søndag den 30. juni 2019

Springende hvaler.


Kære alle, som læser med.

Tiden iler afsted. Inden vi ser os om, er vores tre år i Grønland slut. Lige nu er vi i en lidt travl tid, idet vi er en volontør i underskud, vi mangler Simon, som er på ferie, og vi har meget fravær. Alligevel kommer dagene til at hænge sammen, og vi kan hver dag takke for endnu en veloverstået dag. En gæst sagde i går aftes, at et dygtigt lederpar skulle man ikke se arbejde. Så er vi ikke lykkedes. Vi bliver set arbejde 😊. Nogen gange fra tidlig morgen til sen aften. Lige nu er vores dagsreceptionist i Qasigiannguit, fordi en nær relation ligger for døden. Vores aftenreceptionist er syg. Vores cafeterievagt om dagen har ferie, og opvaskeren gik i onsdags, fordi der var for meget at lave, og så har vi ikke set ham siden. Sådan ser vores virkelighed ud her i Sisimiut. Og så havde vi rekordomsætning i cafeteriet fredag aften, så alle, der var på arbejde fik sodavand og is. I aften slog vi rekorden igen.
Vi glæder os til at blive fuldtallige igen.




Tirsdag d. 18. juni var en god dag. Alle var på arbejde. Vi havde meldt ud, at vi holdt fri mellem kl. 9 og 13. Vi havde nemlig planlagt en tur til Itilleq og Sarfannguit med postbåden. Vejret var fint, og det var næsten blikstille på havet. Det blev en fantastisk tur. Vi sejlede med Bo, som vi kender så godt, så det var rigtig hyggeligt. Vi så sæler i flokke, så fint. Og vi lagde til i først Itelleq, hvor der lige nu bor 82 mennesker. Der var godt nok stille. Vi havde en halv time til at gå lidt rundt i bygden, og vi kunne ikke lade være med at tænke på Jimmi, som har boet i bygden i 7 år med sin familie. Vi synes nogen gange, vi lever isoleret i Sisimiut med sine 5600 mennesker…  

Vi nærmer os Itilleq.



Den lokale taxa i Itilleq.





Senere lagde vi til i Sarfannguit. Her bor der omkring 120 mennesker. En rigtig flot bygd, som ligger opad skrænten. Her blev vi lidt forsinket. Udover ugens post, skulle vi også have en ”fange” med tilbage til anstalten i Sisimiut. Og han havde sovet over sig. Udover skipper, skulle Bo nu agere fangevogter på vejen retur til Sisimiut. Og Royal Greenlandmanden i Sarfannguit havde udover rollen som ansvarlig for, at vi havde det rette antal personer ombord, også et politiskilt i skjortelommen, som han kunne vise frem til Bo, så Bo ikke var i tvivl om, at det var vigtigt, han ikke sejlede før, fangen blev vækket og kom med. Det var en sjov tur. 



Og på vejen retur mod Sisimiut så vi springende hvaler. Det var en kæmpe oplevelse. Bo standsede motoren på båden, så vi også kunne høre pukkelhvalernes brunstlyde. Enorme dyr, der vejer omkring 25 tons. Det var første gang, vi så springende hvaler. En uforglemmelig tur.



Plask

En hval i hopla.

Senere på dagen fik vi solgt vores båd. Ikke med fortjeneste i forhold til, hvad vi gav for den for to år siden, men vi kom af med den 😊. En rigtig god dag for os.
Om onsdagen var vi til afskedsreception hos Arnajaraq, som har været chef på Taseralik de 11 år, kulturhuset har eksisteret. Det var en fin reception, hvor der blev holdt flotte taler for denne skønne og dygtige kvinde, som vi har haft så meget godt samarbejde med i vores tid her. Hun er så fint et menneske, som altid har spurgt til os, og vist oprigtig interesse for vores ve og vel på Sømandshjemmet. Hun havde oversat sin tale til dansk, som vi fik udleveret. Nogen gange kan det være en udfordring at sidde til reception, hvis det hele foregår på grønlandsk. Men Arnajaraq har øje for os, der ikke kan det grønlandske sprog. Vi fik også sagt tak til hende i det kort, vi havde skrevet.

Arnajaraq holder tale.

Nationaldagen d. 21. juni så i vores bookingsystem ud til at skulle blive en stille dag, så vi havde givet alle medarbejdere fri på nær kokken. Vi havde en bestilling ud af huset, og der boede folk på hotellet, som skulle bespises. For første gang i vores tid her, valgte vi at holde lukket i cafeteriet på Nationaldagen, da de tidligere år har været meget stille. I år valgte skyerne så at lægge sig lavt, så flyene ikke kunne lande og lette. Vi fik hotellet fyldt op og en masse arbejde. Kokken fremtryllede en dagens ret, så vores hotelgæster kunne blive bespist. Om aftenen havde vi aftalt med volontørerne, at vi skulle grille, det blev dem, der kom til at stå for arrangementet, da vi havde nok at gøre med at bespise hotellets gæster. For os blev det en lang arbejdsdag, men det blev også en dag, hvor vi nåede lidt ekstra arbejde, som vi ikke når, når vi har åbent. Bl.a. fik vi vasket alle vinduer og gardiner i cafeteriet og på kontorer.

Grillaften med volontørerne på nationaldagen.

Martha og Søren, vores to volontører, som er taget hjem, og snart skal giftes, skulle have været til Danmark d. 20, men pga. lavthængende skyer kom de først til Kangerlussuaq d. 22 sen aften og videre til KBH natten til d. 25. Håber de når de sidste bryllupsforberedelser inden den store dag 😊.

Tilbage i Sisimiut efter en fantastisk tur med postbåden.

Sisimiut har været præget af nye studenter. Det er hyggeligt at have disse glade unge mennesker med fine huer i cafeteriet. Èn af selvstyrets ministre, som tidligere var hjemløs boligminister i Nuuk, har sin datter her i Sisimiut. Og i anledning af, at datteren er blevet student, har Erik og hans hustru været i byen igen. Vi er stødt ind i dem flere gange. Han roser os altid for det, Sømandshjemmet betyder for byen. Det giver os energi. Hans familie er altid kommet meget på Sømandshjemmet, så det er et savn for os, at familien nu bor i Nuuk.





På budgettet i år havde vi ”Nye møbler til 20 ´er gangen”. De kom med skibet i sidste weekend og blev læsset af med Blue Water foran indgangspartiet i tirsdags. Nu er møblerne på plads på værelserne. De er flotte 😊. Det højner værelserne, må vi sige. Håber der bliver råd til nye møbler til 30 ´er gangen næste år. De gamle møbler forærer vi til medarbejderne eller sælger til folk i byen. De er ikke meget værd. De er slidte og udtjente.

De nye møbler til 20ér gangen ankommer.

I denne uge har vi været ombord på Sanna, som er Grønlands Naturinstituts skib. Vores tidligere kok har sejlet med skibet, men da de fik motorproblemer, kom de tilbage hertil. Vi fik rundvisning af en biologistuderende, som er med ombord. Til gengæld fik besætningen Sømandsmissionens Jubilæumsskrift, så de har lidt læsestof, når de skal til havs igen.
Vi glæder os over, at vi i denne tid har besøg af familie og venner. Det er dejligt for os med familie og venner på besøg, selvom vi også skal arbejde.
Håber I alle har det godt i sommerlandet. Rigtig god sommer til jer alle. Vi ses snart.






Kærligste hilsener til jer alle fra
Preben og Jytte.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar