fredag den 22. marts 2019

Jævndøgn med fuldt hus.


Kære familie og venner.

Stort til lykke med fødselsdagen til alle, som fylder år i marts, specielt til Jyttes søskende, som alle fylder år i dag. Tillykke med de 160 år og rigtig god fest på søndag. Vi kan teoretisk set godt være med, det er nemlig vores friweekend 😊.

Udsigten fra værelse 13.

Vi har det godt. Tiden blæser afsted, ligesom nordenvinden, der de seneste dage har været skyld i mange strandede gæster. I dag gjorde jeg for tredje dag i træk værelse tretten rent og ønskede de samme gæster en god rejse. Deres fly er lige som så mange andre fly blevet aflyst hver dag, men vi tror, det lykkes for disse gæster at komme afsted i dag. 21 værelser skulle tømmes og rengøres.

Udsigt fra en tur ad kystruten.

Sidst vi skrev, havde vi besøg af Vibeke og Lars. De fik også to dage ekstra her i Sisimiut på Air Greenlands regning. Som vi plejer at sige til strandede gæster: Det er det bedste sted at strande. Selvfølgelig er det træls for turister, som har planlagt ferien nøje, når ferien så ikke går, som planlagt, men det er vilkår, man må tage med i Grønland. Det er som regel af sikkerhedsmæssige grunde, når flyene bliver aflyst. Preben og Lars nåede på en fin scootertur til Førstefjorden, mens Vibeke og jeg var i alle byens butikker. Vi hyggede os om aftenen og havde rigtig god tid sammen, fordi weekenden var vores friweekend.

Isen har bredt sig. Trawleren Svend C har lavet en sejlrende.

Udsigt fra Teleøen.

De nye bestyrere til Nuuk Sømandshjem, Ulla og Jakob, besøgte os fra d. 11.-14. marts. De skulle se vores Sømandshjem og se, hvordan vi driver vores hjem. Vi hyggede os med Ulla og Jakob, og de var med i vores lejlighed til moskusbøffer en aften. Vi nåede også at vise dem lidt af byen og få en kop kaffe på Taseralik. Det var superhyggeligt at være sammen med dem. Vi håber, de får en rigtig god start på Sømandshjemmet i Nuuk.

Hyggeligt besøg af Ulla og Jakob.

Samme dag som Ulla og Jakob tog afsted, fik vi besøg af vores generalsekretær Nicolaj Wibe, Christian Rasmussen (KFS) og Lisbeth og Jonas fra bestyrelsen. Nicolaj har flere gange sagt, at gæster og fisk lugter på 3. dagen. Så skulle denne flok godt nok komme til at lugte, for også de strandede her og kom først afsted sent tirsdag aften. Vi synes nu ikke, lugten var så slem. Derimod nød vi meget at være i selskab med Nicolaj og følge. Det er godt at være sammen med dem, der har myndighed til at bestemme, hvordan overskuddet af forretningen skal forvaltes. Vi er jo ikke altid enige med bestyrelsen, hvordan næste års budget skal se ud; men så er det godt at være sammen over flere dage. Det giver måske større forståelse for de forskellige valg, der træffes.

Hyggeligt besøg af Nicolaj, Lisbeth, Jonas og Christian.

Nicolaj og Jytte snakker nok om en spændende bog.

Vores kære bil har igen været på værksted. Den har det ikke for godt. Ny motor, nyt topstykke, nyt?? Mens chefen skulle passe vores hus i januar blev hans tålmodighed sat på prøve. Bilen kunne ikke starte. Det er jo sket så tit for os. Vi havde ved sidste budgetmøde i efteråret ønsket om at få en ny bil i 2019. Svaret var nedslående: Det var der ikke penge til. Men da chefen kom i januar, og bilen ikke kunne starte, gik han op til Toyota og bestilte en ny bil. Jo det er altid godt for os at have besøg af vores chef og bestyrelse, så de kan se den virkelighed, vi står i. Vi glæder os til at få en ny bil. Den gamle folkevogn får lov til at køre, indtil den slet ikke kan mere. Vi vil ikke koste meget på den. Efter planen får vi en Toyota Hilux midt i juni. Vi får se 😊.


I dag fik vi besøg af en indretningsarkitekt. Hun skal snuse og fornemme stemningen på Sømandshjemmet mhp. en ensrettet linje på de tre sømandshjem i Grønland. Simon har vist hende rundt, og vi nåede at snakke lidt med hende, inden vi gik på weekend. Håber hun får det ud af opholdet her, som hun forventer.

Kanalen mellem fastlandet og Teleøen. 

På trods af de gæster, der har besøgt os, har vi holdt fast i vores volontøraftener. Det er værdifulde aftener for os, hvor vi hygger os med volontørerne og Simon i vores lejlighed, og hvor vi hører om, hvordan vi har det hver især. Disse aftener prioriterer vi højt, og dem kan ingen røre. Vi har alle oplevet den seneste tid som lidt travl. Stort set fuldt hus på hotellet pga. mange strandinger, det betyder også mange gæster til morgenmaden, megen opvask og meget vasketøj og rulletøj. Konferencerummet har også været i brug i rigtig lang tid. Mange kurser og møder. Meget mad, der skal laves og anrettes, mange desserter mm. 


Fotos taget fra Teleøen i dag.

Vi har været så heldige at have Peter Kok i land. Han nåede at sige, at han nok var her til og med april måned. Men så skete det, som altid sker: ”Jytte, jeg sejler i morgen…”. Niels sagde straks: "Jeg kan arbejde alle dage undtagen d. 27. april næste år, da skal jeg til konfirmation hos mit ældste barnebarn". Én af køkkendamerne har været sygemeldt i nu snart 3 uger. Vi håber, hun snart kommer tilbage, og at hendes knæ kan holde til arbejdet i køkkenet. Det er et større puslespil, som skal falde på plads. Vi må sige, at det som regel lykkes. Uanset hvor håbløs en situation kan se ud med tre sygemeldinger fra morgenstunden; ja, så kommer vi igennem dagen. Men vi tager altså også kun én dag ad gangen. Og som vi har skrevet før: Nogen gange nøjes vi med at tage et øjeblik ad gangen. Lige nu mangler vi også en volontør. Saras morfar døde, og Sara skulle hjem til begravelse og være med i sorgen og bearbejdelsen af tabet. Det var vigtigt for Sara, og det var vigtigt for os, at det kunne lade sig gøre. Sara kommer igen på mandag. Det glæder vi os til.

Hovedgaden - Havnegaden - på vej ned mod Sømandshjemmet.

Fra Teleøen.

I går var vi til fernisering i Taseralik. Unge Mia Lindenhann fra Ilulissat, nu bosat i Aarhus, udstillede sine flotte værker. Det er som altid godt for os at komme ud og være med i byens kulturliv. Man kan godt undres over, at hele byen ikke bakker op om et så fint arrangement. Vi snakkede og drak kaffe med Arnajaraq fra Taseralik. Hun fortalte, at deres succeskriterie var 10 gæster. Og det var det, vi var. Så det var en succes! For os var det sjovt at snakke med kunstneren, som havde taget billeder fra vores hjemlige nærområde. Nøgne vintertræer fra Mollerup Skov. De lignede så meget vores træer fra Marienlyst Skoven. Vi håber at kunne følge Mias udstillinger i Det grønlandske Hus i Aarhus.

Mie Lindenhann.

I eftermiddags var vi en tur på Teleøen og skuede ud over havet, hvor der nu er is på. Vi var der sidst for 14 dage siden sammen med Vibeke og Lars. Der er sket meget siden. Der er kommet meget is siden. Der var en fin sejlrende ude fra havet ind til inderhavnen. Det lignede en rende, som trawleren Svend C har lavet, for den er sejlet ud i dag. Det var koldt på Teleøen. Ca. minus 24 grader. 

Sejlrenden ind til Sisimiut.

Vi har nu passeret jævndøgn og har overhalet Danmark med lyse timer. Solen stod i dag op kl. 6.24 og gik ned 19.01. I morgen vil vi se ud af vinduet, når vi vågner. Vi vil gerne en tur på scooteren ud på Førstefjorden, men det afhænger af vejret. Vejrudsigten kan sige ét, virkeligheden kan være en anden. Vi vil nyde en stille weekend, hvor vi ikke har så meget på programmet.

Håber I alle har det godt derhjemme. Vi tænker på jer og savner jer.
Glæder os til at se jer igen.


Mange kærlige hilsener og tanker fra Preben og Jytte.



lørdag den 9. marts 2019

Nå, er I så de nye?


Kære alle, som læser med.

I denne uge kom en kvinde smilende ind i cafeteriet: Nå, er I så de nye? Jeg har læst en artikel om jer i KD! Jeg måtte skuffe hende og sige, at de nye bestyrere først kommer til Sisimiut i juli. Kvinden slog en latter op: Nu er jeg ellers rejst hele vejen fra Skanderborg for at se de nye😉. Jeg måtte blot sige, at hun var velkommen til at komme igen til sommer. Kvinden er lige rejst i dag. På værelset havde hun efterladt et brev og en øl. For som hun skrev:  Man må jo ikke drikke øl på jeres hotel, så den får I, og Tusind Tak for opholdet!

Kursist fra Nordgrønland.

Kursist fra Nordgrønland.

Der var 17 værelser, hvor gæsterne i dag rejste fra, og desværre kunne vi ikke få fat i stuepigen, som ellers skulle have været på arbejde. Vi nåede igennem! Og nu ligger der en stor bunke sengetøj klar til at blive rullet i morgen.

Til gengæld har vi ikke haft kursus i dag. Konferencelokalet har ellers været flittigt brugt de sidste mange uger. I denne uge har der været afholdt kursus i, hvad god arbejdsmoral er. Kurset har været holdt for sundhedspersonalet i byen. Det har været sjovt at gå og lure plancherne i pauserne. Plancherne kunne også have været brugt til et kursus for Sømandshjemmets personale. God moral er:  Møde til tiden, arbejde som et team, punktlighed, ansvarlighed mm. Kursusholderne roste vores set-up. De var så tilfredse med at være her. I sidste uge havde vi et kursus, hvor de efterfølgende har sagt, at de savnede mere kaffe. Havde de da bare sagt det! Vi går ikke ned på kaffe. Vi brygger spandevis af kaffe, og servicerer kursisterne på alle måder; men nogle stiller meget høje krav.

En af plancherne fra ugens kursus.

For snart 14 dage siden afviklede vi caféaften, hvor emnet handlede om vores landstykke fra Kangerlussuaq til Sisimiut, som er optaget på Unescos Verdensarvsliste. Caféudvalget havde bedt Marie fra Museet om at fortælle om emnet. Det var en superspændende aften, hvor ca. 25 fra byen mødte op. Vi havde rykket klaveret ind i cafeteriet, og vi sang mange af de dejlige vintersange fra Højskolesangbogen.  Preben havde også sine 5 minutter, hvor han fortalte om kommende arrangementer, Jubilæumsfesten d. 26. juli og de kommende bestyrere. Der er altid noget særligt over caféaftenerne, fordi vi dækker lidt anderledes op med sømandsduge og serverer gratis kaffe og kage. Vi vil gerne invitere byen ind i vores hjem, uden det skal koste penge.

Den gamle kolonibestyrerbolig, som er en del af Museet.

Cafeaften.

Marie fra Museet fortæller om Unesco og historier fra området, som er blevet optaget på verdensarvslisten.

Vores printer er død! Det er ikke godt. Vi bruger printeren meget. Det vigtigste er vores aviser, som mange af stamgæsterne kommer for at læse. Desuden printer vi fakturaer, fragtbreve og varelister ud. Vi scanner boner mv. Vi havde arvet en masse farvepatroner fra Aasiaat, da deres printer døde for et par år siden. Ingen i byen kan arve vores patroner, printeren tilhører en uddød race. Det er ikke sådan lige at få fat i en ny printer, men nu er den bestilt, så må vi se, hvor mange uger, der går?  Vi har en midlertidig mindre model af en printer. Det går an for en periode.

Kystruten

Billede fra kystruten.

Udsigten mod syd fra kystruten. Den kan man blive ved med at tage billeder af.

Sømandshjemmet ovre bagved til højre, og den lille bugt.

I søndags holdt vi fastelavnsfest. Volontørerne havde lavet 40 slikposer. Der kom 69 børn! Og mindst lige så mange voksne. Børnene var delt op i 3 grupper i forhold til deres alder. Vi havde fået fat i de to af byens sidste tre tønder. De mindste børn slog til en papkasse. Efter at alle kattedronninger og - konger var kårede, og der var uddelt 69 slikposer, blev der solgt fastelavnsboller og varm chokolade med flødeskum i cafeteriet. Der var fest i cafeteriet. Vi nyder altid, når der er fuldt hus! Og dejligt, når der også er ryddet op igen efter et veloverstået arrangement. Kokken havde bagt 120 fastelavnsboller! De slog til, nogle ville gerne bestille grillmad i stedet, hvilket er svært at forstå 😉.

Så bliver der banket igennem.

Sømandshjemmet blev indtaget af pirater.

Stor opbakning til tøndeslagning ved Sømandshjemmet.

Det var rart med en fastelavnsbolle og varm kakao, efter at tønderne var klaret.

Vi har dejligt vejr pt. I dag har temperaturen ligget på omkring frysepunktet, ingen vind, fuld sol. Solen stod op kl. 7.23 og gik ned igen kl. 18.08. Vi nyder meget de lyse dage, som giver os ekstra energi.  Lige nu har vi besøg af Vibeke og Lars. Det nyder vi meget. Vi elsker at have gæster hjemmefra! Vi nyder at vise dem byen, vores hverdag og vores pragtfulde natur. Vi nyder at kunne bruge vores fritid sammen med dem. Vi er taknemmelige for jer, der tager turen herop! Vi ved, det er en kostbar rejse. Vi glæder os til tage imod jer, der kommer her i vores sidste tid i Sisimiut! I aften har vi været ude og se nordlys!

Som det ses. Udsigten i aften kl. 21:25 ved kirken.

Flot nordlys i aften, som skiftede meget i retning og intensitet.


Udsigten fra Teleøen ind mod byen.

Udsigten fra Teleøen ud over havet.

Udsigtrn fra Teleøen mod syd.

I strikkecaféen var vi rigtig mange i onsdags. Én af mine gode veninder der, Hanne, skulle jeg sige farvel til. Hanne og hendes mand kom hertil en uge efter os i 2016. Det var mærkeligt. Vi har været en del af hinandens liv her i Sisimiut. Vi har været nye sammen, og vi har fulgt hinanden i op- og nedture. Begge sygeplejersker. Hanne har hjulpet mig adskillige gange med rundvisninger på Sygehuset. Vi har delt liv. I onsdags genopfriskede vi vores første tid her i Sisimiut. Hanne fortalte mig, hvor meget Sømandshjemmet havde betydet for hende. Nu er hun taget hjem til DK. Jeg vil savne hende.

I dag har vi sagt farvel til Orla. Han rejser til Nuuk. Vi har haft et så fint samarbejde med Orla i forbindelse med, at han var anstaltsleder. Han har rekrutteret opvaskere til os. Nu har han sagt sit job op. Han har været på Sømandshjemmet hver dag de sidste 14 dage, nogen gange flere gange. Han sagde i dag farvel. Det var vemodigt. Han har betydet meget for os, og Sømandshjemmet har betydet meget for ham. Vi sagde farvel kl. 13.30 og kl. 14.30 kom han lige igen en sidste gang til en kop kaffe. Det rører os med disse mennesker, som vi ved, Sømandshjemmet har en betydning for.

