Gravko i havnen og de højhælede sko luftes.

Kære alle, der læser med.

Så er der igen gået ca. 14 dage, siden vi sidst skrev på bloggen.

Vi synes, vi har meget at fortælle, nu bliver dagene jo også hastigt længere, og vi når at opleve mere i de lyse timer. Solen står op 7.15 og går ned igen 18.17. Temp i dag ca. minus 22.

Lige efter, I sidst hørte fra os, afholdt vi cafeaften på Sømandshjemmet. Cafeudvalget havde bedt Pipaluk om at komme her og fortælle om alt, hvad hun har gang i. Hun er sisimiutter og har gang i mange ting her i byen. Hun tager fotos og laver kunst bl.a. Vi havde en hyggelig aften, hvor der også var plads til at synge, og vi fortalte om, hvad der rører sig her på Sømandshjemmet lige nu. Pipaluk er meget engageret i Taseralik, vores kulturhus. Og der udover har hun fået ansvaret for kunsten i vores nye handicapcenter, som skal huse beboere fra hele Grønland.

Cafeaften

Vi har fået nye indbyggere til byen. Nemlig Marie, Philip og Alf. En sød lille familie. Marie er den nye leder på Museet, som ligger næsten nabo til Sømandshjemmet. Vi håber, familien må falde godt til i byen. Alf er 3,5 år og en meget frimodig dreng. Han venter på en plads i børnehaven. Philip er franskmand, han skal undervise på Sprogcenteret i byen. Familien har været her et par gange, dejligt for os at mærke, at de også bruger Sømandshjemmet som byens dagligstue.

Og så fik vi pludselig en hilsen fra en kollega fra Skejby. To sygeplejersker havde arbejdet i Nuuk en måned og var lige taget en tur hertil, inden de skulle hjem. Det var hyggeligt og sjovt. Den ene kendte halvdelen af kollegerne fra Y-Obs. Vi fik mange gode snakke om Skejby, og de omrokeringer, der sker der igen.

Stambordet har også haft besøg! En antropolog var forbi for at lave spørgeundersøgelser i forbindelse med kortlægning af folks levevis her. Der var flere sider, der skulle udfyldes. Og for nogen af dem, kunne det godt være lidt uoverskueligt. De fleste ved stambordet lever et stille, simpelt liv, hvor der ikke sker de helt store udsving. Og så pludselig at skulle svare på en masse spørgsmål fra en kvinde fra Universitetet..

I sidste uge skete der noget, som virkelig fik folk på gaden. Ja, bilerne holdt i kiggekø langs inderhavnen, og vi stod på trappen og kiggede ned mod inderhavnen. En gravko var kørt ud på isen for at skovle sne væk.. Pludseligt begyndte det ene hjul at synke, og manden panikkede og hoppede ud af førerhuset og kom i sikkerhed. En lastbil blev tilkaldt for at få gravkoen i land. Lastbilen væltede, og gravkoen beskadigede et skib, der ”lå i vejen”. Og så på en helt almindelig onsdag eftermiddag!

En mislykket redningsaktion af en gravko.

 D. 1. marts skulle vores chef Erik komme. Desværre strandede han i Kangerlussuaq. Vi havde glædet os til, at vi sammen med ham skulle til 10 års fødselsdagsfest i Taseralik. Om eftermiddagen var vi til fernisering ved en kunstner, Aka Høegh. Om aftenen var vi inviteret til en fin musikforestilling. Vi havde vores pæne tøj på, og for første gang, mens vi er her, blev de højhælede sko luftet. Som regel går vi i vinterstøvler og skitøj. Det var rigtig hyggeligt at blive inviteret til fest!  Bagefter var der reception med mange taler, hvor vi hang ud med byens folk.

Reception i kulturhuset Taseralik.

Erik nåede først frem fredag formiddag og blev her til mandag. Det var godt for os, at der var tid til gode snakke og samtaler. Det betyder meget for os, at vi kan vise vores sted og hus frem. Vi er jo stolte af vores Sømandshjem. Der blev også tid til et par snescooterture og en gåtur i byen. Vi havde arbejdsweekend, så helt fri kunne vi ikke holde. Om lørdagen var der 11 check ud, så der var mange værelser, der skulle gøres rene.

På scootertur med Erik til toppen af Karlsberg.

Flot, stille og stort.

Kællingehætten.

En lille bygdebåd forcerer isen på vej til Sarfanguaq

Så har vi også haft besøg af Anne og Torben fra Aarhus. De kom første gang for 1,5 år siden, kort tid efter vi var kommet. De havde set artiklen med os i Aarhus Stiftstidende dengang, og ville se, hvordan vi så ud i virkeligheden. Nu kom de så for at se, om vi stadig var her! Og de har lovet at tjekke os ud igen om et års tid! Det er hyggeligt med disse gæster, som bare lige kommer for dagligt at få deres frokost her, fordi de godt kan lide at komme her.

