På Unescos verdensarvsliste, og Sommersjov

Kære alle, som læser med på bloggen!

Siden vi skrev sidst, er der sket virkelig meget. Vi har været ved Førstefjorden to gange, vi har haft besøg af gode venner, Landområdet syd for Sisimiut til Kangerlussuaq, mellem hav og indlandsis, er optaget på Unescos Verdensarvsliste, Sommersjov er skudt i gang. Volontører er rejst og nye er kommet. Vi har været på sejltur med Heidi og Jeppe til Andenfjorden, og vi har været på vandretur til Ufoen sammen med Laura og Kristian.

Dagen efter, vi skrev sidste blogindlæg, gik vi en tur ud mod Lufthavnen. Ved p-pladsen drejede vi ud mod Førstefjorden. Det blev en vandretur på godt 5 timer. En flot tur. Vi passerede lavninger med sne, lidt våde fødder blev det til, men vi klarede det! Flere gange troede vi, at nu var vi ved Førstefjorden, men atter måtte vi forcere nye højder, inden vi langt om længe kunne se Fjorden. Vi spiste vores madpakker og begav os atter hjemad. En fin tur, hvor vi også så den første rype! Men hverken ræve, harer, rensdyr eller moskusokser. Kun efterladenskaber af disse dyr.

Rype!

Sisimiut by. 

Fra Førstefjorden.

Om søndagen fik vi besøg af Lena og Henning, Elsebeth og Kurt. De har været her en uge. Også Lone og Arne har været på besøg her. Vi har nydt alle besøg. Vi har forsøgt at holde så meget fri sammen med dem, som det har været muligt. De har alle været på ture om dagen, og vi har hygget os med dem de aftener, der ikke var program på. Vi har nydt at vise vores sted her frem for dem, og vi glæder os over, at de nu ved, hvor det er, vi har vores daglige liv. Tak kære venner, fordi I har kostet en rejse hertil. Vi har nydt hvert et minut med jer!

Aftentur med gode venner til Teleøen.

Aftentur til baglandet med Arne, Lone, Laura og Kristian.

Så skete det: Landstykket lidt syd herfor og ind til Indlandsisen kom på Unescos Verdensarvsliste. Festivitas med lidt forsinkelse løb af staben sidste fredag. Vores borgmester var rejst til Bahrain for at overvære udnævnelsen, og 30. juni blev det offentliggjort, at landstykket her var optaget på listen. Marie fra museet havde travlt med at arrangere kaffemik til anledningen, og festdagen blev fastsat til d. 4. juli. Der skete desværre det, at vejret ikke var med på borgmesterens hjemrejse, så han strandede, og festen i Sisimiut blev udsat til d. 6. juli. Der var dækket op i Den blå Kirke, og byen deltog. Der var fine taler, kaffe og flotte kager. Vi håber, det giver anledning til, at endnu flere turister vil besøge vores by Sisimiut.

Borgmester Malik holder tale i Den blå Kirke i anledningen af optagelsen på Unescos verdensarvsliste.

Området, som er blevet optaget på Unescos verdensarvsliste.

Kaffen nydes udenfor Den blå Kirke.

D. 5. startede en ny volontør her: Jonathan. Han var kun lige kommet ind ad døren, inden han mødte en kammerats far fra Hadsten. Faderen var i Sisimiut for at arbejde på en asfaltmaskine. Jo, verden er lille! Jonathan har fået en god start, og han er godt i gang med at lære Sømandshjemmet og alle gøremålene at kende. Også d. 8. skulle der komme et par piger. Desværre kunne flyet fra Kangerlussuaq ikke lande pga. turbulens, så først d. 9. lykkedes det Sara og Sarah at nå hertil. Vi glæder os meget til samarbejdet med denne nye flok af volontører. De udstråler alle en vilje og lyst til at være en del af flokken her.

Når nye kommer, betyder det jo også, at de ”gamle” volontører rejser. Det er altid vemodigt. Vi har siden sidst sagt farvel til Rebekka og Birgitte, og snart rejser Anne Sofie. Vi har grinet, og vi har grædt. Tak for alt til jer! Vi ønsker det bedste for vores volontører! Glæder os til at mødes med jer igen!

Laura og Kristian kom hertil d. 6. juli. Det er dejligt at have dem her sammen med os. 

