Løvernes Konge og Sømandshjemmets Historie.

Kære alle, som læser med.

Så har vi 4. maj. Vi har altid haft tradition for at have lys i vinduerne denne aften, så det gør vi også her, når mørket falder på. Men det varer nogle timer endnu. Solen stod i dag op kl. 4:29 og går ned igen 22:36. Temperaturen ligger i dag på -8 gr, og der er sne i luften. Vi er ved at være trætte af sne. Savner foråret og alt, hvad der springer ud i lysegrønt og andre forårsfarver. Men det har vi til gode. Vi glæder os til snart at komme hjem en tur og dufte foråret.

En forårsdag i Sisimiut. Stemningsbillede fra 1. maj.

Vi har fået en ny omgang sne, og der har været storm, så det har igen, igen betydet strandinger og en masse ekstra arbejde og en masse fortvivlede mennesker, som ikke har kunnet komme hertil og herfra. Det er et vilkår, som grønlændere lever med, men som vi andre nok aldrig helt vænner os til.

Arbejdsmæssigt har april været en travl måned. Vi har haft fuldt hus på hotellet stort set hele måneden. Og i cafeteriet har vi også haft travlt. Vi har fået fine grafer over månedens salgstal sendt fra chefen. De stemmer fint overens med, hvordan vi har oplevet måneden. Nogle gange tænker vi, kan det blive ved? Vil folk blive ved med at synes, at her er rart at komme? Kan vi blive ved med at rumme alle de forskellige mennesker, som kommer her på vores Sømandshjem? Vi håber det. Vi gør vores bedste for at tage godt imod alle, som kommer. Og vi forsøger at være servicemindede. Nogle gange kræver det adskillige telefonopkald til forskellige offentlige instanser, men det gør vi gerne, for at gøre gæsterne glade og tilfredse.

Søndagstur til bydelen Akia.

Sarfaq Ittuq lægger til lørdag aften og starter i denne we sejllads mod nord.

Fine isformationer.

I cafeteriet er der liv og masser af kaffe, når der er fuldt hus på hotellet. Morgenmaden er jo inkluderet i overnatningen, så der bliver brygget mange kopper kaffe i morgentimerne. Vi kan godt lide at vide lidt om, hvem folk er, og hvorfor de er her. Lige nu bliver der lavet undersøgelser af undergrunden i én af vandsøerne med henblik på at undersøge fundamentet til en eventuel kommende vej til Kangerlussuaq. Et større dansk ingeniørfirma har derfor sendt en mand herop for at undersøge forholdene. I disse dage venter han på at få tilsendt en radar fra Sverige til yderligere undersøgelser, derfor er hans ophold forlænget med mindst en uge her.

Også gymnasiet her i byen har jævnligt besøg af tilsynsførende fra Undervisningsministeriet i DK. Hver gang vi møder én, der har accent af noget, der ligner nordjysk, spørger vi, om gæsten kender Kresten fra Aalborg. Og det sker ikke så sjældent, at det er tilfældet. Også i denne uge. Altid hyggeligt med fælles bekendte.

Det sker også, at gæster i cafeteriet genkender hinanden efter ikke at have set hinanden i mange år. For nylig mødtes to, som havde spillet fodbold sammen i Varde for 25 år siden. Det var en stor oplevelse for begge parter. Den ene arbejder nu i Nuuk, men var på besøg her, og den anden besøgte en bekendt i Sisimiut.

Også Per fra ”Kik Ind” mødte for nylig én af hans gamle elever, som han ikke havde set i 30 år. Vi synes, det er hyggeligt, når disse gamle gensyn sker i cafeteriet på Sømandshjemmet. Der er som regel altid masser af god stemning og en hyggelig atmosfære omkring disse gensyn.

For nylig var vores cafeterievagt syg, og Jytte måtte overtage cafeteriet om formiddagen incl. bestillingerne af ”Håndværkertilbuddet”, som består af spejlæg med bacon på enten rugbrød eller franskbrød. Der kommer som regel mange håndværkere mellem 8.30-10.  Der blev fest i cafeteriet denne formiddag!  Der er mange kombinationer. Skal der være et eller to spejlæg? Skal der være en eller to skiver franskbrød? Skal der være to, tre eller 4 stk. bacon? Skal ægget vendes? Pers æg skal kun lige røre panden, skal nærmest serveres råt. Det var svært at følge med, når man ikke er i træning… Kaffen er med i tilbuddet. Men denne formiddag blev der ekstra lang ventetid på æggene, så der var gratis opfyldning af kaffe. Det var noget, der passede håndværkerne. Og der blev snakket ved bordene og grinet af ægge-novicen. Der er ikke andet at gøre end at forsøge at lave en fest ud af det. Ingen sure miner, men masser af grin og sjove kommentarer.

Inderhavnen nu isfri.

Også om aftenen har der været god stemning. Og det har været nødvendigt med ekstra overbærenhed og tålmodighed. Knud Rasmussens Højskole i byen har været lukket pga. skimmelsvamp en stor del af vores tid her. Nu er skolen åben, men i sidste uge sprang et vandrør i deres køkken, og vi fik en opringning kl. 15.30, om vi havde nok af ”dagens ret” til 42 ekstra om aftenen. Vi var i tvivl og spurgte kokken. Han var godt nok gået for den dag, men han stemplede ind igen og fandt 200 stk flæsk, som fik bank og blev paneret og stegt. Der blev kogt ekstra kartofler og lavet en ny omgang persillesovs. Skolen lovede, at de ville sige til i god tid, hvis eleverne kom igen den næste aften til dagens ret. De lovede at sige til, inden kl. 13… Desværre skete der det, at netop den dag, blev der kappet en telefonledning, så Højskolen ikke kunne komme i kontakt med os før 13.20: De ville gerne komme igen…

Begge aftener var vi i køkkenet og hjælpe. Det gør vi gerne.

Solnedgang set fra Teleøen.

D. 24. var der valg til landstinget. Vi havde forsøgt at sætte os lidt ind i de 7 partiers valgstof. Afstemningen foregik i kulturhuset Taseralik. Til stor glæde for Preben var der til anledningen opstillet en pølsebod, så han kunne få sig en ristet hotdog. Der var markedstemning ved kulturhuset i form af musik og telte, kaffe og kager. Siumutterne lovede at sende folk til Sømandshjemmet, når deres kager slap op. Vi fik håndtryk af både borgmesteren og boligministeren, som begge er flittige gæster hos os. Vi er kendte i byen på godt og ondt. Vi vil nyde at gå op og ned ad gågaden i Aarhus, når vi kommer hjem, uden at skulle hilse til højre og venstre. Om aftenen spiste vi, som vi altid har gjort på valgaftener, rejemadder.

Markedstemning på valgdagen d. 24. april.

Store Bededag forsøgte vi at tage os en ekstra fridag. Det lykkedes ikke helt. Distriktguvernøren Ole fra Lions Club kom på besøg. Lions Club her er en del af distrikt 106A, som rummer Sjælland, Færøerne og Grønland. Med sig havde han sin hustru Birgit. Preben havde fået til opgave at arrangere en hundeslædetur for parret. Det blev en god oplevelse for dem. Da turen var slut, blev de hentet hjem fra hundebyen igen, og de spiste frokost her. De havde boet på Sømandshjemmet for 10 år siden og ville gerne have en rundvisning her. Om aftenen spiste vi en god middag på Hotellet sammen med dem og de øvrige løver fra byen. Der er ikke kvinder med i Lions Club her i byen, men til særlige arrangementer får vi lov til at komme med. Ved ”mødet” på Hotellet blev der uddelt knaphulsnåle til løverne og en orden til præsidenten. De højhælede blev luftet igen!

Aftentur til Teleøen i stille, fint vejr.

Udsyn til bjerge, der ligger 100 km væk.

Solens stråler rammer hist, pist.

Solnedgang set fra Teleøen.

I mandags havde vi caféaften, hvor temaet var ”Sømandshjemmets historie”. Simon havde sat sig ind i den 49-årige historie og bragte et fint sammendrag. Vi sang sange og salmer på både grønlandsk og dansk, og volontør Søren fortalte om, hvorfor han er her, og hvad han laver her. Der var gæster fra både hotellet og byen. En rigtig fin aften med god stemning og hygge. Vi sætter altid klaveret ind i cafeteriet disse aftener, og vi er heldige med, at en af volontørerne kan spille på det, det gør det så meget mere festligt! Aftenen var en lille optakt til vores store jubilæumsfest næste år.

35 kg friskfangede krabber købt af en fisker, som kom forbi med dem.

Efter 10 minutters kogetid er krabberne blevet lyserøde.

Vi er i gang med at planlægge ”Sommersjov” for børnene her i Sisimiut. Vi håber, at lige så mange som sidste år vil bakke op om vores arrangement i juli.  Vi skal allerede nu begynde at bestille rekvisitter hjem, da det tager 5-6 uger, inden RAL når frem til havnen i Sisimiut med vores varer. Vi søger igen i år sponsorater fra SMF og Lions Club og håber på velvillighed.

Jytte tænker over livet, mens hun venter på solnedgangen.

Klar til fest!

Vi har det godt, tænker på jer og takker for mails, hilsener og gode tanker til os.

Mange kærlige hilsener og tanker fra Preben og Jytte.

Arkitekter på besøg.

Kære alle.

Så er det igen tid til at opdatere jer på vores liv og oplevelser her i Sisimiut.

Dagene længes hastigt. Solen står op kl. 5:21 og går ned 21:44. Vi glædes over lyset, og nyder, at vi kan komme mere ud. Sneen ligger i baglandet, men der er ikke så meget tilbage i byen. Det betyder, at vi ikke kan komme ud på snescooteren, da den står her ved Sømandshjemmet. Temperaturen ligger på ca. minus 4 grader i dag. I starten af ugen var der fuld sol fra en skyfri himmel, så da var der mulighed for at sidde ude i en lækrog og få lidt sol i ansigtet.

Den sidste sne skrabes væk fra vejene. Det betyder dårligt snescooterføre.

Snespurven er her. Vi har både set spurven og hørt dens kvidren. Dejligt forårstegn!

I ugen efter vi skrev sidst, havde vi travlt i dagstid, da vi havde to kurser på samme tid. Vi brugte begge konferencerum, og der var mennesker overalt, når der var gruppearbejde eller spisepauser. Mange skulle serviceres. Der skal være styr på maden, kaffen, vandkanderne, whiteboardpennene og -viskere mm. Der skal luftes ud i pauserne, og maden skal være klar. Er kurset med eller uden snacks? Har de bestilt sodavand til maden? Det ene kursus har måske, men ikke det andet? Har vi husket mælkekanden til kaffen? Er alle glade? Og kursusholderen tror, han har sit værelse til fredag, og ikke kun til torsdag, som det er bestilt til, og der kommer en anden, der skal bo her. Vi har fuldt hus.
Der kommer et afbud, og kursusholderen bliver glad, da han får at vide, at han kan bo her indtil fredag. 

Der er mange brikker, der skal passe. Lokalerne skal ryddes og gøres klar igen til næste dag. Gulvene skal støvsuges og vaskes. Der er meget arbejde ved kurserne, men vi tjener også gode penge på dem.

Mange gæster på hotellet betyder travlhed i vaskeriet. Der ligger en stor bunke sengelinned, der skal rulles.

Nogle gange kan vi godt synes, det er rart, når kurset er slut igen, og det bliver hverdag igen på Sømandshjemmet. Når stamgæsterne kommer og giver en kommentar som vanligt, og murerne igen kan få deres eget bord til eftermiddagskaffen. Når der igen er tid til at se alle.

I weekenden fik vi ryddet op efter ugens mange ekstra gæster, og der var kun kurser i byen, som skulle serviceres med mad, som de bestilte herfra. Folk fra KNI (Grønlands handels- og servicevirksomhed) bærer fin uniform til hverdag og også, når de er på kursus. Flere af dem bor her. Der er altid rift om strygejern og strygebræt, når de bor her. Hvem har lånt jernet sidst, og hvor er det nu? Nystrøgne skjorter og slips, og den uniform bæres både af kvinder og mænd. De er fine, dem fra KNI!

Vi var for utålmodige til at vente på solnedgangen.

Byen set fra Teleøen.

Post 1 ude på Teleøen. Flot udsigt mod syd med Legohusene og bjergene i baggrunden.

Sidste søndag blev vores receptionists søster gift med en mand fra Filippinerne. I den anledning var der hidkaldt en engelsktalende præst fra Nuuk. Og denne præst kunne også tale dansk, så hun brugte anledningen til at holde en dansk gudstjeneste efter vielsen. Det var rigtig fint, og vi valgte at bakke op om denne gudstjeneste i kirken. Vi nød de danske salmer og en prædiken på dansk. Der var også nadver. Vi havde troet, at mange flere ville bakke op om en dansk gudstjeneste, når det kun sker sjældent. Det var desværre ikke tilfældet.

Efter gudstjenesten var vi til kaffemik hos Ingrid og Marius. De fylder begge år her omkring. De havde lige fået besøg af deres farmor og farfar, som var taget fra deres hjem i DK om onsdagen. Det var blevet en noget længere tur for dem, end de havde regnet med. Men nu er de her. Hyggeligt at møde dem rundt i byen sammen med deres børn og børnebørn. Vi fik en hilsen gennem dem fra Helle og Bruno, som vi afløste i 2016. Danmark er lille!

Der har været store problemer med Atlantflyveren fra Danmark. Det betød, at arkitekterne, som skulle have været fra København sidste fredag, først kom til Kangerlussuaq lørdag og måtte vente til mandag, inden de kunne komme til Aasiaat. De skulle oprindeligt være kommet her fra tirsdag til fredag. Nu kom de i stedet torsdag aften kl. 21 og er taget afsted igen i eftermiddag til Nuuk. Vi fik fredagen og lørdag formiddag med dem.  Turbodage, hvor de blev vist rundt i huset, og de så ”det gule hus”, som de nu sidder og tegner på. Søde, flittige folk, som vi måtte hente op til os fredag aften kl. 22 til lidt fredagshygge. Ellers havde de fortsat med at tegne hele natten. Vi glæder os til at besøge dem på tegnestuen i Aarhus, når vi kommer hjem på sommerferie. De holder til i Rømerhuset. Arkitekterne er her i forlængelse af konventet i Aalborg, hvor vi var sammen med dem i forbindelse med helhedsplanen for Sømandshjemmene i Grønland. De har nogle spændende ideer, og nogle, som man lige skal vænne sig til. Nu må vi se, hvor mange af ideerne, der ender med at blive til virkelighed. Processen er jo nærmest lige sat igang, og det når ikke at blive i vores bestyrertid, at vi ser resultatet. Men det er spændende, og det kunne være sjovt at komme tilbage til Sømandshjemmet om en årrække og se resultatet. 

Arkitekterne arbejder hårdt!

Der produceres mange tegninger.

Mange tegninger og ideer på tavlen.

En gave fra arkitekterne. En 20 x 20 cm 3D printet udgave af Sømandshjemmet (incl. den gule bygning).

Det er vores friweekend. Vi vil hygge os med at lave mad i aften og se, hvordan vejret arter sig i morgen. Vi håber, vejret byder på udeliv.

I dag tænker vi særligt på Per Wejse, som holder fødselsdagsfest. Det gør ondt ikke at kunne være med. Vi har mange fester til gode. Vi forsøger at ramme nogle af festerne, når vi er hjemme. Til sommer skal vi fejre 2x50 års fødselsdagsfest hos Jyttes søskende, og i efteråret rammer vi et sølvbryllup. Det glæder vi os til at kunne deltage i.

Tillykke også til alle jer, vi kender, der fylder år i april. Håber I alle må få gode dage!

Til kaffemik hos Ane Marie, som havde fødselsdag d. 18. april. En dag hun har set frem til i mange måneder. Ny kjole, strømper, øreringe og sko med hæl til anledningen. Det var for hårdt at gå i skoene..

