld fornøjelsen af cirkusfolkene til strikkecafe onsdag aften. De to unge mandlige artister hyggede sig med strikkepinde og cafedeltagere. Jeg er taknemlig for alle de ekstra strikkepinde, jeg fik med til Grønland, de har været i manges hænder.

Cirkus Arena køres til lufthavnen på de isglatte veje.

For en uge siden kom Robert forbi. Robert er politimand i byen. Som regel har han været her sammen med familien for at spise, men nu kom han alene, forbi hans kone og børn er taget hjem til Danmark. Robert skal være her måneden ud. Han havde to ærinder. Han ville høre, om Sømandshjemmet manglede en mountainbike. Vi har allerede 6 gode cykler, som vi lejer ud, så vi syntes ikke lige, vi havde brug for en mere. Det andet ærinde gjorde os glade. Han ville bare lige sige tak for den forskel, vi gør her. Hans kone og børn var meget trofaste til Sommersjov. De var her altid, både tirsdag og torsdag i hele juli måned. Robert sagde, at Sommersjov havde betydet meget for både Louise og børnene. Dels havde Louise fået voksne relationer i byen, og børnene havde fået legekammerater. Robert sagde, at det var sådan et sted som her, der betyder meget i byen. Det gjorde os godt med denne anerkendelse af vores arbejde.

Sidste weekend havde vi fri. Fredag aften lavede vi for første gang selv mad i vores lejlighed… Det oser da af overskud, ikke? Vi havde en hyggelig aften i vores eget selskab. 

Store bøffer eller små pander, døm selv.

Om lørdagen var Preben på jagt med Jan og Andreas. Om de skød noget? Det var godt, Kristina og jeg ikke havde satset på en rype, en gås eller en hare til vores fælles aftensmad.. Men mad fik vi, lækker mad!

Om søndagen tog vi på tur med madpakker. Vi var på en 5 timers vandretur rundt om Præstefjeldet. Det var meget smukt. På bagsiden af fjeldet gik vi i sne. På forsiden var sneen smeltet af solens stråler. 

Ingen sne på sydsiden af bjergene.

Elven som vi skulle følge ind i landet.

Sjove sten der kunne ligne pindsvin og frøer.

Der var både små og store sten på vejen

Vi så desværre ingen dyr. Kun efterladenskaber fra ræv, hare og moskus. Der var helt stille i fjeldene. Det er så anderledes at vandre her i forhold til at vandre andre steder. Her møder vi stort set aldrig nogen mennesker. Heller ikke denne dag. Ikke før vi var en halv time fra stedet, hvor vores cykler var parkerede, mødte vi Nugga. Han er vores nabo fra nr. 9. Nugga var på jagt. Han pegede og viste os en hvidfalk. Vi ville aldrig have fået øje på fuglen, hvis Nugga ikke havde vist os den. Den lignede en klump sne, den var langt væk. Nugga skød senere en rype, som han forsøgte at lokke hvidfalken tættere på med, men uden held. 

Nu nærmer vi os toppen på vores tur.

Godt at vi havde et kort med.

Udsigt til ødemarken.

På vej op fra dalen bagved Præstefjeldet.

Siden vi skrev sidst, har vi fået nøglen til den gule bygning, som ligger nabo til os. Sømandsmissionen har købt bygningen. Den kan ikke bruges til noget i den stand, den er i nu. Men hvis Sømandshjemmet engang skal udvide, har vi pladsen til det. Vi har i flere år lejet et par rum i bygningen til lager. Som betaling har ejeren fået et spejlæg hver morgen og kaffe og kage om eftermiddagen. Det er så slut nu. For nu er bygningen vores 😊.

I den gule bygning har der tidligere været kommunekontor, bibliotek og politistation på en gang.