Der skete mange ting 1. marts. Udover Taseraliks store jubilæumsfest, og vores eget 1,5 års markering, fik vi også et hurtigere net i huset, som resultat af søkablet, som kom til Teleøen i september. De private husstande blev prioriteret, og fik hurtigere netforbindelse i december. Nu var det så erhvervskundernes tur. Nu er vores forbindelse gået fra en 4/1 Mbit til en 30/2 Mbit forbindelse. Det er en ændring, der kan mærkes. Også i prisen, så vi nu kan tilbyde noget billigere wi-fi. Det giver mere tilfredse gæster.

Isfigurer på spejdersøen.

I starten af ugen holdt vi medarbejderaften. Vi fortalte om, hvad vi havde oplevet på konventet i Aalborg. Det er vigtigt for os, at alle er så velinformerede, som det er muligt. Vi havde en rigtig god aften, hvor vi også fortalte om forretningsdelen. Det er dejligt at kunne rose medarbejderne for, at det går godt. Grønlændere er meget gode til at juble. Straks løftede de hænderne i flok og råbte et trefoldigt Hurra. Meget sjovt!

Bilen har det hårdt. Den er ikke glad for alt under minus 20 grader. Toyota har ikke kunnet hjælpe nok. Nu er det jo også en VW! BJ-entreprise har deres eget værksted. De har dygtige mekanikere ansat, og de har haft bilen på besøg der. Nu er der monteret både nye gløderør, og oliefyret er kommet til at virke, samt en blokvarmer er installeret i bilen. Nu starter den igen efter en rum tids opvarmning. Ulrik roste bilen. Han synes, den kører godt og er i god stand. Vi håber, den holder vores tid.

Bådene i havnen har det også hårdt. Der er et par fiskerbåde, som er sunket pga. at de er blevet mast af isens og tidevandets kræfter. Det har betydet, at mange andre bådejere har fået travlt med at save deres både fri af isen og vendt dem rundt, så de ikke ligger op ad kajen, hvor de risikerer at blive mast.
De store forsyningsskibe har svært ved at lægge til pga. isen. I skrivende stund kan vi se fra vores vindue, at Naja Arctica har brugt 1½ time indtil videre på at komme ind til kajen og lægge til.

Først er der et skib, der er sunket.

Et par dage senere er der endnu et skib, der er sunket.

Forsyningsskibet bøvler med at komme til kaj.

Der saves med motorsave i isen for at få både fri.

En trawler forsøgte at lægge til, men opgav og sejlede igen.

Lige nu har byen besøg af et par journaliststuderende. De skal skrive en artikel om fiskeri i Grønland til KD. De har siddet meget på Sømandshjemmet og skrevet på artiklen. Søde piger fra København. Da de hørte vores historie om, hvorfor vi er her, havde de mere lyst til at skrive om det. Men nu kan I, der læser KD glæde jer til en artikel om fiskeri i Grønland, skrevet i Sisimiut. På Sømandshjemmet! Vi har inviteret dem til at skrive om vores historie en anden gang.

Fredag var præget af besøg på Hotellet. To gange aflagde vi Sisimiut Hotel et besøg. Første gang var kl. 15 til reception hos Emil i anledning af hans afskedsreception hos Sisimiut VVS. 47 år i Sisimiut blev det til! Nu rejser han hjem til Esbjerg. Hans afløser er fundet: Miki. Og det viser sig så over en bid mad, at Mikis fætter er Rasmus, som er far til Rikke, som vores Laura rejste rundt med i Sydamerika. Verden er lille!

Vores gave til Emil var gratis mad på Sømandshjem i hans resterende to dage her i Sisimiut. Det er en mikromønt i forhold til de mange tusinde af kroner, Emil har lagt i Sømandshjemmets kasse. I mange år var han den første, der kom om morgenen, når vi åbnede. Sammen med Toyota-Hans. Indtil de gik på pension. Så kom de op til en halv time senere, og var ikke længere de første. Vi vil savne Emil. Vi har givet ham adressen til Caféen i Esbjerg, som Sømandsmissionen har samarbejde med. Håber Emil må få et godt liv der.

Anden gang vi var på Hotellet i går, var til Lions Club. Først for Prebens vedkommende til generalforsamling, og kl. 19 til spisning for os begge sammen med de øvrige løver og løvinder!

Preben blev valgt til klubmester. Nu skal han lige finde ud af hvilket ansvarsområde den titel egentlig fører med sig. ;o) Klubben i Sisimiut er nok lidt mere uformel og afslappet end gennemsnitsklubben.

Nu fri i we. Vi må se, om Scooteren kan køre, ellers bliver det en dag herhjemme, inden vi skal have gæster til taco lørdag aften.

Vi har det godt. Glæder os over, at volontørerne i næste uge skal til Aasiaat til træf med de øvrige volontører.

Mange hilsener med ønsket om en glædelig påske.

Fotografering til Taseraliks jubilæum. Læg mærke til Sømandshjemmets logo i baggrunden.

Jytte og Preben.