Nå, er I så de nye?

Kære alle, som læser med.

I denne uge kom en kvinde smilende ind i cafeteriet: Nå, er I så de nye? Jeg har læst en artikel om jer i KD! Jeg måtte skuffe hende og sige, at de nye bestyrere først kommer til Sisimiut i juli. Kvinden slog en latter op: Nu er jeg ellers rejst hele vejen fra Skanderborg for at se de nye😉. Jeg måtte blot sige, at hun var velkommen til at komme igen til sommer. Kvinden er lige rejst i dag. På værelset havde hun efterladt et brev og en øl. For som hun skrev:  Man må jo ikke drikke øl på jeres hotel, så den får I, og Tusind Tak for opholdet!

Kursist fra Nordgrønland.

Kursist fra Nordgrønland.

Der var 17 værelser, hvor gæsterne i dag rejste fra, og desværre kunne vi ikke få fat i stuepigen, som ellers skulle have været på arbejde. Vi nåede igennem! Og nu ligger der en stor bunke sengetøj klar til at blive rullet i morgen.

Til gengæld har vi ikke haft kursus i dag. Konferencelokalet har ellers været flittigt brugt de sidste mange uger. I denne uge har der været afholdt kursus i, hvad god arbejdsmoral er. Kurset har været holdt for sundhedspersonalet i byen. Det har været sjovt at gå og lure plancherne i pauserne. Plancherne kunne også have været brugt til et kursus for Sømandshjemmets personale. God moral er:  Møde til tiden, arbejde som et team, punktlighed, ansvarlighed mm. Kursusholderne roste vores set-up. De var så tilfredse med at være her. I sidste uge havde vi et kursus, hvor de efterfølgende har sagt, at de savnede mere kaffe. Havde de da bare sagt det! Vi går ikke ned på kaffe. Vi brygger spandevis af kaffe, og servicerer kursisterne på alle måder; men nogle stiller meget høje krav.

En af plancherne fra ugens kursus.

For snart 14 dage siden afviklede vi caféaften, hvor emnet handlede om vores landstykke fra Kangerlussuaq til Sisimiut, som er optaget på Unescos Verdensarvsliste. Caféudvalget havde bedt Marie fra Museet om at fortælle om emnet. Det var en superspændende aften, hvor ca. 25 fra byen mødte op. Vi havde rykket klaveret ind i cafeteriet, og vi sang mange af de dejlige vintersange fra Højskolesangbogen.  Preben havde også sine 5 minutter, hvor han fortalte om kommende arrangementer, Jubilæumsfesten d. 26. juli og de kommende bestyrere. Der er altid noget særligt over caféaftenerne, fordi vi dækker lidt anderledes op med sømandsduge og serverer gratis kaffe og kage. Vi vil gerne invitere byen ind i vores hjem, uden det skal koste penge.

Den gamle kolonibestyrerbolig, som er en del af Museet.

Cafeaften.

Marie fra Museet fortæller om Unesco og historier fra området, som er blevet optaget på verdensarvslisten.

Vores printer er død! Det er ikke godt. Vi bruger printeren meget. Det vigtigste er vores aviser, som mange af stamgæsterne kommer for at læse. Desuden printer vi fakturaer, fragtbreve og varelister ud. Vi scanner boner mv. Vi havde arvet en masse farvepatroner fra Aasiaat, da deres printer døde for et par år siden. Ingen i byen kan arve vores patroner, printeren tilhører en uddød race. Det er ikke sådan lige at få fat i en ny printer, men nu er den bestilt, så må vi se, hvor mange uger, der går?  Vi har en midlertidig mindre model af en printer. Det går an for en periode.

Kystruten

Billede fra kystruten.

Udsigten mod syd fra kystruten. Den kan man blive ved med at tage billeder af.

Sømandshjemmet ovre bagved til højre, og den lille bugt.

