fredag den 17. november 2017

Tilbage til vinter i Sisimiut


Kære familie og venner.

Tak for sidst i DK. For os var det rigtig godt at være hjemme en tur og mærke børn og børnebørn og se og være sammen med jer kære familie og venner. Tak for rigtig mange gode samvær, kaffe og middage.

Vi kom tilbage til Sisimiut d. 7. november til et sneklædt landskab. Smukt, som vi husker naturen fra april måned. 


Sømandshjemmet med sne på.

Eftermiddagssol set fra vores altan.

Sommeren er kort her, og vinteren er lang. Dagene kortes med hastige skridt. I dag står solen op kl. 9.47 og går ned igen kl. 14.52. Temp. er minus 10-15 gr. i dagtimerne. Og der er allerede kommet meget sne.

 Da vi kom tilbage, var der flag og ”Velkommen” tegning på vores dør. Vi er så heldige med de søde medarbejdere, vi har.
Det er ret fantastisk at komme tilbage efter ferie i DK. Hver gang har Ane Marie stået i lufthavnen og taget imod os med flag. Denne gang sammen med Simon. AM giver så meget til os og Sømandshjemmet trods hendes handicap. Hun er et livstykke. Hun har ingen tænder i munden, og alligevel kan kun tygge sig igennem flæskesteg med svær. Hun er en stor hjælp i opvasken og med at skrælle kartofler. AM arbejder hos os tre dage i ugen, og hun er aldrig syg! Når hun har fri kl. 14, drikker vi altid kaffe sammen. AM er meget til søde sager, så for at hun og vi ikke skal blive for tykke, er det kun om fredagen, vi spiser kage. Vi deler et stykke!

I opvasken sniger AM sig til at slikke piskeriset..

Mens vi var hjemme, kom William som den femte volontør. Han er allerede godt inde i alle funktioner på Sømandshjemmet. Desværre for os skal William videre til Nuuk i januar. Vi kommer til at savne William, han er også en sød fyr! Det er dejligt, at vagtplanen nu hænger noget bedre sammen. Hver dag er der en volontør, som har praktisk vagt, og én, som hjælper til i vaskeriet og med rengøring på værelserne. Desuden er der hver dag en volontør, som møder fra 12-20 og lapper over fra dag til aften.

Ikke kun medarbejderne har taget godt imod os efter ferien, det har vores stamgæster også. Det betyder selvfølgelig meget for os. Nogle gange har vi undret os over, at de overhovedet har opdaget, at vi har været væk. Men Sisimiut er en lille by, og der kan ikke ske noget, uden alle ved det. Når vi går tur her, hilser vi til højre og venstre. Byen kender os. Nogle gange spørger vi hinanden, hvem var lige ham, der hilste der? Det ved vi ikke altid. Men vi er jo ”sømandspræsteparret” fra Sømandshjemmet og bliver nok genkendt af de fleste. I Aarhus gik vi mange ture på Gågaden uden at møde nogle, vi kendte. Det var også godt!

Kællingehætten i vinterdragt.

Ulkebugten ved solnedgang.

Den første uge var der stadig kursus her, så lidt ekstra travlhed med mad og servering. Preben havde nogle møder bl.a. med Kræftens Bekæmpelse og med Krister, som er tømrer. Han er tidligere elite skiløber, og han vil gerne starte et firma indenfor turistbranchen med flere forskellige aktiviteter på programmet.  Snescooter, vandreture, overnatning oppe på fjeldet i en camp. Det var meget spændende at høre om hans visioner og planer, og han kender baglandet som sin egen bukselomme.

D. 10. var det Mortens Aften. Det bliver der gjort meget ud af i Grønland. Det blev også i år en travl dag og aften i cafeteriet. Kokken tilberedte i alt 72 ænder. Det blev til 144 couverter. (½and pr. person...). Der var hvide og brune kartofler, samt rødkål og brun sovs til. Alt blev udsolgt. Kokken var selv i køkkenet igen om aftenen for at hjælpe med at pakke til "ud af huset". Det blev også i år en succes. Nu begynder tingene at gentage sig for os. Det er godt at gøre sig nogle erfaringer! 

Vi har også mødt en ny Arne. (Vi kender i forvejen to Arner i byen. Den ene er med i Caféudvalget, den anden er vores ene opvasker). Den nye Arne mødte vi sidste lørdag, hvor vi spiste vores aftensmad med Jens Christian fra Blue Water. Under måltidet blev JC kontaktet af Arne, som inviterede på kaffe. Måltidet på Sømandshjemmet trak ud, og Arne ringede atter til JC, og denne gang fik han at vide, at han i stedet kunne komme til kaffe på Sømandshjemmet. Det blev til et spændende møde, fordi Arne er en eventskaber for rige turister. Han er også tidligere elite skiløber. Arne og Krister kender hinanden. Arne er kommet tilbage til Sisimiut for nylig og har mange ideer til events i naturen omkring Sisimiut. Sådan gik vores lørdag aften!

Ulkebugten er ved at fryse til.

Bortset fra, at opvaskemaskinen, risteren til burgerboller, fyret og telefonen har været i udu, har denne uge været stille. Vi kan håbe, at folk i Sisimiut er ved at spare op til julegaver! I hvert fald har vi ikke haft så travlt i cafeteriet.. Losserne fylder stadig meget, og de lægger en stor del af deres løn her. Det er nogle meget høflige folk. De takker for maden. Vi har lidt ondt af dem, fordi de tilsyneladende ikke kan forstå, at det beløb, de køber mad, sodavand og cigaretter for her, bliver trukket af deres løn. Vi vil ikke umyndiggøre dem ved at sætte grænser for, hvor meget, de må købe for. Det er meget grønlandsk, at man bruger det, man har.

Klippeside med istapper.

Vi har haft to praktikanter i denne uge. Den ene er Mathias fra ”Skole 3”, som i forvejen er kendt i huset. Dels er han søn af vores venner Kristina og Jan, og dels er han opvasker om søndagen. Mathias går i 9. klasse, og han har i denne uge fulgtes med volontørerne i deres forskellige arbejdsfunktioner. Det har været hyggeligt.

I køkkenet har vi også en praktikant, som følges med Malik, kokken. Ingvar skal være her indtil årsskiftet.

I mandags havde vi medarbejdermøde, hvor vi bl.a. snakkede om ”God service” og ”Den gode overgang”. Vi fik også fastsat en aften til julefrokost. Det bliver d. 8. dec.

Sol over Præstefruen.

Vi er nu i gang med at planlægge de forskellige arrangementer til dec. måned.
Første søndag i advent bliver juletræet tændt ved kommunekontoret. Julemanden plejer at glide ned ad en wire fra borgmesterens kontor. Børnekoret synger, og der uddeles slikposer til børnene. Sidste år inviterede Sømandshjemmet på varm chokolade og æbleskiver bagefter. Det vil vi gøre igen i år.
D. 11. har vi planlagt en caféaften, hvor vi synger julen ind sammen med mandskoret Malik. Det var en succes sidste år, og det, håber vi også, bliver tilfældet i år.
D. 16. inviterer vi til juleklip og -bag. Det var også en succes sidste år. Håber også på god tilslutning i år.
D. 24. inviterer vi til juleaften. Vi har søgt om penge hos Nunafonden, og vi er i gang med at få hjælp fra kommunen med en liste over folk, vi skal invitere. Vi var på Kommunen i dag, men de havde endnu ikke forholdt sig til vores mail fra 11. okt… (Vi er i Grønland).

Lions Club er i gang med at arrangere Julemarked og julebingo, som foregår i hallen lørdag før første søndag i advent. Om aftenen til julebingo er hovedpræmien 50.000 kr, så der er stort fremmøde. Sømandspræsten er selvskrevet til at være medlem og deltage. Han skal nok i år atter puste balloner op til børnene. Sidste år solgte standen balloner for 14.000 kroner. Samme dag starter kvindernes Håndbold VM, og DK spiller sin første kamp. December måned er én lang fest.

Sidste we gjorde jeg rent på værelser. Jeg synes, det er sjovt at analysere på, hvem der bor på værelserne. Om det er en mand eller kvinde. Om det er en turist eller en handelsrejsende. Om det er en israeler eller en canadier. Der er stor forskel på, hvor meget der ryddes op, og hvor meget, man har med. Mange grønlændere ser spøgelser og ånder. På deres værelser er sengene ofte endevendt og mange gange flyttet rundt på. Nogle gange er det umuligt at åbne et vindue, der ligger tøj og sager overalt.

I denne we har vi fri. Vi nyder det så meget. Simon er en stor gave til os. Vi slapper meget af, når vi har fri. Vi skal ud at vandre og se noget af baglandet i morgen. Om aftenen får vi besøg af Kristina og Jan og gutterne. Det er nu også faldet på plads, at vi får en afløser for Simon, mens han skal et halvt år til Irak. Det glæder vi os over. Det ville også være rigtig ærgerligt, hvis de ting, Simon får sat i gang, falder til jorden, når han rejser. Nu er der gode chancer for, at gryden holdes i kog.

Aviaja er nu kommet på land og er vinterklargjort. Båden må ikke stå, hvor den står nu, så vognmanden kommer i næste uge og flytter hende. Preben havde ellers søgt arealtildeling, men båden står for tæt på vej og hus…

Aviaja nu med sne.

Det var lidt om vores liv her. Vi har det godt!

Håber I alle har det godt.
Tillykke til alle, der fylder år i november. Og til jer, der har bryllupsdag i denne måned! Tillykke.

Kh Preben og Jytte.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar