Glædelig advent.
Det tror jeg også, vi skrev for et år siden, og nu skriver
vi det igen.
Der er gået to uger, siden I hørte fra os sidst. Nu er vi
her igen og vil fortælle jer om, hvad vi har oplevet siden da.
Lav sol over Sisimiut. |
Langrendsspor udenfor byen. |
”Chef, chef, jeg kan ikke komme på arbejde, fordi min fætter
skal flytte til Italien, fordi han ikke kan tåle kulden her. Og chef, så bliver jeg nødt til at hjælpe
ham med at pakke.” Jamen J.., det er jo en nattevagt, du skal møde ind til, du
skal vel ikke hjælpe med at pakke her i nat? ”Jamen chef, jeg kommer altså ikke
på arbejde, det gør jeg altså ikke…” Jeg
kunne udgive en hel bog over undskyldninger for ikke at komme på arbejde.
Tøvejr i november. Ikke usædvanligt har vi hørt. |
Vi har haft godt en uges tid med tøvejr. Det er lidt
mærkeligt på denne årstid i Grønland. Sneen, som ellers har ligget hvid og flot
i den mørke tid, hvor dagen kun er ca. 3 timer, begyndte pludselig at
forsvinde. Fjeldene stod golde og grå, og vejene var frie. Men så kom sneen
heldigvis igen. To gange i denne uge har vi haft snestormlignende vejr, så
hotellet har været stort set fyldt. Det er altid specielt, når der ankommer
strandinger fra Air Greenland. For det er jo ofte mennesker til hotellet, som
ikke selv har valgt at bo her, men som er blevet sendt hertil af Air Greenland.
I dag snakkede jeg med en mand, som skulle have været til Thulebasen, hvor han
har arbejdet i 12 år. Han var ked af at strande her, for han brød sig ikke om
folk fra Sisimiut. Han havde oplevet, at de var lukkede og ikke gad snakke.
Sådan var menneskene ikke i Thule, sagde han. Sådan oplever vi nu ikke folkene
her i Sisimiut.
William skovler sne ned fra taget, så sneen ikke bliver for tung. |
Vi havde en kvinde boende, som ellers plejer at bo på Hotel
Sisimiut. Hun kom helt ud i opvasken for at takke for opholdet her. Vi samler
på de gode historier, så vi får energi, når vi står i grillen og er i gang med
burger nr. 23, eller når hele hotellet skal tømmes for strandede gæster, fordi
de nu igen kan komme afsted med fly, og der er vaske- og rulletøj til de næste
mange timer. Eller når fyret strejker, og vi ikke har varmt vand i hanen på 10.
dag. Eller når receptionisten siger op efter 10½ år på pinden. Eller når kokken
og hans lille familie flytter ind på hotellet for anden gang i år. Så trækker
vi de gode historier frem, som vi får energi af. Der var også en familie i går,
som takkede for aftensmaden, og som bare lige ville sige, at de holder så meget
af at komme her, fordi de oplever så god en service i cafeteriet.
En hundeslæde kører forbi. Solen står lavt. |
Præstefjeldet. |
D.23. november kom Fredslyset hertil. En kvinde fra Skt.
Georgs Gilderne hentede olielampen på havnen ved Royal Arctic Line. Lyset var
bragt hertil fra den evige flamme i Fødselgrotten i Betlehem. Flammen symboliserer bl.a. fred, glæde og
kærlighed. Vi har lyset stående her, og folk fra byen har mulighed for at tænde
egne lys med flammen fra Fredslyset. På søndag vil vi tænde første lys i
adventskransen fra Fredslyset. Det er en gammel tradition, som vi fører videre.
Fredslyset er ankommet. |
Nathali tænder lys fra fredslyset på Sømandshjemmet. |
På Sømandshjemmet dufter det af jul nu. I køkkenet
bliver der bagt julesmåkager og honningkager. Brunkager, jødekager og fedtebrød
bliver puttet i store dåser. Det er dejligt at kunne tilbyde gæsterne i cafeteriet
en gratis småkage til kaffen. Vi tager også kager med på havnen til søfolkene.
Sidste weekend blev vi ringet op af skipperen fra en trawler.
Han ville bare fortælle, at hans trawler skulle afsted om mandagen og først kom
i land igen efter jul. Han kunne huske, at besætningen sidste år fik julegaver
fra Sømandshjemmet. Vi måtte fortælle, at vi desværre endnu ikke havde modtaget
julegaverne til søfolk fra Danmark; men vi ville se, hvad vi kunne gøre. Vi
huskede, at vi sidste år havde nogle gaver i overskud, så dem fandt vi frem og
supplerede fra Jysk med håndklæder, sokker, og varme hjemmesko, så der i alt
var 26 fint indpakkede gaver med personlige julehilsener, sanghæfter på
grønlandsk og dansk og en kasse småkager. Og så sendte vi Simon ned på trawleren
mandag. Det er altid en god oplevelse at give gaver. Simon kom retur fra
trawleren med 3 kasser skalrejer! Så nu
har vi rejer til mange buffeter.