Laura og Kristian ankommer.

I denne weekend har vi fri, så i går, da vi havde afleveret nøglerne til Simon, begav vi 4 os i retningen af Ufoen, som ligger ved Førstefjorden. Vi havde afsat 10 timer, og vi klarede turen på ca. 8,5. Det var det skønneste vejr, og der var masser af myg! Flot, flot tur langs med vandløb til Førstefjorden. Rigtig god oplevelse for os alle. Vores ben begyndte at værke på vejen hjemad, vi overlevede alle og sov supergodt i nat!

På vej mod Ufoen.

Madpakken nydes i Ufoen.

Ufoen.

Heidi og Jeppe inviterede os med på sejltur i tirsdags. Det var en flot tur, hvor vi ”besøgte” Andenfjorden, som vi ikke tidligere har været i. Der var meget grønt og frodigt på klippevæggene, og meget lunt. Vi holdt pause ude ved vandkraftværket, hvor Sisimiut får strøm fra. De unge fiskede, og Kristian fangede to store torsk, som vi tilberedte og spiste til aftensmad onsdag. Det var en superdejlig tur, som vi nød meget.

Kristian og Laura ombord i Heidi og Jeppes båd.

Der ligger en del hytter ude i fjordene, som lokale har bygget og bruger som fristed.

Andenfjorden.

Vandkraftværket.

Vi nyder vores sandwiches.

Kristian trækker 1. torsk i land.

Preben introduceres til instrumentbrættet.

De to torsk forvandles til en god middag!

Sommersjov blev skudt i gang d. 3. juli. Signe og Simon er tovholdere på arrangementet. Vi er taknemmelige for de økonomiske gaver, vi har fået til dette arrangement. De første par gange var der kun 8-10 børn, men i torsdags var der ca. 30-35. Endnu flere grønlandske børn har i år fundet vej til vores Sommersjov. Og det glæder vi os meget over. Der er gang i bål, flødebollemaskine, fodbolde, snobrød og skumfiduser. Vi forsøger at reklamere for arrangementet, de steder vi har adgang til. Også mange forældre kommer og hygger sig med kaffe, mens børnene leger.

Sæbekassebilen er en succes.

Godt vejr til sommersjov.

På Sømandshjemmet er der også feriestemning. Det er ikke kun vores timelønnede, der holder ferie. Det gør byen også. Vi har knap så travlt i cafeteriet, som vi plejer, og på hoteldelen har den største del af gæster været familie og venner til os og volontørerne. Det har været en god tid for vores nye volontører at komme ind i tingene. Stille og roligt bliver volontørerne lært op i praktisk vagt, cafeterievagt, køkkenvagt, receptionen, værelsesrengøring mm.

I dag har vi restitueret efter vandreturen i går. Dog har vi nået en enkelt kaffemik. Vores IT-mand Kims datter blev 2 år. Det er altid dejligt at blive inviteret til kaffemik. Vi synes, vi har et godt forhold til folk i byen. Folk vil os, og det er en god følelse. For fjorten dage siden var vi også til kaffemik. Den gang var det Kaspers konfirmation. På det tidspunkt havde vi besøg af 2 hold venner. De blev også inviteret med. Sådan er det her. Alle må komme med. For os var det hyggeligt at vise vores venner, hvordan en ægte grønlandsk kaffemik foregår, og hvad den indeholder af grønlandske specialiteter og kager.

I aften har vi sendt Laura og Kristian med Sarfaq Ittuk mod nord. Vi fortrød, vi ikke havde købt billetter til turen også. Det bliver helt sikkert en flot, flot tur. Stille, lunt vejr. Laura og Kristian er tilbage her på mandag. Det er hyggeligt at have besøg af dem og snakke lidt bryllup. De glæder sig til at blive mand og kone d. 26. januar.

I den kommende uge regner vi med, at der bliver lagt flere trægulve på hotelværelser. Desværre stopper Michael og Chano fra tømrerafdelingen. I stedet hedder de nu Jan og Johnny!

Os alle fire foran Ufoen.

Hav det godt alle. 

Mange kærlige hilsener og tanker fra Preben og Jytte. 

Feriestemning i Sisimiut

Kære familie og venner.

På vej tilbage til Grønland. Her flyver vi over Østgrønland.

TAK for sidst. 

Vi nød at være sammen med jer i Danmark. Dejligt for os at ”mærke” vores børn og børnebørn. Hyggeligt med pizza på stranden med gode venner og mange gode snakke. Vi nød vores ferie i Cadaques, hvor vi fik travet mange kilometer. Tak til jer, vi mødtes med til hyggelige middage og cafésnakke i Aarhus. Dejligt gensyn med Carmel-huset og jer, der var med der! Og hyggeligt at være sammen med tidligere kolleger både fra Krifa og Skejby. Vi nød weekendturen i sommerhuset; tak kære venner, fordi I tog initiativ til det. Og så nød vi danske gudstjenester i Christianskirken og kaffesnak på trappen. Vejret var jo som nu, helt fantastisk.  Aarhus er en by i udvikling, og for os er det vigtigt at følge med i alt det spændende byggeri, der afsluttes og er i gang nu. Vi tilbragte flere dage på havnefronten, vi elsker vores by. Vi nåede også en tur omkring Vejle og besøgte Sømandsmissionens medarbejdere. Vi føler os altid velkomne, og det er godt for os at mødes med jer, vi så ofte mailer og snakker i telefon med. Vi aflagde også arkitektfirmaet E+N et besøg. For os var det sjovt at mødes med de søde mennesker, som besøgte os her i april, i deres rette element, og nu vide, hvordan det ser ud der, hvor de sidder og arbejder med vores nye bygninger på Sømandshjemmet. Vi nød hvert et øjeblik med vores børn og børnebørn på Kornmodsbakken. Dejligt at mærke, at I alle trives. Vi var også glade for at være med til fødselsdage i familien, både hos de små og de store. Og tak for terrassehygge med vores søde naboer!

Mens vi var hjemme, friede Lauras Kristian til Laura. Stort tillykke! Bryllup venter nu d. 26. jan. 2019.

Og mens vi var hjemme, afleverede Tobias sit speciale. I dag har du forsvaret: Stort tillykke! Godt gået!

Og tillykke til dig, søde niece Mette med din studenterhue. Flot klaret!

Og så er vi tilbage i Sisimiut, hvor vores verden nu er. A.M. var ikke med i lufthavnen for at hente os denne gang. Hun pjækkede fra arbejde. Vi mødte hende dagen efter, hvor vi fik kæmpe krammer og kindkys.

Simon igang med luftpumpen. Der sad en skrue i dækket.

Sømandshjemmet står her stadigt! Der havde været en del udfordringer, og der var taget god hånd om det hele. Simon og volontørerne havde sammen med de lokale medarbejdere klaret det hele flot. Vi fik hjemmet overdraget, og Simon fik en fortjent fridag. 

Mens vi var i DK, kom en ny volontør Martha. Hun er allerede godt inde i rigtig mange funktioner. Og William har vi sagt farvel til.

Dagen efter vi kom, fik vi besøg af Sømandsmissionens generalsekretær Nicolaj Wibe. Han var på rundrejse til de grønlandske sømandshjem sammen med forstanderen fra LMH i Hillerød, Henrik Nymann Eriksen. Det var et godt besøg. Vi er altid stolte over at vise vores Sømandshjem frem. Selvom vi knap nok selv var landet og stadig havde lidt jetlag i kroppen, havde vi nogle gode dage sammen med dem. De var her på Nationaldagen d. 21. Der var forskellige aktiviteter rundt i byen, blandt andet opsprætning af en sæl med efterfølgende smagsprøver. Velbekomme!! Kagerne var desværre spist, da vi nåede til Kulturhuset.

Konkurrence i sælpartering på Nationaldagen. Om morgenen var der en konkurrence i, hvem der kunne fange en sæl hurtigst. Efter 14 minutter og 30 sekunder kom vinderen i land med sin sæl.

Mange mødte frem, og nogle med en bærepose i håb om at få en luns sæl med hjem.

Intet går til spilde. Der var smagsprøver til dem, der havde lyst.

Fredag efter arbejde tog vi Nicolaj og Henrik med på en to-timers vandretur til Teleøen, og om aftenen holdt vi en dansk gudstjeneste på Sømandshjemmet med Henrik som prædikant og Nicolaj som kordegn. Det var dejligt at få en gudstjeneste serveret og endda med nadver, som vi kun sjældent oplever her.  Til midnat var vi på sightseeing til Udsigtspunktet og langs Kystruten. En ualmindelig flot aften/nat, hvor en regnbue strakte sig over himmelen. Vi nyder, at vi har midnatssol, så vi kan nå dét om natten, vi ikke når om dagen.

Nicolaj og Henrik nyder udsigten mod syd fra Heliporten på Teleøen.

Flot aftenlys tilsat en regnbue.

Næste dag skulle Nicolaj og Henrik tilbage til Danmark, og vi kunne se tilbage på hyggelige dage og gode snakke. (Og så var der igen tid for os til at arbejde..). Om aftenen gik vi en tur til bådklubben, hvor en del fra byen var samlet til Skt. Hansaften. 

Sankt Hansaften med bål, snobrød og pølser.

Bålet var næsten brændt ned, inden vi nåede ned til bådklubben.

Søndag lukkede vi cafeteriet kl. 16, da vi havde planlagt en medarbejder-sommerfest. Vi grillede pølser og kød, og vi hyggede os ved bålstedet. Solens stråler kunne holde os varme, men da solen forsvandt, blev det for koldt, og vi måtte rykke indendøre til hygge og konkurrencer. Det var en meget fin og hyggelig aften, hvor vi nød at have tid til at snakke og drikke kaffe. Vi sluttede af med is, kaffe og kage.

Mor og datter med fine blomsterkranse til sommerfesten.

Grilkullene overvåges.

Hvem rammer bedst, Søren eller Hans Jørgen?

Og så er det hverdag igen med varebestillinger, vagtplaner, sommerafløsere, stillingtagen til TV-pakker og forsøg på at holde håndværkerne i ørerne. Vi har nu fået koblet det sidste hæve/sænkebord i køkkenet til strøm, og lyssensorer er reparerede. Der er altid noget at gøre. Mens vi var i DK, blev der lagt trægulve på tre værelser, så nu mangler der kun 7.. Andre håndværksmæssige ting ligger en smule stille, da håndværkerne muligvis prioriterer et nyt tag på skole 2. Vi startede med at indhente tilbud i januar.. og vi håber, håndværkerne når at få lavet de ting, vi har på budgettet i år.. 

Byen er præget af sommerferiestemning. Vores gode venner Kristina, Jan og drengene er taget til DK på ferie nu. Det samme er Charlotte, Michael og børnene. Flere grønlændere har derimod besøg af deres familier her. Onsdag aften blev vi ringet op af Jan Zig-Zag. Han ville bare sige, at nu var han her altså med datter og svigersøn og børnebørn fra Norge. Hvis vi ville hilse på dem. Om vi ville? Vi har set så mange fotos af deres børn og børnebørn, så det var så dejligt at møde dem. 

Vi får også selv en del gæster denne sommer. Det glæder vi os til. Vi vil forsøge at holde så meget fri sammen med dem, som det er muligt. Vi holder fast i både volontøraftenerne og strikkecaféen hen over sommeren.

Snart starter Sommersjov. Vi er dybt taknemmelige for de økonomiske midler, vi har fået bevilget til dette formål. Tak til Stjernen, SMF, Lions Club og en privat bidragsyder. Det betyder jo, at vi har ekstra midler til at afvikle aktiviteter for børnene i Sisimiut fra næste uge. Volontørerne har været rundt i byen og hænge plakater op, og i dag har vi bestilt PR i lokalradioen. Det er ikke hverken Simon eller Preben, der skal speake 😊. Signe, som sammen med Simon, har ansvaret for Sommersjov, kommer hertil på søndag. Og vi vil hele juli afvikle sommersjov hver tirsdag og torsdag. Vi håber at se rigtig mange børn fra Sisimiut på Sømandshjemmet.

Fine små blomster trodser den arktiske sommer

Flere blomster

Tirsdag holdt vi fri fra kl. 14 til onsdag morgen. Vi nyder altid at komme ud i naturen. For første gang i denne sæson, gik vi rundt om Ulkebugten. Vi gik turen modsat i forhold til, hvad vi plejer. Det betød, at vi et par gange måtte forcere stejle skrænter og et enkelt vandfald. Det er fantastisk at se, hvordan naturen vågner efter en masse sne. Små blomster står på spring til at give naturen flotte farver. Og fugle synger atter. Vi troede kun, vi havde snespurve ud over ravne, gæs, ænder og måger. Men efter at have haft besøg af Henrik Nymann, som er DOF´er, ved vi nu, at her også er laplandsværling og odinshane.

