Banko og nye tæppefliser i Receptionen.

Kære familie og venner.

Allerførst TAK for hilsener, mails og gode ting med posten. Det gør os SÅ godt at høre fra jer. Vi forstår ikke rigtigt, at vi allerede er sidst i november måned og snart skal til at pynte op til jul. Men vi bliver mindet om det, når vi dagligt ser på datoen. Vi har det godt. Vi nyder at tage fat på de hyggelige aktiviteter i denne søde juletid.

Der sker så meget nyt hele tiden her. Vi er lykkelige for, at vi ikke har andet, vi skal tænke på, end Sømandshjemmet. Her er oplevelser til et helt liv.

Solen står lavt. Hvis vi skal se den, må vi gå højere op i byen.

Solen er ikke over horisonten i mange timer. I dag stod den op kl. 10:07 og gik ned igen kl. 14:34. Det er svært for os at blive færdige til at nå ud, inden solen er gået ned igen. Men her er lyst i flere timer pga. sneen. I dag lykkedes det dog at komme en tur op i byen, mens det stadig var lyst, selvom solen var gået ned. Det er jo ”Black Friday” i dag, så vi måtte lige tjekke butikkerne ud, om vi kunne blive fristet af noget, som vi absolut ikke kunne undvære.

   

Det er tøvejr i dag, og vi kan se, at noget af sneen er væk fra fjeldene. Vinteren er ellers kommet tidligt i år, og vi har allerede nu arrangeret flere hundeslædeture. To af vores mest garvede kuske tager på juleferie i DK i en periode, men de kommer tilbage, når de lyse timer vender tilbage.

Vores hus er ved at være gammelt. Snart 50 år. Pludseligt begyndte det at dryppe fra et rør i rengøringsrummet. Røret var isoleret, så vandet dryppede ud flere forskellige steder fra. Vi måtte have fat i smeden. Og mens han var i huset for at reparere røret, begyndte det at dryppe ned fra loftet på én af værelsesgangene. Så måtte han også fikse det. Og for at det ikke er løgn, lå der en sø af vand næste morgen i cafeteriet. Vi var ved at overveje, om alle rørene skulle skiftes ud… Sidstnævnte fandt vi aldrig en forklaring på. Måske har nattevagten væltet en spand vand..??

50 års fødselsdagen skal fejres næste sommer. Datoen er d. 26. juli. Vores Sømandshjem er det ældste af de tre sømandshjem i Grønland. Vi er lige i dag blevet bedt om at reservere 20 værelser til Sømandsmissionens bestyrelse, som kommer herop næste sommer for at fejre fødselsdagen sammen med os og Sisimiut by. Vi glæder os til, de kommer. Det er godt for os, at bestyrelsen bag missionen ved, hvordan vores hverdag heroppe er. Og så skal vi feste med dem.

I byen bliver der snakket om, at vi renoverer meget. Og ja, vi har nået mange ting. Som vi siger: ”Det koster penge at tjene penge.” Siden vi sidst skrev på bloggen, er de sidste to rulleborde til køkkenet kommet. De gamle borde var måske ikke 50 år, men de var gamle og udtjente. Det ene bliver brugt til grillpanden og grillristeren. Det var ikke nemt at holde rent pga. revner mellem stel og bordplade. Det andet bliver brugt til bageartikler. Nu er alle borde i køkkenet i tiptop stand. Vi har to friturer. Den ældste har sat ud flere gange i vores tid. Lige nu venter vi på en dims, som skulle komme med luftpost. Om aftenen kører begge friturer som regel for fuldt blus, så det er frustrerende for grillvagterne kun at kunne køre på halv kraft. Vi har også overvejet, om vi snart må investere i en ny friture, men sådan én koster 22 tusinde, så vi venter lige til næste budgetmøde..

Torsdag gik håndværkerne igang med at lægge nye tæppefliser på i receptionen.

I denne weekend starter vi med at servere julefrokostbuffet lørdag og søndag. Tænk at arbejde et sted, hvor der er julefrokost hver weekend. Det burde få enhver til at søge arbejde på Sømandshjemmet. Vi startede sidste weekend med den første julefrokost ud af huset til RAL (Royal Arctic Line), og vi har foreløbig tre andre julefrokostbestillinger til hhv. Museet, Sygehuset og KNI. Kokken elsker disse projekter. Selv når julefrokosterne falder på hans fridag, kommer han gerne ind og kokkererer. Men udover julefrokosterne leverer vi også meget andet ud af huset. Sidste weekend havde vi fx lørdag 20 kasser mad til INI: Smørrebrød, ostemadder og kager.

Lige pt har vi lidt problemer med RAL/Arctic Import. Alle vores adventsvarer: Lys, servietter, kuvertløbere, servietter mm., som var bestilt rettidigt i forhold til at kunne nå herop til 1. søndag i advent, er blevet et skib forsinket, så det først når herop til 2. søndag i advent.. Ligeledes den røgede bacon, som skulle bruges til æbleflæsk er heller ikke med. Julegaverne til søens folk og fiskerne, som er sendt fra Vejle, og skulle være kommet sidste weekend, er ikke kommet endnu.

