Gravko i havnen og de højhælede sko luftes.

Kære alle, der læser med.

Så er der igen gået ca. 14 dage, siden vi sidst skrev på bloggen.

Vi synes, vi har meget at fortælle, nu bliver dagene jo også hastigt længere, og vi når at opleve mere i de lyse timer. Solen står op 7.15 og går ned igen 18.17. Temp i dag ca. minus 22.

Lige efter, I sidst hørte fra os, afholdt vi cafeaften på Sømandshjemmet. Cafeudvalget havde bedt Pipaluk om at komme her og fortælle om alt, hvad hun har gang i. Hun er sisimiutter og har gang i mange ting her i byen. Hun tager fotos og laver kunst bl.a. Vi havde en hyggelig aften, hvor der også var plads til at synge, og vi fortalte om, hvad der rører sig her på Sømandshjemmet lige nu. Pipaluk er meget engageret i Taseralik, vores kulturhus. Og der udover har hun fået ansvaret for kunsten i vores nye handicapcenter, som skal huse beboere fra hele Grønland.

Cafeaften

Vi har fået nye indbyggere til byen. Nemlig Marie, Philip og Alf. En sød lille familie. Marie er den nye leder på Museet, som ligger næsten nabo til Sømandshjemmet. Vi håber, familien må falde godt til i byen. Alf er 3,5 år og en meget frimodig dreng. Han venter på en plads i børnehaven. Philip er franskmand, han skal undervise på Sprogcenteret i byen. Familien har været her et par gange, dejligt for os at mærke, at de også bruger Sømandshjemmet som byens dagligstue.

Og så fik vi pludselig en hilsen fra en kollega fra Skejby. To sygeplejersker havde arbejdet i Nuuk en måned og var lige taget en tur hertil, inden de skulle hjem. Det var hyggeligt og sjovt. Den ene kendte halvdelen af kollegerne fra Y-Obs. Vi fik mange gode snakke om Skejby, og de omrokeringer, der sker der igen.

Stambordet har også haft besøg! En antropolog var forbi for at lave spørgeundersøgelser i forbindelse med kortlægning af folks levevis her. Der var flere sider, der skulle udfyldes. Og for nogen af dem, kunne det godt være lidt uoverskueligt. De fleste ved stambordet lever et stille, simpelt liv, hvor der ikke sker de helt store udsving. Og så pludselig at skulle svare på en masse spørgsmål fra en kvinde fra Universitetet..

I sidste uge skete der noget, som virkelig fik folk på gaden. Ja, bilerne holdt i kiggekø langs inderhavnen, og vi stod på trappen og kiggede ned mod inderhavnen. En gravko var kørt ud på isen for at skovle sne væk.. Pludseligt begyndte det ene hjul at synke, og manden panikkede og hoppede ud af førerhuset og kom i sikkerhed. En lastbil blev tilkaldt for at få gravkoen i land. Lastbilen væltede, og gravkoen beskadigede et skib, der ”lå i vejen”. Og så på en helt almindelig onsdag eftermiddag!

En mislykket redningsaktion af en gravko.

 D. 1. marts skulle vores chef Erik komme. Desværre strandede han i Kangerlussuaq. Vi havde glædet os til, at vi sammen med ham skulle til 10 års fødselsdagsfest i Taseralik. Om eftermiddagen var vi til fernisering ved en kunstner, Aka Høegh. Om aftenen var vi inviteret til en fin musikforestilling. Vi havde vores pæne tøj på, og for første gang, mens vi er her, blev de højhælede sko luftet. Som regel går vi i vinterstøvler og skitøj. Det var rigtig hyggeligt at blive inviteret til fest!  Bagefter var der reception med mange taler, hvor vi hang ud med byens folk.

Reception i kulturhuset Taseralik.

Erik nåede først frem fredag formiddag og blev her til mandag. Det var godt for os, at der var tid til gode snakke og samtaler. Det betyder meget for os, at vi kan vise vores sted og hus frem. Vi er jo stolte af vores Sømandshjem. Der blev også tid til et par snescooterture og en gåtur i byen. Vi havde arbejdsweekend, så helt fri kunne vi ikke holde. Om lørdagen var der 11 check ud, så der var mange værelser, der skulle gøres rene.

På scootertur med Erik til toppen af Karlsberg.

Flot, stille og stort.

Kællingehætten.

En lille bygdebåd forcerer isen på vej til Sarfanguaq

Så har vi også haft besøg af Anne og Torben fra Aarhus. De kom første gang for 1,5 år siden, kort tid efter vi var kommet. De havde set artiklen med os i Aarhus Stiftstidende dengang, og ville se, hvordan vi så ud i virkeligheden. Nu kom de så for at se, om vi stadig var her! Og de har lovet at tjekke os ud igen om et års tid! Det er hyggeligt med disse gæster, som bare lige kommer for dagligt at få deres frokost her, fordi de godt kan lide at komme her.

Der skete mange ting 1. marts. Udover Taseraliks store jubilæumsfest, og vores eget 1,5 års markering, fik vi også et hurtigere net i huset, som resultat af søkablet, som kom til Teleøen i september. De private husstande blev prioriteret, og fik hurtigere netforbindelse i december. Nu var det så erhvervskundernes tur. Nu er vores forbindelse gået fra en 4/1 Mbit til en 30/2 Mbit forbindelse. Det er en ændring, der kan mærkes. Også i prisen, så vi nu kan tilbyde noget billigere wi-fi. Det giver mere tilfredse gæster.

Isfigurer på spejdersøen.

I starten af ugen holdt vi medarbejderaften. Vi fortalte om, hvad vi havde oplevet på konventet i Aalborg. Det er vigtigt for os, at alle er så velinformerede, som det er muligt. Vi havde en rigtig god aften, hvor vi også fortalte om forretningsdelen. Det er dejligt at kunne rose medarbejderne for, at det går godt. Grønlændere er meget gode til at juble. Straks løftede de hænderne i flok og råbte et trefoldigt Hurra. Meget sjovt!

Bilen har det hårdt. Den er ikke glad for alt under minus 20 grader. Toyota har ikke kunnet hjælpe nok. Nu er det jo også en VW! BJ-entreprise har deres eget værksted. De har dygtige mekanikere ansat, og de har haft bilen på besøg der. Nu er der monteret både nye gløderør, og oliefyret er kommet til at virke, samt en blokvarmer er installeret i bilen. Nu starter den igen efter en rum tids opvarmning. Ulrik roste bilen. Han synes, den kører godt og er i god stand. Vi håber, den holder vores tid.

Bådene i havnen har det også hårdt. Der er et par fiskerbåde, som er sunket pga. at de er blevet mast af isens og tidevandets kræfter. Det har betydet, at mange andre bådejere har fået travlt med at save deres både fri af isen og vendt dem rundt, så de ikke ligger op ad kajen, hvor de risikerer at blive mast.
De store forsyningsskibe har svært ved at lægge til pga. isen. I skrivende stund kan vi se fra vores vindue, at Naja Arctica har brugt 1½ time indtil videre på at komme ind til kajen og lægge til.

Først er der et skib, der er sunket.

Et par dage senere er der endnu et skib, der er sunket.

Forsyningsskibet bøvler med at komme til kaj.

Der saves med motorsave i isen for at få både fri.

En trawler forsøgte at lægge til, men opgav og sejlede igen.

Lige nu har byen besøg af et par journaliststuderende. De skal skrive en artikel om fiskeri i Grønland til KD. De har siddet meget på Sømandshjemmet og skrevet på artiklen. Søde piger fra København. Da de hørte vores historie om, hvorfor vi er her, havde de mere lyst til at skrive om det. Men nu kan I, der læser KD glæde jer til en artikel om fiskeri i Grønland, skrevet i Sisimiut. På Sømandshjemmet! Vi har inviteret dem til at skrive om vores historie en anden gang.

Fredag var præget af besøg på Hotellet. To gange aflagde vi Sisimiut Hotel et besøg. Første gang var kl. 15 til reception hos Emil i anledning af hans afskedsreception hos Sisimiut VVS. 47 år i Sisimiut blev det til! Nu rejser han hjem til Esbjerg. Hans afløser er fundet: Miki. Og det viser sig så over en bid mad, at Mikis fætter er Rasmus, som er far til Rikke, som vores Laura rejste rundt med i Sydamerika. Verden er lille!

Vores gave til Emil var gratis mad på Sømandshjem i hans resterende to dage her i Sisimiut. Det er en mikromønt i forhold til de mange tusinde af kroner, Emil har lagt i Sømandshjemmets kasse. I mange år var han den første, der kom om morgenen, når vi åbnede. Sammen med Toyota-Hans. Indtil de gik på pension. Så kom de op til en halv time senere, og var ikke længere de første. Vi vil savne Emil. Vi har givet ham adressen til Caféen i Esbjerg, som Sømandsmissionen har samarbejde med. Håber Emil må få et godt liv der.

Anden gang vi var på Hotellet i går, var til Lions Club. Først for Prebens vedkommende til generalforsamling, og kl. 19 til spisning for os begge sammen med de øvrige løver og løvinder!

Preben blev valgt til klubmester. Nu skal han lige finde ud af hvilket ansvarsområde den titel egentlig fører med sig. ;o) Klubben i Sisimiut er nok lidt mere uformel og afslappet end gennemsnitsklubben.

Nu fri i we. Vi må se, om Scooteren kan køre, ellers bliver det en dag herhjemme, inden vi skal have gæster til taco lørdag aften.

Vi har det godt. Glæder os over, at volontørerne i næste uge skal til Aasiaat til træf med de øvrige volontører.

Mange hilsener med ønsket om en glædelig påske.

Fotografering til Taseraliks jubilæum. Læg mærke til Sømandshjemmets logo i baggrunden.

Jytte og Preben.

  

Koldt og klart. Mod lysere tider.

Kære venner og familie

Så er der pludselig gået over en måned, siden vi sidst skrev.

Vi har været hjemme på konvent. Det var rigtig godt for os at mødes med bestyrerne fra Nuuk og Aasiaat og også alle øvrige ansatte i Sømandsmissionen og bestyrelsen bag. Vi var sammen i Aalborg tre dage. Der var fuldt program på alle dage, og det var udbytterigt. Vi blev forkælet med lækker mad, der blev kræset om os.

Efter Aalborgdagene havde vi gode dage med familie og venner. Vi nød at være hjemme! Tak for sidst til alle jer, vi nåede at se.

Langrendsløjpen.

Gåtur langs løjpen.

Sidst vi skrev på bloggen, fortalte vi om, at vi havde sagt farvel til volontør William, som skulle til Nuuk Sømandshjem. I dag har vi været i lufthavnen igen for at hente ham tilbage til os. Vi glæder os over, at William nu er en del af vores medarbejderflok igen. Håber han bliver glad for at være her igen. Volontør Nathali tog til DK i mandags. Hende vil vi også savne.

I januar måned var der Kulturnat i byen. Natten kom igen lidt bag på os, ligesom i 2017.. Vi har én chance mere i 2019!  Når vi skriver, at natten kom bag på os, tænker vi på programmet i ugebladet. Vi nåede ikke at komme med der. Men så er det jo godt med Facebook og øvrige sociale medier. Vi reklamerede her med gratis kaffe og kage og fernisering af vores nye billeder, som smykker de nymalede vægge i cafeteriet. Heldigvis havde mange set vores opslag, og der kom mange forbi mellem 20 – 22. Det var super hyggeligt.

Anstalten for domsfældte ligger for sig selv tæt på lufthavnen.

Inden vores eget åbent-husarrangement, nåede vi halvanden gange rundt med bybussen. Vi troede, vi skulle have set husflidsskolen, hvor nationaldragterne bliver syet, men den havde ikke åben i år.. I stedet nåede vi op på Anstaltens udslusningsinstitution. Det var rigtig godt for os at se det sted, hvor vi i perioder har rekvireret opvaskere fra. Beboerne har et værksted, hvor de laver flotte slæder, både store og små. Vi købte en fin børneslæde udformet som hundeslæde. Den er rigtig fin. Den har vi, til når børnebørnene kommer i påsken.

Vores souschef Simon S er nu i fuld gang med at bage kager til soldaterne i Irak. Som afløser for ham, har vi fået Simon B. Dejligt at han vil tilbringe et halvt års tid her. Vi glæder os over, at han tager over med de aktiviteter, Simon S søsatte. Børnene på børnehjemmet nyder, når han om torsdagen kommer sammen med volontørerne med kage og leger eller spiller fodbold. Skibene får også flittigt besøg af Simon. Vi glæder os også over, at vi kan holde fri hver anden we. I aften har vi selv lavet mad i lejligheden. Det sker ikke så tit, men vi kan stadig! I morgen er vi inviteret i byen. Det vil vi nyde :-).

Hvidt i hvidt.

Endnu en solnedgang.

Solnedgang over lufthavnen.