I søndags holdt vi fastelavnsfest. Volontørerne havde lavet 40 slikposer. Der kom 69 børn! Og mindst lige så mange voksne. Børnene var delt op i 3 grupper i forhold til deres alder. Vi havde fået fat i de to af byens sidste tre tønder. De mindste børn slog til en papkasse. Efter at alle kattedronninger og - konger var kårede, og der var uddelt 69 slikposer, blev der solgt fastelavnsboller og varm chokolade med flødeskum i cafeteriet. Der var fest i cafeteriet. Vi nyder altid, når der er fuldt hus! Og dejligt, når der også er ryddet op igen efter et veloverstået arrangement. Kokken havde bagt 120 fastelavnsboller! De slog til, nogle ville gerne bestille grillmad i stedet, hvilket er svært at forstå 😉.

Så bliver der banket igennem.

Sømandshjemmet blev indtaget af pirater.

Stor opbakning til tøndeslagning ved Sømandshjemmet.

Det var rart med en fastelavnsbolle og varm kakao, efter at tønderne var klaret.

Vi har dejligt vejr pt. I dag har temperaturen ligget på omkring frysepunktet, ingen vind, fuld sol. Solen stod op kl. 7.23 og gik ned igen kl. 18.08. Vi nyder meget de lyse dage, som giver os ekstra energi.  Lige nu har vi besøg af Vibeke og Lars. Det nyder vi meget. Vi elsker at have gæster hjemmefra! Vi nyder at vise dem byen, vores hverdag og vores pragtfulde natur. Vi nyder at kunne bruge vores fritid sammen med dem. Vi er taknemmelige for jer, der tager turen herop! Vi ved, det er en kostbar rejse. Vi glæder os til tage imod jer, der kommer her i vores sidste tid i Sisimiut! I aften har vi været ude og se nordlys!

Som det ses. Udsigten i aften kl. 21:25 ved kirken.

Flot nordlys i aften, som skiftede meget i retning og intensitet.

Udsigten fra Teleøen ind mod byen.

Udsigten fra Teleøen ud over havet.

Udsigtrn fra Teleøen mod syd.

I strikkecaféen var vi rigtig mange i onsdags. Én af mine gode veninder der, Hanne, skulle jeg sige farvel til. Hanne og hendes mand kom hertil en uge efter os i 2016. Det var mærkeligt. Vi har været en del af hinandens liv her i Sisimiut. Vi har været nye sammen, og vi har fulgt hinanden i op- og nedture. Begge sygeplejersker. Hanne har hjulpet mig adskillige gange med rundvisninger på Sygehuset. Vi har delt liv. I onsdags genopfriskede vi vores første tid her i Sisimiut. Hanne fortalte mig, hvor meget Sømandshjemmet havde betydet for hende. Nu er hun taget hjem til DK. Jeg vil savne hende.

I dag har vi sagt farvel til Orla. Han rejser til Nuuk. Vi har haft et så fint samarbejde med Orla i forbindelse med, at han var anstaltsleder. Han har rekrutteret opvaskere til os. Nu har han sagt sit job op. Han har været på Sømandshjemmet hver dag de sidste 14 dage, nogen gange flere gange. Han sagde i dag farvel. Det var vemodigt. Han har betydet meget for os, og Sømandshjemmet har betydet meget for ham. Vi sagde farvel kl. 13.30 og kl. 14.30 kom han lige igen en sidste gang til en kop kaffe. Det rører os med disse mennesker, som vi ved, Sømandshjemmet har en betydning for.

Og nu til noget helt andet: For 14 måneder siden indhentede vi tilbud på vores to kundetoiletter, som ligger ved cafeteriet. Tror I, de er færdige? Rigtig gættet. Det ene er faktisk næsten færdigt og er taget i brug. Alligevel går håndværkerne og skifter lidt ud. Nu er spejlet skiftet. Tror I, der er de samme håndtag på de to døre? Rigtig gættet. Men det er jo bare en lille ting. Vi er blevet åh så tålmodige… Vi håber, nr. 2 toilet bliver færdigt meget snart. Vi har andre projekter, som vi håber, at vi bliver færdige med, inden vi rejser. Vi forsøger at bevare entusiasmen 😊.

En hvalrosunge lå i maven på en af de hvalrosser, som fiskeren her var med til at fange.

Her ligger hovederne fra de to hvalrosser.

