Sneen er væk, og hvalerne er her.

Kære familie, venner og alle, der læser med.

Så har vi været tilbage på Sømandshjemmet i knap 14 dage efter vores tidlige sommerrejse til Danmark. Tak for alle hyggelige samvær og snakke, vi delte med jer i Aarhus og på Helgenæs. Vi nød at være sammen med jer, se de grønne træer og gule rapsmarker og dufte til syrenerne og nyde rhodondendronbuskens blomster.

Gensyn med Sisimiut og Sømandshjemmet fra luften.

Da vi kom tilbage til Sømandshjemmet, var der to, der havde sagt op, én var ansat og fyret igen og lidt småting at følge op på. Simon, volontørerne og de ansatte havde klaret den daglige drift fint. Pludselig blev alt, hvad vi havde oplevet i Danmark, noget, der kom til at stå i en parentes. Det er noget mærkeligt noget. Det betyder ikke, at vi ikke savner Danmark og vores familie og venner, det gør vi! Men når vi er her, koncentrerer vi os om, hvad der sker her.

Der var også kommet et nyt dansk ansigt blandt medarbejderne, mens vi havde været hjemme. Det er Gerhardt, som er her i 4 uger. Han arbejder i Danmark på en institution for blandt andet grønlændere. Han havde, før han kom her, været 4 uger i Nuuk og hjulpet til på Sømandshjemmet der. Og nu er han 4 uger her, hvor han er en del af medarbejderflokken. Han har, udover at hjælpe i opvasken og i cafeteriet, også malet noget træværk, som trængte. Nu mens Simon holder ferie, hjælper Gerhardt med de diakonale opgaver, vi har i byen. Han er et frisk pust til Sømandshjemmet, og vi nyder, han er her.

Sidste søndag løb Simon maratonløb på 3:40. Bemærk fodtøjet, han løb i.

Bilen havde det ikke godt, før vi tog til Danmark, og den havde det endnu værre, da vi kom tilbage. Den nye Toyota Hilux, som vi har bestilt i januar, skal produceres i Sydafrika og sendes til Aalborg, hvorfra den skal med skib hertil, så den ser vi nok ikke, mens vi er her. Hvis vi stadig skal have lidt kroner for tyskeren i bytte for den nye, har vi valgt at komme af med VW´en nu, og i stedet leje en bil, indtil vi får den nye. Det er ikke noget Dollargrin, vi har fået.. men den kan køre.. Dejligt at have noget bedre i vente!

I byen går der rygter om, at der er sket noget revolutionært i byen: Sømandshjemmet sælger nu også vegetarburgere! Det er en stor ting, synes nogle 😊. Vi vil jo gerne kunne servicere alle, og det betyder så også, at vi skal tænke på de, som er vegetarer, gluten- eller laktoseallergikere. Kokken har fået stjerner i denne uge, hvor en tidligere kollega har været på besøg her. Niels bagte glutenfri brød og kager. Det er dejligt, når gæsterne kan imødekommes med specialfremstillet kost. Når vi bare ved det på forhånd, kan vi tage højde for specielle ønsker. Det værste er, når vi har kursus, og der i pausen bliver annonceret, at her på holdet er der 3 vegetarer, to med allergier osv. Og maden er lavet og klar..

Udover at Mette har været her med sine to døtre, har vi også haft besøg af Dorthe og Brian og deres tre børn. Det har været så hyggeligt at have gæster! Og TAK for hjælpen! En dag var der fire, der ikke mødte på arbejde. Den dag måtte vi alle hjælpe til. Specielt om aftenen, hvor der var travlt, var det godt med et par ekstra til at snitte grøntsager og hjælpe i køkkenet, og et par ekstra hænder i opvasken. Vi har også været på fine ture med familien. Vi nyder, at sneen er væk! Vi har været rundt ved de fleste poster på Teleøen, og vi har været på Præstefjeldet og nydt den fremragende udsigt udover byen og havet. 

Det er nogle steder hårdt arbejde at komme op og nyde udsigten fra toppen af Præstefjeldet.

Vi og familien Rasmussen nåede toppen - YES!

En velfortjent pause på toppen.

Udsigten nydes

Udsigten mod nord.

Udsigten mod øst.

Vejret har været fantastisk, og vi har nydt alle ture, incl. turen rundt om Ulkebugten med besøg i Jonas Jeremiassens hytte, som er et forladt hus, hvor opvasken står, og bøgerne ligger i reolen. Sengene er også redte, og man venter, at der kan dukke en person op et sted. Det er ikke sket endnu.

3 raske Rasmussen børn opstøver knogler og springer fra sten til sten, rundt om Ulkebugten.