I denne uge fik vi at vide, at en af vores paller med varer, stadigvæk stod i Aalborg. I Aalborg mente de, at den stod her i Sisimiut. Vi måtte bede havnekontoret kigge efter en ekstra gang, og det viste sig, at pallen var på lageret her nede på havnen, så det lykkedes alligevel at få disse varer - pyyha.

Tirsdag aften afholdt vi banko. Vi plejer at være i konferencelokalet, fordi der kan sidde ca. 30 derinde, og det har passet med det antal gæster, der tidligere er kommet. I tirsdags blev vi nødt til at være i cafeteriet, fordi der blev holdt møde i konferencen. Vi var ca. 70! Det var helt overvældende. Det var en rigtig hyggelig aften. Det var gratis at være med, men vi tog penge for kaffen og kagen.

Læg mærke til at Ane Marie har fået julehuen på til bankoaften.

Stilhed og koncentration, mens Søren råber numre op.

Lige inden, vi skulle i gang, kom et par søfolk fra Ocean Tiger med 2 kasser skalrejer. Det var en gave til Sømandshjemmet, sagde de. Heldigvis havde de tid til en kop kaffe og et stykke kage, inden banko skulle starte. Næste formiddag kom der 3 søfolk fra Ocean Tiger, som ønskede at deltage i vores formiddagsandagt. Det er dejligt, når vi oplever god kontakt til trawlerne og fiskerne. Det er jo dem, vi primært er her for. Det var jo søfolk, sømandshjemmet blev bygget til i 1969! Inden de sejlede igen onsdag, nåede vi at snakke om, hvornår de kommer her igen. De lagde ikke skjul på, at de sætter pris på julegaverne, som vi plejer at dele ud af på skibene, når de er i havn sidste gang inden jul. Vi håber, at julegaverne når at komme inden d. 11. dec.

Én af vores stamgæster tog afsted i går og kommer ikke i land igen før engang i februar. Én af hans sønner sejler på samme trawler. Onsdag aften spiste hele familien på Sømandshjemmet. Det var dejligt at kunne få ønsket far og søn en god sejlads og en glædelig jul. Vi glæder os over, at Sømandshjemmet bliver brugt af byen til arrangementer som disse. De kunne lige være ved langbordet. Vi ved, at de nyder at komme her, fordi her er plads til børnene også.

Vi har fuldt hus på hotellet. I går rejste gæster fra 20 værelser, og der rykkede gæster ind igen på de samme 20 værelser. Så der var travlhed med rengøringen. Folk skal tjekke ud senest kl. 10, og værelserne skal være klar igen kl. 14 til de nye gæster. I dag var der kun 15 værelser, som skulle rengøres udover de resterende 17 værelser, som skulle soigneres. I går var der så travlt, at vi begge måtte hjælpe til på værelserne. Jeg kan godt lide at gøre rent på værelser. Gæsternes effekter fortæller historier om, hvem der bor der. Nogle er sirlige, andre er rodehoveder; nogle lever sundt, hos andre flyder der med slik og chipsposer. Nogle tørrer bruseren over og reder sengen. Andre gør ikke. Nogle tager selv det værste med børsten i toilettet, andre gør ikke…  Hyggeligt er det altid, når vores gæster lægger en hilsen til os, når de rejser. I går lå der et brev til os, som gjorde os glade og stolte over, at det lykkes at skabe det hjem, vi gerne vil, Sømandshjemmet skal være.

Der er ikke sket noget på kundetoiletterne, siden vi skrev sidst. Håndværkerne venter på noget, som skulle have været med skibet i sidste weekend. Men måske har de heller ikke fået det, de venter på?? MEN i stedet er nogle andre håndværkere gået i gang med at skifte gulvtæppet i receptionsområdet ud med tæppefliser. De roder og larmer noget, men det skal jo være skidt, før det kan blive godt. Det bliver fint!

Vi har også haft håndværker til yderdøren igen. Håndtaget (den elektroniske indmad) blev repareret for over 9 tusinde kroner i maj måned, og nu var den gal igen. Håndtaget hang, og den automatiske dørlås blev ikke slået til om natten. Døren bliver selvfølgelig også brugt meget, men … den skal jo gerne holde mere end et halvt år. Nu er der fikset noget igen, og så håber vi dørhåndtaget holder vores tid ud, eller at håndtaget i hvert fald ikke hænger til jubilæet..

Vi har haft besøg af et cirkus igen. Det plejer at være Arena, der gæster Sisimiut. Denne gang var det et islandsk cirkus, der boede her og som skulle optræde i Taseralik. Vi fik en håndfuld fribilletter. Forestillingen faldt på en friaften, så vi var i cirkus! Det var en rigtig fin oplevelse. Og ekstra sjovt at vi næste morgen igen kunne mødes med artisterne og spise morgenmad sammen med dem i cafeteriet. For cirkusfolket var det også en god oplevelse at være her. Flere af dem havde ikke tidligere været i Grønland, så 9 af dem ville gerne lige nå en tur på hundeslæde, inden de skulle give forestilling om aftenen. Det lykkedes at få det arrangeret med 3 kuske. Og for islændingene var det en uforglemmelig oplevelse.

Diaboloartist i verdensklasse.

Efter forestillingen hoppede Klovnen op til Jonathan, vores volontør.

Nervepirrende balancenummer

Dagen derpå. Cirkusudstyr opmagasineret på kontoret.

Vi havde fri i sidste weekend. Fredag eftermiddag tog vi til åben scene for børn i Taseralik. Alle de børn, der går på Musikskolen, optræder med, hvad de lærer én gang om måneden. De alleryngste havde måske lært at spille fire linier på klaver, og så var det det, de optrådte med, mens de ældre havde lært noget mere. Der var stolthed at spore i alles øjne. Både hos små og store, hos forældre og lærere. Desværre var der snestorm om lørdagen. Så vi kom ikke så mange steder. Vi havde ellers invitationer til et par kaffemikker, men vi blev hjemme, og vi skrev, og vi læste og slappede af. Søndag var vi en tur på løjpen, da var vejret fint igen. Vejret skifter hurtigt her.

"Åben scene" for børn i kulturhuset.

I morgen tager vi til en kaffemik. Kokkens kone fyldte 50 år i denne uge, og det skal fejres i morgen. Det glæder vi os til at være en del af.

Vi håber, I alle har det godt.

Rigtig glædelig advent til jer alle. Næste gang vi skriver, er vi startet på adventstiden.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.

40 ænder på menuen.

Kære familie og venner.

Tillykke med fødselsdagen til alle, der fylder år i november 😊. Tak for alle hilsener til Preben. Simon og Preben fyldte tilsammen 83 år i går. Vores opvasker skulle gætte, hvor gammel Preben blev. 42 år kom det prompte. Hun var ikke i tvivl om, at Simon er den yngste af de to! Preben er jo den yngste af os to, men ikke SÅ ung..

Niels bagte kagemænd til Simon og Preben. Flot tandsæt!

Det er i dag Mortensaften. Der er travlt i køkkenet. Kokken er inde på sin fridag og står med 40 ænder, som rækker til 160 personer. Der er hvide og brune og franske kartofler, sovs og rødkål og ris á lá mande til dessert. Der kommer et selskab på 35 personer, som skal spise i konferencelokalet. Vi har dækket fint op. Desuden har vi en del forudbestillinger på and ud af huset, og vi forventer travlhed i cafeteriet.

Der er fart på i køkkenet Mortensaften.

Hele sidste uge har vi haft kursus i huset, så det har betydet ekstra travlhed med mad og kaffe i kursisternes pauser, udluftning i lokalet, opfyldning af kaffe og isvand mm. Vi vil gerne give kursisterne en god oplevelse af at være her. Og fuldt hus på hotellet. Fredag havde vi også et selskab på 33 i konferencelokalet til aftensmad. Jeg sagde torsdag til Preben, at han måtte undskylde, hvis jeg kom til at glemme hans fødselsdag; det ville ikke være med vilje, men der er bare så mange ting, vi skal forholde os til. Preben sagde, at hvis jeg ikke huskede hans fødselsdag, ville han nok heller ikke selv huske den.. Vi lever i en anden verden her. Ting, som har haft så høj prioritet i Danmark, får en plads længere nede i rækken her.

Nu er vi klar til selskab i konferencelokalet, Mortensaften.

Jeg huskede hans fødselsdag! Og mellem op- og afrydning og opdækning til nye folk, blev der lavet mexicansk mad til om aftenen, og både Simon og Preben blev fejret! Det, som var lidt uheldigt var, at to aftenvagter meldte fra til at komme på arbejde. Til den ene, blev jeg nødt til at sige: Prøv nu lige at mærke godt efter. Kan du ikke nok komme.. Det lykkedes at få vagtplanen til at hænge sammen, indtil en ny sms tikkede ind: Kan desværre ikke komme. Vores tidligere kok, som sejler nu, er i havn. Han blev kontaktet, og han kom 😊. Vi er taknemmelige over, at tingene altid kommer til at hænge sammen, uanset hvor sårbar situationen er.

Vi har lige været til eftermiddagskaffe hos Alf, 4 år. Det var så hyggeligt. Vi kender Alf, fordi hans mor er leder af museet og ofte kommer her. I onsdags, da Alf fyldte år, kom han til frokost på Sømandshjemmet. Han bestilte pommes frites, som han elsker. Og så elsker han biler. Vi havde købt en politibil til ham. Vi er meget taknemmelige over, at vi har lært denne søde familie at kende. Og vi glædes meget over, at de også sætter pris på vores Sømandshjem og deltager i vore søndagssamlinger.

På vej til kaffemik hos Alf.

Vi har det godt. Noget af det, der betyder meget for os, er, hvordan stemningen er på Sømandshjemmet. En god stemning giver os energi. Om morgenen går vi lige en runde og siger godmorgen til de medarbejdere, der er mødt før os. Og så mærker vi stemningen. Hvis den er dårlig, må vi finde årsagen til det og gøre noget ved det. En god stemning betyder meget mere for os, end hvad en kassedifference dagen før betyder. Vi ved godt, at det er vigtigt, at der ikke er kassedifferencer. Men det er jo bare penge…  En morgen sagde receptionisten: Det bliver bedre og bedre: Alle fra hotellet er tjekket ud før 8.15. Dvs. så kunne han komme i gang med at sende regninger ud og gøre sit arbejde. Jeg kunne ikke dy mig: Ja, og alle medarbejdere er mødt til tiden. Det er noget, der betyder meget for mig! Men i bund og grund er det den gode stemning på Sømandshjemmet, der betyder mest. Hvis der er en god stemning, synes folk, her er rart at komme og være. Og de kommer igen!

God stemning i cafeteriet.

Vores mad og kager har også stor værdi i Sisimiut. Kokken fortjener stor ros for al den mad, han laver og alle de kager, han bager. Vi serverer fortsat meget mad her på Sømandshjemmet. Og vi leverer også meget mad ud af huset. Vi fik en sød mail den anden dag fra en virksomhed i byen: ”Kære Sømandshjem, som vi ikke kan undvære😊”. Vi har leveret talrige stykker smørrebrød, franskbrødsmadder og kager til dem. Og ofte har deres kursister spist frokost her. Når vi roser kokken for de store madmængder, han fremtryller, siger han: ”Det er jo det, vi lever af”. Og det er jo rigtigt. Vi kan heller ikke undvære de virksomheder i byen, som bestiller mad hos os.

Sidste weekend havde vi fri. En af de lokale spurgte til, hvor vi skulle hen i vores friweekend. Tjah..? Hvor skal vi tage hen? Der er ikke så mange muligheder. Der er godt nok kommet meget sne, men sneen er endnu ikke fastkørt, og der er risiko for at ramme sten og klippeskær, hvis vi kører på snescooteren nu. Nogle er modige og gør det allerede. Men ikke vi. Det endte dog med, at vi både kom til Tenerife, Norge og Malaga, fordi jeg fik sat de fotos i album, som lå i en bunke fra 2016, og ikke var nået længere. Det blev en hyggelig weekend. Vi var også til en enkel kaffemik i nr. 9. Aima 8 år. Og så nyder vi bare, når vi kan holde fri. Hvile vores hjerner. Søndag aften gik vi, som vi af og til har gjort søndag aften, ned til RAL-skibet med kage. Losserne havde travlt med at losse og laste containere. Så vi stillede blot kagen ind i skuret. Og i går kom den første julefrokostordre netop fra RAL!

Nogle både er endnu ikke kommet op af vandet inden vinteren.

Den 1. november justerede vi en del af cafeteriepriserne. Vi gør det lidt i etaper. Vores gæster skal ikke blive væk pga. priserne. For noget tid siden justerede vi grillmadpriserne. Denne gang var det cigaretter, sodavand og andre ting. Men én ting, rører vi ikke: kaffeprisen. Den koster fortsat 12 kr. Vores stamgæster vil vi ikke genere. Kaffe- og kagetilbuddet har vi justeret fra 20 til 25 kr. Og det måtte vi også høre for en dag, vi var i Brugseni. Vi blev nærmest stoppet af murerne med ”hvad har I tænkt jer”-agtigt. Vi synes nu, det er billigt. (Hvad giver man ikke på en café i Aarhus for kaffe og kage?) Og det, synes mange af vore gæster også, det er. Og murerne kommer her heldigvis stadig!

Formiddagspause på Sømandshjemmet. Solen rækker til de øverste huse.

Grønberg må tage en skammel (Inuit-forlænger) i brug for at kunne nå op i gryden.

Vi har haft besøg af en Blåkors-mand, som gerne vil have noget samarbejde i gang med Simon. Til gengæld vil Blå Kors spytte penge i Simons løn. Det er jo fint nok. For os er det vigtigt, at Simon fortsat har tid til de opgaver, han har fået sat i værk. Og vigtigt er det også, at Simon ikke drukner og fortsat kan aflaste os hver anden weekend. Simon blev præsenteret for forskellige folk i Blå Kors og har mod på noget fællesspisning i Det blå Hus med assistance fra Blå Kors, en frivillig og måske én fra kommunen.