Og nu til noget helt andet: For 14 måneder siden indhentede vi tilbud på vores to kundetoiletter, som ligger ved cafeteriet. Tror I, de er færdige? Rigtig gættet. Det ene er faktisk næsten færdigt og er taget i brug. Alligevel går håndværkerne og skifter lidt ud. Nu er spejlet skiftet. Tror I, der er de samme håndtag på de to døre? Rigtig gættet. Men det er jo bare en lille ting. Vi er blevet åh så tålmodige… Vi håber, nr. 2 toilet bliver færdigt meget snart. Vi har andre projekter, som vi håber, at vi bliver færdige med, inden vi rejser. Vi forsøger at bevare entusiasmen 😊.

En hvalrosunge lå i maven på en af de hvalrosser, som fiskeren her var med til at fange.

Her ligger hovederne fra de to hvalrosser.

Autoværnet langs kystruten er næsten væk under sneen.


Vi har det godt. Vi nyder, når stemningen er god, og alle møder på arbejde og løfter i flok. Nogle af vores medarbejdere har store udfordringer i deres liv lige nu. Sygdom, skilsmisse og andre svære ting. Det påvirker os, og vi lægger ører til og forsøger at gøre hverdagen tålelig for hver enkelt. Vi kan desværre ikke løse alle problemer, men vi glæder os over, at Sømandshjemmet også er et godt sted at være for dem, hvis liv ikke altid kører på skinner.

I julegave fik jeg et gavekort til 1½ times massage. Gavekortet blev indløst i onsdags. Hvilken gave! Det var vildt godt! Mine muskler blev gennemæltet, så jeg bagefter følte mig som en ny kvinde. Jeg sov som en sten om natten. Nu ønsker jeg mig et nyt gavekort til fødselsdag!

Håber I har det godt hver især i de situationer, I står i. Pas på jer selv og hinanden. Tak for hilsener og marts-pakkekalender 😊.


Vi ses.

Mange knus og kærlige hilsener fra Preben og Jytte.


lørdag den 23. februar 2019

Nå, er I her endnu?


 Kære venner og familie og alle, der læser med.

Så er vi tilbage igen på Sømandshjemmet i Sisimiut. Vores medarbejdere har klaret opgaverne og udfordringerne superfint. Der er jo altid nok at se til i vores hjem her, men når alle løfter med, så går det fint. De fleste af volontørerne er også godt garvede, og Simon har været her noget af tiden, og Erik var her en uge i starten af vores hjemmeophold.

Tak til alle, vi mødte og havde tid med i Danmark. Det nød vi! Laura og Kristian blev gift. Det var dejligt at være med i de sidste forberedelser op til brylluppet, selvom de jo selv havde styr på det. Men det var godt at kunne give en hånd med indkøb og bagning, borddækning mv. Vi havde en superdejlig og uforglemmelig fest. Hvem skulle have troet, at Laura skulle giftes i januar 2019, da vi tog til Grønland i sept. 2016?

Laura og Kristian 

Laura og Kristian i skoven

Fra Christianskirken.

