Et hjem med mange aktiviteter

Kære familie og venner og alle, der læser med.

Tak for alle hilsener til os. Vi er taknemmelige over, at I fortsat holder kontakten med os, vi kan ikke undvære jer. Vi savner jer, vi forsøger at håndtere hjemveen, ind imellem lykkes det ikke; men det er jo ikke, fordi vi ikke har det godt her. Det er bare fordi, at Aarhus, vores familie og venner betyder så meget for os.

Solen står nu op kl. 7 og går ned kl. 20.  Vi har set nordlys, så fint! Vi har fået noget mere regn, end der plejer at komme her i Sisimiut. Det betyder også, at der i ugens løb igen har ligget sne på fjeldtoppene. Vi nyder de dage, hvor vejret er smukt, og der ingen vind er. De dage, tror vi, vi har flere af, end der er i DK. Vi fik også sne en dag, men den er forsvundet igen.

Sne på fjeldtoppene. Kulturhuset t.v.

Mandag morgen d. 11. september, vågnede vi op til snevejr.

Siden vi skrev på bloggen sidst, har vi været på en dejlig sejltur med Kristina og Jan og drengene til Assaqutaq. Det var en smuk, stille aften, hvor vi hyggede os i båden. Vi havde mad med, som vi nød, da vi kom frem. Kristina og Jan overraskede os ved at have medbragt champagne, som vi skålede i og døbte båden Aviaja med. Båden var forinden navngivet, men vi havde ikke fået drukket champagnen… Vi var på øen, mens solen forsvandt bag fjeldene. Smukt! Kirken var åben, den havde vi ikke tidligere været i. Desuden så vi Saltlageret, en bygning, hvor man vil kunne overnatte, hvis man har lyst til det. Vi vil jo hellere hjem i en varm seng!

Den lille kirke i Assaqutaq.

Endnu engang benytter vi os af den fascinerende hængebro ved Assaqutaq.

Solnedgang set fra saltlageret i den forladte bygd.

Skål for Aviaja.

Solnedgang over havet.

I løbet af ugen havde vi kursus i konferencelokalet. Det giver altid noget ekstra arbejde. Der bliver serveret mad i alle pauser, der luftes ud i konferencelokalet, og der skal laves en masse kaffe. Vores faste receptionist har pt ferie. Hun er væk hele september måned. Louise plejer at sørge for alt omkring kurserne. Én af vores nye volontører er blevet oplært som receptionist. Nathali er dygtig, hun har rigtig meget flair for god service, det er dejligt. I samme uge startede et andet kursus ude i byen, hvortil vi skal sørge for mad 3 gange hver dag i tre uger. Det giver en masse kørsel, det er også sjovt, logistikken skal passe. Nogle dage bliver der lavet om på kursisternes planer. De ringer og beder om at få kaffen, kagen og frugten serveret ved krydstogtskibsterminalen. Da fruen når frem, er der kun instruktørerne tilbage. De vil gerne have kaffe og kage. Men kursisterne.. øh… de er vist gået tilbage til skolen. OK, én kande kaffe bliver efterladt på havnen sammen med 6 stk kager, og resten køres til kursusstedet. Vi er meget omstillingsparate, og vi er meget tålmodige. Det bliver man nødt til at være. Alle er glade.

I slutningen af sidste uge fik vi besøg af chefen og forretningsudvalget (FU) i Sømandsmissionen. De kom torsdag og tog videre nordpå igen lørdag. Vi nyder altid at have gæster hjemmefra. Det betyder meget for os, at vores bagland lytter til os og ser, hvordan vores arbejde er, og hvordan vi har det. Der var heldigvis også tid til at se vores fine by og nogle af de steder, som betyder noget for os. Desværre nåede vi ikke at vise Teleøen frem, da flyet mod nord blev fremskyndet pga. udsigt til storm senere på dagen.

Chefen (Erik) og FU medlemmerne (Erik og Johannes) luftes på kyststien.

Senere på eftermiddagen nåede vi selv ud på øen, i stormvejr. Vi ville se, hvor søkablet kom ind. Det blev der nemlig arbejdet på i sidste uge. Skibet med søkablet nåede frem i onsdags, og der er siden blevet arbejdet på den vigtige sag, så vi til december gerne skulle have et hurtigere netværk.

Kabelskibet er nået til Sisimiut med 1 kilometer i timen.