En laplandsværling. Et billede af Odinshanen følger måske en anden gang.

Udsigt ned over vandfaldet i bunden af Ulkebugten.

En spinkel bro over den lille elv.

I dag oplevede vi noget sjovt! Brugseni har fået ny uddeler. Hun ringede for at spørge, om vi havde ekstra bæreposer. De var løbet tør. Vi kunne fortælle, at vi havde flere tusinde bæreposer med Sømandshjemmets logo liggende.  Vi har også kassevis af poser uden logo, men nu fik de Sømandshjemsposer til alle deres kunder. De købte 1500 stk. og de fik at vide, at de kunne købe flere. Dejligt at vi kan hjælpe hinanden i byen, når det brænder på!

Hos stamgæsterne har vi fået en stjerne. Mens vi var i DK, fik vi lavet et skilt, hvor der står: Stambordet. Stamgæsterne siger, de er blevet lovet et skilt i 30 år, og nu har de så fået det. Jens Ove, som er én af stamgæsterne, ville selv gerne skrue skiltet fast. Det fik han lov til. Ikke engang vores værktøj var godt nok til skiltet.. Jens Ove kørte hjem for at hente det rigtige grej, og nu sidder skiltet der, hvor stamgæsterne vil have det!

Årets sidste konfirmation til ære for de konfirmander med familie i Danmark, finder sted på søndag. Vores Heidis Kasper skal konfirmeres, og vi er alle inviteret til kaffemik. Det glæder vi os til. Vi får gæster fra Danmark på søndag, og de må selvfølgelig også gerne komme med, sådan er folk her i Sisimiut.

Sommerhilsen fra Spanien.

 Hav det godt, allesammen! Tak til jer, der kommer forbi denne sommer, det glæder vi os til.

Kærlig hilsen fra Preben og Jytte.

Sommeren er på vej. Glædelig pinse!

Kære alle.

Så er vi snart på vej hjem på sommerferie. Vi trænger til at trykke på pauseknappen i vores hoveder. Vi er glade for at være her, og vi oplever så mange ting, som vi aldrig har kunnet forestille os, var muligt. Vi bor i den smukkeste natur her, og vi møder et hav af mennesker, som vi prøver at gøre en lille forskel for. Der er altid noget at gøre og meget, der skal tages stilling til. Vi har lært mange nye ting i den tid, vi har været her. Og vi har haft mange udfordringer.

Siden vi skrev sidst, er der også sket mange ting. Vi kan starte med snescooteren. Den er på værksted. Vi var på en rigtig fin tur ud over Førstefjorden for 14 dage siden. Vi ville have været til Lille Narsaq. Der var dog faldet så megen ny sne, at der endnu ikke var et fast spor, så vi vendte om og holdt i stedet pause ved en fin lille hytte i bunden af Førstefjorden. På vejen derfra passerede vi Udsigten. Et flot view ud over fjorden. Det, som ofte er påfaldende, er, at vi ikke møder en sjæl den første halvanden time. Vi er fuldstændig alene i den store hvide verden af sne og natur. Først på vej retur møder vi andre, der også er på tur. Vi ville lige nå en sidste tur op over Solbakken og kigge ind over Sisimiut. Vi væltede, da vi kom ud i blød sne, og vi måtte have hjælp til at få scooteren på højkant igen. Hjælpen kom, efter en lille bøn blev sendt afsted, og heldigvis kom familien senere på besøg på Sømandshjemmet til dagens ret. Vi oplever altid at blive hjulpet, når vi trænger til det. Der skete kun materiel skade, men ikke værre end, at vi kunne køre tilbage til Sisimiut.

Udsigt ved Førstefjorden.

Stop ved hytten i bunden af Førstefjorden.

Så har vi sat båden til salg. Vi synes ikke, vi får sejlet nok i den, og vi synes, vi har for mange omkostninger ved den. Det koster hver gang, båden skal i og af vandet, og hver gang den skal flyttes rundt på landjorden. Det koster også at have den på venteliste til en permanent plads i havnen. Til eftersyn og reparationer. Vi håber, andre vil kunne få mere glæde af Aviaja.