Autoværnet langs kystruten er næsten væk under sneen.

Vi har det godt. Vi nyder, når stemningen er god, og alle møder på arbejde og løfter i flok. Nogle af vores medarbejdere har store udfordringer i deres liv lige nu. Sygdom, skilsmisse og andre svære ting. Det påvirker os, og vi lægger ører til og forsøger at gøre hverdagen tålelig for hver enkelt. Vi kan desværre ikke løse alle problemer, men vi glæder os over, at Sømandshjemmet også er et godt sted at være for dem, hvis liv ikke altid kører på skinner.

I julegave fik jeg et gavekort til 1½ times massage. Gavekortet blev indløst i onsdags. Hvilken gave! Det var vildt godt! Mine muskler blev gennemæltet, så jeg bagefter følte mig som en ny kvinde. Jeg sov som en sten om natten. Nu ønsker jeg mig et nyt gavekort til fødselsdag!

Håber I har det godt hver især i de situationer, I står i. Pas på jer selv og hinanden. Tak for hilsener og marts-pakkekalender 😊.

Vi ses.

Mange knus og kærlige hilsener fra Preben og Jytte.

Nå, er I her endnu?

 Kære venner og familie og alle, der læser med.

Så er vi tilbage igen på Sømandshjemmet i Sisimiut. Vores medarbejdere har klaret opgaverne og udfordringerne superfint. Der er jo altid nok at se til i vores hjem her, men når alle løfter med, så går det fint. De fleste af volontørerne er også godt garvede, og Simon har været her noget af tiden, og Erik var her en uge i starten af vores hjemmeophold.

Tak til alle, vi mødte og havde tid med i Danmark. Det nød vi! Laura og Kristian blev gift. Det var dejligt at være med i de sidste forberedelser op til brylluppet, selvom de jo selv havde styr på det. Men det var godt at kunne give en hånd med indkøb og bagning, borddækning mv. Vi havde en superdejlig og uforglemmelig fest. Hvem skulle have troet, at Laura skulle giftes i januar 2019, da vi tog til Grønland i sept. 2016?

Laura og Kristian 

Laura og Kristian i skoven

Fra Christianskirken.

Vi er nu rustede til de sidste 5 måneder i Sisimiut. Vi blev fyldt på både socialt, åndeligt og mentalt, mens vi var hjemme. Vi var også sammen med Sofie og Magnus og lille Winston, som kommer efter os. Ja, endeligt blev det offentliggjort! En sød familie fra København skal være ledere her på Sømandshjemmet, og de glæder sig meget til at komme i gang. De ansættes pr. 1. juli, og de kommer hertil d. 15. juli. Sammen vil vi lægge de sidste brikker på plads til Sømandshjemmets 50 års fødselsdagsfest d. 26. juli. Vi vil sætte telt op på plænen, der skal være noget sang og musik, og borgmesteren vil holde tale. Desuden skal der være en pølsebod og nogle aktiviteter for børn. Når så bestyrelsen med påhæng og andre er taget afsted igen, og teltet er pakket ned, tager vi d. 27. juli med Sarfaq Ittuk mod Ilulissat, hvor vi holder ferie, inden vi d. 31. juli tager til Danmark. I Grønlands avis Sermitsiaq har der været en fin artikel, hvor Sofie og Magnus er blevet præsenteret, så alle ved det nu. Vi var også kun lige kommet indenfor døren her, inden vi blev mødt af den første, som spurgte: ”Nå, er I her endnu? Vi har læst, at I stopper.” Og siden er vi blevet spurgt mindst én gang hver dag. Det kan blive et langt forår og sommer 😊. Ingen tvivl om, at sisimiutterne glæder sig til at møde jer, Sofie og Magnus!

Solnedgang set fra vores altan.

En efterladt sæl. Den skal nok bruges til hundefoder.

Inderhavnen er ved at være frosset til.

Da vi kom tilbage hertil, var der tre medarbejdere, som var på ferie. Det kan selvfølgelig mærkes. Kokken er den ene af dem. Han er i Danmark. Vi glæder os til, at han kommer tilbage i den kommende uge. Køkkendamerne tæller også ned. De har været på overarbejde, mens Niels har været i DK. Men vi under ham det godt. Det er første gang, han holder ferie, mens vi er her. Der er børnebørn i Danmark, han aldrig har set. Vi glæder os til at høre om hans ferie.

Ulkebugten.

Ulkebugten, med den nye bydel ovre på den anden side.

Vindmøllerne er lagt ned. Den ene har fået afmonteret alle vinger, og der er eftersyn på den anden.

Den ene af de to testvindmøller har tabt en vinge. Heldigvis står de et stykke fra byen, så der var ikke fare på færde. Det er jo godt, at evt. problemer bliver opdaget i testperioden. 

Imens vi var væk, er der også sket det, at søkablet, med vores internetforbindelse, som blev lagt i efteråret 2017, blev kappet over af en fisketrawler. Der var 3 dage, hvor der ingen internetforbindelse var. Det er noget problematisk, når man ikke har adgang til bookingsystemet og ikke kan se, hvornår der er ledige værelser, og ikke kan sende fakturaer osv. Det blev nogle hektiske dage, også med oprydning i systemet efterfølgende. En midlertidig forbindelse via den gamle radiokæde blev etableret. Nu havde vi lige vænnet os til en 30/30 Mbit forbindelse, så er det svært at vende tilbage til en 0,6/0,7 Mbit forbindelse.
Om et par dage, d. 25. februar, kommer der et kabelskib til Nuuk, og derefter sejler det nordpå for at finde og reparere skaden. Det er et eller andet sted imellem Sisimiut og Manitsoq. Vi glæder os til, at kablet bliver lappet sammen!

Udsigt mod Teleøen.

Udsigt fra havnen ud mod lufthavnen.

En flot næsten fuld måne

Kirken med Kællingehætten i baggrunden, og en istap i forgrunden.

Udsigt fra soveværelset.

Der er fortsat god stemning i cafeteriet. Mange mennesker både til frokost og aftensmad. Dog kan vi godt mærke, at en anden café er åbnet i byen. Nu er den ny og skal prøves. Vi har ikke så mange gæster til eftermiddagskaffe. Vi har haft kurser de sidste 14 dage, en masse unge mennesker. De snupper guitaren og sætter sig ved klaveret i pauserne, og så er der ellers hyggelig baggrundsmusik til os, der arbejder. Nu er deres kursus slut, og et nyt starter mandag. Det er vist en hel anden type kursister, der kommer, hvor servietterne skal foldes rigtigt, og hvor alting helst skal være perfekt! De skal også være velkomne!

Byrådssalen. Der er naturligvis sælskind på stolene.

Forsyningsskibet losser.

Der er vinter i Grønland. Temperaturen i dag ligger på -16 gr, solen står op kl. 8.14 og går ned igen 17.22. Vores forsyningsskibe kommer ikke så ofte. Det har betydet, at der har været udsolgt af citroner, salat og gulerødder. Vi købte den sidste pose gulerødder i byen! I stedet for citroner fik vi fat i limefrugter, så vi har haft lidt syrligt til fiskefileterne, og hvor vi ellers skulle bruge citroner. Det er de vilkår, vi har. Vi har vænnet os til det. Og gæsterne har også. Der er ikke nogen, der er utilfredse med, at de ikke kan få citronskiver til deres fisk, for når der ikke er citroner at få, så er der jo ikke!

Vi holdt i mandags medarbejdermøde, hvor vi fortalte om, hvad vi havde oplevet på konventet, som Sømandsmissionen arrangerede, mens vi var i Danmark. Vi fortalte også om vores møde med Sofie og Magnus, og så fortalte vi om de kommende arrangementer på Sømandshjemmet, og de gæster, som Vejle sender til os i løbet af de næste måneder. Det betyder meget for os at være velinformerede om, hvad der rører sig i Sømandsmissionen, og det lægger os meget på sinde at videregive informationerne til vores medarbejdere.

En skøjtebane er ved at blive anlagt på spejdersøen.

Kig over mod Akia, som er den nye bydel.