Nogle dage senere er kablet kommet i land igennem det forberedte hul i klippen.

Vi har igen haft en periode med meget fravær. Det er frustrerende. Til gengæld glæder vi os altid over, når folk banker på og spørger, om de kan få arbejde hos os. Det er sket et par gange, siden I sidst har hørt fra os. For en uge siden kom Malik. Ham kender vi. Han er nevø af vores tidligere kok Peter, som tog ud at sejle. Malik er også kok og har et godt ry i byen. Sidst har han været ansat i Taseralik, kulturhuset. Vi har af og til været forbi og hilst på ham der over en kop kaffe. Da han kom for en uge siden, spurgte vi, hvornår han kunne starte, og det kunne han dagen efter. Og det gjorde han, uden vi havde aftalt løn eller fået underskrift. Det har vi klaret nu, men vi mangler stadig at få hans kontonr.

Ane Marie, en af vores trofaste medarbejdere med ny hue.

Vi har også ansat en ny opvasker. Han bor i Anstalten. Vi så ansættelsen som en døråbner til Anstalten. Vi vil gerne gøre en forskel der. Vi er rigtig glade for vores nye opvasker derfra. Dog krævede det, at han fik tilladelse til udgang. Det har han nu. Han er meget stabil, og for ham betyder det meget at komme her og få noget input i sit liv. Han oplever det som meningsfyldt at arbejde her. Vi ved ikke, hvorfor han er indsat, og det er også lige meget. Vi vil gerne behandle ham med respekt og være med til, at han får en god dag.

Volontør Regin rejser snart. Vi ønsker ham alt det bedste. Vi vil savne ham. De fire piger, vi har fået, er fantastiske. De har så meget energi og er så positive. De synger og danser i køkkenet, mens de står i grillen og laver spareribs. Vi er så heldige, at vi har fået dem her. Birgitte og Rebekka har begge besluttet, at de bliver her til næste sommer, ligesom Nathali og Anne Sofie gør. Vi føler os så heldige. Simon-souschef er pt. hjemme på et kursus i forbindelse med hans Irak-ophold fra februar. Hvad der sker i forhold til souschefstillingen pr. 1. febr., ved vi ikke. Vi venter spændt på at høre nyt.

Aktiviteterne i specielt cafeteriet er øget over tiden. Det betyder selvfølgelig, at der skal laves mere mad og vaskes flere tallerkener af. Der skal købes flere varer og hentes flere paller ved RAL på havnen. Vi synes, vi har nok at se til. Af og til også rigeligt! Vi indgår gerne selv i alle funktioner, og der er noget arbejde, som slider mere på kroppen end andet. Vores hverdag vil hænge noget bedre sammen, hvis vi var en volontør mere. Èn som kan indgå i alle funktioner, og som kan bruges over det hele. En fyr! Det har vi ønsket, og det får vi. Vi forventer, at William kommer i uge 43. Tak ISM, fordi I lytter til os, og fordi I tager os alvorlige.

D. 10.sept. havde vi 29 års bryllupsdag. Det blev ikke fejret, som vi plejer. Vi kunne ikke holde fri den søndag. Det er godt at have noget til gode. Vores søde volontører havde lavet et billede til os, som vi fik i gave. Det var rørende. De siger selv, at de jo er en slags børn for os (plejebørn), så derfor havde de lavet gaven til os. De er fantastiske! Vi tager ud at spise, når vi kommer hjem til Aarhus.

I strikkecaféen kommer der stadig mange. Sidste gang lærte Arnica os at strikke Møbius. En sjov teknik, som skal prøves snart. Vi hygger os på tværs af generationer. Der er kvinder i alle aldre. Kokken gør en dyd ud af at bage en god kage til caféen, måske er det den, der trækker?

I morgen kommer chefen igen, og vi skal lave budget for 2018. Vi glæder os til at få besøg af ham. Vi håber, han kan komme frem. I dag blev flyene aflyst pga. tåge.

I næste uge tager vi til Nuuk. Vi glæder os til at se byen, har ikke været der før. Vi skal med til VNTM, en messe, hvor vi bl.a. skal promovere os overfor rejsebureauer. Håber også der bliver tid til at holde fri og ose og drikke kaffe på café. Vi glæder os til at være sammen med bestyrerne fra de andre sømandshjem. I vil høre mere om den tur i næste blogindlæg.