Cafeaften d. 29. oktober. 

Simon fortalte om hans tid i Irak. Der var et pænt fremmøde, ca. 40 mennesker.

Vi har i den forgangne uge afholdt medarbejdermøde. Af programpunkter var det obligatoriske serviceeftersyn, som vi kalder det. Horesta, som én gang i året giver vores hotel stjerner, kræver, at vi én gang om året afholder en servicedag. Det er godt at snakke om, hvad der er god service, og hvad vi forventer af medarbejderne. Dejligt er det også for os at mærke, når medarbejderne viser ejerskab af vores Sømandshjem og gerne vil yde vore gæster en god service. Vi fortalte også om helhedsplanen (Det gule Hus). Vi kan mærke en gejst hos medarbejderne for dette projekt. Og endeligt fik vi fastlagt datoerne for alle juleaktiviteterne på Sømandshjemmet, som I vil høre om senere.

Det gule hus. Med tiden er det planen, at her skal stå en ny værelsesfløj.

Vi fortalte også, at det økonomisk går godt på de grønlandske sømandshjem.Vi fejrede det sammen med medarbejderne ved at skåle i alkoholfri cider. Mest fordi vi gerne ville prøvesmage en alkoholfri drik, som vi tilbyder vore selskaber af spisende gæster. Sømandshjemmet er jo et afholdshotel. Det var en god aften, hvor stemningen var superfin.

Solen står lavt selv midt på dagen.

Solen står i dag op kl. 9.12 og går ned 15.23. Temperaturen ligger på – 11 gr. Sømandshjemmet ligger i et hul, så her skinner solen ikke længere. Men i dag, da vi gik op til Alf, fik vi på et tidspunkt solen i øjnene, det var en god oplevelse. Dagene kortes hurtigt nu. Men luften er tør og klar, og sneen lyser fint op. Og mange aftener glæder vi os over det smukke nordlys.

Vi ønsker jer alle alt det bedste. Tak fordi I følger os. Og tak for hilsener og mails.

Kærligste hilsener, knus og gode tanker fra Preben og Jytte.

Fra sensommer til vinter.

Kære alle jer, der læser med.

Så er vi tilbage i Sisimiut igen. Tusind tak for sidst til alle jer, vi mødte på vores vej, da vi var i DK. Vi nød vores efterårsferie. Specielt var det en stor oplevelse for os at være med til Lisbeth og Oles bryllup. Og vi nød også i den grad at være med til Else Johanne og Pers sølvbryllup.  Vejret var helt fantastisk. Vi havde en rigtig Indian Summer, hvor vi kunne nyde udendørs caféliv ved åen og udflugt med børnebørnene til Odder med letbanen. Det var noget af et temperaturskifte, vi oplevede fra +20 grader til minus 9 grader her.

Samling på hele familien ved Blåvands Huk.

De 2 mindste er med på besøg hos oldemor.

På udflugt med letbanen til Odder.

Vi har kun været tilbage på Sømandshjemmet i 8 dage. Det føles allerede meget længere tid, fordi her sker så meget hele tiden. Vi mødtes med volontørerne og Simon den første aften, som vi plejer at gøre torsdag aften. Det var godt at se dem alle igen og høre, hvordan de havde haft det, mens vi var væk. Vi brugte de første dage på at følge lidt op på ting, som var sket, mens vi var i DK. Selvom Simon havde forholdt sig til mange ting og mails, er det nødvendigt for os også at "have fingrene i dejen".

Sisimiut igen i vinterdragt efter 3 - 4 måneders tøvejr.

Der er allerede kommet et pænt lag sne.

Om lørdagen tog to af volontørerne med Sarfaq Ittuq mod Ilulissat. De har alle haft fri til at kunne komme af sted og se isbjergene mod nord. Det er en stor oplevelse, som er alle forundt. Om vinteren sejler kystskibet allerede fra Sisimiut kl. 19. Vi var på kajen og vinke. Sara og Jonathan var tilbage igen mandag formiddag. Det havde været en god tur. 

I lystbådehavnen ligger der stadigvæk en del både.

Mandag aften tog volontørerne til Nuuk til det halvårlige volontørtræf. Simon skulle også med, men først tirsdag. Vi havde planlagt med, at de unge skulle af sted. Der var sat 2 volontører på vagtplanen til at hente varer ved forsyningsskibet mandag. Desværre var skibet forsinket, og vi kunne først hente varer tirsdag. Heldigvis kunne Simon nå at hjælpe til, inden han skulle med flyet over middag. Volontørerne fik i stedet udført en masse rengøringsopgaver mandag, så vores Sømandshjem var fint og rent!

Fisk hænger til tørre.

Volontørerne og Simon kom tilbage til Sisimiut igen i går torsdag. Det var godt for dem at få lidt luft i deres hverdag. Det var en god oplevelse for dem at se Nuuk og mødes med de øvrige volontører fra Nuuk og Aasiaat. Nu er de tilbage i arbejdstøjet igen og er i fuld gang med hverdagen her.