Isen er ved at være så tyk, at det kan være svært at komme igennem med de små joller.

I den kommende uge har vi mandag caféaften, og næste søndag slår vi katten af tønden til Fastelavnsfest. Udover det har vi vores faste arrangementer: Strikkecafé om onsdagen og besøg på Gertrud Rask Minde, hvor Simon og volontørerne leger med børnene tirsdag eftermiddag.
Hver tirsdag formiddag er Simon og volontørerne på havnen med kaffe, kage og Sømandsmissionens blade. Der bliver holdt øje med bilen og set frem til varm kaffe. Jeg bliver nødt til at fortælle, at jeg af strikkecaféen fik en forsinket julegave, da jeg kom tilbage fra Danmark. De havde splejset om et gavekort til byens dyreste forretning Qiviut. Jeg var rørt til tårer!

I denne weekend holder vi fri. Vi hyggede os i går med at lave mad i vores lille køkken i lejligheden (Preben gjorde..), og jeg havde for første gang, mens vi er heroppe, købt et dameblad!!! I dag har vi været på en dejlig tur på snescooteren til Udsigten ved 1. Fjorden. Smukt og helt stille vejr. Vi mødte Stefan og hundene, som tog turen på slæden. Det var smukt!

Pause ved Udsigten

Udsigten ned over 1. fjorden.

Stefan kører forbi på sin hundeslæde.

Jytte nyder udsigten.

Nærbillede af Stefan og hundene.

Vi har det godt. Vi er omgivet af søde medarbejdere og søde mennesker i byen. Vi får de kræfter givet, som arbejdet kræver, og vi er fulde af taknemmelighed over, at vi fik denne unikke mulighed for at komme her til Sisimiut Sømandshjem. Vi vil nyde hver en dag, vi har tilbage her. Tiden smutter så hurtigt. I løbet af vores sidste tid her får vi en del gæster både private og folk, der bliver sendt til os fra kontoret i Vejle: Indretningsarkitekt, velfærdsmedarbejder, bestyrelsesmedlemmer, kontorfolk,  generalen, tidl. bestyrere, nye bestyrere fra Nuuk, m.fl. I april skal vi afholde volontørtræf, hvor der bliver ca. 15 volontører her i en lille uge. Det bliver festligt!

Håber ikke I er i tvivl om, at vi ikke keder os! Det er på Sømandshjemmet, det sker!

Første gang vi er ude ved Udsigten i denne vinter.

Kærligste hilsener fra Preben og Jytte.

Godt Nytår.

Kære familie og venner; ja alle, der læser med.

Tak for alle gode tanker, gaver og hilsener i forbindelse med julen, det varmer enormt!

Dagen er allerede tiltaget med godt en time i forhold til sidst, vi skrev. Og det kan tydeligt mærkes. Det er rart, at det går den vej. Nytårsdag var vi en tur på ”Udsigten” for at få et glimt af solen. Vi har brug for at se solen i denne mørke tid, hvor vi har brug for mere søvn, selvom vi investerede i en terapilampe. Vi kan bedre lide sommeren, hvor der er lyst døgnet rundt, og hvor mulighederne for at komme ud i fjeldene er bedre.

På vej op til Udsigten. Fisk hænger til tørre til højre i billedet.

Solopgang bliver til solnedgang.

Vi er kommet godt ind i det nye år, og det håber vi også, I er. Men inden det blev nytår, skulle der lige ordnes et par ting.

I weekenden op til jul, lå der 3 skibe i havn. To af dem skulle holde jul på havet, og det tredje blev i havn pga. storm sydpå. Vi var ombord på to af RAL´s skibe, det ene var vores forsyningsskib, og det andet var et forsyningsskib til bygderne. Begges besætninger tog godt imod os og de julegaver, vi havde med til dem. Vi så fotos af en tidligere julefejring ombord på det ene. Vi er ikke i tvivl om, at julegaverne, vi har med, gør en forskel for besætningen. De er meget taknemmelige.

