40 ænder på menuen.

Kære familie og venner.

Tillykke med fødselsdagen til alle, der fylder år i november 😊. Tak for alle hilsener til Preben. Simon og Preben fyldte tilsammen 83 år i går. Vores opvasker skulle gætte, hvor gammel Preben blev. 42 år kom det prompte. Hun var ikke i tvivl om, at Simon er den yngste af de to! Preben er jo den yngste af os to, men ikke SÅ ung..

Niels bagte kagemænd til Simon og Preben. Flot tandsæt!

Det er i dag Mortensaften. Der er travlt i køkkenet. Kokken er inde på sin fridag og står med 40 ænder, som rækker til 160 personer. Der er hvide og brune og franske kartofler, sovs og rødkål og ris á lá mande til dessert. Der kommer et selskab på 35 personer, som skal spise i konferencelokalet. Vi har dækket fint op. Desuden har vi en del forudbestillinger på and ud af huset, og vi forventer travlhed i cafeteriet.

Der er fart på i køkkenet Mortensaften.

Hele sidste uge har vi haft kursus i huset, så det har betydet ekstra travlhed med mad og kaffe i kursisternes pauser, udluftning i lokalet, opfyldning af kaffe og isvand mm. Vi vil gerne give kursisterne en god oplevelse af at være her. Og fuldt hus på hotellet. Fredag havde vi også et selskab på 33 i konferencelokalet til aftensmad. Jeg sagde torsdag til Preben, at han måtte undskylde, hvis jeg kom til at glemme hans fødselsdag; det ville ikke være med vilje, men der er bare så mange ting, vi skal forholde os til. Preben sagde, at hvis jeg ikke huskede hans fødselsdag, ville han nok heller ikke selv huske den.. Vi lever i en anden verden her. Ting, som har haft så høj prioritet i Danmark, får en plads længere nede i rækken her.

Nu er vi klar til selskab i konferencelokalet, Mortensaften.

Jeg huskede hans fødselsdag! Og mellem op- og afrydning og opdækning til nye folk, blev der lavet mexicansk mad til om aftenen, og både Simon og Preben blev fejret! Det, som var lidt uheldigt var, at to aftenvagter meldte fra til at komme på arbejde. Til den ene, blev jeg nødt til at sige: Prøv nu lige at mærke godt efter. Kan du ikke nok komme.. Det lykkedes at få vagtplanen til at hænge sammen, indtil en ny sms tikkede ind: Kan desværre ikke komme. Vores tidligere kok, som sejler nu, er i havn. Han blev kontaktet, og han kom 😊. Vi er taknemmelige over, at tingene altid kommer til at hænge sammen, uanset hvor sårbar situationen er.

Vi har lige været til eftermiddagskaffe hos Alf, 4 år. Det var så hyggeligt. Vi kender Alf, fordi hans mor er leder af museet og ofte kommer her. I onsdags, da Alf fyldte år, kom han til frokost på Sømandshjemmet. Han bestilte pommes frites, som han elsker. Og så elsker han biler. Vi havde købt en politibil til ham. Vi er meget taknemmelige over, at vi har lært denne søde familie at kende. Og vi glædes meget over, at de også sætter pris på vores Sømandshjem og deltager i vore søndagssamlinger.

På vej til kaffemik hos Alf.

Vi har det godt. Noget af det, der betyder meget for os, er, hvordan stemningen er på Sømandshjemmet. En god stemning giver os energi. Om morgenen går vi lige en runde og siger godmorgen til de medarbejdere, der er mødt før os. Og så mærker vi stemningen. Hvis den er dårlig, må vi finde årsagen til det og gøre noget ved det. En god stemning betyder meget mere for os, end hvad en kassedifference dagen før betyder. Vi ved godt, at det er vigtigt, at der ikke er kassedifferencer. Men det er jo bare penge…  En morgen sagde receptionisten: Det bliver bedre og bedre: Alle fra hotellet er tjekket ud før 8.15. Dvs. så kunne han komme i gang med at sende regninger ud og gøre sit arbejde. Jeg kunne ikke dy mig: Ja, og alle medarbejdere er mødt til tiden. Det er noget, der betyder meget for mig! Men i bund og grund er det den gode stemning på Sømandshjemmet, der betyder mest. Hvis der er en god stemning, synes folk, her er rart at komme og være. Og de kommer igen!

God stemning i cafeteriet.

Vores mad og kager har også stor værdi i Sisimiut. Kokken fortjener stor ros for al den mad, han laver og alle de kager, han bager. Vi serverer fortsat meget mad her på Sømandshjemmet. Og vi leverer også meget mad ud af huset. Vi fik en sød mail den anden dag fra en virksomhed i byen: ”Kære Sømandshjem, som vi ikke kan undvære😊”. Vi har leveret talrige stykker smørrebrød, franskbrødsmadder og kager til dem. Og ofte har deres kursister spist frokost her. Når vi roser kokken for de store madmængder, han fremtryller, siger han: ”Det er jo det, vi lever af”. Og det er jo rigtigt. Vi kan heller ikke undvære de virksomheder i byen, som bestiller mad hos os.