Det er med at nyde solen, når chancen er der. |
Havet damper i frostvejret (Sørøg). |
Sidste weekend fik vi en ny rolle. Vi blev børnepassere for
4 børn i alderen fra 6 til 11 år. Der står godt nok i vores kontrakt, at vi
ikke må have udenomsarbejde. Men da det var frivilligt og ulønnet, går det nok.
Charlotte og Michael fra Lindved, som flyttede hertil sidste sommer, skulle til
en fest og kunne ikke finde barnepige. Vi var her jo alligevel, så vi tilbød
os. Det var både hyggeligt og sjovt. Og for børnene var det en stor oplevelse
at være på we i så stort et hus, hvor de skulle spise på ”restaurant”. Da
Charlotte kom for at hente børnene om søndagen, ville de ikke med hjem. ”Det
havde været den bedste we i deres liv..” Vi lærte Michael og børnene at kende
til sommersjov, hvor de kom trofast hver tirsdag og torsdag hele juli. Og
Charlotte kommer nu trofast i strikkecaféen. Søde mennesker!
Sidste weekend startede vi med at servere julebuffet til
frokost. Vi lever godt. Tænk julebuffet incl. ris a´la´mande hver lørdag og
søndag indtil jul. Vi startede også sidste weekend med at levere julefrokostmeny
ud af huset. Det var KNI, som holdt julefrokost for sine medarbejdere. Vi har
ordre fra Sygehuset også. Her i Grønland planlægger man ikke i alt for god tid.
Nogen gange er det dagen før, at der bliver bestilt mad ud af huset. Vores
kokke er meget fleksible og har endnu aldrig sagt nej til en ordre, selv om
ordren kom i sidste øjeblik. Vi holder selv julefrokost for vores medarbejdere d.
8. dec. Vi har været i gang med at arrangere julegaverne… RAL var igen
forsinket med nogle af vores leverancer, men det hele er kommet nu..
Nordlys d. 21. november |
Nordlyset ændrer sig hurtigt. |
Her i Sisimiut pynter man ikke op til jul før 1.dec. Og
adventsstjernerne bliver først tændt 1. søndag i advent. Vi har nu tændt alle
vores stjerner i dag. Nu kunne vi ikke vente længere. Det lyser så fint op med
stjernerne i vinduerne, lyskæde på det store anker udenfor og lyskæder langs
altanerne.
På søndag er der et stort arrangement ved Kommunen, hvor
juletræet bliver tændt, og julemanden kommer. Hele byen deltager, og det gør vi
også. Vi inviterer efterfølgende til varm chokolade og æbleskiver på
Sømandshjemmet.
Ane Marie gør rent bag opvaskemaskinen. |
Solnedgang set fra altanen. |
Lions Club har i morgen deres store julemarked i hallen med Bingo
om aftenen. Preben er jo som ”Sømandspræst” selvskreven i klubben og har i dag
været rundt ved de handlende og samle gevinster ind til Bingo. Han er væk hele
dagen i morgen. Når Bingo er færdig, er der et stort oprydningsarbejde i hallen,
og derefter er der afterparty for løverne, hvor Sømandshjemmet sponsorerer
smørrebrød.
I dag har vi været til 40 års jubilæum hos Hans Peter fra
elektrikerfirmaet Arssarnerit. HP kommer hvert kvartal og servicerer vores to elevatorer.
I starten vi var her, kom han hver måned. Det var dyrt. Da vi så havde besøg af
Arbejdstilsynet fik vi at vide, at vi kunne søge dispensation, så vi kunne
nøjes med at få tjekket elevatorerne én gang i kvartalet. Så nu sparer vi
penge! Hans Peter er et sødt menneske. Det første halve år vi var her, spurgte
han altid, når vi mødtes, hvordan det gik med Bruno (vores forgænger). Nu
spørger han til os. Altid. Hvordan har I det? Vi var ikke i tvivl om, at vi
gerne ville vise ham opmærksomhed i dag ved at deltage i receptionen. I én af
de grønlandske taler, der blev holdt, blev Sømandshjemmet pludselig nævnt. Det ord kunne vi kende! Det
viste sig, at det var en personlig hilsen til HP fra et tidligere bestyrerpar (99-02), som var kommet på mail. Det var lidt sjovt.
Kristina og Jan. (Vores venner). |
Vi har det godt. Vi har udfordringer på vejen. Men vi
oplever, at vi får kræfter og hjælp.
Vi har fortsat stor fornøjelse af vore volontører og glæder
os over samarbejdet med dem og Simon.
December er på mange måder en hyggelig måned, hvor vi
arrangerer gode ting. Det er også en måned, hvor vi mindes de ting, vi plejer
at gøre i DK med familie og venner, og hvor savnet til jer i DK ikke er at
fornægte. Tak fordi I tænker på os.
Lørdag d. 2. december står solen op kl. 10:46 og går ned
igen kl. 14:02.
Sømandspræsteparret. |
Preben og Jytte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar