Vi har skudt en snehare....

Kære familie og venner.

Tak til Hanne og Thorkild, som tog turen hertil og til Ilulissat. Det var skønt at have besøg af jer, og vi glæder os over at kunne dele vores verden her med jer. Vi nød SÅ meget, at I var her! Og tænk, vi så hvaler første aften, I var her.

Og siden vi skrev sidst, har vi også fået at vide, at Margit og Finn kommer i sept. Vel nok jer, der fik os sparket afsted!

Og Tilde og Line kommer på tirsdag! Det er helt vildt, og vi glæder os så meget!

Hanne og Thorkild med på tur rundt om Ulkebugten.

Er der mon en sæl i farvandet?

Krabbekløerne skal åbnes, for at man kan få fat i kødet.

Vi har det godt, savnet til jer derhjemme føles mindre, når vi har gæster fra Danmark. Vi nyder fortsat miljøet her, ikke mindst i cafeteriet, hvor vi fortsat har rigtig mange gæster, og fortsat får mange positive tilkendegivelser fra gæsterne.

I ugen efter, vi skrev sidst, skete der en forfærdelig dødsulykke på Dumpen. (Lossepladsen). En mand kom i klemme mellem en gravko og en container. Vi mistede en gæst. Han plejer at spise spejlæg hos os hver formiddag. Vi kender også ham, der sad hos den afdøde, indtil ambulancen kom. Han var chokeret. Episoden har efterfølgende betydet større sikkerhed på Dumpen. Ensrettet kørsel, og alle, der kommer på Dumpen, bærer hjelm og refleksvest.  Manden blev begravet i søndags. Vi leverede lagkager og bradepandekager til mindesamværet, og familien boede her, så vi var involveret i begivenhederne. Det er godt for os at mærke, at vi også kan bruges der, hvor livet gør ondt.

Vi har haft rigtig mange krydstogtgæster i den forgangne uge. Onsdag lå et stort krydstogtskib med over 800 mennesker ved kajen, og et stort et lå ude på vandet med plads til over 400. Gæsterne derfra blev sejlet ind til kajen. Det betød, at der myldrede med mennesker overalt i byen. Cafeteriet var fyldt om eftermiddagen, så ”murerne” var ved at bakke ud herfra igen. Men vi fik udfordringen løst, så murerne også kunne være her. Krydstogtgæsterne køber en kop kaffe og noget wi-fi. Så alle sidder med næsen i telefonen. Vi synes jo, de skulle tage ud i byen og kigge lidt i stedet. Vi har ikke haft så godt vejr, så måske er det grunden?

Solnedgang set fra vores stue mod Præstefjeldet.

I sidste weekend var vi på havnen og tage imod Solveig og Søren, som kom med Sarfaq Ittuk fra Nuuk og skulle videre til Ilulissat. De har afsluttet deres periode i Nuuk. Søren har været sømandsmissionær i 3½ år. Vi nød at have et kort besøg af dem her, inden de skulle videre mod nord.

Vi vinker farvel til Solveig og Søren, Hanne og Thorkild.

I den forgangne uge fyldte ”Nørgaard” 75 år. Det skjuler han godt, han løber rundt som en på 60. Hans venner ved stambordet spurgte dagen i forvejen, om vi kunne hejse flaget for ham. Og det gjorde vi selvfølgelig, og der var gratis spejlæg og kaffe til Per.

Også vennerne ved stambordet fik en ekstra kop kaffe den dag. Vi er beærede over, at selv om Per har fødselsdag, så møder han alligevel op på Sømandshjemmet.

Sommeren er ved at være slut. Sommersjov sluttede d. 31. juli. Mange børn mødte op. Heldigvis kunne børnene være ude. Og der var gang i den. Der var gang i bålfadet, der blev løbet med sæbekassebiler, der blev leget og hygget. Sommersjov har været godt besøgt, og vi har nydt, at Signe og Simon har stået for arrangementet. Nye børn kom til i år, mange grønlandske børn kom her med deres forældre for første gang. Vi er taknemmelige over, at folk i byen bakker om vores arrangement her. Vi håber, vi kan gentage succesen næste år, hvor Sommersjov vil falde sammen med Sømandshjemmets 50års fødselsdag d. 26. juli.

Simon Bakbo, som har afløst Simon Søvndal, synger nu også på sidste vers som souschef her. Han rejser til Ilulissat på ferie sammen med Signe næste lørdag. Og så skal han fortsætte sit teologistudie. Simon Søvndal kommer tilbage hertil d. 17. sept.

Vi nyder denne we, som er den sidste friweekend her, inden vi skal til DK i sept. Vi tog på Kællingehætten i aftes. Det nød vi meget. Myggene og augustfluerne var også på Kællingehætten. Vi var ved at blive ædt. På toppen luftede det lidt, så der var ingen småkravl. På vejen ned fik vi øje på en snehare.

Kællingehætten set hjemme fra altanen.

Kællingehætten set på tæt hold.

Sisimiut set fra Kællingehætten.

Nogle steder må man bruge reb for at komme op.

Alle strabadserne er glemt, når man kommer op på toppen og ser denne udsigt.

Pause på toppen.

Vi fik skudt vores første snehare med fotografiapparatet.

I denne uge har vi haft fuldt hus en nat på hotellet. Det skyldes, at en englænder for et års tid siden bookede næsten alle værelser til et velgørenhedsarrangement. 120 mennesker vandrede en stor del af turen fra Kangerlussuaq til Sisimiut. De nåede frem til Sisimiut onsdag. Vi havde ikke reserveret alle værelser til dem, men 40 boede her. Og resten af holdet boede andre steder i byen.  Der var en del kørsel med dem, og de fyldte meget næste morgen, da de skulle tjekke ud igen. Der var bagage overalt i receptionen, og MANGE værelser, der skulle rengøres. Alle var i gang. Vi nåede at få rengjort det hele, og klokken 16.30 blev det sidste stykke sengetøj rullet. Vaskehuset var fyldt op til bristepunktet med tøjstativer med sengelinned. Projektet lykkedes og dejligt, da de var væk igen..

To gange i denne uge er vi blevet glade og rørte. Første gang var da vi fik mail fra Vejle om, at Martha og Søren har forlænget deres kontrakt til 20. juni 2019. Anden gang var da Sara kom og sagde, at hun gerne vil forlænge sin kontrakt til næste sommer. Det betyder så meget, at vores volontører trives. OG når de forlænger kontrakten, er det et konkret tegn på, at det gør de! Tak!!

Vores nye volontørhold.

Solen står op kl. 4.53 og går ned 22.28. Her er 8 gr, og ingen regn i dag.

Tak for mails og hilsener. Det betyder så meget for os at høre fra jer.

Kærligste hilsener, knus og varme tanker fra Preben og Jytte.