Krydstogtgæster gør deres entré.

Kære familie og venner.

Tak for alle hilsener og mails til os. Vi er taknemmelige over at høre fra jer, og vi har brug for det.

Så er det igen tid for en lille opdatering af vores blog. 

Vi har det godt. Vi har nydt besøg af venner og familie fra Danmark. Vi nyder at vise vores sted frem og er stolte af vores Sømandshjem. For os er det rigtig godt at have nogen at dele vores oplevelser her i Grønland med. Laura og Kristian tog hjem i søndags efter et par uger her. Det har været så hyggeligt også at have besøg af jer. Tak fordi I brugte to uger af jeres ferie her. 

Laura og Kristian er på besøg. Sidste tur til vores hemmelige bænk.

Udsigt mod syd bagved Dumpen.

I den kommende uge får vi besøg af Hanne og Thorkild, det glæder vi os meget til! Vi håber, vejret bliver til strand- og vandreture 😊 og hygge!

Der er mennesker på stranden, men knap så mange som i Danmark.

I denne tid er det krydstogtgæsterne, der fylder i byen. Dem har vi mange af i år. Nogle er gengangere fra sidste år. De er utilfredse med, at her er koldere i år. Der er folk fra Tyskland, Portugal, Canada, Schweiz, Frankrig, England mm. Mange af dem kommer også på Sømandshjemmet, og her køber de en kop kaffe, souvenirs og wi-fi.  Stamgæsterne kan ikke li dem. De synes, de snakker for meget, og så tager de stambordet! Vi kan godt li dem. Der summer af liv her, på Museet, ja, i hele byen, når et krydstogtskib ligger i havn. I år får vi besøg af 49 skibe! Gæsterne er nemme at kende med deres neonfarvede jakker og dufte af parfume. Til besætningsmedlemmerne giver vi gratis wi-fi og en kop kaffe. Ligesom Sømandsmissionen gør i danske havne. Det er typisk filippinere, som er langt fra deres familie og ikke har alt for gode forhold ombord på skibene. Der er også russere imellem. Det rygtes hurtigt blandt besætningsmedlemmerne, at på Sømandshjemmet får de en god behandling. Vi er her jo primært for fiskere og søfolk!

Inspektionsskibet ligger for anker ude i bugten.

En stor sejlbåd på visit. De skulle have fat i en vvs-mand til at ordne noget ved køleanlægget.

Vores nye volontører er supergode. Vi er så heldige! Når vi skifter hold, tænker vi, at det kan da ikke blive så godt som før, og de ”gamle” volontører har svært ved at forstå, hvordan Sømandshjemmet kan køre videre, når de ikke længere er her. Vi må bare sige: Det går godt. Alle er motiverede og lærer hurtigt, hvordan rytmen er her. Som én af volontørerne sagde: Det er jo ikke svære ting, vi skal lære, der er bare mange nye ting. For at have den største fleksibilitet i forhold til at dække sygefravær, bliver volontørerne lært op i alle funktioner. Men selvfølgelig kan man altid ønske at blive fri for én vagttype og ønske en anden. Vi holder så meget af vores volontører. De binder hele Sømandshjemmet sammen for os. De er kittet! I cafeteriet skaber de en dejlig stemning med deres hygge og udstråling. Om torsdagen har vi besøg af dem i vores lejlighed. Det er aftener, vi altid ser frem til. Det er her, vi får luft for frustrationer og lige får vendt, hvordan vi har det. Det er også her vi hygger!

Vi har i en tid spekuleret på, om vi skal flytte i et lejet hus, så volontørerne kan bo i lejligheden, og dermed vil vi få frigivet hotelværelser, hvor de bor nu, til udlejning. Og vi ville nemmere kunne holde fri, når vi har fri. Vi har kigget på et blåt hus i vores ”baghave”. Ejeren ville gerne leje ud til Sømandsmissionen. Men vi var i tvivl. Husene her bagved ligger meget tæt, og uanset hvilket vindue, vi kiggede ud af, kiggede vi ind ad et vindue til en nabo. Vi har hele tiden sagt, at hvis vi skal flytte, skal det være til noget, der er bedre end det, vi har, og det var det ikke. Så vi bliver her!

Sommersjov er i fuld gang. Der har været flere grønlandske børn med i år. Desværre har vejret i år ikke været så godt, så flere gange er Signe og co. rykket inden døre. Der er blevet bygget drager, malet med ansigtsmaling, malet små billeder, syet med perler mm. Der har summet af børnehygge i cafeteriet. Nu er Charlotte og Michael også kommet tilbage til byen og bidrager med deres 4 skønne børn til Sommersjov. Det er så hyggeligt.