Én af vores trofaste stamgæster, Emil, er gået på pension. Og hvad værre er, så har han købt en enkeltbillet til DK efter 47 år i Sisimiut. 12. marts sker det. Det vil kunne mærkes. Emil kommer trofast 3 gange om dagen. Til morgenmad, til frokost og som regel til eftermiddagskaffe. Han har lagt mange penge på Sømandshjemmet. Vi vil savne ham. Han har solgt sit VVS-firma, og om 14 dage skal vi til afskedsreception hos ham. Han er den anden af vores trofaste gæster, der går på pension. Først gik Toyato-Hans, og nu går Guldsmeden! Gustav Hansen bliver nok den næste? De sidder alle ved stambordet. Første bord til højre i cafeteriet. Vi holder så meget af disse mennesker, som er med til at skabe en god atmosfære i cafeteriet.

Dagene er blevet mærkbart længere, mens vi har været i DK. Solen står nu op kl. 8.10 og går ned kl. 17.27. Her er minus 28 grader. Blå himmel og vindstille i dag. Vi har ikke så meget sne i år i forhold til sidste år. Men vi har haft flere frostgrader. Fjorden er frosset til, og forleden måtte forsyningsskibet have hjælp fra inspektionsskibet til at lave en sejlrende. Vi håber, vi fortsat kan få vores varer fra DK frem.

De fleste både er kommet ovenpå isen.

Is på fjorden.

De mange minusgrader gør, at bilen er meget ked af at starte. Vi har et blæseapparat stående under bilen hver morgen. Vi har også forsøgt at få fyret i bilen repareret. Og det næste bliver, at vi skal have monteret en blokvarmer i bilen. Den er på vej med fly. Vi er som tidligere skrevet meget afhængige af bilen.

Der skal køres forsigtigt rundt i svingene med højt læs.

Snescooteren er heller ikke så glad for kulden. Vi skal nok have skiftet batteriet. Volontørerne har været afsted flere gange. Vi har endnu ikke været på scooterture. Det har vi til gode, til når temperaturerne bliver lidt lunere.

I weekenden, inden vi tog til DK, havde vi en Gospelworkshop på Sømandshjemmet. Vi havde besøg af Lars fra Kbh., som er vant til at lede et større kor. Vi havde annonceret alle de steder, vi har adgang til. Der kom 14. De øvede hele dagen. Det var fantastisk at lytte til gospelsang, uanset om der blev gjort rent på værelser, om man var i køkkenet eller i receptionen. Om aftenen til koncerten kom der ca. 80. Fuldt hus i konferencelokalet til koncerten og fuldt hus i cafeteriet til kaffe og kage efterfølgende. Det var en meget fin aften. Det var så stort at se byens folk bakke op om dette arrangement. Og se fx hundekusken i en hel anden rolle, end man er vant til. Bo fortalte, at han elsker at synge gospel.

Gospelkoret

Fuldt hus i cafeteriet efter koncerten.

Hygge og snak efter koncerten.

Og så er Handicapcenteret langt om længe blevet indviet. Vi var til reception i mandags. Det er blevet et rigtig fint center. Faciliteterne er i orden. Vi kender både souschefen, børnefys´en og ergoterapeuten. Desuden kommer en talepædagog fra Aarhus, som er kollega til en af vores venner. De mangler kun borgerne… Kommunen står for visitationen, og centeret forventer de første borgere til april.

I den kommende uge er der mange ting at fejre. For det første får vi besøg af chefen. Det glæder vi os til. Ikke kun fordi han er vores chef, men også fordi, vi altid nyder at få besøg fra DK. Vi glæder os til at have nogle dage sammen med Erik, hvor vi har god tid til at snakke bl.a.  trivsel og udfordringer.

Solnedgang set fra altandøren.

Vores Kulturhus fylder 10 år d. 1. marts. I den anledning er vi inviteret til forskellige arrangementer. Vi glæder os til at deltage. Vi vil gerne være en del af byen og tage del i de kulturelle arrangementer. Vi har spurgt, om vi må tage chefen med. Han fik lov! Dels er der fernisering om eftermiddagen og dels et festarrangement om aftenen.

Vi vil også markere, at vi har været her halvdelen af den tid, vores kontrakt lyder på. Vi har oplevet meget på halvandet år. På en måde er tiden gået stærk, men der er også sket meget. Det er underligt at tænke på, at den tid, vi har tilbage her i Sisimiut er kortere, end den tid, vi har været her.

Vi håber, I alle har det godt. Tak fordi I følger os på bloggen. Det betyder meget for os.

Ha´ det godt.

Asta, vores yngste barnebarn. 9 mdr.

Tilde 3 år  tog i børnehave som prinsesse til Fastelavn, og vi hentede hende som kattedronning.