Isen i inderhavnen er væk, og de sunkne både kommer til syne.

I sidste uge havde vi besøg af Arctic Trucks på Sømandshjemmet. 3 trucks (ombyggede Toyota Hilux) var kørt fra Sydgrønland op over Indlandsisen til Nordgrønland. De passerede også isens højeste punkt Summit 3231 m.o.h. Tilbage til Kangerlussuaq og derfra til Sisimiut guidet af Lasseraq herfra byen.  Og hvor indtager man så sin morgenmad efter at lande i Sisimiut kl. ca. 7:30? På Sømandshjemmet, selvfølgelig! Langbordet blev indtaget af disse trætte men glade mænd. Og de arktiske køretøjer var linet op udenfor Sømandshjemmet. Det blev noget af et tilløbsstykke. Senere blev de 3 trucks læsset på RALs forsyningsskib for at blive fragtet til Island. Eventyrerne var fra hhv. Island, USA og Norge. De blev fløjet hjem! Læs mere om deres bedrifter på www.dreki.no og www.expeditions7.com, hvor der er et kort over ruten, de har kørt. Bilerne er blandt andet udstyret med kompressorer, og luftslanger til dækkene, så de undervejs kan justere dæktrykket op eller ned afhængig af underlaget, de kører på.

Måske et emne til ny bil til Sømandshjemmet?

Traileren med brændstof og forsyninger er tom efter turen

Sommeren er på vej, siger de lokale. Vi har set store flokke af Canadagæs på vej mod Nordgrønland. En dag talte vi en flok på 68. Man kan ikke lade være med andet end at stoppe op og kigge på disse store flokke af gæs. Temperaturen har også sneget sig op i nærheden af frysepunktet og endda lidt over. Vi har nydt at være på picnic en aften til Teleøen. Isen er væk fra Inderhavnen, og torsdag drev den sidste is ud fra vores lille bugt i forbindelse med højvande. Solen står op kl. 3:23 og går ned igen kl. 23:38. Det bliver ikke rigtig mørkt længere. 

Aftenhimmel mod syd i går lidt over midnat.

Vi har i den forgangne uge fået vasket vinduer også udvendig nu. Og gardinerne i hele huset er vaskede. Her er sæsonen for at vaske vinduer udvendig noget kortere end i DK pga. frosten. Her er så fint nu! Hjemme snakker vi om forårsrengøring, her er det sommerrengøring.

Bilen har også fået pillet pigdækkene af. Normalt skal de af inden d. 1. maj. Men da vinteren trak ud i år, blev der givet dispensation til 15. maj. Vi nåede det lige. Nu mangler vi kun at få en ny gearstangsknop sat på samt repareret venstre bagdør, så den igen kan åbnes… Der er lidt hele tiden med tyskeren. Måske kommer en ny bil på budgettet til næste år…

I tirsdags var volontørerne på tur med bygdebåden til Itilleq og Sarfannguit. Postbåden, som den kaldes i daglig tale. Desværre var der ingen hvaler i farvandet den dag, det kunne vi have ønsket, så volontørerne kunne komme tæt på disse dyr. Men de fik en tur sammen, mens vi passede butikken herhjemme. Og de så en bid af disse små bygder.

Sidste volontøraften i lejligheden med dette hold af gæve volontører og Simon.

Vi har altid besøg af volontørerne og Simon torsdag aften. I går var en særlig aften, idet det var sidste aften med dette hold. Det er altid vemodigt, når en volontør rejser. Vi kommer til at holde af hinanden. Vi er en familie. Når vi kommer tilbage fra DK, skal William rejse som den første, og lidt senere Birgitte og Rebekka og til sidst Anne Sofie. Søren bliver her, og nye kommer til. Det glæder vi os også til. Velkommen til enhver, der har lyst til at komme til Sisimiut som volontør.

I år skal vi også have moderniseret et par ting. I køkkenet har vi nu fået udskiftet det sidste arbejdsbord med et hæve/sænkebord. Vores medarbejdere er af vidt forskellige højder. Der bliver brugt rigtig mange timer i køkkenet, og det skal bare være i ergonomisk orden 😊. Dejligt at det nu er på plads. Vi mangler kun at få boret et hul i gulvet og trukket en ledning til noget strøm.

I næste uge starter tømrerne med at få lagt flere trægulve på hotelværelser, hvilket er et stigende ønske fra hotelgæster pga. allergi. Indtil nu har vi kun haft to værelser med trægulve. Nu får vi yderligere 10.

For en uge siden havde vi besøg af chefen fra Horesta, som var her for at klassificere Sømandshjemmet. Vi kan godt afsløre, at vi også i år fik 3 stjerner. Vi svarede på 270 spørgsmål vedrørende værelserne og ca. 100 spørgsmål vedrørende konferencelokalerne. Vi var også rundt på værelser og lede efter støv. Han fandt ikke et eneste fnug! Han kravlede rundt under sengene og tjekkede sengemeder, lister og dørkarme. Også afløb og toiletter blev tjekket.  Det tog 4 timer. I år boede han hos os. Her i byen er der jo kun to hoteller, han skal klassificere. Og traditionen tro, skiftes han mellem at bo her og på Hotellet. Han kunne godt lide atmosfæren her på Sømandshjemmet. Han har tidligere været hoteldirektør i USA, så det var jo lidt noget andet.

Skibakken eller Tøsebakken, som den også kaldes.

I sidste weekend var der konfirmation i kirken. Det foregik over to dage. Lørdagen var en slags generalprøve, hvor konfirmanderne havde hhv. jakkesæt og kjoler på i kirken. Der blev holdt kaffemik rundt i de små hjem. Vi var inviterede til Lucas´ konfirmation. Det var hyggeligt og dejligt at være med. Det var en stor kaffemik. Ikke kun de grønlandske specialiteter med alt godt fra havet og et kagebord, der er større end et sønderjysk kagebord. Der var også tændt op i grillen med gode sager leveret fra Sømandshjemmet! Om søndagen tog vi med i kirken, hvor konfirmanderne nu var iklædt nationaldragter. De var superflotte disse 7 drenge og 4 piger. Og familierne var også så fine i tøjet. Dejligt at være med til.

Flotte konfirmander.

Festlig og højtidelig konfirmation.

Fotografering foran den gamle kirke.

Også mandag var vi i kirke. Denne gang til begravelse. Dorthe 94 år. Da Sømandshjemmet blev bygget i 1969, var Dorthe den første, som søgte arbejde her. Hun var her i 27 år. Siden har både datter og børnebørn til Dorthe arbejdet her. Der var 200 mennesker i kirken. Vi forstod ikke, hvad der blev sagt. Men ordet ”Sømandshjemmet” blev nævnt. Vi gætter på, at præsten fortalte om Dorthes lange og trofaste arbejdsliv her.

Peter bærer korset foran optoget med kisten med sin mormor.

Vi møder fortsat mange mennesker både i cafeteriet, på hoteldelen og i byen. 

Siden vi skrev på bloggen sidst, har Simon og volontørerne været i Anstalten og arrangeret spil og leg for de indsatte. Vi gør det, fordi vi ved, vi gør en forskel for disse mennesker. Vi har et fint samarbejde med lederen fra Anstalten. I denne uge har der været besøgende fra Nuuk, og dejligt at opleve, at lederen fra Anstalten herfra arrangerer møder med gæsterne fra Nuuk her på Sømandshjemmet.

Strikkecafeen kører også godt. Der bliver snakket om alt mellem Himmel og Jord, der bliver udvekslet strikkeopskrifter, gode ideer til vandreture, og vi deler liv og tro. Der bliver drukket masser af kaffe, og der bliver snakket, mens vi spiser af de gode kager, hvorved kokken har skrevet ”til Papegøjeklubben”.  Næste gang skriver han måske ”til Hønsegården”.

Udsigt fra vores aftenpicnic på Teleøen.

Vi har det godt. Vi tænker mange tanker, og vi glæder os til at komme hjem en tur, så nu trykker vi snart på Pauseknappen..  Også pause på bloggen til vi er tilbage igen om en måneds tid med ny energi. For det ved vi, vi får. Vi er taknemlige over, at vi får alt det, vi har brug for.

Rigtig glædelig Pinse til jer alle. 

Egentlig er det vores friweekend, men vi har ikke fri i denne weekend. Der er for mange ting, vi skal have afsluttet, inden vi kan tage hjem. Men når vi kommer hjem, holder vi ferie. Vi ses.

Kærligste hilsener til jer alle

fra Preben og Jytte.