I går fik vi en snak med et par sønderjyder, der havde fundet vej til Sømandshjemmet. De var fra Haderslev, den ene havde passet Jyttes farmor på Plejehjemmet i Agerskov. Hyggeligt at møde alle disse forskellige mennesker, som ad en eller anden vej finder vej til Sømandshjemmet for at få en kop kaffe, en portion suppe eller bare en snak. Vi nyder at se og snakke med disse mennesker.

Turistsæsonen er så småt startet. Om en måned kommer de første krydstogtskibe.

Vi besøgte kunstværkstederne i går. Kunstnerne er klar. De har hundredvis af souvenirs til salg til turisterne. De er så klar! Utroligt hvad de kan nå at producere i løbet af en vinter.

Ha det godt alle jer vi kender, som læser med. Tak for alle hilsener og tanker til os.

Endnu en selfie.

Kærlig hilsen Preben og Jytte.

Sneen smelter.

Kære familie og venner.

Tak for alle hilsener til min fødselsdag. Tak fordi I tænker på os. Det betyder meget for os. Jeg havde en god fødselsdag. Mange mennesker i huset og ikke mindst vores egen Line og hendes lille familie var med til at gøre dagen hyggelig.  Dagen bød også på en overraskelse, idet volontørerne og Simon havde lavet en musikvideo til anledningen. Jeg var rørt og glad! De er megaseje, de kære volontører! Jeg ville ønske, I alle kunne møde dem. Også kokken ville overraske mig. Han havde bagt en kagekone på størrelse med et strygebræt og en rugbrødslagkage, som slog til til alle i cafeteriet. Han er sød ved mig, den gode Niels! Han havde bare ikke regnet med at se mig så tidligt i køkkenet på min fødselsdag. Det skulle have været en overraskelse.

Jyttes fødselsdag fejres med kagemand.

Og rugbrødslagkage.

På mange måder er grønlændere mere traditionsbundne, end vi er. F.eks. bliver flagdage holdt i hævd. Om søndagen er der rigtig mange, der flager. Og på helligdage ligeså. Jeg fyldte år Langfredag, og mange i byen flagede på halvt den dag, som traditionen jo foreskriver. Egentlig havde vi tænkt, at vi blot ville undlade at sætte flaget op den dag, da jeg syntes, det var lidt trist med flag på halv stang på min fødselsdag. Men den gik ikke. Én af taxachaufførerne påpegede, om ikke vi havde glemt flaget… og så måtte vi sætte det på halv stang. Grønlændere er også meget høflige i forhold til at give hånd. Man slynger ikke bare ”Glædelig Påske” ud. Nej, man giver hånd. Og det samme gælder, når man lykønsker til fødselsdag.

Vi havde stort set fuldt hus i påsken på hoteldelen. Derfor havde vi valgt at holde åbent i cafeteriet. Vi havde travlt, særligt om aftenen, hvor 3 forskellige skiklubber kom til aftensmad. Desuden var der musikfestivalen Arctic Sounds i byen, og der var GM i bordtennis i hallen. Mange gæster udover byens folk! Ligesom vi så troede, at nu havde vi bespist sidste hold skiløbere; ja, så kunne flyet med skiløberne ikke lande i Nuuk, og 18 unge strandede her. Nu var opholdet og bespisningen på Air Greenlands regning. De unge nød at få en dejlig seng at sove i. De havde de sidste 14 dage sovet på en madras i et klasselokale.

Kø helt ud i receptionen til aftensmaden.

Vi har fortsat fuldt hus på hoteldelen. Nu er det bare nogle andre, der er flyttet ind. Der afholdes forskellige kurser i byen og her på Sømandshjemmet, så der er travlhed. Hyggeligt er det også altid, når gengangere kommer. F.eks. har gymnasiet løbende lærere og tilsynsførende heroppe, og flere af dem har været her tidligere. Vi finder ud af, hvor hurtigt tiden går, når en gæst siger, hun sidst var her i september, og vi tænker, hun var her i forrige måned… Vi har masser af vaske- og rulletøj for tiden. Torsdag kørte de tre vaskemaskiner hele dagen indtil kl. 20, og der blevet rullet sengelinned i mange timer. Det hører med til at arbejde på Sømandshjem!

Umiddelbart efter sidste blogindlæg var vi til gallamiddag i Taseralik i anledning af ACR (Arctic Circle Race – Verdens hårdeste skiløb) ´s afslutningsfest. Det var en rigtig fin aften. Vi sad også i år sammen med de øvrige sponsorer til arrangementet. Og der bliver sørget godt for sponsorerne. Vi har ikke tegnebogen fremme sådan en aften. Arrangørerne håber nok på et nyt sponsorat til næste år. Der var god mad, selvom det ikke var os, der leverede i år, der var underholdning med trommedans og præmieoverrækkelse. Sabina, som havde fået vores billet blev nr. 2 i sin aldersgruppe og samlet nr. 6 i kvindernes 160 km. løb. Så GODT gået.  Hun kom på skamlen og fik en flot sølvmedalje.

Sabina med en velfortjent sølvmedalje i sin aldersgruppe.

I løbet af påsken mødte vi en kvinde, som vi kender i byen. Hun sagde, at hun havde lagt mærke til, at Sømandshjemmet ofte er medsponsor til byens arrangementer. Og ja, det er vi. For os er det vigtigt at bakke op om byens arrangementer og en god måde at synliggøre Sømandshjemmet på.  F.eks. sponsorerede vi en middag og en lagkage til børnenes ACR. Til stor glæde var det hhv. Marius og Anton, der vandt disse gavekort. Så hele familien var til moskussteg og flødekartofler i påsken. Og de fire børn havde taget deres fineste tøj på. Lille Anton havde sin fine skjorte på. Vi nyder denne skønne familie, som vi lærte at kende til Sommersjov i juli, hvor de lige var flyttet til byen fra Lindved.

Aftenen efter ACR´s gallamiddag, var der koncert på Sømandshjemmet. Vi sponsorerede noget aftensmad til deltagerne, og til gengæld gav de en koncert. Der var mange tilhørere. Vi havde travlt med at få ryddet cafeteriet til koncerten kl. 20, fordi der også denne aften var fuldt hus til aftensmad.  Vi nåede det. Det var en rigtig fin aften, hvor der efterfølgende blev solgt kaffe og kage til de mange tilskuere.

Patrik Ryden og Annika Velling giver koncert i cafeteriet.

I påskedagene forsøgte vi at holde så meget fri som muligt. Værelserne skulle selvfølgelig soigneres, og der skulle være mad i cafeteriet. Alligevel synes vi, det lykkedes at få påskefreden til at sænke sig. Vi plejer at sælge spareribs i weekenden. Det valgte vi fra, så det var muligt med én medarbejder mindre i køkkenet om aftenen. Vi serverede så meget lækker mad som ”dagens ret”, så vi tror ikke, folk savnede noget.

Sømandshjemmet i vinterdragt.

I Vejle bliver der for tiden skrevet kontrakter med kommende volontører til Grønland. Vi får lov til igen at få 5 volontører fra sommer. Det er vi glade for. Vores hverdag hænger sammen, når vi har fem volontører, og vi kan koncentrere os mere om driften og mødet med gæsten. Her i påsken har en af vores volontører været på ferie, og det kunne mærkes. Vi nyder, at vi igen er fuldtallige, og at Simon er tilbage som souschef.

Ulempen er, at volontørerne optager mange hotelværelser. Det skal der findes en løsning på. Om kort tid får vi besøg af arkitekter fra Aarhus, som bl.a. skal være med til at finde løsninger på de udfordringer, vi har med manglende værelser og rum. Arkitekterne var med på konventet i Aalborg, hvor vi snakkede helhedsplan. Hvad skal der ske de næste 5, 10 og 20 år. Vi glæder os til deres besøg og er spændte på, hvad de kan byde ind med.

Bilen har igen været på værksted. Denne gang var det bremsen. Èn af volontørerne havde netop afleveret en flok gæster i lufthavnen, da han så på hjemvejen opdagede, at han ikke kunne bremse. Heldigvis skete der ikke noget. Bilen er nu kørende igen. Vi er glade for vores VW, der er noget over sådan en tysker!

Hmm, mon dette fartøj kunne være noget for Sømandshjemmet.

På vej mod langrendsløjpen.

Vi venter på, at Line og Tobias har været rundt på skiløjpen.

Preben, Tilde og Line på vej til Solbakken

Tilde klar til Scootertur.

Farvel til Line, Tobias, Tilde og Asta efter en dejlig påskeferie.

Preben er taget på snescooter til Kangerlussuaq sammen med Jan og en flok her fra byen. Jeg synes, det er en lang tur, og jeg vil nyde en stille friweekend her. Turen er på 165 km, og det vil tage 5-6 timer hver vej. De overnatter på vandrerhjemmet og kører hjemad igen lørdag. Temperaturen ligger pt på minus 6 grader, solen står op kl. 6.22 og går ned 20.50. Vi har nu flere lyse timer end i DK. Vi nyder lyset og glæder os over, at det også bliver lunere. Vi havde tøvejr sidste uge, og sneen smelter. Vejene er nu ved at være snefrie.

Jeg tror, resten af spaltepladsen skal dedikeres til Prebens scootertur:

Jan og jeg mødtes med en flok mennesker og deres scootere fredag over middag i udkanten af byen.
Vi var 13 scootere i flokken. Nogle af kørerne var i konfirmationsalderen og skulle køre turen til Kangerlussuaq for første gang. Jeg kan sige så meget, at det var ikke dem, der var de langsomste.

Første pause.

Det meste af vejen er sporet noget ujævnt, så det kan næsten bedst beskrives som at sidde på en rodeotyr og blive rystet i 5½ time. Vi kører også over fjorde og søer, hvor vi kan få lidt mere fart på, men mange steder er der også isskruninger, så isen på søerne er ikke altid så jævn, som man skulle tro.
Man kommer langt ud i ødemarken, hvor der ikke er mobildækning, så det er trygt at køre med en flok erfarne scooterkørere.

Frokostpause.

Dejligt vejr

Noget af Maskinparken på turen.

Godt halvvejs mødte vi en, som tog turen på cykel. Noget af et projekt. Han havde 2 pulke spændt efter cyklen med hans oppakning. Da vi stod og snakkede med ham, kom der en hundeslæde den modsatte vej. Det var Henning, som er en af kuskene fra Sisimiut, som vi kender. Han var på vej hjem til Sisimiut.

Cyklist, hundekusk og scooterkørere mødes på søen.

Om aftenen mødtes vi i scooterforeningens klubhus og hyggede os. Vi snakkede bl.a. med Anda, som kører turen ofte, næsten hver weekend, da han har familie og venner i Kangerlussuaq. Der var også nogle, der kunne berette om en tur på snescooter fra Sisimiut til Aasiaat, som de havde kørt engang. Vi fik endnu engang bekræftet, at mod og eventyrlyst er nogle af ingredienserne i den grønlandske kultur.

Så går det bare derud af.

Der burde være et par rensdyr på billedet.

Efter en god nats søvn, skulle vi mødes med nogle af de andre kl. 10:30, hen og tanke og derefter påbegynde hjemturen. Vi var 7 scootere, der kørte hjem lørdag. De sidste blev til søndag.
På hjemvejen så vi 3 rensdyr. Vi havde rigtig fint vejr begge dage, helt stille, få frostgrader og lidt sol. Man kom faktisk til at svede, når man kørte, fordi man sidder og arbejder med at holde scooteren på sporet og undvige forhindringer. Efter 5½ time var vi tilbage i Sisimiut. Der fik vi at vide, at rekorden er 1 time og 28 minutter. Det kræver nok noget mere sne med et mere jævnt spor at køre på.
Det var en meget flot tur og spændende at se landskabet og hyggeligt at være en del af fællesskabet i scooterflokken.

26. marts rejste Jens Chr. til Danmark efter 3 år i Sisimiut i denne omgang. En god ven af huset, som har hjulpet os med at lære byen og folk at kende. Jens Chr. har sine forældre i Sisimiut og børn i Danmark. Vi har aftalt at mødes i Danmark på et tidspunkt. Jens Christian er ansat i Blue Water.

Ha´ det godt alle. Vi tænker på jer.

Varme tanker og knus fra Preben og Jytte.