I denne uge har vi haft en erhvervspraktikant i køkkenet. Hun går i 10. klasse og kom tirsdag. Hun fortalte, at hun egentlig for lang tid siden skulle have fundet en plads, og at det var meningen, hun skulle være i praktik fra mandag til fredag. Nu var det blevet tirsdag… Malik i køkkenet var rigtig sød ved hende og tog hende i praktik. Desværre kunne hun ikke tale dansk. I går torsdag evaluerede Malik hende, fordi han havde fri i dag. Det betød så, at hun ikke kom i dag .. Vi håber, det alligevel har været en god oplevelse for hende at være hos os.

Lørdag aften skal der være banko her på Sømandshjemmet. Volontørerne har travlt med at forberede arrangementet med plader og gevinster. Det bliver spændende, hvor mange der møder op. Vi har kun plads til 30. Så først til mølle…

Mandag tager vi herfra kl. 9 for at flyve mod Kangerlussuaq og videre mod København for at lande i Tirstrup kl. 21.25. Vi glæder os!!

Ha´ det godt, til vi ses.

Pause på vej rundt om Præstefjeldet.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.

Efterår i Sisimiut.

Det er ikke på træerne, at vi kan se, det er efterår. For træer er der stort set ingen af i Sisimiut. Sneen faldt for tredje gang i dag. Nogen siger, at tredje gang, sneen falder, bliver den liggende. Sneen faldt første gang d. 1. juli, anden gang var nine eleven (d. 11. sept), og tredje gang var i dag. Der ligger nu sne i fjeldene, men ikke her i byen. Solen står op kl. 7.45 og går ned 19.05. Temp. har ligget på mellem 0 og 3 gr. i dag. Det er ikke koldt, som regel ingen vind. Vi har dog haft frost. Vandet på Spejdersøen er ved at fryse til i kanten. Det er gode tegn, siger de lokale. Søen skal helst begynde at fryse inden 1. okt. Ellers er naturen af lave.

Efterårsfarver ved søen ved siden af præstefjeldet.

Et lille vandfald på vej ned fra søen.

For et år siden fik vi nøglerne overdraget af Helle og Bruno. Der er løbet meget vand i elven siden da. Vi er blevet klogere på mange - for os - nye ting, og mange ting i huset er renoveret. Det sidste, der er sket, er, at vi har fået nye møbler til konferencelokalet. Vi har i denne uge hentet store kasser med borde og stole til konferencen og loungemøbler til underetagen. Møblerne blev hentet på 7 læs (uden at vælte). Ikke noget at sige til, at stamgæsterne spurgte, om vi havde vundet i lotto.. Underetagen er ikke helt klar endnu. Vi har fået sat akustikloft op, og elektrikeren kommer forhåbentlig i denne uge og sætter ny belysning op. Når vi er helt færdige med disse rum, skal der tages fotos til hjemmesiden. Og så får I dem også.

Til historien hører, at vi tænkte, vi godt ville have lidt for de gamle møbler, så vi fik lavet et opslag på byens opslagstavle (FB), hvor vi skrev, at vi havde borde og stole til salg. Der gik ikke mange timer, inden vi fik et opkald fra Skole 2. De ville købe det hele! Det var dejligt, så fik vi ryddet ud og sat de nye møbler ind. I den tid det tog, inden vi fik opslaget pillet ned igen, blev receptionisten kimet ned af folk, der ville købe møbler. Måske havde vi sat prisen for billig??