Mens vi var i DK, fik håndværkerne lagt trægulve på de sidste 2 værelser, som budgettet rakte til i år. Det er blevet så fint! Også gavlvinduet på 10´er gangen er skiftet. Vi glæder os til at hænge julestjernen op der. Den vil tage sig noget finere ud i det nye vindue. Og så gik håndværkerne i gang med det ene kundetoilet, 3 dage inden vi rejste til DK. Det er et ret lille toilet. Vi havde nok forventet, at det var færdigt, når vi kom tilbage. Og måske også handicaptoilettet? Det var ikke tilfældet. Men håndværkerne var da nået et stykke vej. I dag fandt vi så ud af, at man har glemt at tage højde for vandtilførslen. Det er til at grine og græde over… Vi er spændte på, hvornår de to kundetoiletter er færdige. Snart kommer også nye tæppefliser til receptionen. Her bliver så fint - engang!

Eftermiddagstur på kystruten.

Bilen har det ikke så godt. Den hakker og ryster. Byens øvrige bilister har tålmodighed med os. Når de kører bagved os, må de regne med, at nogle gange trækker "tyskeren" ikke opad bakken, og man må vige til rabatten. Nu er bilen på værksted igen. Der er sendt bud efter en dyse med luftpost, så dieseltilførslen kan optimeres… Vi håber næste års budget rækker til en ny bil til Sømandshjemmet. Mens vi var hjemme, kiggede vi også på bil hertil. Der er flere gode muligheder. Vi vil gerne have en pæn og praktisk bil. Vi kører mange gæster til fly i lufthavnen. Men det vigtigste er, at vi kan hente varer på havnen og tandlægetøj på de to skoler to gange om ugen.  Værkstedet beholder vores kære bil til engang i næste uge, så vi har set os nødsaget til at hyre shippingfirmaet Blue Water til at hente vore flere tons af varer på havnen på mandag.

Ungdomshuset. Kællingehætten i baggrunden.

I eftermiddag har vi været til fernisering i kulturhuset. Det er så dejligt, når vi kommer der, at lederen kommer og hilser på os og takker for samarbejdet. Vi er ofte medsponsor af deres arrangementer i form af, at de får gode tilbud på værelser til deres aktører. Mens vi var hjemme, sponsorerede vi et værelse til en kvinde, som skulle optræde i Taseralik. Samtidig var kvinden på forsiden af et af Sømandsmissionens blade. Det var jo oplagt med dette sponsorat! Det giver Sømandshjemmet god omtale og god reklame. Vi ønsker at bevare det gode ry, vi har i byen. Også borgmesteren var til fernisering og kom og hilste på os. Det er godt at mærke, at Sømandshjemmet har en betydning i byen.

Spejdersøen er frosset til. Det er kulturhuset, man kan se i solen.

På mandag holder vi caféaften på Sømandshjemmet. Temaet for aftenen er: Fra is til ørken til is. Simon skal fortælle om sin tid i Irak. Vi skal synge, drikke kaffe, spise kage og hygge os. Vi har også 5 min., hvor Preben fortæller om, hvad der rører sig på Sømandshjemmet lige nu.

Og så har vi fået en vindmølle i Sisimiut. Ja, I læste rigtigt! Vi har haft et par mænd fra Skjern til at bo her, som har opstillet en mølle. Og i starten af november kommer én mere, formentlig fra et andet firma. De to vindmøller skal være testmøller. Når testperioden er slut, skal det afgøres hvilken type, der egner sig bedst til at blive sat op ude i bygderne, hvor de skal producere strøm! De to testmøller bliver formodentlig stående her i Sisimiut for at aflaste vandkraftværket. Der har været problemer med, at vandstanden er faldende i den sø, der forsyner vandkraftværket. En teori går på, at permafrosten under og omkring søen tør, og vandet derfor kan sive væk.

Den første testmølle fra Solid Productions i Skjern.

Her i lejligheden har vi også fået nyt inventar: En ny lampe – en lysterapilampe! Vi forebygger vinterdepressionen med masser af terapilys. Solen står op kl. 9.16 og går ned igen 17.20. Vi har masser af sne, og sneen lyser flot op. Men om en måned er der ikke mange lyse timer. Gravkøerne har travlt med at rydde sneen væk. I dag kørte ikke mindre end tre maskiner omkring Sømandshjemmet. Dejligt at gæsterne kan komme sikkert til og fra Sømandshjemmet.

Der ryddes sne.

Vi har det godt. Håber at I fortsat vil følge os og har interesse i vores liv her. Vi takker for gode tanker og hilsener fra jer. Det varmer altid at høre fra jer. Tak for det.

Lysterapi.

Kærligste hilsener og tanker fra Preben og Jytte.

  

30 års bryllupsdag

Septemberhimmel er så blå.

Den sang vi en dag i denne uge til vores andagt. Høj blå himmel og klar luft, har vi haft. Solen stod i dag op 7.16, og den gik ned igen 19.40. Temperaturen i dag har været 1 plusgrad. Det lyder ikke af meget, men luften er meget tør, så det føles noget lunere. I denne uge har det for første gang i denne sæson sneet. For et par dage siden vågnede vi op til sne på jorden..  Det har længe sneet i fjeldene men ikke på landjorden. Det kan blive en lang vinter.

Den første sne nede i byen faldt d. 20. september.

Siden vi skrev sidst, har vi haft besøg af Margit og Finn. Det var superhyggeligt at have besøg af jer. Tak fordi I tog turen hertil! Margit og Finn kom i en travl periode. Opsigelse fra en medarbejder, ansættelse af nye medarbejdere, mange sygemeldinger, fuldt hus på hotellet, mange gæster i cafeteriet og kursus hver dag den første uge. Vi tror nok, Margit og Finn syntes, vi havde nok at se til. Tak for hjælpen i opvasken allerede fra dag 1!

Der er fart på i opvasken, når Bamse og Kylling smøger ærmerne op.

Heldigvis blev der mere ro på i weekenden og de sidste par dage, de var her. Vi havde mulighed for at holde fri i weekenden og var på vandretur rundt om Ulkebugten samt på tur langt ud i baglandet, hvor der var de smukkeste efterårsfarver. Heldigvis så vi også en hval, da vi kom ud bag dumpen til klipperne. Vi har set flere hvaler i år i forhold til sidste år. Pukkelhvaler.

Flot aftensol, på vej til Teleøen.

Kaffemik i forsamlingshuset. En af vores medarbejdere, Kristine, holdt 55 års fødselsdag.

Vi holder pause med Margit og Finn på kystruten.

Margit og Finn drømmer om at komme igen og komme ud og køre på snescooter.

30 års bryllupsdag. Volontørerne har sørget for æresporten.

Skønne efterårsfarver i baglandet.

Lærere og studerende fra VIA i Aarhus har været i Sisimiut for i samarbejde med lokale grønlændere at bygge en otte meter høj isbjørn i papmache. Vi hørte om projektet for ca. en måned siden, hvor en person var forbi Sømandshjemmet for at spørge, om vi havde game aviser, Råstofskolen kunne få til at bygge en isbjørn i papmache. Kulturprojektet hedder ”Isbjørnens styrke – Vores styrke”. Isbjørnen skulle danne ramme for en 2-dages festival med fokus på de unge grønlænderes styrke fremfor de negative tendenser. Den otte-meter høje isbjørn skal nu på turné til flere grønlandske byer, inden den i 2020 formentlig bliver en del af Aarhus Festuge. Så vil vi hilse på det store dyr igen. Vi var forbi Råstofskolen flere gange, mens ”byggeriet” stod på. Det har været spændende at følge og snakke med den entusiastiske projektleder Klaus Rubin og hans store hold af italienere, danskere og grønlændere. En dag, vi kom forbi, sagde han til eleverne: Det er dem fra Sømandshjemmet! Og en af eleverne, som var italiener, sagde: ”Stegt flæsk med persillesovs”. Det var det, han forbandt med Sømandshjemmet. Han elskede det, og vi kunne fortælle, at det var på menuen dagen efter. Han kom, men desværre var der udsolgt! En dag sponsorerede vi kage og saft til 100 personer, som alle var knyttede til projektet. Vi forsøger, at gøre en lille forskel i byen, der hvor vi kan.

Isbjørnen kan vise tænder.

Isbjørnen er bygget op omkring et metalstativ.

Det færdige resultat. Flot arbejde!

Vi har haft en fin sensommer. Flere dage med blå himmel og skyfrit om natten. Det har også betydet, at vi igen har set det flotteste nordlys. Volontørerne lånte vores fotostativ og tog ud til lufthavnen, så de kunne få fine billeder. Det giver de flotteste billeder, når man befinder sig udenfor gadelys og andet lys, der forstyrrer. Men vi kunne også se det flotte syn fra vores altan. Det er noget ganske særligt at se nordlys, synes vi. Hver aften, inden vi går i seng, kigger vi ud af altandøren for at se, om vi går glip af noget.

Nordlyset bølger.

Lige nu har vi besøg af en antropologistuderende fra Aarhus. Ann Charlotte kom d. 11. september og er i Sisimiut indtil d. 26. sept. Hun skal undersøge grønlandske børn og unges vilkår her og i Danmark. Hun blev hentet i lufthavnen og vist rundt i byen i ca. to timer. Siden har vi kun set Ann Charlotte sporadisk. Hun har været eminent til at opsøge de unge, hvor de er. Hun har fået rigtig mange kontakter i byen og har ikke haft tid til savne sin lille familie i Stjær. Vi er spændte på at se resultatet af Ann Charlottes undersøgelser. Ann Charlotte fyldte 30 år d. 20. og blev fejret både her og på kollegiet, hvor hun har fået mange kontakter.

