30 års bryllupsdag

Septemberhimmel er så blå.

Den sang vi en dag i denne uge til vores andagt. Høj blå himmel og klar luft, har vi haft. Solen stod i dag op 7.16, og den gik ned igen 19.40. Temperaturen i dag har været 1 plusgrad. Det lyder ikke af meget, men luften er meget tør, så det føles noget lunere. I denne uge har det for første gang i denne sæson sneet. For et par dage siden vågnede vi op til sne på jorden..  Det har længe sneet i fjeldene men ikke på landjorden. Det kan blive en lang vinter.

Den første sne nede i byen faldt d. 20. september.

Siden vi skrev sidst, har vi haft besøg af Margit og Finn. Det var superhyggeligt at have besøg af jer. Tak fordi I tog turen hertil! Margit og Finn kom i en travl periode. Opsigelse fra en medarbejder, ansættelse af nye medarbejdere, mange sygemeldinger, fuldt hus på hotellet, mange gæster i cafeteriet og kursus hver dag den første uge. Vi tror nok, Margit og Finn syntes, vi havde nok at se til. Tak for hjælpen i opvasken allerede fra dag 1!

Der er fart på i opvasken, når Bamse og Kylling smøger ærmerne op.

Heldigvis blev der mere ro på i weekenden og de sidste par dage, de var her. Vi havde mulighed for at holde fri i weekenden og var på vandretur rundt om Ulkebugten samt på tur langt ud i baglandet, hvor der var de smukkeste efterårsfarver. Heldigvis så vi også en hval, da vi kom ud bag dumpen til klipperne. Vi har set flere hvaler i år i forhold til sidste år. Pukkelhvaler.

Flot aftensol, på vej til Teleøen.

Kaffemik i forsamlingshuset. En af vores medarbejdere, Kristine, holdt 55 års fødselsdag.

Vi holder pause med Margit og Finn på kystruten.

Margit og Finn drømmer om at komme igen og komme ud og køre på snescooter.

30 års bryllupsdag. Volontørerne har sørget for æresporten.

Skønne efterårsfarver i baglandet.

Lærere og studerende fra VIA i Aarhus har været i Sisimiut for i samarbejde med lokale grønlændere at bygge en otte meter høj isbjørn i papmache. Vi hørte om projektet for ca. en måned siden, hvor en person var forbi Sømandshjemmet for at spørge, om vi havde game aviser, Råstofskolen kunne få til at bygge en isbjørn i papmache. Kulturprojektet hedder ”Isbjørnens styrke – Vores styrke”. Isbjørnen skulle danne ramme for en 2-dages festival med fokus på de unge grønlænderes styrke fremfor de negative tendenser. Den otte-meter høje isbjørn skal nu på turné til flere grønlandske byer, inden den i 2020 formentlig bliver en del af Aarhus Festuge. Så vil vi hilse på det store dyr igen. Vi var forbi Råstofskolen flere gange, mens ”byggeriet” stod på. Det har været spændende at følge og snakke med den entusiastiske projektleder Klaus Rubin og hans store hold af italienere, danskere og grønlændere. En dag, vi kom forbi, sagde han til eleverne: Det er dem fra Sømandshjemmet! Og en af eleverne, som var italiener, sagde: ”Stegt flæsk med persillesovs”. Det var det, han forbandt med Sømandshjemmet. Han elskede det, og vi kunne fortælle, at det var på menuen dagen efter. Han kom, men desværre var der udsolgt! En dag sponsorerede vi kage og saft til 100 personer, som alle var knyttede til projektet. Vi forsøger, at gøre en lille forskel i byen, der hvor vi kan.

Isbjørnen kan vise tænder.

Isbjørnen er bygget op omkring et metalstativ.

Det færdige resultat. Flot arbejde!

Vi har haft en fin sensommer. Flere dage med blå himmel og skyfrit om natten. Det har også betydet, at vi igen har set det flotteste nordlys. Volontørerne lånte vores fotostativ og tog ud til lufthavnen, så de kunne få fine billeder. Det giver de flotteste billeder, når man befinder sig udenfor gadelys og andet lys, der forstyrrer. Men vi kunne også se det flotte syn fra vores altan. Det er noget ganske særligt at se nordlys, synes vi. Hver aften, inden vi går i seng, kigger vi ud af altandøren for at se, om vi går glip af noget.