I sidste uge var vi i Nuuk fra mandag til fredag. Det var en hyggelig uge. Både arbejde og fritid. Vi var sammen med bestyrerne fra Aasiaat og Nuuk og Erik R til VNTM. (VestNordenTravelMart). Vi boede selvfølgelig på Sømandshjemmet sammen med de andre bestyrere. Konferencen foregik dels i kulturcenteret, i en hal og på Hotellet i byen. Dels deltog forskellige aktører fra de tre lande: Island, Færøerne og Grønland. Dels deltog rejseagenter fra mange forskellige lande. Formålet for aktørerne var at ”sælge” sit land, sin by, sit hotel, sin aktivitet til agenterne (rejsebureauerne). Om onsdagen havde vi sammen med de 2 andre sømandshjem en stand i hallen. På forhånd havde agenterne booket møder med os, og vi med dem. Det var SÅ sjovt. Rollerne var byttet om, i forhold til, når vi er på feriemesse i Herning, hvor vi render rundt og hører om de forskellige rejsemål og muligheder. Nu kom folk til os, og vi skulle sælge vores Sømandshjem på både dansk, engelsk, tysk og kinesisk. Vi gjorde meget ud af at fortælle, at vi ønsker at være mere end et hotel. Vi vil gerne være dagligstue for byen, hvor de lokale mødes til en kop kaffe og en snak, til strikkecafé, banko eller andet. Vi gjorde også meget ud af at fortælle om vores pragtfulde natur og alle de muligheder, den giver os. Vi håber, det vil bære frugt, så vi på et tidspunkt bliver nødt til at bygge til Sømandshjemmet.

Vores stand til VNTM messen.

Det var ikke kun arbejdslejr, vi havde også mulighed for at komme på air-safari, hvor vi så Nuuk fra oven fra en lille 6-personers propelfly. 

Rundflyvning med air-zafari.

Oprindeligt var der lagt op til, at det var en herretur, men da Aasiaat-bestyrerne var et døgn forsinket, var der en plads fri, så vi begge fik oplevelsen. Det var utrolig smukt. Ind imellem kom vi lovlig tæt på fjeldene Lille Malene og Store Malene, men piloten havde styr på det.

På vej op til 1500 meter højde

Der er et vidt forgrenet fjordsystem ved Nuuk.

Bjerget Sermitsiaq i midten.

Den nye Atlanthavn i Nuuk til venstre.

Den nye bydel i Nuuk.

Vi lægger an til landing efter en flot rundtur.

Udsigt mod syd, lige før vi lægger an til landing i Nuuk.

Der blev også tid til at komme på café og ose i Nuuk. En dag mødtes jeg (Jytte) med en klassekammerat fra folkeskolen, som jeg ikke havde set, siden jeg gik ud af 9. klasse. Jeg vidste, at Anni nu arbejder i Grønlandsbanken, så jeg gik ind til kassen og spurgte efter hende. Jeg blev vist elevatoren og fik at vide, at hun havde kontor på 3. etage. Hun sad på det første kontor, og jeg spurgte, om hun kunne kende mig. Det kunne hun ikke. (Mærkeligt efter kun 37 år.. ). Vi fik lavet en aftale til næste dag. Det var SÅ sjovt at mødes med Anni igen og se hendes hjem i Nuuk. Det var én af højdepunkterne på turen. 

Anni foran sit hjem i Nuuk.

Onsdag aften afholdt VNTM gallafest. Vi tog afsted sammen med Gyda og Anders fra Aasiaat og 450 andre. Vi havde en rigtig sjov aften med lækker mad og gode vine og i hyggeligt selskab. Vi skulle tidligt op næste morgen til samling med chefen og de øvrige bestyrere. Det klarede vi også. Over middag trak vi frisk luft på golfbanen. En fin grøn golfbane i Nuuk med 9 huller og en masse vandhuller, hvor det var svært at undgå, at bolden røg i. Torsdag aften var vi i byen og spise, og senere besøgte vi Søren Sømandspræst og Solveig i Nuuk. Det var en rigtig hyggelig aften.

Den sidste dag, fredag, fik vi en fin rundvisning i byen af Allan, som er bestyrer på Sømandshjemmet i Nuuk. Vi så alle hjørner af byen og sluttede i Kulturhuset. Og her mødte vi så én af stamgæsterne fra vores sømandshjem i Sisimiut. Det var et sjovt træf. Vi drak kaffe med Sigurd, og vi nød, at vi havde oceaner af tid til at snakke og lytte til ham. Pudsigt at vi lige skulle mødes der.

Vi kom tilbage til Sisimiut fredag eftermiddag. Fyldte af gode oplevelser. Det var frihed for os at være i Nuuk.