Vi er nu rustede til de sidste 5 måneder i Sisimiut. Vi blev fyldt på både socialt, åndeligt og mentalt, mens vi var hjemme. Vi var også sammen med Sofie og Magnus og lille Winston, som kommer efter os. Ja, endeligt blev det offentliggjort! En sød familie fra København skal være ledere her på Sømandshjemmet, og de glæder sig meget til at komme i gang. De ansættes pr. 1. juli, og de kommer hertil d. 15. juli. Sammen vil vi lægge de sidste brikker på plads til Sømandshjemmets 50 års fødselsdagsfest d. 26. juli. Vi vil sætte telt op på plænen, der skal være noget sang og musik, og borgmesteren vil holde tale. Desuden skal der være en pølsebod og nogle aktiviteter for børn. Når så bestyrelsen med påhæng og andre er taget afsted igen, og teltet er pakket ned, tager vi d. 27. juli med Sarfaq Ittuk mod Ilulissat, hvor vi holder ferie, inden vi d. 31. juli tager til Danmark. I Grønlands avis Sermitsiaq har der været en fin artikel, hvor Sofie og Magnus er blevet præsenteret, så alle ved det nu. Vi var også kun lige kommet indenfor døren her, inden vi blev mødt af den første, som spurgte: ”Nå, er I her endnu? Vi har læst, at I stopper.” Og siden er vi blevet spurgt mindst én gang hver dag. Det kan blive et langt forår og sommer 😊. Ingen tvivl om, at sisimiutterne glæder sig til at møde jer, Sofie og Magnus!

Solnedgang set fra vores altan.

En efterladt sæl. Den skal nok bruges til hundefoder.

Inderhavnen er ved at være frosset til.

Da vi kom tilbage hertil, var der tre medarbejdere, som var på ferie. Det kan selvfølgelig mærkes. Kokken er den ene af dem. Han er i Danmark. Vi glæder os til, at han kommer tilbage i den kommende uge. Køkkendamerne tæller også ned. De har været på overarbejde, mens Niels har været i DK. Men vi under ham det godt. Det er første gang, han holder ferie, mens vi er her. Der er børnebørn i Danmark, han aldrig har set. Vi glæder os til at høre om hans ferie.

Ulkebugten.

Ulkebugten, med den nye bydel ovre på den anden side.

Vindmøllerne er lagt ned. Den ene har fået afmonteret alle vinger, og der er eftersyn på den anden.
Den ene af de to testvindmøller har tabt en vinge. Heldigvis står de et stykke fra byen, så der var ikke fare på færde. Det er jo godt, at evt. problemer bliver opdaget i testperioden. 

Imens vi var væk, er der også sket det, at søkablet, med vores internetforbindelse, som blev lagt i efteråret 2017, blev kappet over af en fisketrawler. Der var 3 dage, hvor der ingen internetforbindelse var. Det er noget problematisk, når man ikke har adgang til bookingsystemet og ikke kan se, hvornår der er ledige værelser, og ikke kan sende fakturaer osv. Det blev nogle hektiske dage, også med oprydning i systemet efterfølgende. En midlertidig forbindelse via den gamle radiokæde blev etableret. Nu havde vi lige vænnet os til en 30/30 Mbit forbindelse, så er det svært at vende tilbage til en 0,6/0,7 Mbit forbindelse.
Om et par dage, d. 25. februar, kommer der et kabelskib til Nuuk, og derefter sejler det nordpå for at finde og reparere skaden. Det er et eller andet sted imellem Sisimiut og Manitsoq. Vi glæder os til, at kablet bliver lappet sammen!

Udsigt mod Teleøen.

Udsigt fra havnen ud mod lufthavnen.

En flot næsten fuld måne

Kirken med Kællingehætten i baggrunden, og en istap i forgrunden.

Udsigt fra soveværelset.

Der er fortsat god stemning i cafeteriet. Mange mennesker både til frokost og aftensmad. Dog kan vi godt mærke, at en anden café er åbnet i byen. Nu er den ny og skal prøves. Vi har ikke så mange gæster til eftermiddagskaffe. Vi har haft kurser de sidste 14 dage, en masse unge mennesker. De snupper guitaren og sætter sig ved klaveret i pauserne, og så er der ellers hyggelig baggrundsmusik til os, der arbejder. Nu er deres kursus slut, og et nyt starter mandag. Det er vist en hel anden type kursister, der kommer, hvor servietterne skal foldes rigtigt, og hvor alting helst skal være perfekt! De skal også være velkomne!

Byrådssalen. Der er naturligvis sælskind på stolene.