Ansigtsmaling og gang i bålet. Det er hyggeligt.

Sommersjov i 5 gr. varme. Man er nødt til at holde sig igang.

Sådan holder man sig igang.

Også vores gode venner Kristina og Jan er tilbage i byen med deres tre gutter. Vi overraskede dem sidste lørdag ved at hente dem i lufthavnen. De havde vist overvægt i bagagen. Alle de tykke lærebøger, som Jan skal bruge i undervisningen det næste skoleår på ”Skole 3”. De vejede godt til! Dejligt at de også er tilbage i byen nu.

Her i ferieperioden er der lidt lavere bemanding på politistationen. Vi havde en sag med en gæst som havde røget hash på værelset. Politiet kom et par gange og hentede det hash, som vi havde fundet på værelset, men gæsten var der ikke, og der var kun et par af vores medarbejdere, som vidste, hvordan han så ud. Den dag gæsten skulle tjekke ud, lå han og sov til over middag. Så tænkte vi, at nu var muligheden tilstede for, at politiet kunne få en snak med ham. Vi ringede til stationen og fortalte, at gæsten var der nu. Men den dag havde politiet fået ordre om, at de kun måtte tage sig af hastesager, så desværre havde de ikke tid, så vi måtte bare lade ham rejse.

En gæst har glemt at gemme sin hash og hjemmelavede pibe af vejen, inden rengøringen kommer forbi...

Mange har kælenavne her i byen. Sømandspræsten (Preben), Jan Zig-Zag (Jan Zachariasen), Carl Hist&Pist, Karl Her&Der, Basse, Guldsmeden, og så er der Toyota-Hans. MEN: så er der sket det, at Toyota-Hans er gået på pension fra hans Toyota-værksted. Efter noget tid, kedede han sig, og nu arbejder han ved Polar Enterprise. Han kører heller ikke længere i Toyota, men i en Suzuki. Vi forsøger at vænne os til et nyt navn til ham: Suzuki-Hans 😊, men det er ikke nemt.

Der er grønt og vådt i fjeldet.

Græsset er noget grønnere her i år. Fjeldsiderne er ikke så golde. Der er kommet så meget regn, alt det I ikke har fået i DK. Vi husker ikke, det tidligere har regnet så meget her. Og temperaturerne er noget lavere i forhold til sidste år. Det betyder også, at der i denne uge atter faldt sne på Præstefjældet og Kællingehætten. 

Måske kan man ane lidt ny sne på Kællingehætten til venstre i billedet.

Det er lidt underligt, når der er så varmt andre steder. Regnen har også givet problemer for asfaltarbejderne i byen. Hovedgaden er blevet beklædt med ny asfalt, og stien nedenfor Sømandshjemmet er blevet præpareret til ny asfalt. Men arbejderne venter på tørvejr. Der blev sagt i radioen, at man her i byen gerne vil forbedre forholdene for byens ældre, specielt dem, der sidder i kørestol. Nu kan de snart rulle igen på ny asfalt!

Vi har i dag været på en fin tur til Præstefjældet. Vejret var smukt, og fordi der har været så koldt, var der ingen myg. Vi mødte andre folk i dag, det hører til sjældenhederne, når vi færdes i naturen. Vi tror, mange higede efter noget godt vejr, så de kunne komme ud. Vi mødte også en kvinde, som var ude og samle klokkeblomster. Hun fortalte, at hun både tørrede blomsterne til te og lavede fin lilla gelé af blomsterne. Endelig frøs hun også hele blomsterhoveder, som hun brugte til pynt på kager. Det var sjovt at møde denne kvinde, som stolt fortæller om naturens gratis gaver.

Skærgården.

Jytte er glad for at se en bænk efter 1½ times opstigning.

Ny sne på tinderne i verdens tyndeste befolkede område.

Udsigt ned over Sisimiut fra Præstefjeldet.

Solen står op kl. 3:54 og går ned kl. 23:29. Det bliver ikke rigtig mørkt. Vi udnytter de lange dage om sommeren. Det betyder, at vi uden problemer kl. 23 en søndag aften kan gå ned til RAL skibet i havnen, hvor der bliver lodset og lastet, med kage til det arbejdende folk. 

Nye forsyninger på vej.

Vi udnytter, at dagene er lange. Vi kan også finde på sent om aftenen at pakke en picnickurv og et tæppe og tage ud på Teleøen og nyde stilheden og solen, der langsomt forsvinder bag fjældet.  Vi nyder den flotte og storslåede natur.

 

Nu er vi atter på toppen. 

Mange kærlige hilsener og gode tanker fra Preben og Jytte.