Et par dage før vi tog til Nuuk, besøgte jeg (Jytte) en kvinde her i byen for at lave et interview med hende til et af Sømandsmissionens blade Malik. Valbora er en fantastisk kvinde. Det gjorde stort indtryk på mig at besøge hende og høre om hendes liv. Hun kom på skolehjem her i byen som 8-årig, og kom aldrig hjem og bo igen. Hun er fra en lille bygd, som man sejler til og fra. Valbora mødte sidenhen Toyota-Hans, som hun stadig er gift med.  Måske kan vi linke artiklen, når den bliver udgivet.

Jytte på besøg hos Valbora.

Vi har det godt. Vi nyder, at Simon er her som souschef. Det giver os frihed og luft. Vi nyder at se, at Simon får skabt kontakter i byen, fx med anstalten. I aften tog han sammen med volontørerne ud på anstalten kl. 19.30 for at spille banko med de indsatte. De tog kage med. Vi er ikke i tvivl om, at det vil komme til at betyde rigtig meget for de indsatte, at der kommer nogle udefra og laver nogle aktiviteter med dem. Vores volontører er så fantastiske. De har så meget glæde og begejstring i sig. De synger og danser, og det smitter af på omverdenen. Helt sikkert også på de indsatte.

Vi har i denne uge taget afsked med Regin. Vi har været superglade for Regin, og vi vil savne ham. Vi ønsker ham alt det bedste på hans videre rejse til DK, Sydafrika, Namibia og Australien. Vi regner med at mødes med ham i Aarhus, når vi kommer hjem en tur snart. Han havde ikke plads til al sin bagage i kufferten, så vi har en god anledning til at mødes med ham.

Som vi skrev sidst, har vi fået lov til at få en ekstra volontør herop. Han hedder William og er fra Kolding. Vi glæder os til, at William kommer. Det er lige knap, at vagtplanen kan hænge sammen. Vi har hele september måned manglet vores dagreceptionist. Hun er i Kangerlussuaq, hvor hendes mand arbejder. På sigt flytter de nok dertil permanent, det bliver ikke sjovt for os…

September måned har været præget af, at mange har været på rensdyrjagt. Jagten varer hele august og september måned, men mange venter med at tage på jagt til september måned, hvor dyrene af en eller grund er kommet nærmere byen; dvs. ikke så langt ude i baglandet. Vi har nu ikke set dem. De lokale sejler ud i fjordene og går på jagt derfra. Nogle af vores medarbejdere har også haft ferie/fridage til jagt. Og børnene har jagt-fridage fra skolen. Udover rensdyr, bliver der skudt sneharer og ryper. Preben skal med Jan ud og prøve at skyde på mandag og på jagt i næste weekend.

Vi glæder os til at få lidt luft i arbejdsplanen. Det kommer snart til at ske. Vi når alt det nødvendige. Men det kan være svært at nå lidt ekstra. Men NU er vinduerne pudset, og gardinerne er vasket. Hjemme har vi en anden standard, men huset er heller ikke så stort som her. Pludselig slog det mig, at gardinerne i cafeteriet  ikke var blevet vasket i vores tid.. Det er de nu. Vi synes, vi har mange hængepartier. Men vi når det, vi når.. Og jo, vi når da meget.

Kaffemik - Emilie til højre fyldte 7 år. Hendes mor er fra Filippinerne og hendes far Niels, vores kok, er dansker. 

Sådan kan man også transportere en sæl hjem fra havnen.

Aftensol over Sisimiut.

Vi glæder os til at komme hjem en tur her midt i okt. Vi glæder os til at se vores børn og børnebørn, vores familie og venner. Det er nemt for os at tage af sted. Med 4 gæve volontører og Simon-souschef er det ingen sag. Alle har fået uddelegeret opgaver og ansvar.

Vi ses. Tak for mange hilsener og pakke, søster. Det varmer så meget at høre fra jer.

Kærligste hilsener, tanker og knus fra Preben og Jytte.