lørdag den 30. september 2017

Efterår i Sisimiut.



Det er ikke på træerne, at vi kan se, det er efterår. For træer er der stort set ingen af i Sisimiut. Sneen faldt for tredje gang i dag. Nogen siger, at tredje gang, sneen falder, bliver den liggende. Sneen faldt første gang d. 1. juli, anden gang var nine eleven (d. 11. sept), og tredje gang var i dag. Der ligger nu sne i fjeldene, men ikke her i byen. Solen står op kl. 7.45 og går ned 19.05. Temp. har ligget på mellem 0 og 3 gr. i dag. Det er ikke koldt, som regel ingen vind. Vi har dog haft frost. Vandet på Spejdersøen er ved at fryse til i kanten. Det er gode tegn, siger de lokale. Søen skal helst begynde at fryse inden 1. okt. Ellers er naturen af lave.

Efterårsfarver ved søen ved siden af præstefjeldet.

Et lille vandfald på vej ned fra søen.

For et år siden fik vi nøglerne overdraget af Helle og Bruno. Der er løbet meget vand i elven siden da. Vi er blevet klogere på mange - for os - nye ting, og mange ting i huset er renoveret. Det sidste, der er sket, er, at vi har fået nye møbler til konferencelokalet. Vi har i denne uge hentet store kasser med borde og stole til konferencen og loungemøbler til underetagen. Møblerne blev hentet på 7 læs (uden at vælte). Ikke noget at sige til, at stamgæsterne spurgte, om vi havde vundet i lotto.. Underetagen er ikke helt klar endnu. Vi har fået sat akustikloft op, og elektrikeren kommer forhåbentlig i denne uge og sætter ny belysning op. Når vi er helt færdige med disse rum, skal der tages fotos til hjemmesiden. Og så får I dem også.

Til historien hører, at vi tænkte, vi godt ville have lidt for de gamle møbler, så vi fik lavet et opslag på byens opslagstavle (FB), hvor vi skrev, at vi havde borde og stole til salg. Der gik ikke mange timer, inden vi fik et opkald fra Skole 2. De ville købe det hele! Det var dejligt, så fik vi ryddet ud og sat de nye møbler ind. I den tid det tog, inden vi fik opslaget pillet ned igen, blev receptionisten kimet ned af folk, der ville købe møbler. Måske havde vi sat prisen for billig??

I sidste uge var vi i Nuuk fra mandag til fredag. Det var en hyggelig uge. Både arbejde og fritid. Vi var sammen med bestyrerne fra Aasiaat og Nuuk og Erik R til VNTM. (VestNordenTravelMart). Vi boede selvfølgelig på Sømandshjemmet sammen med de andre bestyrere. Konferencen foregik dels i kulturcenteret, i en hal og på Hotellet i byen. Dels deltog forskellige aktører fra de tre lande: Island, Færøerne og Grønland. Dels deltog rejseagenter fra mange forskellige lande. Formålet for aktørerne var at ”sælge” sit land, sin by, sit hotel, sin aktivitet til agenterne (rejsebureauerne). Om onsdagen havde vi sammen med de 2 andre sømandshjem en stand i hallen. På forhånd havde agenterne booket møder med os, og vi med dem. Det var SÅ sjovt. Rollerne var byttet om, i forhold til, når vi er på feriemesse i Herning, hvor vi render rundt og hører om de forskellige rejsemål og muligheder. Nu kom folk til os, og vi skulle sælge vores Sømandshjem på både dansk, engelsk, tysk og kinesisk. Vi gjorde meget ud af at fortælle, at vi ønsker at være mere end et hotel. Vi vil gerne være dagligstue for byen, hvor de lokale mødes til en kop kaffe og en snak, til strikkecafé, banko eller andet. Vi gjorde også meget ud af at fortælle om vores pragtfulde natur og alle de muligheder, den giver os. Vi håber, det vil bære frugt, så vi på et tidspunkt bliver nødt til at bygge til Sømandshjemmet.

Vores stand til VNTM messen.

Det var ikke kun arbejdslejr, vi havde også mulighed for at komme på air-safari, hvor vi så Nuuk fra oven fra en lille 6-personers propelfly. 

Rundflyvning med air-zafari.

Oprindeligt var der lagt op til, at det var en herretur, men da Aasiaat-bestyrerne var et døgn forsinket, var der en plads fri, så vi begge fik oplevelsen. Det var utrolig smukt. Ind imellem kom vi lovlig tæt på fjeldene Lille Malene og Store Malene, men piloten havde styr på det.

På vej op til 1500 meter højde

Der er et vidt forgrenet fjordsystem ved Nuuk.

Bjerget Sermitsiaq i midten.

Den nye Atlanthavn i Nuuk til venstre.

Den nye bydel i Nuuk.

Vi lægger an til landing efter en flot rundtur.

Udsigt mod syd, lige før vi lægger an til landing i Nuuk.

Der blev også tid til at komme på café og ose i Nuuk. En dag mødtes jeg (Jytte) med en klassekammerat fra folkeskolen, som jeg ikke havde set, siden jeg gik ud af 9. klasse. Jeg vidste, at Anni nu arbejder i Grønlandsbanken, så jeg gik ind til kassen og spurgte efter hende. Jeg blev vist elevatoren og fik at vide, at hun havde kontor på 3. etage. Hun sad på det første kontor, og jeg spurgte, om hun kunne kende mig. Det kunne hun ikke. (Mærkeligt efter kun 37 år.. ). Vi fik lavet en aftale til næste dag. Det var SÅ sjovt at mødes med Anni igen og se hendes hjem i Nuuk. Det var én af højdepunkterne på turen. 