Nordlyset bølger.

Lige nu har vi besøg af en antropologistuderende fra Aarhus. Ann Charlotte kom d. 11. september og er i Sisimiut indtil d. 26. sept. Hun skal undersøge grønlandske børn og unges vilkår her og i Danmark. Hun blev hentet i lufthavnen og vist rundt i byen i ca. to timer. Siden har vi kun set Ann Charlotte sporadisk. Hun har været eminent til at opsøge de unge, hvor de er. Hun har fået rigtig mange kontakter i byen og har ikke haft tid til savne sin lille familie i Stjær. Vi er spændte på at se resultatet af Ann Charlottes undersøgelser. Ann Charlotte fyldte 30 år d. 20. og blev fejret både her og på kollegiet, hvor hun har fået mange kontakter.

På hotellet har vi fortsat stort set fuldt hus. Og her i weekenden er den hel gal med overnatningsmuligheder i byen. Hver andet år bliver der afholdt Fiskerimesse i Sisimiut. Det er i år, det er nu i denne weekend. Alle overnatningssteder er udsolgte i byen. Vi har fået utallige henvendelser fra folk, som håber, vi har fået et hul. Det har vi ikke. Fuldt belagt! Banneret er kommet op over hovedgaden. Et banner med et par fisk på. Det signalerer, at fiskerimessen finder sted i hallen. For to år siden kom vi til Sisimiut op til denne weekend. Så det giver os nogle associationer fra vores første tid her. Vi har besøgt messen i dag. Og vi mødte én fra Skive, som kunne huske os fra for to år siden, hvor vi lige var kommet. Han sælger net til trawlere.

Vi har også mødt én med tilknytning til fiskerimessen, som kender formanden i Sømandsmissionen. Han synes, vi løber stærkt, og han har lovet at videregive en hilsen til Hans Peter i Hvide Sande.

Der har også været flere arrangementer udover de sædvanlige. Der har været afholdt skurmøde i konferencerummet, hvor byens arbejdsgivere mødes og holder møde. Herfra deltager Preben. Ordet skurmøde signalerer, at det mest er for mænd. Denne gang handlede det mest om kommunens ønske om at få reduceret antallet af containere, der står inde i byen.

Byens turistråd afholdt også for nylig workshop på Sømandshjemmet. Det var foreningen af Arctic Expeditions Cruise Operators, AECO, der havde tilbudt at hjælpe med at lave nogle specifikke retningslinjer til krydstogtsturisterne for Sisimiut. Vi glæder os altid over, når vi bliver spurgt om at lægge hus til byens arrangementer. 

Og så har vi igen kursus i konferencelokalet. Det giver en masse liv og en masse travlhed. Specielt når det falder sammen med sygdom og andet fravær af personalet. Man kan ikke sige, at Sømandshjemmet ligger stille hen. Nej, det er her, det sker!

Den nye kunstgræsbane er færdig. Den bliver flittigt brugt.

Sidste weekend fik vi holdt budgetmøde med chefen. Erik Ramballe skulle være kommet om onsdagen, men han kunne ikke nå Grønlandsflyet i København pga. tekniske problemer i Billund. Erik nåede først frem til os fredag aften. Efter lidt mad fik vi lavet driftsbudget og var færdige ved midnatstid. Næste dag fortsatte vi med investeringsbudgettet. Erik skulle med flyet ved middagstid, så vi arbejdede intensivt. Nu afventer vi godkendelsen i bestyrelsen/forretningsudvalget. Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid sammen med Erik. Faktisk havde vi håbet, at han strandede her, men det var ikke tilfældet denne gang.

Vi mangler stadig at få udført håndværkeropgaver i år, som kom på budgettet sidste år. Ting tager tid her. Tålmodigheden sættes ofte på prøve. Men nu skulle det være ganske vist: Johnny siger, håndværkerne går i gang på mandag! Det er kundetoiletterne, et gavlvindue og de sidste to trægulve.