På hotellet har vi fortsat stort set fuldt hus. Og her i weekenden er den hel gal med overnatningsmuligheder i byen. Hver andet år bliver der afholdt Fiskerimesse i Sisimiut. Det er i år, det er nu i denne weekend. Alle overnatningssteder er udsolgte i byen. Vi har fået utallige henvendelser fra folk, som håber, vi har fået et hul. Det har vi ikke. Fuldt belagt! Banneret er kommet op over hovedgaden. Et banner med et par fisk på. Det signalerer, at fiskerimessen finder sted i hallen. For to år siden kom vi til Sisimiut op til denne weekend. Så det giver os nogle associationer fra vores første tid her. Vi har besøgt messen i dag. Og vi mødte én fra Skive, som kunne huske os fra for to år siden, hvor vi lige var kommet. Han sælger net til trawlere.

Vi har også mødt én med tilknytning til fiskerimessen, som kender formanden i Sømandsmissionen. Han synes, vi løber stærkt, og han har lovet at videregive en hilsen til Hans Peter i Hvide Sande.

Der har også været flere arrangementer udover de sædvanlige. Der har været afholdt skurmøde i konferencerummet, hvor byens arbejdsgivere mødes og holder møde. Herfra deltager Preben. Ordet skurmøde signalerer, at det mest er for mænd. Denne gang handlede det mest om kommunens ønske om at få reduceret antallet af containere, der står inde i byen.

Byens turistråd afholdt også for nylig workshop på Sømandshjemmet. Det var foreningen af Arctic Expeditions Cruise Operators, AECO, der havde tilbudt at hjælpe med at lave nogle specifikke retningslinjer til krydstogtsturisterne for Sisimiut. Vi glæder os altid over, når vi bliver spurgt om at lægge hus til byens arrangementer. 

Og så har vi igen kursus i konferencelokalet. Det giver en masse liv og en masse travlhed. Specielt når det falder sammen med sygdom og andet fravær af personalet. Man kan ikke sige, at Sømandshjemmet ligger stille hen. Nej, det er her, det sker!

Den nye kunstgræsbane er færdig. Den bliver flittigt brugt.

Sidste weekend fik vi holdt budgetmøde med chefen. Erik Ramballe skulle være kommet om onsdagen, men han kunne ikke nå Grønlandsflyet i København pga. tekniske problemer i Billund. Erik nåede først frem til os fredag aften. Efter lidt mad fik vi lavet driftsbudget og var færdige ved midnatstid. Næste dag fortsatte vi med investeringsbudgettet. Erik skulle med flyet ved middagstid, så vi arbejdede intensivt. Nu afventer vi godkendelsen i bestyrelsen/forretningsudvalget. Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid sammen med Erik. Faktisk havde vi håbet, at han strandede her, men det var ikke tilfældet denne gang.

Vi mangler stadig at få udført håndværkeropgaver i år, som kom på budgettet sidste år. Ting tager tid her. Tålmodigheden sættes ofte på prøve. Men nu skulle det være ganske vist: Johnny siger, håndværkerne går i gang på mandag! Det er kundetoiletterne, et gavlvindue og de sidste to trægulve.

Aftenlys.

En canadisk trawler kommer i havn.

En sejlbåd fra Polen, har taget turen over Atlanten fra Portugal. Der var for meget is i Nordvestpassagen. Derfor er den nu vendt om, og sejler syd på. Bemærk vasketøjet!

En Grønlandsk jagtfalk, set fra vores altan. Fra pålidelig kilde forlyder det, at den er efterstræbt af falkonerer og har været det igennem mange år.

Mandag hentede vi Simon Søvndal i lufthavnen. Han er nu tilbage som vores souschef efter endt ophold i Irak. Det glæder vi os over. Simon var oprindelig volontør her et år, inden han blev souschef. En gammel aftale gjorde, at han skulle til Irak som leder af Soldatermissionens hjem der. Nu er han her igen. Det er dejligt. Simon er kendt i byen, og han gør det godt for os, for Sømandshjemmet og byen. Vi glæder os over, at der igen kommer gang i vores udadrettede arrangementer på havnen, på anstalten, på børnehjemmet mm.

Dette bliver vores sidste blogindlæg, inden vi skal til Danmark en tur. Vi glæder os til at fejre Lisbeth og Oles bryllup og Else Johanne og Pers sølvbryllup. Vi glæder os til at mødes med mange af jer og se og mærke vores børn og børnebørn. Vi ses!

Skønne efterårsfarver.

Håber I alle har det godt.

Tusind tak for hilsener og mails. Det betyder rigtig meget for os at høre fra jer. Tak for det!

Kærligste hilsener og tanker fra Preben og Jytte.