Sådan forkæler man chefen.

Efterårsfarver på Teleøen.

Ha´ det godt alle. Vi savner jer. Pas på jer selv derhjemme. Vi glæder os til at se jer i oktober.

Kærlige hilsener til jer alle fra

Preben og Jytte.

1 års jubilæum i Sømandsmissionen.

Kære alle, der læser med.

Vi har nu været ansat i Sømandsmissionen i et år. Og hvilket år! Vi har oplevet så meget nyt på alle mulige måder. Vi har mødt så mange nye mennesker både gennem Sømandsmissionen og her i Sisimiut. Vi har lært at gøre værelser rene, så de lever op til reglerne for et 3-stjernet hotel. Vi kan rulle tøj og lave alle former for grillmad. Vi kan betjene kasseapparater og begå os i køkken, cafeteria, opvask og i receptionen. Vi kan bestille sodavand, cigaretter og varer fra Aalborg. Vi kan købe og sælge souvenirs. Vi kan lave vagtplan, madplan og godkende løn. Vi kan give gode tilbud på værelser og mad ud af huset, og vi kan godkende fakturaer. Vi kan modtage gæster, og vi kan tale med gæster. Vi har ansvar for husets tilstand, og vi har lært håndværkerne i byen at kende. Vi kan tælle penge og få regnskaber til at stemme.

En lille oase med Kæruld.

Vi har ikke fortrudt, at vi tog springet. Midt i alt arbejdet, synes vi, det giver mening, at vi er her. Vi møder mange taknemmelige mennesker, der sætter pris på, at vi er her. Vi håber, vi kan holde til at være i Grønland i endnu 2 år. Savnet til Aarhus og familien og vennerne hjemme fylder ind imellem meget. Skype og andre sociale medier kan ikke altid udfylde savnet.

Vi glæder os til at komme hjem en ekstra tur i oktober.

Siden vi skrev på bloggen sidst, er Simon kommet godt i gang som souschef med tiltag, som vi længe har ønsket. Bl.a. har Simon besøgt både Gertrud Rask Minde, som er børnehjemmet og Anstalten, som er fængslet, der ligger i udkanten af byen. Begge steder har man taget imod Sømandshjemmet med åbne arme. Så det er spændende, hvad Simon får sat gang i af aktiviteter der.

At Simon er vores souschef har også bevirket, at vi har haft vores første friweekend, siden vi kom tilbage fra ferie i juni. Og weekenden faldt for en uge siden. Nogle tænker måske, at når vi nu fik en fridag, ville vi sætte os i sofaen og læse en bog. Det kunne vi godt ha gjort. Men vi snørede i stedet skoene fra morgenstunden og cyklede ud til foden af Kællingehætten.

Kællingehætten set fra byen. Den spidse top i midten.

Herfra startede opstigningen af det 784 m høje fjeld. Vejret var fint, og vi havde en rigtig fin tur. I Grønland er vandreture som regel ikke særlig godt afmærkede. Der er højst nogle varder, som man kan have som pejlemærker. Vi kom ikke samme vej op og ned, men op og ned kom vi! Selve hætten var rimelig stejl, men her var der ligesom på Præstefjeldet reb, som vi kunne benytte os af.

Et liv på kanten.

Jytte foran hætten.

View mod nord fra Kællingehætten.

View mod øst.

Sømandshjemmet ligger bag kirken.

Preben på vej mod målet.

 Om aftenen havde vi besøg af Kristina og Jan. Vi havde haft snakket om, at vi skulle ud at sejle, men det nåede vi ikke den weekend.

Vi glæder os meget over vores venskab med Kristina og Jan. For os er de Guds gave til os. Vi deler liv og tro med dem. Vi nyder at have dem som voksenvenner, som vi kan være fortrolige med. Og så nyder vi at dele et glas rødvin med dem!

I ugen op til vores friweekend havde vi travlt. Om tirsdagen havde KNI (Grønlands handelsvirksomhed) kursus i byen. De havde spurgt, om de måtte komme til frokost på Sømandshjemmet. Det måtte de selvfølgelig. De var 89. Kokken lavede frokostbuffet, og vi dækkede op både i konferencelokalet og i cafeteriet. Klokken 12 myldrede det med mennesker overalt, som var det en myretue. Der var afsat 29 minutter til frokostpausen, så kl. 12.40 var alle væk igen, og det store oprydningsarbejde kunne starte.

Frokostbuffeten til KNI.

I mandags fyldte en af byens elektrikere fra Kataaq-El 50 år. Han havde sat byens bolchestribede telt op og bedt hotellet stå for de lune retter, og Sømandshjemmet skulle stå for kaffe/kagebord til 100 mennesker. Simon og vi tog afsted i god tid, fik sat borde op og anrettede alle kagerne. Imens gik Annette fra hotellet og anrettede de lune retter sammen med hendes kok. Det var meget hyggeligt. Selvom vi er konkurrenter, kan vi sagtens arbejde sammen om en fælles sag. Stefan Kataaq havde en god dag, og han var tilfreds med kagerne.

Kagebord til 50 års fødselsdagsfesten.

I onsdags var vi 22 voksne til strikkecafé på Sømandshjemmet. Det var rekord. Rigtig hyggeligt og en masse snak og kaffe. Vores nye volontører er også med. De synes, det er sjovt og hyggeligt. De har alle fået gang i pindene. Desværre er der altid nogle, der må passe cafeteriet, så onsdag-aften-fri må gå på skift. Fra Sygehuset var der særlig mange folk. Nye sygeplejestuderende, ny jordemoder, ny anæstesisygeplejerske og flere læger og sygeplejersker.

Fredag aften var der fodboldlandskamp mellem Danmark og Polen. Vores kok havde sagt, at det nok blev en stille aften i cafeteriet, for byens folk ville være hjemme og se fodbold. Niels fik ikke ret. Vi havde rekordomsætning i vores tid den aften. Vi solgte for mere end 16.000 kr. Udover vores sædvanlige gæster fra byen, kom Profil Rejser med 15 turister, som fik 3-retters middag i konferencen.

Udsigt over byen fra Kællingehætten.

Hele byen set fra toppen.

Kig mod nord på vej ned fra Kællingehætten.

Nogle gange tænker vi, hvad det er, vi vil nå? Vi vil gerne blive ved med at se vores gæster. Vores gæster skal gerne blive ved med at synes, at Sømandshjemmet er et dejligt sted at komme, hvor der er en hyggelig og hjemlig atmosfære.  Cafeteriesalget behøver ikke nødvendigvis at stige yderligere. Vi skal gerne kunne følge med. I næste uge får vi besøg af vores chef. Vi skal nok snakke visioner og økonomi med ham. Erik kommer i selskab med forretningsudvalget fra Sømandsmissionen. Det er altid hyggeligt at få besøg af chefen. Efter planen skal de være her i to dage. Sidst Erik var her, strandede han pga. dårligt vejr. Han er heldigvis god til både at vaske op og rulle tøj! Erik spilder ikke tiden. Midt i måneden skal vi lægge budget for 2018 med ham. Spændende hvilke nye ting, vi skal have gang i. Lige nu er vi ved at være færdige med et kuffertrum, som har været på ønskesedlen længe. Ligeledes har vi gang i underetagen, hvor der er kommet fitnessmaskiner, og hvor vi venter på nye møbler til loungeområdet. Specielt til strandede gæster og gæster, der er i venteposition til skib eller fly, mangler vi et hyggeligt rum.

Toppen af Kællingehætten.

Kuffertrummet blev taget i brug i dag. I går aftes ringede et hold forfrosne kvinder ude fra baglandet. De havde vandret Arctic Circle Trail fra Kangerlussuaq til Sisimiut (160 km). De sidste tre dage var vejret dårligt med megen vind, masser af regn og slud. De var forkomne og trængte til et sted at overnatte, hvor de kunne få varme og mad. Vi havde stort set fuldt hus på hotellet. Alligevel lykkedes det at få de 8 kvinder fra Canada stuvet sammen på 3 værelser. Vi har lige snakket med dem. De skal nu videre med kystskibet Sarfaq Ittuq mod nord. De er taknemmelige over, at det kunne lade sig gøre, at der kunne findes plads til dem. Det betyder selvfølgelig meget for os med disse fine tilkendegivelser. Når vi tænker et døgn tilbage: Rekordsalg i cafeteriet. Profil-rejsende til 3 retters middag. Opringning fra baglandet om 8 personer, vi ikke umiddelbart har plads til. Midt i travlheden skulle et værelse gøres rent. Vi havde travlt, men vores arbejde er godt givet ud, når tingene lykkes og folk er tilfredse.

I eftermiddag var vi på havnen med kage til losserne, som arbejder ved forsyningsskibet, som har lagt til land i dag. Vi forventer at få en masse varer på mandag. Men man kan aldrig vide. I onsdags havde vi kontakt med RAL i Nuuk. Vi havde bestilt og betalt for en masse hotwings og forårsruller til grillen. Men vi havde ikke modtaget varerne. Nåhh forresten…. Det var da vist noget med, at de havde glemt at orientere os om, at varerne ikke var kommet på frost og derfor var gået til. Og de havde da vist glemt at sende en kreditnota… Og for resten havde de da vist ikke fået sendt erstatningsvarer. Jo, det kræver en vis mængde af tålmodighed at samarbejde med RAL. Men som vi tidligere har skrevet. Det er jo ikke losserne på havnen, der har skylden. Så de skal have kage, fordi de knokler så hårdt på alle mulige tider af døgnet.

Et af de 22 krydstogtskibe, som besøgte Sisimiut i august lægger fra land. Dette skib fra Tyskland har plads til 1100 passagerer.

 

Bestyrerparret på toppen!

Solen går ned kl. 20:52 og står op igen kl. 6:17.
Der har været en del dage i denne uge med gråvejr og regn, ret usædvanligt, ifølge de lokale. I dag, søndag, skinner solen igen. Der har været nattefrost og i dag bliver der 4 gr. Myg og flue sæsonen er forbi nu.

Til slut vil vi lige sige tak for mails og hyggelige hilsener. I skal vide, det betyder rigtig meget for os at høre fra jer i vores travle hverdag.

Mange kærlige hilsener og tanker fra Preben og Jytte.

Nye volontører, strandinger, krydstogtgæster og souschef.

Kære familie og venner.

Nu skal I lige have en hilsen herfra os igen.

Vi har det godt. Efter 5 dage med tåge og regn, har vi nu igen klart vejr og masser af solskin. Solen står i dag op kl. 5.30 og går ned igen 21.45.

Hverdagen er i gang for mange, der ellers har været på ferie i DK eller været i hytte i baglandet. Mange har også været på jagt, for rensdyrjagten gik ind 1. august. Og så skal man afsted. Vi har set, hvordan folk kommer slæbende med skudt, blodigt rensdyr på nakken, efter en jagt i baglandet, hvortil de er kommet i jolle.

Fanger med dagens fangst. Den ene halvdel af rensdyret over skuldrene og den anden halvdel på ryggen.

Aftenstemning set fra altanen.

Håndværkerne er i gang igen i byen. Aktuelt er et handicapcenter under opførelse. Det forventes færdigt i løbet af efteråret.

Skolen startede d. 9. august. Det er en rigtig fin dag, hvor de små nye elever møder op i deres nationaldragter. Dagen er festlig på linje med en konfirmation. Der bliver ved skolestart inviteret til kaffemik. Vi nåede to. Den ene var en pige, som er datter af en ansat. Og den anden var Anton, som startede på skole 2. Antons forældre er kommet herop fra DK for et par måneder siden, fordi Antons mor er læge på sygehuset. En sød familie, som vi lærte at kende under Sommersjov, hvor Antons far trofast mødte op med 4 børn hver gang, der var sommersjov. I anledning af skolestarten havde Anton lånt en hvid anorak, som er nationalpåklædning for drenge.

Berda i nationaldragt. Hun er guide for krydstogtturisterne.

Vi har jo været i gang et par måneder nu efter vores dejlige ferie i DK. Det har været godt for os at se Sisimiut om sommeren og møde alle de gæster, der har besøgt os hen over sommeren. Lige pt. har vi krydstogtgæster hver dag. Krydstogtskibene lægger til ca. 7 minutters gang herfra. På vejen til den ældste bydel med museet, kan gæsterne ikke undgå at se Sømandshjemmet. Ellers bliver de også gjort opmærksomme på vores eksistens via skilte, vi har sat op, hvor vi annoncer med kaffe, kage og wi-fi. Vi giver gratis wi-fi og kaffe til besætningen, ligesom man gør i Sømandsmissionen i DK.

Vejrmæssigt har sommeren været meget god i Sisimiut. Vi har ikke haft hedebølge, men for grønlænderne har det været virkelig varmt. De lokale medarbejdere har pustet noget over varmen. Vi har bare syntes, det har været dejligt! Vi har nydt altanen, hvor vi har siddet og solet, når vi har haft et frikvarter.

De seneste dages skyer og dis er lettet igen. Sådan skal det være.

Området mellem Sisimiut og Kangerlussuaq har ligesom andre steder i Grønland været plaget af fjeldbrande. Vi har ikke været direkte berørt af det, men vi har kunnet lugte røgen. Den første dag, branden hærgede, troede vi, at det var tågen, der var på vej ind til os. Men lugten af røg fortalte os, at det ikke var tåge. Lokale fra byen fortalte, at de var blevet kontaktet, fordi de har hytter i fjeldene. Det tørre vejr, vi længe har haft, blev i onsdags afløst af tåge og regn, så nu er brandene slukket af naturens kræfter.

I onsdags skulle to af vores volontører have været hjem efter godt et år her. Pga. tåge blev flyene aflyst, så Louise og Jens kunne ikke komme herfra. Heller ikke dagen efter.. Først fredag lykkedes det for flyene at lette. Simon har været på ferie i DK i tre uger og kommer tilbage i morgen med ny kasket. Han er nu vores souschef. Regin, som skulle være blevet til midten af januar har valgt at sige op til slutningen af september.

Volontørerne er blevet afløst af fire nye volontører, som alle er piger. Fire gæve, friske piger, som er fulde af overskud og gå-på-mod. Rebekka, Birgitte, Anne Sofie og Nathali. Vi glæder os så meget til at lære dem endnu bedre at kende. Vi har fået et meget fint indtryk af dem, der er så meget drev i dem. Vi havde besøg af dem i torsdags og havde en hyggelig aften med dem, hvor vi spiste pandekager med blåbæris.

Vores nye volontører og Regin til torsdagshygge i vores stue.

I mangler jo at få status på vores skabe. Her kommer føljetonen: Efter knap et år, er skabene færdige. Selv det allersidste: at skabene nu kan lukkes helt er fikset! Chanos folk gjorde det igen: Overraskede os ved pludselig at komme forbi en dag og file lidt af fodlisterne. Det er så fint!

Vi har også fået lagt netkabel ind til lejligheden, så vi kan bruge vores pc her. Vi glæder os til at få søkabel til Sisimiut sidst på året. Det skulle gerne betyde, at prisen falder, og at vi kan tilbyde gratis wi-fi til vores gæster.

Noget af det, vi læste om, inden vi tog herop, var, at man i Sisimiut ville i gang med at lave en indendørs svømmehal. Lige nu er man i gang med prøveboringer. Det bliver nok ikke i vores tid her, at svømmehallen bliver færdig, men det bliver spændende at følge med i. Vi læste sidste år om, at man hentede viden fra Norge, hvor man har erfaring med at sprænge klipper til tunneller. Nu er det danskere, der er heroppe for at undersøge forholdene.

Vi er sommetider forbi havnen for at kigge til båden. Find Aviaja.

Som noget nyt er arbejdsgiverforeningen i byen begyndt at afholde ”skurmøder” her på Sømandshjemmet. I hvert fald i denne sæson. Preben har været med til et par ”skurmøder”. Til det første møde var boligministeren, som er her fra byen, inviteret for bl.a. at fortælle om status på byggeri af boliger og noget om, hvad der ellers rører sig på det politiske plan.
Få dage senere var der igen skurmøde. Denne gang var det arbejdsgiverformanden fra Nuuk, som holdt et oplæg. Han var i forvejen her i byen, idet der blev holdt reception på Sprogcenteret, som nu skal være skole for arktisk ingeniørstuderende.  Det er da meget interessant at følge med i, hvad der rører sig, og man hører lidt historier og møder nogle nye mennesker.

Vi har det godt. Vi har meget at rive i. Vi har ikke glemt jer derhjemme. Vi tænker på jer.

Havnemiljø og Kællingehætten med ny sne på i baggrunden.

Mange kærlige hilsener og gode tanker til jer alle.

Tak for hilsener og gode tanker fra jer.

Jytte og Preben.

Siumutter, ”Nordspråk”, dødsfald i familien, besøg, ”Det blå hus”..

Kære venner.