Aftenlys.

En canadisk trawler kommer i havn.

En sejlbåd fra Polen, har taget turen over Atlanten fra Portugal. Der var for meget is i Nordvestpassagen. Derfor er den nu vendt om, og sejler syd på. Bemærk vasketøjet!

En Grønlandsk jagtfalk, set fra vores altan. Fra pålidelig kilde forlyder det, at den er efterstræbt af falkonerer og har været det igennem mange år.

Mandag hentede vi Simon Søvndal i lufthavnen. Han er nu tilbage som vores souschef efter endt ophold i Irak. Det glæder vi os over. Simon var oprindelig volontør her et år, inden han blev souschef. En gammel aftale gjorde, at han skulle til Irak som leder af Soldatermissionens hjem der. Nu er han her igen. Det er dejligt. Simon er kendt i byen, og han gør det godt for os, for Sømandshjemmet og byen. Vi glæder os over, at der igen kommer gang i vores udadrettede arrangementer på havnen, på anstalten, på børnehjemmet mm.

Dette bliver vores sidste blogindlæg, inden vi skal til Danmark en tur. Vi glæder os til at fejre Lisbeth og Oles bryllup og Else Johanne og Pers sølvbryllup. Vi glæder os til at mødes med mange af jer og se og mærke vores børn og børnebørn. Vi ses!

Skønne efterårsfarver.

Håber I alle har det godt.

Tusind tak for hilsener og mails. Det betyder rigtig meget for os at høre fra jer. Tak for det!

Kærligste hilsener og tanker fra Preben og Jytte.

Sydgrønland.

Kære familie og venner.

Så er det ved at være noget tid siden, I sidst har hørt fra os. Det skyldes, at vi har været på Grønlandskonvent i Qaqortoq. Men lige først lidt om tiden op til denne tur:

Vi har haft besøg af Line og Tilde. Det var fantastisk dejligt med et pust hjemmefra i vores travle hverdag. De kom d. 14. og tog afsted igen d. 23. august. Tilde er stor nok til nu at forstå, at vi skal arbejde, når hun er her; og hun fik en god rytme sammen med Line om dagen. De besøgte samtlige legepladser og biblioteket. Vi var også på vandreture sammen med dem og ude at fiske. Det var Jens Juel, der inviterede os med ud at sejle en eftermiddag. Både Jens og Line fangede torsk. 

Line og Tilde ankommer til Sisimiut.

Aftenhygge på Teleøen.

Et skib dukker op i aftendisen.

Klar til sejltur.

En torsk på krogen.

Et gevær er et naturligt værktøj, som man har liggende i bilen. Her er det Jens Juels.

Vi var også sammen nede ved Spejdersøen og se, at snescooterne kørte på søen. Det var Tilde ikke så vild med, det larmede for meget, syntes hun. Så hellere ind på caféen og få lidt at spise.

Snescooterræs på Spejdersøen.

Ikke alle gennemførte løbet.

August måned har været en travl måned på Sømandshjemmet. Stort set fuldt hus på hotellet, konferencer, kurser og servering af tre retters menu et par aftener. Endnu engang måtte vi op til købmanden og købe ekstra bestik. Det er ikke mere end et år siden, vi måtte gøre det samme. Vores bestik forsvinder. Vi dækkede op med to hold bestik til et større selskab, og der var kun 24 sæt bestik tilbage. Det rækker ikke til en almindelig aften i cafeteriet.  Udover kursus og 3-retters menu til Handicaprådets gæster to aftener, har der været afholdt genoplivnings-kurser alle lørdage.