Forsyningsskibet losser.
Der er vinter i Grønland. Temperaturen i dag ligger på -16 gr, solen står op kl. 8.14 og går ned igen 17.22. Vores forsyningsskibe kommer ikke så ofte. Det har betydet, at der har været udsolgt af citroner, salat og gulerødder. Vi købte den sidste pose gulerødder i byen! I stedet for citroner fik vi fat i limefrugter, så vi har haft lidt syrligt til fiskefileterne, og hvor vi ellers skulle bruge citroner. Det er de vilkår, vi har. Vi har vænnet os til det. Og gæsterne har også. Der er ikke nogen, der er utilfredse med, at de ikke kan få citronskiver til deres fisk, for når der ikke er citroner at få, så er der jo ikke!

Vi holdt i mandags medarbejdermøde, hvor vi fortalte om, hvad vi havde oplevet på konventet, som Sømandsmissionen arrangerede, mens vi var i Danmark. Vi fortalte også om vores møde med Sofie og Magnus, og så fortalte vi om de kommende arrangementer på Sømandshjemmet, og de gæster, som Vejle sender til os i løbet af de næste måneder. Det betyder meget for os at være velinformerede om, hvad der rører sig i Sømandsmissionen, og det lægger os meget på sinde at videregive informationerne til vores medarbejdere.

En skøjtebane er ved at blive anlagt på spejdersøen.

Kig over mod Akia, som er den nye bydel.

Isen er ved at være så tyk, at det kan være svært at komme igennem med de små joller.

I den kommende uge har vi mandag caféaften, og næste søndag slår vi katten af tønden til Fastelavnsfest. Udover det har vi vores faste arrangementer: Strikkecafé om onsdagen og besøg på Gertrud Rask Minde, hvor Simon og volontørerne leger med børnene tirsdag eftermiddag.
Hver tirsdag formiddag er Simon og volontørerne på havnen med kaffe, kage og Sømandsmissionens blade. Der bliver holdt øje med bilen og set frem til varm kaffe. Jeg bliver nødt til at fortælle, at jeg af strikkecaféen fik en forsinket julegave, da jeg kom tilbage fra Danmark. De havde splejset om et gavekort til byens dyreste forretning Qiviut. Jeg var rørt til tårer!

I denne weekend holder vi fri. Vi hyggede os i går med at lave mad i vores lille køkken i lejligheden (Preben gjorde..), og jeg havde for første gang, mens vi er heroppe, købt et dameblad!!! I dag har vi været på en dejlig tur på snescooteren til Udsigten ved 1. Fjorden. Smukt og helt stille vejr. Vi mødte Stefan og hundene, som tog turen på slæden. Det var smukt!

Pause ved Udsigten

Udsigten ned over 1. fjorden.

Stefan kører forbi på sin hundeslæde.

Jytte nyder udsigten.

Nærbillede af Stefan og hundene.

Vi har det godt. Vi er omgivet af søde medarbejdere og søde mennesker i byen. Vi får de kræfter givet, som arbejdet kræver, og vi er fulde af taknemmelighed over, at vi fik denne unikke mulighed for at komme her til Sisimiut Sømandshjem. Vi vil nyde hver en dag, vi har tilbage her. Tiden smutter så hurtigt. I løbet af vores sidste tid her får vi en del gæster både private og folk, der bliver sendt til os fra kontoret i Vejle: Indretningsarkitekt, velfærdsmedarbejder, bestyrelsesmedlemmer, kontorfolk,  generalen, tidl. bestyrere, nye bestyrere fra Nuuk, m.fl. I april skal vi afholde volontørtræf, hvor der bliver ca. 15 volontører her i en lille uge. Det bliver festligt!

Håber ikke I er i tvivl om, at vi ikke keder os! Det er på Sømandshjemmet, det sker!

Første gang vi er ude ved Udsigten i denne vinter.

Kærligste hilsener fra Preben og Jytte.