Anni foran sit hjem i Nuuk.

Onsdag aften afholdt VNTM gallafest. Vi tog afsted sammen med Gyda og Anders fra Aasiaat og 450 andre. Vi havde en rigtig sjov aften med lækker mad og gode vine og i hyggeligt selskab. Vi skulle tidligt op næste morgen til samling med chefen og de øvrige bestyrere. Det klarede vi også. Over middag trak vi frisk luft på golfbanen. En fin grøn golfbane i Nuuk med 9 huller og en masse vandhuller, hvor det var svært at undgå, at bolden røg i. Torsdag aften var vi i byen og spise, og senere besøgte vi Søren Sømandspræst og Solveig i Nuuk. Det var en rigtig hyggelig aften.

Den sidste dag, fredag, fik vi en fin rundvisning i byen af Allan, som er bestyrer på Sømandshjemmet i Nuuk. Vi så alle hjørner af byen og sluttede i Kulturhuset. Og her mødte vi så én af stamgæsterne fra vores sømandshjem i Sisimiut. Det var et sjovt træf. Vi drak kaffe med Sigurd, og vi nød, at vi havde oceaner af tid til at snakke og lytte til ham. Pudsigt at vi lige skulle mødes der.
Vi kom tilbage til Sisimiut fredag eftermiddag. Fyldte af gode oplevelser. Det var frihed for os at være i Nuuk.

Et par dage før vi tog til Nuuk, besøgte jeg (Jytte) en kvinde her i byen for at lave et interview med hende til et af Sømandsmissionens blade Malik. Valbora er en fantastisk kvinde. Det gjorde stort indtryk på mig at besøge hende og høre om hendes liv. Hun kom på skolehjem her i byen som 8-årig, og kom aldrig hjem og bo igen. Hun er fra en lille bygd, som man sejler til og fra. Valbora mødte sidenhen Toyota-Hans, som hun stadig er gift med.  Måske kan vi linke artiklen, når den bliver udgivet.

Jytte på besøg hos Valbora.

Vi har det godt. Vi nyder, at Simon er her som souschef. Det giver os frihed og luft. Vi nyder at se, at Simon får skabt kontakter i byen, fx med anstalten. I aften tog han sammen med volontørerne ud på anstalten kl. 19.30 for at spille banko med de indsatte. De tog kage med. Vi er ikke i tvivl om, at det vil komme til at betyde rigtig meget for de indsatte, at der kommer nogle udefra og laver nogle aktiviteter med dem. Vores volontører er så fantastiske. De har så meget glæde og begejstring i sig. De synger og danser, og det smitter af på omverdenen. Helt sikkert også på de indsatte.

Vi har i denne uge taget afsked med Regin. Vi har været superglade for Regin, og vi vil savne ham. Vi ønsker ham alt det bedste på hans videre rejse til DK, Sydafrika, Namibia og Australien. Vi regner med at mødes med ham i Aarhus, når vi kommer hjem en tur snart. Han havde ikke plads til al sin bagage i kufferten, så vi har en god anledning til at mødes med ham.

Som vi skrev sidst, har vi fået lov til at få en ekstra volontør herop. Han hedder William og er fra Kolding. Vi glæder os til, at William kommer. Det er lige knap, at vagtplanen kan hænge sammen. Vi har hele september måned manglet vores dagreceptionist. Hun er i Kangerlussuaq, hvor hendes mand arbejder. På sigt flytter de nok dertil permanent, det bliver ikke sjovt for os…

September måned har været præget af, at mange har været på rensdyrjagt. Jagten varer hele august og september måned, men mange venter med at tage på jagt til september måned, hvor dyrene af en eller grund er kommet nærmere byen; dvs. ikke så langt ude i baglandet. Vi har nu ikke set dem. De lokale sejler ud i fjordene og går på jagt derfra. Nogle af vores medarbejdere har også haft ferie/fridage til jagt. Og børnene har jagt-fridage fra skolen. Udover rensdyr, bliver der skudt sneharer og ryper. Preben skal med Jan ud og prøve at skyde på mandag og på jagt i næste weekend.

Vi glæder os til at få lidt luft i arbejdsplanen. Det kommer snart til at ske. Vi når alt det nødvendige. Men det kan være svært at nå lidt ekstra. Men NU er vinduerne pudset, og gardinerne er vasket. Hjemme har vi en anden standard, men huset er heller ikke så stort som her. Pludselig slog det mig, at gardinerne i cafeteriet  ikke var blevet vasket i vores tid.. Det er de nu. Vi synes, vi har mange hængepartier. Men vi når det, vi når.. Og jo, vi når da meget.

Kaffemik - Emilie til højre fyldte 7 år. Hendes mor er fra Filippinerne og hendes far Niels, vores kok, er dansker. 

Sådan kan man også transportere en sæl hjem fra havnen.

Aftensol over Sisimiut.

Vi glæder os til at komme hjem en tur her midt i okt. Vi glæder os til at se vores børn og børnebørn, vores familie og venner. Det er nemt for os at tage af sted. Med 4 gæve volontører og Simon-souschef er det ingen sag. Alle har fået uddelegeret opgaver og ansvar.

Vi ses. Tak for mange hilsener og pakke, søster. Det varmer så meget at høre fra jer.


Kærligste hilsener, tanker og knus fra Preben og Jytte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar