1 års jubilæum i Sømandsmissionen.

Kære alle, der læser med.

Vi har nu været ansat i Sømandsmissionen i et år. Og hvilket år! Vi har oplevet så meget nyt på alle mulige måder. Vi har mødt så mange nye mennesker både gennem Sømandsmissionen og her i Sisimiut. Vi har lært at gøre værelser rene, så de lever op til reglerne for et 3-stjernet hotel. Vi kan rulle tøj og lave alle former for grillmad. Vi kan betjene kasseapparater og begå os i køkken, cafeteria, opvask og i receptionen. Vi kan bestille sodavand, cigaretter og varer fra Aalborg. Vi kan købe og sælge souvenirs. Vi kan lave vagtplan, madplan og godkende løn. Vi kan give gode tilbud på værelser og mad ud af huset, og vi kan godkende fakturaer. Vi kan modtage gæster, og vi kan tale med gæster. Vi har ansvar for husets tilstand, og vi har lært håndværkerne i byen at kende. Vi kan tælle penge og få regnskaber til at stemme.

En lille oase med Kæruld.

Vi har ikke fortrudt, at vi tog springet. Midt i alt arbejdet, synes vi, det giver mening, at vi er her. Vi møder mange taknemmelige mennesker, der sætter pris på, at vi er her. Vi håber, vi kan holde til at være i Grønland i endnu 2 år. Savnet til Aarhus og familien og vennerne hjemme fylder ind imellem meget. Skype og andre sociale medier kan ikke altid udfylde savnet.

Vi glæder os til at komme hjem en ekstra tur i oktober.

Siden vi skrev på bloggen sidst, er Simon kommet godt i gang som souschef med tiltag, som vi længe har ønsket. Bl.a. har Simon besøgt både Gertrud Rask Minde, som er børnehjemmet og Anstalten, som er fængslet, der ligger i udkanten af byen. Begge steder har man taget imod Sømandshjemmet med åbne arme. Så det er spændende, hvad Simon får sat gang i af aktiviteter der.

At Simon er vores souschef har også bevirket, at vi har haft vores første friweekend, siden vi kom tilbage fra ferie i juni. Og weekenden faldt for en uge siden. Nogle tænker måske, at når vi nu fik en fridag, ville vi sætte os i sofaen og læse en bog. Det kunne vi godt ha gjort. Men vi snørede i stedet skoene fra morgenstunden og cyklede ud til foden af Kællingehætten.

Kællingehætten set fra byen. Den spidse top i midten.

Herfra startede opstigningen af det 784 m høje fjeld. Vejret var fint, og vi havde en rigtig fin tur. I Grønland er vandreture som regel ikke særlig godt afmærkede. Der er højst nogle varder, som man kan have som pejlemærker. Vi kom ikke samme vej op og ned, men op og ned kom vi! Selve hætten var rimelig stejl, men her var der ligesom på Præstefjeldet reb, som vi kunne benytte os af.

Et liv på kanten.

Jytte foran hætten.

View mod nord fra Kællingehætten.

View mod øst.

Sømandshjemmet ligger bag kirken.

Preben på vej mod målet.

 Om aftenen havde vi besøg af Kristina og Jan. Vi havde haft snakket om, at vi skulle ud at sejle, men det nåede vi ikke den weekend.

Vi glæder os meget over vores venskab med Kristina og Jan. For os er de Guds gave til os. Vi deler liv og tro med dem. Vi nyder at have dem som voksenvenner, som vi kan være fortrolige med. Og så nyder vi at dele et glas rødvin med dem!

I ugen op til vores friweekend havde vi travlt. Om tirsdagen havde KNI (Grønlands handelsvirksomhed) kursus i byen. De havde spurgt, om de måtte komme til frokost på Sømandshjemmet. Det måtte de selvfølgelig. De var 89. Kokken lavede frokostbuffet, og vi dækkede op både i konferencelokalet og i cafeteriet. Klokken 12 myldrede det med mennesker overalt, som var det en myretue. Der var afsat 29 minutter til frokostpausen, så kl. 12.40 var alle væk igen, og det store oprydningsarbejde kunne starte.

Frokostbuffeten til KNI.

I mandags fyldte en af byens elektrikere fra Kataaq-El 50 år. Han havde sat byens bolchestribede telt op og bedt hotellet stå for de lune retter, og Sømandshjemmet skulle stå for kaffe/kagebord til 100 mennesker. Simon og vi tog afsted i god tid, fik sat borde op og anrettede alle kagerne. Imens gik Annette fra hotellet og anrettede de lune retter sammen med hendes kok. Det var meget hyggeligt. Selvom vi er konkurrenter, kan vi sagtens arbejde sammen om en fælles sag. Stefan Kataaq havde en god dag, og han var tilfreds med kagerne.

Kagebord til 50 års fødselsdagsfesten.