I lang tid har der været planlagt, at vi skulle på Grønlandskonvent i Qaqortoq den sidste uge i august. Både chefen og generalen fra Danmark har været med samt alle tre hold bestyrere herfra Vestkysten. Mange ting kan gå galt, når man rejser her i Grønland. Fly, skib og helikoptere er afhængige af vejr og vind. Vi skulle være rejst fra Sisimiut fredag d. 24. om aftenen. Men pga. af varsling om storm, blev vi kontaktet af Air Greenland kl. 11, at de gerne ville have os afsted om en time. Vi fik afsluttet det, vi var i gang med, pakkede kufferten og blev kørt i lufthavnen. Vi kom til Nuuk via Kangerlussuaq og Maniitsoq sen eftermiddag. Vi overnattede på Sømandshjemmet og skulle flyve til Narsarsuaq næste dag kl. 9. Vi kom også i luften og kredsede tre runder over Narsarsuaq, men vi kunne ikke lande pga. lavthængende skyer. Retur til Nuuk, hvor vi fik 4 timer, inden vi atter skulle prøve at komme længere sydpå. Det lykkedes både at komme op og ned. Men nu var der ikke længere mulighed for at komme videre til Qaqortoq med helikopter. Og båden var fuld. Så vi fik en overnatning på hotellet i Narsarsuaq og besked om, at vi først kunne komme videre et døgn senere.

Et nyt syn - Træer i Sydgrønland.

Blomsterdalen ved Narsarsuaq.

Indlandsisen stikker en tunge frem i dalen.

Blomsterdalen.

Vi stod tidligt op næste morgen i Narsarsuaq og vandrede ind til Indlandsisen. En smuk tur gennem ”Blomsterdalen”. Vi er glade for, at vi fik den oplevelse med. Da vi kom tilbage, ville vi handle lidt ind i Pilersuisoq, men bygden er så lille, at købmanden kun havde åbent fra 10-12 den dag. Det er vilkårene ude i de små samfund. Vi slappede af og forsøgte at hygge os med tanken om, at der ikke var så mange andre muligheder. Sen eftermiddag kom vi med en båd til Qaqortoq. 

På vej fra Narsarsuaq til Qaqortoq.

Erik og Nicolaj kom til havnen og tog imod os, og vi nød en dejlig middag og fejrede, at vi nu var kommet frem. Anne og Allan fra Nuuk nåede frem dagen før med båd, og Gyda og Anders fra Aasiaat blev også forsinkede og nåede først frem tirsdag, efter at Erik og Nicolaj var taget hjemad.

Vi har nået at se Qaqortoq og området omkring og været på en dejlig sejltur med rib-boat til Hvalsø Kirkeruin. 

Hvalsø kirkeruin.

Kirken er fra 12 - 13 hundredtallet. meget flot og velbevaret. Godt håndværk.

Klar til sejltur.

Vi har arbejdet i grupper med synergier fra vores hverdag, og vi har hygget os med vore kolleger de timer, vi var sammen. Vejret var supergodt de første par dage, men desværre har det stået ned i stænger siden da. På vej tilbage mod nord med kystskibet Sarfaq Ittuk stormede og regnede det, og vi blev søsyge. 20 m/sek. og 6-7 m høje bølger. Vi skulle af i Nuuk og med fly til Sisimiut.

I weekenden har vi haft besøg af Kirsten, en tidligere kollega fra Skejby. Hun gæster Grønland for 40-tyvende gang. I den anledning har hun inviteret sine børn, børnebørn og en veninde med. Det er vildt, at hun har været her så mange gange.

Vi tager nu hul på vores sidste år på Sømandshjemmet. Det har været to spændende og udfordrende år for os indtil nu. Både arbejdsmæssigt og på det personlige plan. Vi har klaret savnet til Danmark med ekstra ture hjem. Vi har lært meget, og vi vil ikke fortryde, at vi tog springet. Vi kommer ikke til at sidde som 70-årige og tænke: ”Hvorfor gjorde vi det ikke – tog springet?” Vi gjorde det, rejste ud i verden - til Grønland, og vi vil helt sikkert tænke tilbage på tiden her i Sisimiut som noget stort, og hvor vi gjorde en lille forskel for nogle. Vi har lært så mange dejlige mennesker at kende både i Sisimiut og fra det øvrige Grønland. I dagene i Qaqortoq mødte vi mennesker, som kendte os, fordi de havde boet hos os. Den første morgen havde vi gået i 5 minutter da en kvinde standsede os på gaden og spurgte, om ikke det var os fra Sømandshjemmet i Sisimiut. Hun havde boet hos os for knap 2 år siden. Det havde åbenbart gjort indtryk på hende. Det er noget særligt! Vi håber og beder til, at det sidste år også må blive et godt år.

Qaqortoq.

I den kommende uge får vi besøg af Margit og Finn. Det glæder vi os meget til. Margit og Finn var dem, der sparkede os afsted. Dejligt at de kommer op og ser, hvordan vores hverdag er her.

Volontørerne har klaret den sidste uge flot. Godt gået! Det har igen været en travl uge med stort set fuldt hus på hotellet. Og den aften vi kom tilbage fra Qaqortoq, havde vi rekordomsætning i cafeteriet. Vi solgte for 18 tusinde om aftenen. Folk har lige nu fået penge tilbage i skat samtidig med udbetaling af månedsløn og 14-dages løn for nogen. Vi fik begge 10 kr. tilbage i skat. Lige nok til en pølse uden brød.

Vi håber I alle har det godt. I hører fra os, inden vi tager hjem til Lisbeth og Oles bryllup og Else Johanne og Pers sølvbryllup. Vi er taknemmelige over, at vi kan være med til disse store fester.

Mange kærlige hilsener, tanker og knus fra os.

Preben og Jytte.

 

Takuss - På gensyn!

Vi har skudt en snehare....

Kære familie og venner.

Tak til Hanne og Thorkild, som tog turen hertil og til Ilulissat. Det var skønt at have besøg af jer, og vi glæder os over at kunne dele vores verden her med jer. Vi nød SÅ meget, at I var her! Og tænk, vi så hvaler første aften, I var her.

Og siden vi skrev sidst, har vi også fået at vide, at Margit og Finn kommer i sept. Vel nok jer, der fik os sparket afsted!

Og Tilde og Line kommer på tirsdag! Det er helt vildt, og vi glæder os så meget!

Hanne og Thorkild med på tur rundt om Ulkebugten.

Er der mon en sæl i farvandet?

Krabbekløerne skal åbnes, for at man kan få fat i kødet.

Vi har det godt, savnet til jer derhjemme føles mindre, når vi har gæster fra Danmark. Vi nyder fortsat miljøet her, ikke mindst i cafeteriet, hvor vi fortsat har rigtig mange gæster, og fortsat får mange positive tilkendegivelser fra gæsterne.

I ugen efter, vi skrev sidst, skete der en forfærdelig dødsulykke på Dumpen. (Lossepladsen). En mand kom i klemme mellem en gravko og en container. Vi mistede en gæst. Han plejer at spise spejlæg hos os hver formiddag. Vi kender også ham, der sad hos den afdøde, indtil ambulancen kom. Han var chokeret. Episoden har efterfølgende betydet større sikkerhed på Dumpen. Ensrettet kørsel, og alle, der kommer på Dumpen, bærer hjelm og refleksvest.  Manden blev begravet i søndags. Vi leverede lagkager og bradepandekager til mindesamværet, og familien boede her, så vi var involveret i begivenhederne. Det er godt for os at mærke, at vi også kan bruges der, hvor livet gør ondt.

Vi har haft rigtig mange krydstogtgæster i den forgangne uge. Onsdag lå et stort krydstogtskib med over 800 mennesker ved kajen, og et stort et lå ude på vandet med plads til over 400. Gæsterne derfra blev sejlet ind til kajen. Det betød, at der myldrede med mennesker overalt i byen. Cafeteriet var fyldt om eftermiddagen, så ”murerne” var ved at bakke ud herfra igen. Men vi fik udfordringen løst, så murerne også kunne være her. Krydstogtgæsterne køber en kop kaffe og noget wi-fi. Så alle sidder med næsen i telefonen. Vi synes jo, de skulle tage ud i byen og kigge lidt i stedet. Vi har ikke haft så godt vejr, så måske er det grunden?

Solnedgang set fra vores stue mod Præstefjeldet.