Vi skrev i sidste blog, at juli havde været en stille måned. Vi vidste godt, at måneden ville ende travl. Og der var meget travlt…

Siumutpartiet holdt deres sommerlandsmøde her i Sisimiut. Der skulle bl.a. vælges formand. Vi har selvfølgelig tavshedspligt i forhold til, hvem der bor her på Sømandshjemmet. Blot vil vi sige: Her var fuldt hus. Der blev holdt daglige partimøder i hallen, og vi bragte aftensmad i termokasser tre aftener til hallen. Vi trådte hver aften ind ad en bagdør i hallen, og én aften var de i gang med at læse stemmer op. Det foregik offentligt. Ingen var i tvivl om, hvem der fik flest stemmer. Navnet blev nævnt langt de fleste gange. Når møderne i hallen var færdige, blev der holdt afterparty på Sømandshjemmet. Borde blev smækket sammen, og der blev sunget socialistiske sange, som når Socialdemokratiet i DK synger ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Vi fik solgt noget kaffe og kage!

Et kig fra udsigten (byens udkigspunkt), en dejlig sommeraften.

Siumutterne kom fra hele Grønland, så flere blev hængende i byen til lørdag og søndag, selvom formandsvalget blev afgjort torsdag. De havde meddelt, at der nok kom 6-7 stykker til frokost her om lørdagen. De kunne have ganget med 10, der kom 70!! Der er ikke meget, der kan slå kokken ud, men her var han dog ved at tabe mund og mæle. Heldigvis var der frokostbuffet, og ingen ved, hvad buffeten skal bestå af. Så da den primære buffet var ved at slippe op, måtte kokken i gang med at varme rester op fra ugens løb. Heldigvis var der både mørbrad og kalvemedaljoner, som blev tryllet om til dejlige frokostretter.

Da vores private gæster kom med flyet 12.35, måtte kokken melde alt udsolgt. Men ikke alt. Der var masser af smørrebrød!

I samme periode, som Siumutterne skulle bespises herfra Sømandshjemmet, havde Sisimiut besøg af ”Nordspråk”, som er en nordisk sammenslutning til fremme for nordiske sprog. Der var repræsentanter fra DK, Norge, Sverige, Finland og Island. Kursisterne boede på kollegier rundt i byen, og de holdt deres kurser på Teknisk Skole. Holdet, som bestod af 60-65 spiste morgenmad og aftensmad her. Vi fik omdannet konferencelokalet til spisestue. Arrangørerne havde ønsket en tre-retters gourmet-menu 5 aftener. Vi knoklede for at gøre alle glade. Der var meget mad, der skulle arrangeres og serveres. Heldigvis var Laura og Maria her stadigvæk. De blev de gennemgående serveringspiger hver aften og kokkens højre hånd. De gjorde det rigtig godt. Volontørerne passede primært vores cafeteria. Vi havde ekstra folk i køkkenet og cafeteriet i den periode, kursisterne var i byen.

Forretten en af aftenerne, til Nordspråks folkene er linet op.

Der var meget arbejde forbundet med arrangementet. Vi fragtede kaffe, formiddagsmad, frokost, eftermiddagsmad og mere kaffe til teknisk skole. Og vi skulle så retur senere og hente kasser og tomme kander og gøre rent efter kursisterne. Der skulle dækkes fine borde i konferencelokalet og hver aften ryddes op og vaskes gulve. Vi havde været forudseende og bestilt ekstra tallerkener og bestik gennem Arctic Import. Men vi havde ikke tænkt på, at der skulle dækkes med to sæt bestik til hver.. Så midt i en frokost, måtte vi til Pisattat og købe mere bestik. Vi havde heller ikke glas nok, så i cafeteriet supplerede vi med éngangskrus.

Der var megen opvask. Vores egne gæster tilbød at hjælpe til. Vi havde ellers lige ansat en opvasker. Men efter 6 dages ansættelse sagde hun op, da hun havde fået flere timer på Alderdomshjemmet. Det blev rekorden i korteste ansættelse.. Vi skyndte os at ansætte en ny, men allerede 3. aften meldte hun afbud, selvom vi sagde, at opvaskemængden pt. var udover det sædvanlige. Der er megen opvask efter 65 menneskers 3 retters menu udover vores sædvanlige mængder af opvask. Nu er de rejst! Det har glædeligvis medvirket til et flot økonomisk resultat i juli måned.

Efter 5 aftener med servering af 3 retters menu, slapper vi af med pandekager, blåbær is og friske jordbær og kirsebær fra Danmark, som Birthe og Arnt havde med.

Laura og Maria rejste hjem d. 31. juli. Vi er meget taknemlige for alt det sommersjov, de har lavet for byens børn. Det har været rigtig godt. Vi er også taknemlige for den hjælp, de ydede til Sømandshjemmet i øvrigt. Det var i perioder en travl tid, de var her, så de hjalp både til på værelser, i vaskehus, i cafeteriet og i opvask. TAK søde piger.

Den sidste dag med sommersjov, blev der spist æbleskiver, og de blev allesammen spist!

Flødebollemaskinen var en af aktiviteterne til sommersjov.

Simon rejste samme dag. Han holder ferie i DK og kommer tilbage som souschef d. 22. august. Det glæder vi os så meget til. Vi forventer, at det på alle måder bliver godt at få en souschef med fokus på diakoni og mission. Vi overtog ”Det blå hus”, som Simon skal bo i i tirsdags. Det er et fint hus med en skøn udsigt. Vi har købt nogle møbler til huset, så det ikke er helt tomt, når Simon kommer tilbage.

Så fik vi ENDELIG tid til at sejle en aftentur med Aviaja til Assaqutaq sammen med Birthe og Arnt. Vejret har været helt fantastisk i de sidste tre uger. Vi nyder alle de lyse timer og den varme, som solen velsigner os med. Her er grønt og smukt. Myg og gnotter har vi også haft, men de er vist ved at være væk nu. Vi har haft en rigtig hyggelig uge med min kollega fra Skejby og hendes mand. Det er dejligt at have gæster, og vi viser stolt vores sted, vores by og natur frem.

På aften fisketur. Arnt fangede en del torsk, ca. 8. De blev alle sat ud igen. Vi håbede  på, at en ørred ville bide på, men nej.

En aften, hvor vi gik en tur, blev vi stoppet af en haveejer og hans hustru. Manden hilste og spurgte, om vi havde forstand på planter. Birthe og Arnt er forholdsvis kloge på både planter og blomster. Så vi gik op til manden, og han viste stolt sine planter frem. Nogle af planterne havde han fået af sin far. Nogle havde han selv sat i jorden. Manden gik meget op i haven, og han havde lavet fine stensætninger. Vi roste hans værk, men vi måtte også fortælle ham, at noget var ukrudt, og at det nok ville være en god ide at fjerne det, så ukrudtet ikke ville sprede sig. Vi takkede for fremvisningen og vil følge hans have fremover.

På have vandring i Sisimiut. Hvem skulle have troet det.

Det er et sjældent syn, med så mange blomster og planter her i Sisimiut.

Her tager vi afsked med Birthe og Arnt. De tager med kystbåden nordpå.

I løbet af den sidste måned har vi mistet 3 familiemedlemmer. Jyttes onkel Martin døde i slutningen af juni, og Prebens farbror Nils og tante Inge Mie døde med få dages mellemrum i sidste uge. Vi tænker meget på vores kusiner og fætter, som har mistet jeres forældre. Vi ville gerne have deltaget i begravelserne. Vi tænker på jer.

I dag har vi også særligt haft tankerne i Aarhus, hvor lille Asta er blevet døbt. Det føles forkert ikke at være med. Vi er glade for, at vi var hjemme, da Asta blev født. Vi ville gerne have været med i kirken og til festen i dag. Dejligt lige at hilse på jer på videohilsen. Glæder os til at se jer alle igen.

Storesøster Tilde gider ikke al den ståhej.

Så får vi snart nye volontører. De kommer alle næste lørdag. Louise og Jens tager til DK d. 16, så der bliver lige tre dages overlap. Heldigvis har vi Regin, som er gammel i gårde. Han får nok at gøre med alle de piger.

Vi glæder os til samarbejdet med vores nye volontører. Vi håber, de bliver modtaget godt af vores stamgæster, af byen og af vores øvrige medarbejdere.

Hyggeaften hos Kristina og Jan og guttermænderne. Vi bliver forkælet med de lækreste anretninger.

Besøg af 2 krydstogtskibe på samme tid. I forgrunden ses en sejlbåd som er sejlet fra Europa til Grønland.

I må have det godt. Tak for varme hilsener og mails.

Vi tænker på jer.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.