Det tredje skib var Lauge Koch, som er et inspektionsskib. De skulle egentlig have sejlet mod Nuuk, men pga., at det der blæste med 30 m/sek., blev de liggende i havn her i Sisimiut. Vi havde desværre ikke flere julegaver fra i år, men heldigvis havde vi gemt dem fra sidste år, som ikke kom rettidigt frem, og derfor ikke var afleveret. Vi supplerede med lidt chokolade og slik, og så gjorde vi også en forskel der.

Julegaverne er afleveret på Lauge Koch.

D. 24. dec. kom Sarfaq Ittuq sejlende nordfra. De blev også i havn her i Sisimiut til d. 27., så dem besøgte Simon med julegaver.

D 30. december var der åbent skib på Lauge Koch. Vi gik ned og fik en rundvisning. Det var meget fint. Skibet er kun 1½ år gammelt ca.

Vejret var rigtig træls omkring julen i år. Nogle gode bekendte fra sygehuset ventede på deres datters besøg. Hun skulle fejre jul med dem her i byen. D. 22., 23. og 24. dec. blev alle fly aflyst, så datteren nåede ikke frem og måtte holde jul i lufthavnen i Sdr. Strømfjord. Vi havde også strandinger på hotellet. De havde alle familie i byen, som de holdt jul hos.

Hvid jul.

Trappen ned til havnen er også godt fyldt med sne.

Vi skulle have fat i et nyt juletræ. Det første stod hele december måned i receptionen, og det var ved at blive godt tørt. Da vi var i Stark for at købe et nyt, sagde Petrus: Alt udsolgt, det har været et rigtig godt år! Så måtte vi i Brugseni, heller ikke her kunne vi få et træ. Først i Pisiffik lykkedes det. Vi tog det højeste, de havde, det var ikke særlig højt.. Da vi fik det pakket ud, var det heller ikke særlig pænt, men det fik en ekstra gren skudt i, og da det først blev pyntet, kunne det godt gå an.

Vi oplevede i år endnu større tilslutning til vores juleaften, og vi nåede op på 62 tilmeldte incl. os selv.  Flere private kom med pengedonationer til juleaften. Det var meget stort at opleve. D. 23. kl. 16 lukkede vi cafeteriet for gæster fra byen. Vi gjorde rent og nød den fred, der pludselig herskede på Sømandshjemmet. Alle vores timelønnede havde nu fri, og kun kokken mødte ind d. 24. for at hjælpe med maden til alle gæsterne.

Vi fik d. 24 fint besøg af noget af besætningen fra Lauge Koch. De ville have været til julegudstjeneste, men gik forgæves, så de besøgte i stedet os og fik kaffe her. De var meget interesserede i at komme på hundeslædetur, så de var glade for at høre, at vi kunne være behjælpelige med at arrangere det. Det endte med, at de var 11 mand, som kom afsted d. 2. januar på 4 slæder.

Besætningsmedlemmer fra Lauge Koch på besøg til kaffe.

Vi havde gæster på hotellet, og de skulle selvfølgelig serviceres med morgenmad og rengøring på værelserne, men det er et minimum af arbejde i forhold til at have åbent i cafeteriet for hele byen. D. 24. mødtes vi med volontørerne kl. 12 og efter en kort samling og kaffe, gik vi i gang med at dække borde og gøre klar til om eftermiddagen. Gæsterne var inviterede til kl. 16 til æbleskiver og kaffe.

Gang i borddækningen.

Julemanden Niels er klar.

Vi var helt klar til at modtage gæsterne! Og alle kom i det fineste tøj, og alle var i festhumør. Der var en enkelt familie på 4, som ikke dukkede op, i stedet kom en stor familie på 6, som ikke var meldt til vores arrangement i år. Men som de sagde: Vi plejer jo at være med.. Der blev omorganiseret lidt på gaverne. Nogle mandelgaver blev suppleret med slik og chips og opgraderet, så de kunne bruges som gaver. Så alle fik en gave, og alle var glade.

Inden da havde vi spist and, flæskesteg og medister, hvide, brune og franske kartofler, to slags sovs og ris á lá mande med kirsebærsovs. Vi sad ved et langbord, som strakte sig gennem hele cafeteriet.