I onsdags var vi 22 voksne til strikkecafé på Sømandshjemmet. Det var rekord. Rigtig hyggeligt og en masse snak og kaffe. Vores nye volontører er også med. De synes, det er sjovt og hyggeligt. De har alle fået gang i pindene. Desværre er der altid nogle, der må passe cafeteriet, så onsdag-aften-fri må gå på skift. Fra Sygehuset var der særlig mange folk. Nye sygeplejestuderende, ny jordemoder, ny anæstesisygeplejerske og flere læger og sygeplejersker.

Fredag aften var der fodboldlandskamp mellem Danmark og Polen. Vores kok havde sagt, at det nok blev en stille aften i cafeteriet, for byens folk ville være hjemme og se fodbold. Niels fik ikke ret. Vi havde rekordomsætning i vores tid den aften. Vi solgte for mere end 16.000 kr. Udover vores sædvanlige gæster fra byen, kom Profil Rejser med 15 turister, som fik 3-retters middag i konferencen.

Udsigt over byen fra Kællingehætten.

Hele byen set fra toppen.

Kig mod nord på vej ned fra Kællingehætten.

Nogle gange tænker vi, hvad det er, vi vil nå? Vi vil gerne blive ved med at se vores gæster. Vores gæster skal gerne blive ved med at synes, at Sømandshjemmet er et dejligt sted at komme, hvor der er en hyggelig og hjemlig atmosfære.  Cafeteriesalget behøver ikke nødvendigvis at stige yderligere. Vi skal gerne kunne følge med. I næste uge får vi besøg af vores chef. Vi skal nok snakke visioner og økonomi med ham. Erik kommer i selskab med forretningsudvalget fra Sømandsmissionen. Det er altid hyggeligt at få besøg af chefen. Efter planen skal de være her i to dage. Sidst Erik var her, strandede han pga. dårligt vejr. Han er heldigvis god til både at vaske op og rulle tøj! Erik spilder ikke tiden. Midt i måneden skal vi lægge budget for 2018 med ham. Spændende hvilke nye ting, vi skal have gang i. Lige nu er vi ved at være færdige med et kuffertrum, som har været på ønskesedlen længe. Ligeledes har vi gang i underetagen, hvor der er kommet fitnessmaskiner, og hvor vi venter på nye møbler til loungeområdet. Specielt til strandede gæster og gæster, der er i venteposition til skib eller fly, mangler vi et hyggeligt rum.

Toppen af Kællingehætten.

Kuffertrummet blev taget i brug i dag. I går aftes ringede et hold forfrosne kvinder ude fra baglandet. De havde vandret Arctic Circle Trail fra Kangerlussuaq til Sisimiut (160 km). De sidste tre dage var vejret dårligt med megen vind, masser af regn og slud. De var forkomne og trængte til et sted at overnatte, hvor de kunne få varme og mad. Vi havde stort set fuldt hus på hotellet. Alligevel lykkedes det at få de 8 kvinder fra Canada stuvet sammen på 3 værelser. Vi har lige snakket med dem. De skal nu videre med kystskibet Sarfaq Ittuq mod nord. De er taknemmelige over, at det kunne lade sig gøre, at der kunne findes plads til dem. Det betyder selvfølgelig meget for os med disse fine tilkendegivelser. Når vi tænker et døgn tilbage: Rekordsalg i cafeteriet. Profil-rejsende til 3 retters middag. Opringning fra baglandet om 8 personer, vi ikke umiddelbart har plads til. Midt i travlheden skulle et værelse gøres rent. Vi havde travlt, men vores arbejde er godt givet ud, når tingene lykkes og folk er tilfredse.

I eftermiddag var vi på havnen med kage til losserne, som arbejder ved forsyningsskibet, som har lagt til land i dag. Vi forventer at få en masse varer på mandag. Men man kan aldrig vide. I onsdags havde vi kontakt med RAL i Nuuk. Vi havde bestilt og betalt for en masse hotwings og forårsruller til grillen. Men vi havde ikke modtaget varerne. Nåhh forresten…. Det var da vist noget med, at de havde glemt at orientere os om, at varerne ikke var kommet på frost og derfor var gået til. Og de havde da vist glemt at sende en kreditnota… Og for resten havde de da vist ikke fået sendt erstatningsvarer. Jo, det kræver en vis mængde af tålmodighed at samarbejde med RAL. Men som vi tidligere har skrevet. Det er jo ikke losserne på havnen, der har skylden. Så de skal have kage, fordi de knokler så hårdt på alle mulige tider af døgnet.

Et af de 22 krydstogtskibe, som besøgte Sisimiut i august lægger fra land. Dette skib fra Tyskland har plads til 1100 passagerer.

 

Bestyrerparret på toppen!

Solen går ned kl. 20:52 og står op igen kl. 6:17.
Der har været en del dage i denne uge med gråvejr og regn, ret usædvanligt, ifølge de lokale. I dag, søndag, skinner solen igen. Der har været nattefrost og i dag bliver der 4 gr. Myg og flue sæsonen er forbi nu.

Til slut vil vi lige sige tak for mails og hyggelige hilsener. I skal vide, det betyder rigtig meget for os at høre fra jer i vores travle hverdag.

Mange kærlige hilsener og tanker fra Preben og Jytte.