I sidste weekend var vi på havnen og tage imod Solveig og Søren, som kom med Sarfaq Ittuk fra Nuuk og skulle videre til Ilulissat. De har afsluttet deres periode i Nuuk. Søren har været sømandsmissionær i 3½ år. Vi nød at have et kort besøg af dem her, inden de skulle videre mod nord.

Vi vinker farvel til Solveig og Søren, Hanne og Thorkild.

I den forgangne uge fyldte ”Nørgaard” 75 år. Det skjuler han godt, han løber rundt som en på 60. Hans venner ved stambordet spurgte dagen i forvejen, om vi kunne hejse flaget for ham. Og det gjorde vi selvfølgelig, og der var gratis spejlæg og kaffe til Per.

Også vennerne ved stambordet fik en ekstra kop kaffe den dag. Vi er beærede over, at selv om Per har fødselsdag, så møder han alligevel op på Sømandshjemmet.

Sommeren er ved at være slut. Sommersjov sluttede d. 31. juli. Mange børn mødte op. Heldigvis kunne børnene være ude. Og der var gang i den. Der var gang i bålfadet, der blev løbet med sæbekassebiler, der blev leget og hygget. Sommersjov har været godt besøgt, og vi har nydt, at Signe og Simon har stået for arrangementet. Nye børn kom til i år, mange grønlandske børn kom her med deres forældre for første gang. Vi er taknemmelige over, at folk i byen bakker om vores arrangement her. Vi håber, vi kan gentage succesen næste år, hvor Sommersjov vil falde sammen med Sømandshjemmets 50års fødselsdag d. 26. juli.

Simon Bakbo, som har afløst Simon Søvndal, synger nu også på sidste vers som souschef her. Han rejser til Ilulissat på ferie sammen med Signe næste lørdag. Og så skal han fortsætte sit teologistudie. Simon Søvndal kommer tilbage hertil d. 17. sept.

Vi nyder denne we, som er den sidste friweekend her, inden vi skal til DK i sept. Vi tog på Kællingehætten i aftes. Det nød vi meget. Myggene og augustfluerne var også på Kællingehætten. Vi var ved at blive ædt. På toppen luftede det lidt, så der var ingen småkravl. På vejen ned fik vi øje på en snehare.

Kællingehætten set hjemme fra altanen.

Kællingehætten set på tæt hold.

Sisimiut set fra Kællingehætten.

Nogle steder må man bruge reb for at komme op.

Alle strabadserne er glemt, når man kommer op på toppen og ser denne udsigt.

Pause på toppen.

Vi fik skudt vores første snehare med fotografiapparatet.

I denne uge har vi haft fuldt hus en nat på hotellet. Det skyldes, at en englænder for et års tid siden bookede næsten alle værelser til et velgørenhedsarrangement. 120 mennesker vandrede en stor del af turen fra Kangerlussuaq til Sisimiut. De nåede frem til Sisimiut onsdag. Vi havde ikke reserveret alle værelser til dem, men 40 boede her. Og resten af holdet boede andre steder i byen.  Der var en del kørsel med dem, og de fyldte meget næste morgen, da de skulle tjekke ud igen. Der var bagage overalt i receptionen, og MANGE værelser, der skulle rengøres. Alle var i gang. Vi nåede at få rengjort det hele, og klokken 16.30 blev det sidste stykke sengetøj rullet. Vaskehuset var fyldt op til bristepunktet med tøjstativer med sengelinned. Projektet lykkedes og dejligt, da de var væk igen..

To gange i denne uge er vi blevet glade og rørte. Første gang var da vi fik mail fra Vejle om, at Martha og Søren har forlænget deres kontrakt til 20. juni 2019. Anden gang var da Sara kom og sagde, at hun gerne vil forlænge sin kontrakt til næste sommer. Det betyder så meget, at vores volontører trives. OG når de forlænger kontrakten, er det et konkret tegn på, at det gør de! Tak!!

Vores nye volontørhold.

Solen står op kl. 4.53 og går ned 22.28. Her er 8 gr, og ingen regn i dag.

Tak for mails og hilsener. Det betyder så meget for os at høre fra jer.

Kærligste hilsener, knus og varme tanker fra Preben og Jytte.