Der var gemt i alt 5 mandler. To i voksenportionerne og 3 i børnenes. Der skete så det mirakel, at der var i alt 4 børn, som fandt en mandel (og to voksne). Vi kunne selvfølgelig ikke nænne at sige til det ene barn, at det kun var en stump mandel, hun havde fundet, for hun strålede som en sol. Vi kan altid fremtrylle en ekstra mandelgave her i huset 😊.

Juletræet bliver pyntet.

Der bliver spist og hygget.

Nogle af børnene hjalp om eftermiddagen med at pynte det nyanskaffede forholdsvis grimme træ. Det var de gode til. Den grimme ælling blev til en smuk svane! Børnenes julegaver var blevet lagt under træet under middagen, så da vi efter oprydningen af maden kom ind til træet, var forventningerne store. Vi sang et par julesalmer på grønlandsk og dansk, og vi fik en grønlænder til at læse juleevangeliet på grønlandsk. Herefter var der uddeling af gaver. De slog lige akkurat til..  Preben var blevet advaret om, at hvis vi manglede, måtte hans gaver gå til et godt formål. Det kom nu ikke til at ske.

Hvad skal vi synge?

Er vi mon snart færdige med at synge?

Nu er det nu, at gaverne bliver delt ud.

Gæsterne hyggede sig meget. Og efter gaveuddelingen blev der serveret kaffe, slik og småkager.

Der er selvfølgelig meget arbejde med et sådant arrangement. Men for os har det alle tre år været et meget meningsfuldt arbejde. Vi ser på gæsterne, hvor meget det betyder for dem at blive inviteret hertil. De fleste af dem, som kommer, ville ikke få en juleaften, som den, vi kan gi dem. De stråler af lykke og ydmyghed over at være her. Og de takker så meget, når de tager hjem. Vi mærker helt tydeligt, at vi gør en forskel for de familier, og det er hele arbejdet værd. Vores volontører får også en oplevelse for livet ved at se, hvad vi får ved at give. Arrangementet høster anerkendelse i byen. Rigtig mange har sagt, hvor er det godt, I gør det!

D. 25. havde vi ”vagten”. Vi var oppe og stille morgenmad klar til gæsterne på hotellet, vi ryddede det sidste op fra d. 24. og gjorde klar til om aftenen, hvor vi blev 13 i lejligheden til en lidt mere stille jul. Det var superhyggeligt. Vi var alle i fint tøj igen, og vi nød julefreden! Gæsterne på hotellet havde bekendte i byen, som de besøgte, så udover at få gjort rent på deres værelser, krævede de ikke noget fra vores side.

Træet er båret op i vores lejlighed med pynt på. Det meste blev hængende.

D. 25. Gaverne blev fordelt i lidt langsommere tempo end d. 24.

En af julegaverne skal prøves af.

Også d. 26. holdt vi lukket. Det er lidt mærkeligt sådan at have lukket i flere dage for byen. Flere ringede da også i løbet af dagene for at høre til dagens ret, eller om de kunne købe cigaretter. Vi havde fri og tog til gudstjeneste. Kirken var hel fuld. Desværre forstod vi ikke så meget, men stemningen var, ligesom vi kender den fra en dansk gudstjeneste. Vi nød en fridag ovenpå mange dages arbejde. Vi hyggede os og nød at spise indonesisk kyllingeret sammen med volontørerne om aftenen.

En aften fik vi Tapas. Det var også lækkert.

Hver aften gik vi en runde i huset for at se til, om døre og vinduer var lukkede, og om alting var, som det skulle være. Jeg fik flashback til min barndom, hvor min far gik en runde i stalden og kikkede til dyrene. Min far sluttede altid af med at kigge på stjerner. Vi kiggede efter nordlys, men i julen var der desværre overskyet alle dage og nætter.

D. 27. var det hverdag igen. Der var varer, der skulle hentes på havnen, og der var gæster, der skulle på hundeslædetur. Alligevel lykkedes det også i løbet af dagen af få talt status på lageret og i fryserummet. Alle volontører var sat på til at arbejde, og ved fælles hjælp lykkedes det også, at få det hele tastet i regneark inden nytår. Nu venter vi så på revisoren, som kommer d. 8. eller 9. januar. Og så må vi se, hvad dommen er!