Vi forsøgte at bygge en dæmning, så vi kunne komme tørskoet rundt om Ulkebugten. Det lykkedes næsten.

Fødselsdagskaffemik for søster Dorthe. Niels havde bagt boller, kagemand og lagkage og lavet varm chokolade.

Sammen med Dorthe og Sigrid var vi en eftermiddag til Musikskolens Forårskoncert.

I dag er det Børnenes Dag her i Sisimiut. Preben er i kraft af sit medlemskab i Lions Club engageret i begivenhederne. I aftes hjalp han med at stille gynger og karruseller frem ved Taseralik, hvor der hele eftermiddagen i dag er aktiviteter for børnene. Og i dag er han også med. Alt, hvad der bliver solgt af ture på gynger og karruseller, går til velgørenhed i byen.
Den store karrusel er fra 1957. Det er imponerende, at den kører endnu. De små børn skulle lige bindes fast med lidt ekstra reb, så vi var sikre på, at de ikke ville falde ud. Det hele gik godt.

Den gamle karrusel fra 1957.

Rigtig mange mennesker kom forbi "Børnenes dag"- arrangementet i løbet af eftermiddagen i det gode vejr.

Èn af byens søde kvinder, Valbora, fylder i dag 70 år. Vi er alle inviteret til kaffemik, og kokken har travlt med at bage og lave mad ud af huset til hende. Jeg har flere gange mindet Toyota-Hans om at få købt en gave. Men han synes ikke, hun mangler noget. Det gør hun måske heller ikke? Også i dag fylder en af vores hundekuske 70 år. Han er rejst til Danmark, så vi håber, han bliver fejret der.

Hurra for vores kundetoiletter. De er stort set færdige. I går kom puslebordet og armlænene til handicaptoilettet op. Jeg kunne nu endelig få uroen over puslebordet hængt op. Det er 1½ år siden, vi indhentede tilbud på disse toiletter. Vi har lyst at råbe et trefoldigt HURRA! Hurra, Hurra, Hurraaaaa!

Så er der nu også taget beslutning om, hvem der får opgaven med et nyt fyr 😊. Af hensyn til Jubilæumsfesten d. 26. juli, går gravearbejdet med fyret først i gang i starten af august.

Lige nu har vi faktisk kun et hængeparti, og det er svalerummet, som bliver nabo til kølerummet. Vi venter på kølemontøren og sikkert en kompressor og noget andet udstyr. Vi tror på, at det lykkes at færdiggøre projektet, mens vi er her.

Vores Sømandshjem er fortsat godt besøgt. Der er travlhed i cafeteriet, specielt i forbindelse med lønningsdage. I denne weekend har der både været fjortendagsløn og månedsløn på samme tid. Så i går aftes blev der igen supertravlt i cafeteriet, og meget mad blev rakt over disken.

Hvalerne er kommet til vores bugt. Vi har ikke selv set dem endnu, men flere af volontørerne og vores gæster har set dem. I den kommende uge sender vi alle volontører med postbåden ud til de små bygder Itilleq og Sarfannguit. Det er afskedsgaven til dem fra Sømandshjemmet. Mange af volontørerne stopper snart. I stedet for at give dem en ting, får de en oplevelse. Håber de også på den tur ser hvaler. Det gør man ofte.

Når vi går på kystruten, spejder vi efter hvaler.

I dag er der 8 uger til, vi sejler mod nord med Sarfaq Ittuk. Det bliver med blandede følelser. Hold nu op, hvor har vi oplevet og lært meget her. Og vi har mødt så mange søde mennesker og set så pragtfuld en natur. Samtidig glæder vi os også over, at de tre år er gået godt, og vi er faktisk stolte over, hvad vi har nået, og at vi holdt ud, også når det var svært. Vi glæder os til at få et liv i Aarhus igen og være tæt på vores børn og børnebørn. Line og Tobias har købt hus i Skovby, som de overtager 1. juli, så vi kan rykke ind i vores hus, når vi kommer hjem. De venter en dreng til september, og de har i forvejen Tilde på 4,5 og Asta på 2 år. Line læser 3K, og Tobias arbejder hos Midttrafik (mat/øk). Laura bliver færdig som ergoterapeut til januar, og Lauras Kristian er lige færdig med sin bachelor i medicin. Vores egen Kristian har læst et år til bygningsingeniør på Navitas og har særlig infrastruktur som interessefelt. Det var lidt update på børnene 😉.

Håber I alle har det godt. Pas på jer selv.

Kærligste hilsener og gode tanker fra Preben og Jytte.