Sidste weekend havde vi fri. En af de lokale spurgte til, hvor vi skulle hen i vores friweekend. Tjah..? Hvor skal vi tage hen? Der er ikke så mange muligheder. Der er godt nok kommet meget sne, men sneen er endnu ikke fastkørt, og der er risiko for at ramme sten og klippeskær, hvis vi kører på snescooteren nu. Nogle er modige og gør det allerede. Men ikke vi. Det endte dog med, at vi både kom til Tenerife, Norge og Malaga, fordi jeg fik sat de fotos i album, som lå i en bunke fra 2016, og ikke var nået længere. Det blev en hyggelig weekend. Vi var også til en enkel kaffemik i nr. 9. Aima 8 år. Og så nyder vi bare, når vi kan holde fri. Hvile vores hjerner. Søndag aften gik vi, som vi af og til har gjort søndag aften, ned til RAL-skibet med kage. Losserne havde travlt med at losse og laste containere. Så vi stillede blot kagen ind i skuret. Og i går kom den første julefrokostordre netop fra RAL!

Nogle både er endnu ikke kommet op af vandet inden vinteren.

Den 1. november justerede vi en del af cafeteriepriserne. Vi gør det lidt i etaper. Vores gæster skal ikke blive væk pga. priserne. For noget tid siden justerede vi grillmadpriserne. Denne gang var det cigaretter, sodavand og andre ting. Men én ting, rører vi ikke: kaffeprisen. Den koster fortsat 12 kr. Vores stamgæster vil vi ikke genere. Kaffe- og kagetilbuddet har vi justeret fra 20 til 25 kr. Og det måtte vi også høre for en dag, vi var i Brugseni. Vi blev nærmest stoppet af murerne med ”hvad har I tænkt jer”-agtigt. Vi synes nu, det er billigt. (Hvad giver man ikke på en café i Aarhus for kaffe og kage?) Og det, synes mange af vore gæster også, det er. Og murerne kommer her heldigvis stadig!

Formiddagspause på Sømandshjemmet. Solen rækker til de øverste huse.

Grønberg må tage en skammel (Inuit-forlænger) i brug for at kunne nå op i gryden.

Vi har haft besøg af en Blåkors-mand, som gerne vil have noget samarbejde i gang med Simon. Til gengæld vil Blå Kors spytte penge i Simons løn. Det er jo fint nok. For os er det vigtigt, at Simon fortsat har tid til de opgaver, han har fået sat i værk. Og vigtigt er det også, at Simon ikke drukner og fortsat kan aflaste os hver anden weekend. Simon blev præsenteret for forskellige folk i Blå Kors og har mod på noget fællesspisning i Det blå Hus med assistance fra Blå Kors, en frivillig og måske én fra kommunen.

Cafeaften d. 29. oktober. 

Simon fortalte om hans tid i Irak. Der var et pænt fremmøde, ca. 40 mennesker.

Vi har i den forgangne uge afholdt medarbejdermøde. Af programpunkter var det obligatoriske serviceeftersyn, som vi kalder det. Horesta, som én gang i året giver vores hotel stjerner, kræver, at vi én gang om året afholder en servicedag. Det er godt at snakke om, hvad der er god service, og hvad vi forventer af medarbejderne. Dejligt er det også for os at mærke, når medarbejderne viser ejerskab af vores Sømandshjem og gerne vil yde vore gæster en god service. Vi fortalte også om helhedsplanen (Det gule Hus). Vi kan mærke en gejst hos medarbejderne for dette projekt. Og endeligt fik vi fastlagt datoerne for alle juleaktiviteterne på Sømandshjemmet, som I vil høre om senere.

Det gule hus. Med tiden er det planen, at her skal stå en ny værelsesfløj.

Vi fortalte også, at det økonomisk går godt på de grønlandske sømandshjem.Vi fejrede det sammen med medarbejderne ved at skåle i alkoholfri cider. Mest fordi vi gerne ville prøvesmage en alkoholfri drik, som vi tilbyder vore selskaber af spisende gæster. Sømandshjemmet er jo et afholdshotel. Det var en god aften, hvor stemningen var superfin.

Solen står lavt selv midt på dagen.

Solen står i dag op kl. 9.12 og går ned 15.23. Temperaturen ligger på – 11 gr. Sømandshjemmet ligger i et hul, så her skinner solen ikke længere. Men i dag, da vi gik op til Alf, fik vi på et tidspunkt solen i øjnene, det var en god oplevelse. Dagene kortes hurtigt nu. Men luften er tør og klar, og sneen lyser fint op. Og mange aftener glæder vi os over det smukke nordlys.

Vi ønsker jer alle alt det bedste. Tak fordi I følger os. Og tak for hilsener og mails.

Kærligste hilsener, knus og gode tanker fra Preben og Jytte.