Vi blev inviteret i byen til fødselsdag d. 28. Det var hyggeligt. Michael fyldte 43 år, og hans søde hustru havde lavet rensdyr i forskellige afskygninger. Gravad rensdyr havde vi ikke tidligere smagt. MUMS, det var lækkert. Vi er taknemmelige over de søde mennesker, vi har mødt i vores by. Vi nyder altid at komme ud herfra. Sommetider kan vi få kuller af at bo i lejligheden ovenpå receptionen, fordi man kan høre alt. Vi har bare ikke kunnet finde noget bedre. Så det bliver godt, når der bliver bygget ny bestyrerbolig!

Der var også en anden aften, hvor vi var ved at få kuller. Vi kunne høre larm fra bordfodbold nedenunder. Jeg inviterede resolut Preben på mad i Taseralik. Hotellet havde lukket. Da vi så kom op i kulturhuset, var køkkenet i det samme lukket. Men vi kunne få drikkevarer og popcorn. Popcorn sprang vi over. Vi burde også have sprunget vores drikkevarer over, for de kom ikke fra køleskab men fra stuetemperatur. PYT! Vi fik frisk luft og nachos med hjem fra Pisiffik. Nogle gange påvirker lydene os mere end andre gange.

Nytårsaften holdt vi også her i lejligheden sammen med volontørerne, Simon og Kristina, Jan og gutterne. Det var lige så hyggeligt, som det har været de to tidligere år. Vi havde fordelt retterne mellem os, så alle var engagerede, og ingen overbebyrdede. Masser af krudt og fyrværkeri.

Gadelysene blev også i år slukket kl. 20 og 24 til glæde for fyrværkerientusiasterne!

Simon holder nytårstale.

Der blev fyret krudt af, både inde og ude.

Familien Poulsen stod for underholdningen med en Jeopardy. 

Og således kom vi godt ind i det nye år, hvor vi også i år, som altid, faldt i søvn til skihop efter en gåtur til Udsigten Nytårsdag.

Nu er det hverdag igen. Vi har åbent alle dage. Det er vores stamgæster glade for. Som de siger: Vi trænger til at komme lidt hjemmefra! Og lige nu har vi fuldt hus på hotellet pga. strandinger. Vi har snestorm, og flyene er aflyst. En færing er blandt de strandede gæster. Han fortalte, at han tidligst kan komme herfra søndag. Hans hustru har termin på mandag, så han vil bare så gerne hjem. Mange af de øvrige strandinger kommer sikkert også først herfra tidligst søndag.

Bemærk de lange istapper på værftet.

Vi skulle gerne have en ny volontør i morgen. Pernille skal afløse Sarah. Vi må se, om hun når frem. Det er altid vemodigt, når nogen rejser. Vi glæder os til at mødes med Sarah i DK engang.

Vi skal hjem på torsdag. Laura skal giftes med Kristian K (K for kæreste eller Kruse) d. 26. Vi glæder os til at få del i de sidste forberedelser. Vi er taknemmelige over, at det kan lade sig gøre. Vores chef Erik skulle gerne nå frem til os onsdag, så han kan afløse os her en uges tid. Vores souschef Simon skal til Israel i forbindelse med hans teologistudie, men han kommer igen! Der er mange brikker, der skal falde på plads, vi håber det hele lykkes, og at det også må gå godt her, mens vi er væk.

I forbindelse med vores hjemtur, skal vi også til det årlige konvent med Sømandsmissionens øvrige ansatte fra Danmark og Grønland. I år skal vi mødes i Frederikshavn. Vi glæder os også til at møde vores efterkommere til pladsen her. Desværre er navnene ikke offentliggjorte endnu, men det kan ikke vare længe!

Godt nytår! (Det er en stjerne i vinduet, og ikke en hat!)

Vi håber at se mange af jer, mens vi er i DK.

Ha det godt. Vi ses. Takuss!!

Kærligste hilsener, tanker og knus fra Preben og Jytte.