Kærligste hilsener og tanker fra Preben og Jytte.

Et nyt år med nye muligheder.

Kære familie og gode venner.

Tak for jeres trofasthed mod os. Tak for alle hilsener, breve og tanker. Vi har det godt. Trives fortsat med de opgaver og muligheder, vi har her på Sømandshjemmet i Sisimiut. Vi møder fortsat mange søde mennesker. Vi kan alligevel ikke helt lade være med nogen gange at tænke, hvad laver vi dog her? Når savnet til børn og børnebørn, familie og venner fylder for meget, kan det nemt komme til at overskygge arbejdsglæden. Men vi har aldrig fortrudt, at vi tog springet og sagde ja til denne udfordring. Inden længe har vi været her halvdelen af den tid, vi har lavet kontrakt for. Tiden går stærk. Vi er ikke i tvivl om, at det er det rigtige, vi gør, og at vi altid vil kunne se tilbage på nogle fantastiske år her i Sisimiut.

På tur til Teleøen sidste lørdag.

Broen fra Teleøen til fastlandet.

I slutningen af 2017 blev der lavet budget for dette år. Hvor skal vi sætte ind med fornyelse og renovering. Hvad skal pengene bruges til? Vi har i dag haft besøg af Michael, som vi var på tur med i vores store hus. Planen er, at vi skal have renoveret vores kundetoiletter, vi skal have udskiftet et større vinduesparti i en gavl, og der skal lægges trægulve på flere værelser. Sidstnævnte er noget, der bliver efterspurgt mere og mere pga. stigende problemer med allergi. Vi vil nu vente spændt på totalentreprenørens beregninger. Han roste os for alt det, vi har fået lavet, mens vi har været her. Det er klart, han er tilfreds med, at vi holder ham og hans folk i arbejde!

Nogle af de nye billeder, som nu pynter i cafeteriet.

I cafeteriet har vi haft nogle billeder hængende af en lokal kunstner. Masker i papirklip. Det var noget af det første, vi tænkte, vi gerne ville have skiftet ud, da vi kom i 2016. Men alting tager tid… Én af vores tidligere volontører er en rigtig dygtig fotograf. Da han rejste, efterlod han fotos på pc´en, som vi måtte bruge til billeder. Vi har nu fået lavet superflotte billeder, fotos fra vores natur og by. De er lavet i plexiglas, og billederne er meget flotte. Vi er ikke helt færdige med at hænge dem op, da vi lige så anledningen til at få malet væggene, inden de kom op. Den ene af vores nattevagter er oprindelig uddannet maler, og han vil gerne tjene lidt ekstra penge, så det er fint. Han maler i sin friuge.

Sømandshjemmet i vinterdragt.

I denne weekend er der lørdag kulturnat i byen. Mange steder er der åbent hus, og mange steder kan man få gratis kaffe og kage. Vi er også med på beatet. Vi holder åbent hus fra 20-22, hvor der serveres gratis kaffe og kage. Vi lokker med fernisering af vores nye billeder. Er spændte på, hvor mange der kommer. Vi skal også gerne selv ud at se lidt af byen og måske tage en tur rundt med bussen. Det er så et år siden, vi sidst kørte i bus!

Istapper på klippen.

I januar måned har vi taget afsked med William, som nu arbejder på Nuuk Sømandshjem. Som hans afløser kommer Søren på mandag. Han har tidligere arbejdet på sømandshjemmet i Nuuk, så nu får han at se, hvordan det er her. Vi glæder os til, han kommer. Der er arbejde nok her. Simon Søvndal er rejst til DK for senere i et halvt års tid at skulle arbejde for Soldatermissionen i Irak. Det var en gammel aftale, som Simon havde lavet, inden han blev souschef her, så det har vi hele tiden vidst. Simon har lovet os, at han kommer tilbage til efteråret. Vi er i den heldige situation, at ”en ny Simon” kommer på torsdag, det er dejligt, at han kan arbejde videre med de ting, Simon S har søsat. Èn af volontørpigerne har valgt at sige op. Hun rejser til DK i februar, vi håber meget, der kommer en i stedet for Nathali. Vi siger goddag til mange og farvel igen. Sådan er livet jo også.

Sidste torsdag var vi til fernisering i kulturhuset med en svensk kunstner Tomas Colbengtson. Han virkede til at være en stor kanon. Vi havde godt nok ikke hørt om ham. Han kom fra det nordlige Sverige, ca. lige så nordligt som Sisimiut, og var klædt i Samerdragt. Han var inviteret i anledningen af kulturhusets 10 års jubilæums år. Chefen for kulturhuset holdt en fin tale, hvor Sømandshjemmet også blev nævnt som medsponsor. Vi fik reklame og dejlig kage ud af det.

Tomas Colbengtson

Der er stadig godt gang i butikken. Mange gæster kommer til de forskellige måltider i løbet af dagen. Og i januar har vi også haft overraskende mange boende på hotellet. Vi var ellers lige ved at leje et par værelser ud til kontorer, fordi der var gået skimmelsvamp i et hus, som skulle være brugt til kontorer. Selvom det var et godt tilbud, de fik, valgte de at benytte sig af en mulighed, de fik på Sygehuset. Det må have været billigere.

En sæl er blevet transporteret hjem fra havnen i en snor efter bilen.

Nogle sneharer hænger og modner.

Som vi tidligere skrev om, havde vi mellem jul og nytår travlt med at tælle varer op til status. Det var et stort arbejde. D. 10. januar kom revisoren så og skulle lave stikprøver. Det gik fint. Han var godt tilfreds og fandt ikke de store afvigelser. Så kunne vi sove roligt igen. Revisoren er en flink mand. Han var her også sidste år. Èn ting undrede os dog. Hvorfor havde han ikke booket værelse her? Det fik vi en snak med ham om 😊. Det er altid interessant at høre, hvad folk tror, et Sømandshjem er. Vi kunne så fortælle ham, at vi gerne vil være mere end et hotel. Måske booker han værelse her næste år?

Solnedgang set fra byens udsigtspunkt.

Solen står i dag op kl. 10.29 og går ned igen 15.03. Dagens længde er tiltaget med 2 timer 58 minutter. Temperaturen har ligget på omkring minus 20 grader. Stille, skyfrit vejr. Det har været helt fantastisk. Vi har nydt at kunne nå at få lidt dagslys efter fyraften. I dag nåede vi ud til kysten, inden solen helt forsvandt. Det var smukt. Vi nyder, at lyset får mere magt. Om aftenen har vi set det flotteste nordlys. Så smukt! Det er enhver forundt at se disse elektriske udladninger på nattehimlen.

Nordlys set ud af altandøren i går aftes.

Det var i alle retninger.

Der er mange muligheder for både at stå på ski, køre med hundeslæde og køre på snescooter her i Sisimiuts bagland. Der har været flot vejr i denne uge, så mange skal skynde sig afsted, når de har fri. Det er ikke helt ufarligt med vinterkulden. Da vi forleden var forbi Toyotas værksted for at se til vores bil, snakkede vi med værkføreren. Han havde væskende sår i ansigtet pga. forfrysninger. Han havde været på snescootertur. Han sagde, det ikke gjorde ondt længere, men det så ikke godt ud.

Vores bil har det ikke godt i minus 20 gr. Og slet ikke, hvis den holder stille for længe. Der var flere ting, der skulle tjekkes, og bilen måtte overnatte på værkstedet. Det er ikke nemt at undvære en bil. Vi henter varer på paller på havnen, og sodavand får vi også på paller. Gæster bliver kørt til lufthavnen, og vasketøj skal hentes ved tandlægerne på Skole 1 og Skole 2. Vi fik en lånebil på anden dagen, men en bil uden lad..

Vi aflægger bilen et besøg på værkstedet.

Vi har fået starthjælp af Kataaq, til gengæld fik han et gavekort til middag for 2 personer. Gavekort er altid gode at have i skuffen. Og folk er så glade for at kunne invitere konen til middag på Sømandshjemmet. Nu har vi selv købt startkabler, det er da en start. Folk er altid villige til at hjælpe.

Vi skal snart hjem en tur. Vi skal på konvent i Aalborg, hvor vi skal være sammen med de øvrige ansatte i Sømandsmissionen fra DK og bestyrerne fra Aasiaat og Nuuk. Det glæder vi os til. Det bliver godt at udveksle erfaringer og SE de andre. Vi får også nogle dage derhjemme. Vi glæder os til at se både familie og venner. Vi er i DK 14 dage. Vi kunne sagtens have brugt meget mere tid hjemme. Vi lever i en boble her. Vi trænger med jævne mellemrum til at blive fyldt på både åndeligt, mentalt og socialt. Glæder os til at se jer!

Mange kærlige hilsener og tanker til jer alle

fra PREBEN OG JYTTE.